Hjertesygdom

Question 1

Akut koronart syndrom omfatter patienter med?

a. STEMI + NSTEMI
b. NSTEMI + ustabil angina pectoris
c. STEMI + NSTEMI + ustabil angina pectoris
d. STEMI + troponinforhøjelse
e. STEMI + NSTEMI + pludselig død

Answer 1

c. STEMI + NSTEMI + ustabil angina pectoris

Question 3

Hvilket udsagn om Akut Koronart Syndrom (AKS) er mest korrekt. Hvad omfatter Akut Koronart syndrom?

a) Stabil angina pectoris.
b) Stabil og ustabil angina pectoris.
c) STEMI (ST-elevations AMI) og non-STEMI (non-ST-elevations AMI).
d) Ustabilanginapectoris,STEMIognon-STEMI.
e) Alle ovenstående.

Answer 3

d) Ustabilanginapectoris,STEMIognon-STEMI.

Question 4

Hos patienter med stabil angina pectoris medfører følgende medikament livsforlængelse?

a. Betablokker
b. Statin
c. Ivabradin
d. Nitroglycerin
e. Calciumantagonist

Answer 4

b. Statin

Question 5

Hvilken af følgende undersøgelser har afgørende vægt når diagnosen angina pectoris stilles?

a) 12-afledningers EKG
b) Ekkokardiografi
c) Troponin-værdi
d) Anamnesen
e) Hjerte-CT

Answer 5

d) Anamnesen

Question 6

Følgende udsagn om AV-nodal reentry-takykardi (AVNRT) er mest korrekt:

a. AV-nodal reentry-takykardi debuterer oftest i høj alder (>75 år)
b. Førstevalgsbehandling af AV-nodal reentry-takykardi er ablation
c. Cirka 80% af alle patienter med AV-nodal reentry-takykardi er mænd
d. Den typiske form af AV-nodal re-entry takykardi (95% af alle tilfælde) løber først via den hurtigt ledende del af reentry-cirklen (”fast pathway”) og derefter via den langsomt ledende del af reentry-cirklen (”slow pathway”), fast-slow
e. AV-nodal reentry-takykardi er den tredjehyppigste supraventrikulære takykardi

Answer 6

b. Førstevalgsbehandling af AV-nodal reentry-takykardi er ablation

Question 7

Følgende udsagn om AV-nodal reentry-takykardi (AVNRT) er mest korrekt:

a) AV-nodal reentry-takykardi debuterer oftest i høj alder (>75 år).
b) Cirka 80% af alle patienter med AV-nodal reentry-takykardi er mænd.
c) Den typiske form af AV-nodal re-entry takykardi (95% af alle tilfælde) løber først via den hurtigt ledende del af reentry-cirklen (”fast pathway”) og derefter via den langsomt ledende del af reentry-cirklen (”slow pathway”), fast-slow.
d) AV-nodal reentry-takykardi er den hyppigste supraventrikulære takykardi.
e) Førstevalgsbehandling af AV-nodal reentry-takykardi er digoxin.

Answer 7

d) AV-nodal reentry-takykardi er den hyppigste supraventrikulære takykardi.

Question 8

Hvilket udsagn om atrieflimren er mest korrekt?
a. Nedsat nyrefunktion indgår i CHA2DS2-VASc-scoren, som anvendes til vurdering af patientens individuelle apopleksirisiko, og giver 1 point, hvis creatinin er >133 μmol/l

b. Ved en CHA2DS2-VASc-score på 1, er acetylsalicylsyre (magnyl) førstevalgsbehandling
c. En patient med CHA2DS2-VASc-score på 3, som har sinusrytme efter ablation for atrieflimren, kan ophøre med AK-behandling, da ablationsbehandlingen har elimineret patientens apopleksirisiko
d. Hos en patient med mekanisk mitralklapprotese og atrieflimren er non-vitamin K orale antikoagulantia (NOAK) i kombination med acetylsalicylsyre førstevalgsbehandling
e. EHRA-symptomscore 4 betyder, at patientens atrieflimren-symptomer gør, at han/hun ingenting kan lave

Answer 8

e. EHRA-symptomscore 4 betyder, at patientens atrieflimren-symptomer gør, at han/hun ingenting kan lave

Question 9

Hvilket af følgende udsagn om atrieflimren er mest korrekt?

a) Blandt de frekvensregulerende midler ved atrieflimren kan nævnes diuretika og nitroglycerin.
b) Ved rytmekontrol af atrieflimren hos ældre er det ikke nødvendigt med AK-behandling.
c) Atrieflimren medfører en øget risiko for aortaklapsclerose.
d) Atrieflimren med hurtig frekvens kan medføre en kompromitteret pumpefunktion.
e) Ved konvertering til sinusrytme kan man anvende diuretika.

Answer 9

d) Atrieflimren med hurtig frekvens kan medføre en kompromitteret pumpefunktion.

Question 10

Du har vagt i FAM, og der er netop meldt 5 patienter, der alle har atrieflimren. 4 af dem skal IKKE have AK-behandling, men der er én, der skal. Hvilken af nedenstående patienter skal have AK-behandling?

a) 55-årig kvinde ellers sund og rask.
b) 74-årigmand med diabetes mellitus og perifer arteriesygdom.
c) 45-årig kvinde med tidligere subduralt hæmatom (hjerneblødning).
d) 40-årig kvinde med knogleskørhed og urinsygegigt.
e) 50-årig mand med kronisk obstruktiv lungesygdom.

Answer 10

b) 74-årigmand med diabetes mellitus og perifer arteriesygdom.

Question 11

Hvilket udsagn om ventrikulære takykardier er mest korrekt?
a. En monomorf ventrikulær takykardi hos patienter med tidligere myokardieinfarkt er næsten altid betinget af fokal elektrisk aktivitet (affyring af elektriske impulser fra enkelte muskelceller) i venstre ventrikels udløbsdel

b. En ventrikulær takykardi, der udgår fra højre ventrikels udløbsdel, har en meget lav risiko for pludselig død
c. Torsades de pointes-takykardier opstår typisk, når en patient med accessorisk ledningsbane får atrieflimren, som overledes til ventriklerne via den accessoriske ledningsbane
d. Den optimale recidivprofylakse for patienter med tidligere myokardieinfarkt, nedsat systolisk funktion af venstre ventrikel og monomorf ventrikulær takykardi er propafenon 150 mg x 3 dagligt
e. Standardbehandling af idiopatiske ventrikulære takykardier, der udgår fra højre ventrikels udløbsdel, er implantation af en ICD (Implanterbar Cardioverter Defibrillator)

Answer 11

b. En ventrikulær takykardi, der udgår fra højre ventrikels udløbsdel, har en meget lav risiko for pludselig død

Question 12

Hos patienter med stabil iskæmisk hjertesygdom, der ikke tåler acetylsalisyre, hvilket af følgende medikamenter er da indiceret?

a. Persantin
b. NOAC
c. Brilique
d. Clopidogrel
e. Marevan

Answer 12

d. Clopidogrel

Question 13

Hvilken af nedenstående livsstilsinterventioner har den højeste grad af evidens for effekt på risiko for tidlig død efter diagnostiseret hjertesvigt.

a) Fysisk aktivitet i form af individualiseret træning
b) Begrænset salt- og væskeindtag
c) Rygestop og moderat alkoholindtag
d) Vaccination mod influenza
e) Behandling med lipidsænkende medicin uanset kolesterolniveau

Answer 13

c) Rygestop og moderat alkoholindtag

Question 14

I forbindelse med hjertestop gennemgåes de reversible årsager til hjertestop. Hvilken af nedenstående tilstande betragtes IKKE som en reversibel årsag til hjertestop.

a) Toksiner
b) Trombose
c) Trykpneumothorax
d) Traumatiskatrieruptur
e) Tamponade - hjerte

Answer 14

d) Traumatiskatrieruptur

Question 15

I forbindelse med hjertestop gennemgås de reversible årsager til hjertestop. Hvilken af nedenstående tilstande betragtes IKKE som en reversibel årsag til hjertestop.

a) Hypoxi.
b) Hypovolæmi.
c) Hypertrofisk/Kardiomyopati.
d) Hypokaliæmi/hyperkaliæmi.
e) Hypotermi/hypertermi.

Answer 15

c) Hypertrofisk/Kardiomyopati.

Question 16

I forbindelse med hjertestop er det vigtigt med hjertemassage og indblæsninger af luft. I henhold til guidelines gælder følgende retningslinjer for genoplivning af voksne personer med hjertestop:

a) 30 kompressioner efterfulgt af 2 ventilationer. Cirka 100 kompressioner pr. minut.
b) 15 kompressioner efterfulgt af 2 ventilationer. Cirka 100 kompressioner pr. minut.
c) 30 ventilationer efterfulgt af 2 kompressioner. Cirka 100 ventilationer pr. minut.
d) 15 kompressioner efterfulgt af 2 ventilationer. Cirka 150 kompressioner pr. minut.
e) 30 kompressioner efterfulgt af 2 ventilationer. Cirka 150 kompressioner pr. minut.

Answer 16

a) 30 kompressioner efterfulgt af 2 ventilationer. Cirka 100 kompressioner pr. minut.

Question 17

I forbindelse med hjertestop er det vigtigt hurtigt at montere en tilgængelig hjertestarter. Følgende er karakteristisk for anvendelse af hjertestarter ved hjertestop:

a) Hjertestarteren foretager ingen analyse af hjerterytmen, men for at genstarte hjertet hurtigt afgiver den altid et stød.
b) Hjertestarteren kan kun i alt afgive 2 stød i forbindelse med en genoplivningsseance.
c) Hjertestarteren må ikke anvendes på børn under 8 år.
d) Hjertestarterenersomudgangspunkthalvautomatisk(kræveratdutrykkerpå stødknappen), den foretager altid en hjerterytmeanalyse og vil kun afgive stød på ventrikulær takykardi/ ventrikelflimren.
e) Lægmand må ikke anvende hjertestarteren før ambulance personalet er ankommet til hjertestop stedet.

Answer 17

d) Hjertestarterenersomudgangspunkthalvautomatisk(kræveratdutrykkerpå stødknappen), den foretager altid en hjerterytmeanalyse og vil kun afgive stød på ventrikulær takykardi/ ventrikelflimren.

Question 18

Hvilket af nedenstående kliniske fund er IKKE typisk forbundet med kardiogent shock? a. Hypotension (systolisk BT < 90 mmHg).

b. Tegn på nedsat organperfusion.
c. Lavt minutvolumen.
d. Arteriepunktur (A-gas) med metabolisk acidose (lactat > 2,5 mmol/l).
e. Central kropstemperatur < 34,9 grader Celcius.

Answer 18

e. Central kropstemperatur < 34,9 grader Celcius.

Question 19

Hvilken af nedenstående tilstande kan være årsag til dyb venøs trombose?

a) Daglig motion.
b) Immobilisation.
c) Amning.
d) Ventrikelflimren.
e) Ventrikel ulcus.

Answer 19

b) Immobilisation.

Question 20

Hvilket udsagn om atrioventrikulært (AV) blok er korrekt:

a) AV blok kan forårsage besvimelse, men er aldrig fatalt farligt.
b) AV blok er den hyppigste årsag til pacemaker behandling.
c) AV blok behandles bedst med enkeltkammer atrie-pacemaker.
d) AV blok optræder hyppigst hos yngre patienter.
e) AV blok ses mere sjældent end sinusknude dysfunktion i forbindelse med iskæmisk hjertesygdom.

Answer 20

b) AV blok er den hyppigste årsag til pacemaker behandling.

Question 21

Hvilket af følgende udsagn om kardiomyopatier (hjertemuskelsygdomme) er rigtigt?

a) Sygdommene er meget sjældne årsager til hjertetransplantation.
b) Sygdommene optræder ofte i familier.
c) Sygdommene er stort set ikke arvelige.
d) Sygdommene ses udelukkende hos ældre individer.
e) Sygdommene giver ikke anledning til pludselig død.

Answer 21

b) Sygdommene optræder ofte i familier.

Question 22

Kombinationen af hypertension og hypokaliæmi er forenelig med følgende tilstande med én undtagelse, hvilken?

a. Primær hyperaldosteronisme.
b. Katekolaminhypersekretion.
c. Renovaskulær hypertension.
d. 11-beta-hydroxy steroiddehydrogenase defekt.
e. Stor lakridsindtagelse.

Answer 22

b. Katekolaminhypersekretion.

Question 23

Hvad øger hypertension risikoen for?

a. Atherosclerose.
b. Intracerebral hæmoragi.
c. Hjerteinsufficiens.
d. Nefropati.
e. Alle ovenstående.

Answer 23

e. Alle ovenstående.

Question 24

I forbindelse med hjertestop gennemgår du de reversible årsager til hjertestop. Hvilken af nedenstående tilstande betragtes IKKE som en reversibel årsag til hjertestop?

a. Toksiner
b. Trykpneumothorax
c. Tyndtarms ileus
d. Trombose
e. Tamponade – hjerte

Answer 24

c. Tyndtarms ileus

Question 25

Hvilket udsagn beskriver bedst kronisk kritisk iskæmi?

a. Det er en fællesbetegnelse for tilstand med hvilesmerter, sår eller gangræn på iskæmisk basis
b. Det er en fællesbetegnelse for en tilstand med sår eller gangræn på iskæmisk basis
c. Det kan ses uanset hvor højt eller lavt ankel-brachial indexet er
d. Forekommer kun ved personer med diabetes mellitus type 2
e. Forekommer hos alle, der har claudicatio intermittens

Answer 25

a. Det er en fællesbetegnelse for tilstand med hvilesmerter, sår eller gangræn på iskæmisk basis

Question 26

Hvilket udsagn om atrial takykardi er mest korrekt?
a. Atrial takykardi er den hyppigste form for supraventrikulær takykardi.

b. Atriale takykardier opstår udelukkende i højre atrium.
c. Atriale takykardier ses ganske overvejende hos mænd (ca. 80%).
d. En af mekanismerne, som ligger til grund for atrial takykardi, er øget automati.
e. Førstevalg ved den kroniske (=recidivforebyggende) behandling af atrial takykardi er amiodaron.

Answer 26

d. En af mekanismerne, som ligger til grund for atrial takykardi, er øget automati.

Question 27

Hvilket udsagn om posturalt takykardisyndrom er mest korrekt?

a. Posturalt takykardisydrom forekommer hyppigst hos unge mænd i alderen mellem 25 og 35 år.
b. Standardbehandlingen af posturalt takykardisyndrom består i modifikation af sinusknuden ved radiofrekvensablation, fordi denne behandling mindsker takykardien.
c. En pludselig stigning i hjertefrekvens på ≥30/min ved skift fra liggende til stående stilling hos en kvinde på 35 år med spontan voldsom hjertebanken ved stillingsskift er et af de diagnostiske kriterier for posturalt takykardisyndrom.
d. Hjertebanken er det eneste symptom ved posturalt takykardisyndrom.
e. Førstevalgsbehandling hos alle patienter med posturalt takykardisyndrom er midodrin.

Answer 27

c. En pludselig stigning i hjertefrekvens på ≥30/min ved skift fra liggende til stående stilling hos en kvinde på 35 år med spontan voldsom hjertebanken ved stillingsskift er et af de diagnostiske kriterier for posturalt takykardisyndrom.

Question 28

I forbindelse med hjertestop gennemgår du de reversible årsager til hjertestop. Hvilken af nedenstående tilstande betragtes IKKE som en reversibel årsag til hjertestop.

a. Toksiner
b. Tryksår
c. Trykpneumothorax
d. Trombose
e. Tamponade – hjerte

Answer 28

b. Tryksår

Question 29

I forbindelse med hjertestop er det vigtigt hurtigt at montere en tilgængelig hjertestarter. Følgende er karakteristisk for anvendelse af hjertestarter ved hjertestop:

a. Lægmand må ikke anvende hjertestarteren før lægebilen er ankommet til hjertestop stedet, da patienten kan stødes over i livsfarlig ventrielflagren
b. Hjertestarteren foretager ingen analyse af hjerterytmen, men for at genstarte hjertet hurtigt afgiver den altid to synkrone stød med 10 sekunders mellemrum
c. Hjertestarteren kan kun i alt afgive 2 stød i forbindelse med en genoplivningsseance
d. Hjertestarteren må af etiske årsager ikke anvendes på ældre over 85 år
e. Hjertestarteren foretager altid en hjerterytmeanalyse og vil kun afgive stød på ventrikulær takykardi/ ventrikelflimren

Answer 29

e. Hjertestarteren foretager altid en hjerterytmeanalyse og vil kun afgive stød på ventrikulær takykardi/ ventrikelflimren

Question 30

Hvilket af følgende udsagn om stofmisbrug og hjertekarsygdom er IKKE korrekt: (Vælg det mest rigtige svar)

a. Kokain kan ødelægge aortas væg og give aortadissektion
b. Kokain og amfetamin kan give AMI som følge af en kombination af hypertrofi af venstre ventrikel og karkonstriktion
c. Intravenøst heroinmisbrug kan give lungefibrose og dermed højresidigt svigt
d. Anabole steroider kan give forstyrrelse i hjertemuskulaturens kaliumbalance og kan dermed føre til pludselig død
e. Anabole steroider er en risikofaktor ved udviklingen af koronar atherosklerose

Answer 30

d. Anabole steroider kan give forstyrrelse i hjertemuskulaturens kaliumbalance og kan dermed føre til pludselig død

Question 31

Du står i FAM med en 61-årig herre, hvor der er mistanke om akut iskæmi i benet. Hvad er symptomerne?

a. Hævet ben, manglende puls, smerte, rødme og føleforstyrrelse
b. Hævet ben, manglende puls, smerte, bleghed og sår
c. Manglende puls, føleforstyrrelse, manglende reflekser og bleghed
d. Manglende puls, føleforstyrrelse, bleghed, påvirket motorik og smerte
e. Manglende puls, smerte, rødme, føleforstyrrelse og sår

Answer 31

d. Manglende puls, føleforstyrrelse, bleghed, påvirket motorik og smerte

Question 32

Hvilken af nedenstående risikofaktorer for udvikling af atrieflimren er IKKE modificérbar?

a. Søvnapnø
b. Højde
c. Hjertesvigt med bevaret EF (HFpEF)
d. Subklinisk atherosklerose
e. Subklinisk hyperthyreose

Answer 32

b. Højde

Question 33

Hvilket udsagn om typisk atrieflagren er mest korrekt?

a. Typisk atrieflagren er den hyppigste supraventrikulære takykardi i aldersgruppen 20 – 30 år
b. I modsætning til atrieflimren er typisk atrieflagren ikke forbundet med øget risiko for tromboemboli, hvorfor peroral AK-behandling aldrig er nødvendig
c. Cirka 80 % af alle patienter med typisk atrieflagren er kvinder
d. Typisk atrieflagren er en makro-reentry takykardi, der stammer fra venstre atrium, hvor impulserne bevæger sig i rundkreds om ostiet af auriklet
e. Førstevalgsbehandling ved recidiverende tilfælde af typisk atrieflagren er kateterablation

Answer 33

e. Førstevalgsbehandling ved recidiverende tilfælde af typisk atrieflagren er kateterablation

Question 34

Hvilket udsagn om accessoriske ledningsbaner og AV-reentry takykardi er mest korrekt?

a. Hvis patienten har en accessorisk ledningsbane, kan man altid se det i EKG’et, fordi alle patienter med en accessorisk ledningsbane har en delta-tak
b. Hvis patienten har en accessorisk ledningsbane, kan dette føre til en AV-reentry takykardi, som er den næsthyppigste supraventrikulære takykardi
c. Alle supraventrikulære takykardier, hvor der er en accessorisk ledningsbane involveret, er breddeøgede
d. Cirka 70 % af alle patienter med AV-reentry takykardi er kvinder
e. Flere end 60 % af alle accessoriske ledningsbaner ligger i højre ventrikels frie væg

Answer 34

b. Hvis patienten har en accessorisk ledningsbane, kan dette føre til en AV-reentry takykardi, som er den næsthyppigste supraventrikulære takykardi

Question 35

Hvilket udsagn om ventrikulære takykardier er mest korrekt?

a. En monomorf ventrikulær takykardi hos patienter med tidligere myokardieinfarkt er næsten altid betinget af reentry i ventrikelmyokardiet, som er relateret til arvæv
b. Den optimale recidivprofylakse for patienter med tidligere myokardieinfarkt, nedsat systolisk funktion af venstre ventrikel og monomorf ventrikulær takykardi er propafenon 150 mg x 3 dagligt
c. Standardbehandling af idiopatiske ventrikulære takykardier, der udgår fra højre ventrikels udløbsdel, er implantation af en ICD (Implanterbar Cardioverter Defibrillator)
d. Torsades de pointes-takykardier opstår typisk, når en patient med accessorisk ledningsbane får atrieflimren, som overledes til ventriklerne via den accessoriske ledningsbane
e. Katecholaminerg polymorf ventrikulær takykardi (CPVT) er den hyppigste form for ventrikulær takykardi

Answer 35

a. En monomorf ventrikulær takykardi hos patienter med tidligere myokardieinfarkt er næsten altid betinget af reentry i ventrikelmyokardiet, som er relateret til arvæv

Question 36

Hvilket udsagn om torsades de pointes-ventrikulære takykardier er mest korrekt?

a. Medfødt langt QT-syndrom er den hyppigste årsag til torsades de pointes- ventrikulær takykardi
b. Behandlingen af torsades de pointes-ventrikulær takykardi består i indgift af dronedaron
c. Torsades de pointes-ventrikulær takykardi kan forekomme ved 3. grads AV-blok
d. En af de hyppigste årsager til torsades de pointes-ventrikulær takykardi er svær hyperkaliæmi
e. Torsades de pointes-ventrikulær takykardi forekommer meget ofte ved tidligere myokardieinfarkt, når der har udviklet sig arvæv i ventriklen

Answer 36

c. Torsades de pointes-ventrikulær takykardi kan forekomme ved 3. grads AV-blok

Question 37

Hvad er den hyppigste årsag til aorta-stenose hos ældre >65 år?

a. Arteriosklerose
b. Bicuspid aortaklap
c. Tricuspid aortaklap
d. Degeneration af bindevævet
e. Rygning

Answer 37

d. Degeneration af bindevævet

Question 38

K1 E15

Hvilken af nedennævnte faktorer har betydning for dannelsen af tromber? (vælg det mest korrekte svar)

a) Muskelmasse.
b) Hjertets vægt.
c) Lungefunktion.
d) Alder.
e) Atherosclerose.

Answer 38

e) Atherosclerose.

Question 39

K1 E15

I forbindelse med hjertestop gennemgåes de reversible årsager til hjertestop. Hvilken af nedenstående årsager betragtes ikke som en reversibel årsag til hjertestop?
(vælg det mest korrekte svar)

a) Trombose.
b) Traumatisk diaphragma ruptur.
c) Tamponade – hjerte.
d) Toksiner.
e) Trykpneumothorax.

Answer 39

b) Traumatisk diaphragma ruptur.

Question 40

K1E15

vert år ses en række pludselige dødsfald blandt sportsudøvere, fortrinsvis mænd over 40 år. Hvad er den hyppigste årsag til disse pludselige dødsfald?
(vælg det mest korrekte svar)

a) Apoplexi.
b) Lungeemboli.
c) Dehydrering.
d) Koronarsygdom.
e) Pneumothorax.

Answer 40

d) Koronarsygdom.

Question 41

K1E15

Hvilken af nedenstående forklaringer kan være årsag til dyb venetrombose? ( Vælg det mest korrekte svar)

a) Hårdt fysisk arbejde.
b) Amning.
c) Immobilisation.
d) Atrieflimren.
e) Diabetes mellitus.

Answer 41

c) Immobilisation.

Question 42

K1E15

Hvordan defineres pludselig, uventet, naturlig død? ( Vælg det mest korrekte svar)

a) Dødsfald, hvor en person er blevet fundet afgået ved døden på egen bopæl.
b) Dødsfald, som indtræder pludseligt uden indlæggelse.
c) Dødsfald, som indtræder i forbindelse med en operativ behandling.
d) Dødsfald, som indtræder uventet hos en tidligere rask eller ikke alvorligt syg person.
e) Dødsfald som indtræder uventet trods relevant behandling.

Answer 42

d) Dødsfald, som indtræder uventet hos en tidligere rask eller ikke alvorligt syg person.

Question 43

K1E15

Hvilken af følgende tilstande er ikke en hyppig udløsende årsag til atrieflimren? (Vælg det mest korrekte svar)

a) Hyperthyreose.
b) Lungeemboli.
c) Sarkoidose.
d) Hjertesvigt.
e) Iskæmisk hjertesygdom.

Answer 43

c) Sarkoidose.

Question 44

K1E15

Hvilket af følgende symptomer er ikke symptom på dyb venetrombose? (Vælg det mest korrekte svar)

a) Varme.
b) Claudicatio.
c) Rødme.
d) Ømhed.
e) Ødem.

Answer 44

b) Claudicatio.

Question 45

K1E15

Hvad er de 2 hyppigste symptomer/fund hos patienter med lungeemboli?

a) Dyspnø og brystsmerter.
b) Tør hoste og hæmoptyse.
c) AV-blok og sinusbradykardi.
d) Ventrikulær takykardi og besvimelse.
e) Ingen af ovenstående.

Answer 45

a) Dyspnø og brystsmerter.

Question 46

K1E15

Hvilke følger lokalt i et kar, ses ikke sædvanligvis efter en trombe ? (vælg det mest korrekte svar)

a) Lyse og resolution.
b) Organisering med arvæv.
c) Rekanalisering.
d) Afløsning af embolus.
e) Dilatation.

Answer 46

e) Dilatation.

Question 47

Du modtager et tele-EKG fra ambulancen. Ambulancen behandler en 55 årig tidligere rask mand der er besvimet med kraftige brystsmerter. Det initielle blodtryk er 60/40 mmHg, dette er nu øget til 100/65 mmHg. Pulsen er 100 slag/minut og saturationen er 100% på 10 liter ilt pr. minut. Patienten har forsat brystsmerter. EKG er uden tegn til iskæmi. Ambulancelægen har hørt en systolisk mislyd ved stetoskopien. Hvilken diagnose skal udelukkes?

(vælg det mest korrekte svar)

a) Uerkendt svær aortastenose.
b) Uerkendt svær mitralstenose.
c) Aortadissektion.
d) Vasovagal Synkope.
e) Alvorligt galdestensanfald.

Answer 47

c) Aortadissektion.

Question 48

K1E15

Hvilken af nedenstående kardielle tilstande er den hyppigste?

a) Bikuspid aortaklap.
b) Trikuspid aortaklap.
c) Persisterende foramen ovale.
d) Persisterende ductus arteriosus.
e) Atrieseptumdefekt af secundum type.

Answer 48

b) Trikuspid aortaklap.

Question 49

K1E15

Hvad er forskellen på en trombe og en embolus ? (vælg det mest korrekte svar)

a) Det hedder en trombe på arteriesiden og en embolus på venesiden
b) En embolus opstår lokalt på stedet, hvorimod en trombe kommer fra et andet sted..
c) Der er ingen forskel på hvordan de opstår, det afhænger af lokalisationen.
d) Der er ingen forskel.
e) En trombe opstår lokalt på stedet, hvorimod en embolus kommer fra et andet

sted.

Answer 49

e) En trombe opstår lokalt på stedet, hvorimod en embolus kommer fra et andet

sted.

Question 50

K1E15

Hvilket udsagn om 3. grads sinusarrest / SA-blok er ikke korrekt?

a. På EKG’et ses en flad linie af variende længde uden p-takker.
b. Kan medføre lipotymi.
c. Kan indgå i syg sinusknude syndrom.
d. Behandlingen kan være DC-konvertering.
e. Ses hyppigst hos ældre.

Answer 50

d. Behandlingen kan være DC-konvertering.

Question 51

K1E15

Hvilket udsagn om Akut Koronart Syndrom (AKS) er mest korrekt. Hvad omfatter Akut Koronart syndrom?

(vælg det mest korrekte svar)

a) Stabil angina pectoris.
b) Ustabil angina pectoris, STEMI og non-STEMI.
c) Stabil og ustabil angina pectoris.
d) STEMI og non-STEMI.
e) Alle ovenstående.

Answer 51

b) Ustabil angina pectoris, STEMI og non-STEMI.

Question 52

K1E15

Hvilket udsagn om behandling af atrieflimren er forkert? (vælg det mest korrekte svar)

a) En 67-årig mandlig patient med velbehandlet arteriel hypertension og anfald af paroksystisk atrieflimren cirka hver anden måned behøver ikke behandling med Warfarin (Marevan) eller NOAK (Pradaxa, Xarelto, eller Eliquis), men kan alene behandles med acetylsalicylsyre (Magnyl).
b) Warfarin og NOAK anses for at være ligeværdige til forebyggelse af apopleksi ved atrieflimren.
c) Flecainid (Tambocor) kan anvendes til både farmakologisk konvertering af atrieflimren og anfaldsprofylakse.
d) Ved længerevarende atrieflimren er DC-konvertering mere effektiv til at opnå sinusrytme end farmakologisk konvertering.
e) Digoxin har ingen konverterende effekt ved atrieflimren og anvendes derfor udelukkende til frekvenskontrol.

Answer 52

a) En 67-årig mandlig patient med velbehandlet arteriel hypertension og anfald af paroksystisk atrieflimren cirka hver anden måned behøver ikke behandling med Warfarin (Marevan) eller NOAK (Pradaxa, Xarelto, eller Eliquis), men kan alene behandles med acetylsalicylsyre (Magnyl).

Question 53

K1E15

Hvad kan forårsage højresidigt hjertesvigt? (vælg det mest korrekte svar)

a) Lungeemboli.
b) Kongenit hjertesygdom.
c) Højresidig akut myokardieinfarkt.
d) Pulmonal hypertension.
e) Alle ovenstående udsagn.

Answer 53

e) Alle ovenstående udsagn.

Question 54

K1E15

Hvilken type ventrikelseptumdefekt (VSD) er den hyppigste?

(vælg det mest korrekte svar)

a) Muskulær VSD.
b) Supracristal VSD.
c) Inlet VSD.
d) Perimembranøs VSD.
e) Ingen af ovenstående.

Answer 54

e) Ingen af ovenstående.

Question 55

K1E15

En patient får en venstresidig hemiparese på grund af en 75% stenose på højre a. carotis interna. Hvad er årsagssammenhængen?

a) Patienten har en trombe i venstre hemisphære.
b) Der kommer for lidt blod gennem stenosen.
c) Patienten har en intakt circulus arteriosus Wilisii siden det kan ske.
d) Patienten får en trombe, der aflukker a. carotis interna helt.
e) Der er emboli fra et ustabilt plaque i a. carotis interna.

Answer 55

e) Der er emboli fra et ustabilt plaque i a. carotis interna.

Question 56

K1E15

Hvilket udsagn er mest korrekt vedrørende mitralklappen?

a) Patienter med mekanisk mitralklap skal være i livslang Marevan behandling med INR 2,5-3,5.
b) Patienter med mitralplastik får indopereret en biologisk klap.
c) Patienter med indopereret biologisk mitralklap skal være i 3 måneders Brillique behandling.
d) Mitralstenose er den hyppigeste mitralklapslidelse i Danmark.
e) Betydende mitralinsufficiens kan ikke høres stetoskopisk.

Answer 56

a) Patienter med mekanisk mitralklap skal være i livslang Marevan behandling med INR 2,5-3,5.

Question 57

K1E16

Hvilken hæmodynamisk konsekvens har Aortastenose for venstre ventrikel? Angiv det mest korrekte svar

a) Aortastenosen øger preload.
b) Aortastenosen øger afterload.
c) Aortastenosen øger afterload og preload.
d) Aortastenosen sænker preload.
e) Aortastenosen sænker afterload.

Answer 57

b) Aortastenosen øger afterload.

Question 58

K1E16

Hvilket af følgende udsagn om atrieflimren er mest korrekt?

a) Blandt de frekvensregulerende midler kan nævnes Tiazid diuretika, ACE-hæmmere og Digoxin.
b) Succesraten ved radiofrekvens kateterablation (RFA) af paroksystisk atrieflimren ligger på ca. 70 %.
c) Atrieflimren indebærer en øget risiko for embolisering til lungerne.
d) Hvis der foretages frekvensregulering af atrieflimren er det ikke nødvendigt med

antikoagulationsbehandling (Marevan, NOAC) som trombose profylakse.

e) Succesraten ved radiofrekvens kateterablation (RFA) af paroksystisk atrieflimren ligger på ca. 50%.

Answer 58

b) Succesraten ved radiofrekvens kateterablation (RFA) af paroksystisk atrieflimren ligger på ca. 70 %.

Question 59

K1E16

Hvilket køn og hvilken alder har den “klassiske” (hyppigst forekommende) patient med Aortaklap- sygdom (Aortaklapstenose og/eller Aortaklapinsufficiens)?
Angiv det mest korrekte svar.

a. Mand med en alder mellem 40-60 år.
b. Kvinde med en alder mellem 40-60 år.
c. Mand med en alder mellem 60-80 år.
d. Kvinde med en alder mellem 60-80 år.
e. Kvinder med en alder mellem 40-50 år.

Answer 59

Mand med en alder mellem 60-80 år.

Question 60

K1E16

Hvilken af følgende tilstande er ikke en klassisk komplikation til akut myokardieinfarkt? (Vælg det mest korrekte svar)

a) Hjerteinsufficiens.
b) Papillærmuskelruptur .
c) Ventrikelseptumdefekt.
d) Ventrikulær hypertrofi.
e) Ventrikulær takykardi.

Answer 60

d) Ventrikulær hypertrofi.

Question 61

K1E16

Hvilket udsagn om ventrikulær takykardi (VT) er ikke korrekt? (Vælg det mest korrekte svar)

a) På et EKG kan ventrikulær takykardi forveksles med supraventrikulær takykardi med aberration.
b) En ventriklær takykardi fører altid til hjertestop.
c) Ventrikulær takykardi kan være monomorf.
d) Mekanismen ved ventrikulær takykardi er re-entry.
e) En patient med ventrikulær takykardi kan godt være vågen og upåvirket.

Answer 61

b) En ventriklær takykardi fører altid til hjertestop.

Question 62

K1E16

Hvad skyldes kredsløbssvigt/kollaps hos en patient med en betydende lungeemboli? Angiv det mest korrekte svar.

a) Hypoksi og lavt minutvolumen (cardiac output).
b) Hyperdynamisk venstre ventrikel.
c) Hypodynamisk venstre ventrikel og deraf lavt minutvolumen (cardiac output).
d) pH forskydninger.
e) Lungeødem og hypoksi.

Answer 62

a)Hypoksi og lavt minutvolumen (cardiac output).

Question 63

K1E16

Hvad er forskellen på en trombe og en embolus ? (Vælg det mest korrekte svar)

a) En embolus opstår lokalt på stedet, hvorimod en trombe kommer fra et andet sted.
b) Der er ingen forskel på hvordan en trombe og en embolus opstår, det afhænger af

lokalisationen over eller under diafragma niveau.

c) Der er ingen forskel.
d) En embolus kommer fra et andet sted, hvorimod en trombe opstår lokalt på stedet.
e) Det hedder trombe på arteriesiden og embolus på venesiden.

Answer 63

d) En embolus kommer fra et andet sted, hvorimod en trombe opstår lokalt på stedet.

Question 64

K1E16

Hvilket udsagn er mest korrekt?

a) Aortainsufficiens forekommer hyppigere end Aortastenose.
b) Mitralinsufficiens forekommer hyppigere en Mitralstenose.
c) Mitralklappen erstattes oftest af enten en biologisk eller en mekanisk klap når den er syg.
d) Aortaplastik udføres langt hyppigere end erstatning med enten en biologisk eller mekanisk hjerteklap.
e) Aortastenose og aortainsufficiens kan ikke forekomme på samme tid.

Answer 64

b)Mitralinsufficiens forekommer hyppigere en Mitralstenose.

Question 65

K1E16

Hvilket af nedenstående udsagn om lungeemboli er mest korrekt?

a) Normal perifer saturationsmåling udelukker for alle praktiske formål lungeemboli.
b) Arteriegas-tallene viser altid skævheder, når D-dimer er forhøjet ved lungeemboli.
c) Hvis D-dimer er normal og der er lav klinisk sandsynlighed for lungeemboli, kan man for alle praktiske formål udelukke lungeemboli.
d) Der er altid lungeemboli, hvis der er dyb venøs trombose (DVT).
e) Der er altid DVT, hvis der er lungeemboli.

Answer 65

c) Hvis D-dimer er normal og der er lav klinisk sandsynlighed for lungeemboli, kan man for alle praktiske formål udelukke lungeemboli.

Question 66

K1E16

Kardiogent shock kan manifestere sig med følgende karakteristika? (vælg det mest korrekte svar)

a) Hypotension, metabolisk acidose, lavt minutvolumen, kølige ekstremiteter.
b) Hypotension, metabolisk acidose, højt minutvolumen, kølige ekstremiteter.
c) Hypertension, metabolisk alkalose, lavt minutvolumen, varme ekstremiteter.
d) Hypertension, respiratorisk acidose, højt minutvolumen, kølige ekstremiteter.
e) Normalt blodtryk, metabolisk acidose, højt minutvolumen, varme ekstremiteter.

Answer 66

a) Hypotension, metabolisk acidose, lavt minutvolumen, kølige ekstremiteter.

Question 67

K1E16

Hvordan påvirker en svær aortastenose typisk venstre ventrikel? Angiv det mest korrekte svar.

a) Venstre ventrikel dilaterer op, men forbliver elastisk.
b) Venstre ventrikel bliver hypertrofisk og elastisk.
c) Venstre ventrikel bliver hypertrofisk og stiv.
d) Venstre ventrikel ændres ikke.
e) Venstre ventrikel dilaterer op og bliver stiv.

Answer 67

c) Venstre ventrikel bliver hypertrofisk og stiv.

Question 68

K1E16

Hvilket udsagn om 3. grads AV-blok er ikke korrekt? (Vælg det mest korrekte svar)

a) Tilstanden kan medføre besvimelse
b) 3. grads AV-blok kan opstå anfaldsvis.
c) Frekvensblokerende midler (Beta-blokker, Verapamil, Cordarone etc.) bør seponeres.
d) På EKG’et ses en flad linje af varierende længde uden p-takker.
e) Tilstanden kan ses som komplikation til Akut Myokardieinfarkt (AMI).

Answer 68

d) På EKG’et ses en flad linje af varierende længde uden p-takker.

Question 69

K1E16

Hvad karakteriserer en lille atrieseptumdefekt? Angiv det mest korrekte svar.

a) Den er hæmodynamisk uden betydning og uden risici.
b) Den er hæmodynamisk uden betydning men kan give risiko for Eisenmengers syndrom.
c) Den er hæmodynamisk uden betydning, men kan give risiko for paradox emboli.
d) Den er hæmodynamisk betydende og bør lukkes.
e) Den opdages altid.

Answer 69

c) Den er hæmodynamisk uden betydning, men kan give risiko for paradox emboli.

Question 70

K1E16

En af de to føtale shunts er foramen ovale – hos hvor mange den lukker permanent?

a) 0%.
b) 25%.
c) 50%.
d) 75%.
e) 100%.

Answer 70

d) 75%.

Question 71

K1E16

Hvilke(n) af følgende tilstande vil præsentere sig med mislyd? Angiv det mest korrekte svar.

a) Ventrikelseptumdefekt.
b) Persisterende ductus.
c) Pulmonalstenose.
d) Coarctatio aortae.
e) Alle ovenstående.

Answer 71

e) Alle ovenstående.

Question 72

K1E16

I forbindelse med hjertestop gennemgår du de reversible årsager til hjertestop. Hvilken af nedenstående tilstande betragtes ikke som en reversibel årsag til hjertestop?
(Vælg det mest korrekte svar)

a) Trykpneumothoraks.
b) Trombose.
c) Toksiner.
d) Thyreotoxikose.
e) Tamponade – hjerte.

Answer 72

d) Thyreotoxikose.

Question 73

K1E16

Hvilket af følgende udsagn om atrieflimren er mest korrekt?

a. Blandt de frekvensregulerende midler ved atrieflimren kan nævnes calciumantagonister, ACE- hæmmere og Digoxin.
b. Ved frekvensregulering af atrieflimren hos ældre er det ikke nødvendigt med AK-behandling (Marevan, NOAC).
c. Atrieflimren medfører en øget risiko for embolisering af lungerne.
d. Atrieflimren kan medføre en kompromitteret pumpefunktion, hvis frekvensen er for hurtig.
e. Ved konvertering til sinusrytme kan man anvende klasse II antiarrytmika (f.eks betablokkeren Metoprolol).

Answer 73

d. Atrieflimren kan medføre en kompromitteret pumpefunktion, hvis frekvensen er for hurtig.

Question 74

K1E16

Hvilken følgetilstand ses hyppigt i forbindelse med aortainsufficiens?

a) Højre ventrikel hypertrofi.
b) Nedsat potens.
c) Højt pulstryk.
d) Øget emboli risiko.
e) Nedsat sensibilitet i ekstremiteterne.

Answer 74

c) Højt pulstryk.

Question 75

K1E16

Hvilket symptom forbindes ikke med aortastenose? Angiv det mest korrekte svar.

a) Åndenød.
b) Brystsmerter.
c) Svimmelhed.
d) Kvalme.
e) Besvimelser.

Answer 75

d) Kvalme.

Question 76

K1E16

Hvad er den hyppigste årsag til akut hjertesvigt ? Vælg det mest korrekte svar.

a) Arytmier .
b) Arvelige højresidig kardiomyopati.
c) Iskæmisk hjertesygdom.
d) Hypertension.
e) Hjerteklapsygdom.

Answer 76

c) Iskæmisk hjertesygdom.

Question 77

K1E16

Hvilken medfødt hjertesygdom er den hyppigste?

a) Ventrikelseptumdefekt.
b) Atrieseptumdefekt.
c) Biskupid aortaklap.
d) Coarctatio aortae.
e) Persisterende ductus.

Answer 77

c) Biskupid aortaklap.

Question 78

K1E16

En patient klager over smerter i fødderne ved gang, og du laver en objektiv undersøgelse. Hvilket fund er ikke sandsynligt, hvis patienten lider af perifer arteriosklerose?

a) Nedsat ABI (ABI = Ankle-Brachial Index).
b) Manglende fodpuls.
c) Neuropati.
d) Bedring af smerter, når foden eleveres.
e) Sårdannelse på tæer, hæle og/eller malleoler.

Answer 78

d) Bedring af smerter, når foden eleveres.

Question 79

K1E16

Hvilket udsagn er den mest korrekte beskrivelse af ”kritisk iskæmi” i underekstremiteterne?

a) Det kan ikke behandles fordi det er for sent.
b) Det er altid forudgået af claudicatio intermittens.
c) Det er en betegnelse for iskæmiske sår og gangræn.
d) Det er en betegnelse for hvilesmerter, iskæmiske sår og gangræn
e) Det behøver ikke behandles med Magnyl og Simvastatin

Answer 79

d) Det er en betegnelse for hvilesmerter, iskæmiske sår og gangræn

Question 80

K1E16

Hvilken klapsygdom giver en systolisk mislyd uden en diastolisk komponent (diastolisk mislyd)? Angiv det mest korrekte svar.

a) Mitralstenose
b) Aortainsufficiens
c) Aortastenose + mitralinsufficiens
d) Aortastenose + aortainsufficiens
e) Aortastenose + aortainsufficiens + mitralinsufficiens.

Answer 80

c) Aortastenose + mitralinsufficiens

Question 81

K1E16

Hvad karakteriserer en stor atrieseptumdefekt? Angiv det mest korrekte svar.

a) Den belaster primært højre ventrikel.
b) Den belaster primært de højresidige kaviteter og lungekredsløbet.
c) Den belaster primært venstre ventrikel.
d) Den belaster primært venstre ventrikel og systemkredsløbet.
e) Den belaster primært begge atrier.

Answer 81

b) Den belaster primært de højresidige kaviteter og lungekredsløbet.

Question 82

K1E16

Hvilken strategi er ikke den rigtige ved infektiøs endokarditis?

a) Gentagen ekkokardiografi ved manglende effekt af behandling.
b) 4-6 ugers intravenøs antibiotika behandling.
c) Subakut klapoperation.
d) Daglig stetoskopi med henblik på om mislyden forværres.
e) Fokusjagt, for eksempel tandlægetilsyn og PET-CT- scanning.

Answer 82

d) Daglig stetoskopi med henblik på om mislyden forværres.

Question 83

K1E16

Hvilket af følgende symptomer er ikke symptom på dyb venetrombose? (Vælg det mest korrekte svar)

a) Rødme.
b) Varme.
c) Claudicatio.
d) Ødem.
e) Ømhed.

Answer 83

c) Claudicatio.

Question 84

K1E16

Hvordan kan en svær kronisk aortainsufficiens påvirke blodtrykket? Angiv det mest korrekte svar.

a) Lavt systolisk og diastolisk blodtryk
b) Højt systolisk og diastolisk blodtryk
c) Normalt systolisk blodtryk og lav diastolisk blodtryk
d) Højt diastolisk tryk og lavt systolisk blodtryk
e) Højt diastolisk tryk og normalt systolisk blodtryk

Answer 84

c) Normalt systolisk blodtryk og lav diastolisk blodtryk

Question 85

K1E16

Hvilke tre symptomer/tilstande er de vigtigste prognostiske faktorer for restlevetiden i forbindelse med ubehandlet mitralinsufficiens?

a) Fedme, kolesteroltal og rygestatus.
b) Hypertension, angina pectoris og diabetes mellitus.
c) Hjertesvigt, rygestatus og diabetes.
d) Angina pectoris, synkope og hjertesvigt.
e) Synkope, hypertension og rygestatus.

Answer 85

d) Angina pectoris, synkope og hjertesvigt.

Question 86

K1E16

Hvilket af nedenstående udsagn om lungeemboli er mest korrekt?

a) Patienter med hæmodynamisk betydende lungeemboli har ofte lungeødem.
b) Forhøjede koronar-markører (troponin) kan ses ved lungeemboli.
c) Ekkokardiografi kan udelukke lungeemboli.
d) Et normalt EKG udelukker for alle praktiske formål lungeemboli.
e) Ingen af ovenstående påstande er sande.

Answer 86

b)Forhøjede koronar-markører (troponin) kan ses ved lungeemboli.

Question 87

K1F16

Hvilken af nedenstående tilstande kan være årsag til dyb venøs trombose? (Vælg det mest korrekte svar)

a) Hårdt fysisk arbejde.
b) Amning.
c) Immobilisation.
d) Atrieflimren.
e) Diabetes mellitus.

Answer 87

c) Immobilisation.

Question 88

K1F16

Hvilken af nedenstående tilstande er ikke medfødt? (Vælg det mest korrekte svar)

a) Muskulær ventrikelseptum defekt (VSD).
b) Atrieseptum defekt (ASD) primum type.
c) Trikuspidalatresi.
d) Eisenmengers syndrom.
e) Coarctatio aortae.

Answer 88

d) Eisenmengers syndrom.

Question 89

K1F16

Hvilken af nedenstående faktorer er den vigtigste hæmodynamiske faktor ved arteriel hypertension hos yngre?

(Vælg det mest korrekte svar)

a) Øget kapillær modstand.
b) Øget kardielt minutvolumen.
c) Øget vaskulær lipidophobning.
d) Øget modstand i prækapilære arterioler.
e) Øget diastolisk fyldning af højre ventrikel.

Answer 89

d) Øget modstand i prækapilære arterioler.

Question 90

K1F16

Hvilket af følgende symptomer karakteriserer ikke dyb venøs trombose? (Vælg det mest korrekte svar)

a) Varme.
b) Dyspnø.
c) Rødme.
d) Ømhed.
e) Ødem.

Answer 90

b) Dyspnø.

Question 91

K1F16

Hvilket af følgende udsagn om atrieflimren er mest korrekt?

a) Blandt de frekvensregulerende midler kan nævnes Tiazid diuretika, ACE-hæmmere og Digoxin.
b) Atrieflimren indebærer en øget risiko for embolisering til lungerne.
c) Atrieflimren medfører en kompromitteret diastolisk fyldning, hvis frekvensen er for hurtig.
d) Hvis der foretages frekvensregulering af atrieflimren er det ikke nødvendigt med antikoagulationsbehandling som thrombose profylakse.
e) Ved konvertering til sinusrytme kan man anvende type II antiarrytmika (f.eks beta- blokkeren Metoprolol).

Answer 91

c) Atrieflimren medfører en kompromitteret diastolisk fyldning, hvis frekvensen er for hurtig.

Question 92

K1F16

Hvad er forskellen på en trombe og en embolus ? (Vælg det mest korrekte svar)

a) En embolus kommer fra et andet sted, hvorimod en trombe opstår lokalt på stedet.
b) En embolus opstår lokalt på stedet, hvorimod en trombe kommer fra et andet sted.
c) Der er ingen forskel på hvordan en trombe og en embolus opstår, det afhænger af

lokalisationen over eller under diafragma niveau.

d) Der er ingen forskel.
e) Det hedder trombe på arteriesiden og embolus på venesiden

Answer 92

a) En embolus kommer fra et andet sted, hvorimod en trombe opstår lokalt på stedet.

Question 93

K1F16

Hvad vil en isoleret persisterende ductus arteriosus medføre? (Vælg det mest korrekte svar)

a) En venstre-højre shunt.
b) En højre-venstre shunt.
c) En bidirektionel shunt.
d) Ingen shunt.
e) Eisenmengers syndrom.

Answer 93

a) En venstre-højre shunt.

Question 94

K1F16

Hvilken tilstand er den hyppigste? (Vælg det mest korrekte svar)

a) Bikuspid aortaklap.
b) Trikuspid aortaklap.
c) Persisterende foramen ovale.
d) Persisterende ductus arteriosus.
e) Atrieseptumdefekt af secundum type.

Answer 94

b) Trikuspid aortaklap.

Question 95

K1F16

Du er ung læge i akutmodtagelsen i FAM. Du har vagt i FAM da en tidligere sund og rask mand i 50’erne indbringes død til FAM. På vej til FAM har ambulancepersonalet forsøgt genoplivning. EKG fra ambulancen viser først 3. grads AV-blok med en eskapaderytme på mindre end 20 slag/minut, herefter viser EKG’et asystoli.

Ved det retslægelige ligsyn bestemte politiet sig for ikke at foretage retlægelig obduktion. Du bestilte en obduktion på patologisk afdeling. Du ventede spændt på resultatet. Resultatet viste en sygdom som kan medføre 3. grads AV-blok. Hvad er det mest korrekte svar?

a) Infektion med Chlamydia Trachomatis – en almindelig kønssygdom.
b) Infektion med Borrelia Burgdorferi – Lymes disease.
c) Infektion med Ascaris Lumbricoides – spoleorm.
d) Infektion med Plasmodium Falciparum – malariaparasit.
e) Infektion med Rhinovirus - almindelig forkølelsesvirus.

Answer 95

b) Infektion med Borrelia Burgdorferi – Lymes disease.

Question 96

K1F16

Du står i FAM med en ung patient (18-25 år gammel). Ved hvilken af nedenstående tilstande er der indikation for akut indlæggelse til hjerterytme overvågning i telemetri?
(Vælg det mest korrekte svar)

a) Ved besvimelse med forudgående svimmelhed og utilpashed.
b) Når 12-aflednings EKG har vist inkomplet højresidigt grenblok.
c) Ved uvarslet besvimelse.
d) Ved tilbagevendende tilfælde af hjertebanken.
e) Ved et blodtryk på over 160 mmHg systolisk.

Answer 96

c) Ved uvarslet besvimelse.

Question 97

K1F16

Hvilket af følgende udsagn om atrieflagren er ikke korrekt?

a) Atrieflagren er den hyppigste regelmæssige, patologiske supraventrikulære takykardi.
b) Typisk atrieflagren skyldes re-entry omkring mitralklappen.
c) Typisk atrieflagren kendetegnes ved en atrial frekvens på 280-300/min.
d) Flagretakkerne skjules ofte af T-takkerne ved frekvens > 140/min.
e) Atypisk atrieflagren forekommer oftest efter hjertekirurgi eller ablation.

Answer 97

b) Typisk atrieflagren skyldes re-entry omkring mitralklappen.

Question 98

K1F16

Hvilket udsagn er mest korrekt hos en patient med et venstre dominant koronarsystem?

a) Left anterior descendens (LAD) forsyner hjertets lateralvæg og bagerste del af septum.
b) LAD forsyner hjertets forvæg, lateralvæg og den bagerste del af septum.
c) LAD forsyner hjertets lateralvæg, bagvæg og den bagerste del af septum.
d) LAD forsyner hjertets forvæg og bagvæg.
e) LAD forsyner hjertets forvæg, lateralvæg og forreste del af septum.

Answer 98

e) LAD forsyner hjertets forvæg, lateralvæg og forreste del af septum.

Question 99

K1F16

Hvilken årsag kan hyppigst give akut aortainsufficiens? (Vælg det mest korrekte svar)

a) Gigtsygdomme.
b) Aortaklapsendocardit.
c) Bicuspid aortaklap.
d) Aortaklapsklerose med ledsagende sekundær klapinsufficiens.
e) Alle ovennævnte.

Answer 99

b) Aortaklapsendocardit.

Question 100

K1F16

Hvilken af følgende tilstande er ikke en klassisk komplikation til akut myokardieinfarkt? (Vælg det mest korrekte svar)

a) Hjerteinsufficiens.
b) Papillærmuskelruptur .
c) Ventrikelseptumdefekt.
d) Ventrikulær takykardi.
e) Aortainsufficiens.

Answer 100

e) Aortainsufficiens.

Question 101

K1F16

Hvilket udsagn er mest korrekt vedrørende hjerteklapsygdom?

a) Mitralstenose forekommer lige så hyppigt som mitralinsufficiens.
b) Mitralinsufficiens repareres oftest med en plastik hvor klappen bevares.
c) Aortainsufficiens forekommer hyppigere end aortastenose.
d) Ved aortinsufficiens anvendes aortaplastik langt hyppigere end erstatning med en biologisk eller mekanisk aortaklapprotese.
e) Aortastenose og aortainsufficiens forekommer altid samtidig.

Answer 101

b) Mitralinsufficiens repareres oftest med en plastik hvor klappen bevares.

Question 102

K1F16

Hvilken af følgende sygdomme præsenterer sig typisk ikke med brystsmerter? (Vælg det mest korrekte svar)

a) Perimyokardit.
b) Pleurit.
c) Non-STEMI.
d) Endokardit.
e) Esophagit.

Answer 102

d) Endokardit.

Question 103

K1F16

I forbindelse med hjertestop gennemgår du de reversible årsager til hjertestop. Hvilken af nedenstående tilstande betragtes ikke som en reversibel årsag til hjertestop?
(Vælg det mest korrekte svar)

a) Trombose.
b) Thyreotoxikose.
c) Trykpneumothoraks.
d) Tamponade – hjerte.
e) Toksiner.

Answer 103

b) Thyreotoxikose.

Question 104

K1F16

En 67-årig mand indlægges akut og får målt et blodtryk på 85/55 mmHg.
Hvilket af nedenstående kriterier skal yderligere være opfyldt for at stille diagnosen kardiogent shock?
(Vælg det mest korrekte svar)

a) EKG forandringer og nedsat organ perfusion f.eks. konfusion eller nedsat diurese.
b) Akut blødning og forhøjet laktat ved arterie punktur.
c) Akut blødning og nedsat pumpefunktion ved ekkokardiografi.
d) EKG forandringer og forhøjet laktat ved arterie punktur.
e) Nedsat organ perfusion f.eks. konfusion eller nedsat diurese; og nedsat pumpefunktion ved ekkokardiografi.

Answer 104

e) Nedsat organ perfusion f.eks. konfusion eller nedsat diurese; og nedsat pumpefunktion ved ekkokardiografi.

Question 105

K1F16

Hvilke 3 symptomer/tilstande er de vigtigste prognostiske faktorer for restlevetiden i forbindelse med en ubehandlet aortainsufficiens?

a) Fedme, kolesteroltal og rygestatus.
b) Hypertension, angina pectoris og diabetes mellitus.
c) Hjertesvigt, rygestatus og diabetes mellitus.
d) Angina pectoris, besvimelse og hjertesvigt.
e) Besvimelse, hypertension og rygestatus.

Answer 105

d) Angina pectoris, besvimelse og hjertesvigt.

Question 106

K1F16

Hvilket udsagn om 3. grads AV-blok er ikke korrekt? (Vælg det mest korrekte svar)

a) På EKG’et ses en flad linje af varierende længde uden p-takker.
b) Tilstanden kan medføre besvimelse
c) Behandlingen er ofte implantation af en pacemaker.
d) Frekvensblokerende midler (Beta-blokker, Verapamil, Cordarone etc.) bør seponeres.
e) Kan ses som komplikation til Akut Myokardieinfarkt (AMI).

Answer 106

a) På EKG’et ses en flad linje af varierende længde uden p-takker.

Question 107

K1F16

Hvad er den mest sandsynlige forklaring på, at man hos en patient observerer stigende blodtryk efter en lang periode med velreguleret blodtryk?
(Angiv det mest korrekte svar)

a) Venstre ventrikel hypertrofi.
b) Komplicerende myokardieinfarkt.
c) Nyopstået diabetes mellitus type 2.
d) Nyrearteriestenose.
e) Aortaaneurisme.

Answer 107

d) Nyrearteriestenose.

Question 108

K1F16

Hvilket udsagn om ventrikulær takykardi (VT) er ikke korrekt ? (Vælg det mest korrekte svar)

a) På et EKG kan ventrikulær takykardi forveksles med supraventrikulær takykardi med samtidig enten højresidig eller venstresidig grenblokskonfiguration.
b) Ventrikulær takykardi kan være monomorf.
c) Ventrikulær takykardi kan være polymorf.
d) En patient med ventrikulær takykardi kan godt være vågen og upåvirket.
e) En patient med VT vil altid have klinisk hjertestop.

Answer 108

e) En patient med VT vil altid have klinisk hjertestop.

Question 109

K1F17

En patient får en højresidig hemiparese. Ultralydsscanning viser bilateral stenose af a. carotis interna på 75%. Hvad er årsagssammenhængen?

a) Der kommer for lidt blod gennem stenoserne.
b) Patienten har en trombe, der aflukker højre arteria carotis interna helt.
c) Der er emboli fra et ustabilt plaque i venstre arteria carotis interna.
d) Patienten har en trombe i højre hemisphære.
e) Patienten har en trombe, der aflukker venstre arteria carotis interna helt.

Answer 109

c) Der er emboli fra et ustabilt plaque i venstre arteria carotis interna.

Question 110

K1F17

Hvilken af nedennævnte faktorer har betydning for dannelsen af tromber ?

a) Muskelmasse.
b) Hjertets vægt.
c) Lungefunktion.
d) Alder .
e) Atherosclerose.

Answer 110

e) Atherosclerose.

Question 111

K1F17

Hvilken af nedenstående faktorer er den vigtigste hæmodynamiske faktor ved arteriel hypertension hos ældre?

a) Øget kapillær modstand.
b) Øget kardielt minutvolumen.
c) Nedsat vaskulær komplians.
d) Øget modstand i prækapilære arterioler.
e) Øget diastolisk fyldning af højre ventrikel.

Answer 111

c) Nedsat vaskulær komplians.

Question 112

K1F17

En 50-årig mand har fået målt følgende blodtryk: 164/86 mm Hg i lægens konsultation og 132/60 mm Hg hjemme. Hvad har han?

a) Ortostatisk hypotension.
b) Maskeret hypertension.
c) White coat hypertension.
d) Renovaskulær hypertension.
e) Isoleret systolisk hypertension.

Answer 112

c) White coat hypertension.

Question 113

K1F17

Hvilken årsag kan hyppigst give akut aortainsufficiens?

a) Gigtsygdomme.
b) Aortaklapendocardit.
c) Bicuspid aortaklap.
d) Aortaklapsklerose med ledsagende sekundær klapinsufficiens.
e) Alle ovennævnte.

Answer 113

b) Aortaklapendocardit.

Question 114

K1F17

Hvilken af nedenstående tilstande kan være årsag til dyb venetrombose ?

a) Hårdt fysisk arbejde.
b) Amning.
c) Immobilisation.
d) Atrieflimren.
e) Diabetes Mellitus type 1.

Answer 114

c) Immobilisation.

Question 115

K1F17

Hvilket udsagn er falsk om claudicatio intermittens?

a) Omkring 5 % vil opleve større amputationer over en 5 års periode.
b) Hovedparten vil progrediere til hvilesmerter.
c) Op mod 50 % vil dø inden der er gået 5 år.
d) Sygdommen forværres ved diabetes mellitus.
e) Sygdommen forværres ved tobaksrygning.

Answer 115

b) Hovedparten vil progrediere til hvilesmerter.

Question 116

K1F17

Hvilket udsagn er forkert om abdominalt aorta aneurisme (AAA)?

a) AAA er hyppigst hos mænd.
b) AAA skal behandles uanset aneurismestørrelse.
c) AAA er årsag til pludselig død.
d) AAA har familiær ophobning.
a) AAA kan diagnosticeres ved ultralydsscanning.

Answer 116

b) AAA skal behandles uanset aneurismestørrelse.

Question 117

K1F17

Hvilket af nedenstående symptomer hænger ikke sammen med nedsat organperfusion?

a) Lavt blodtryk.
b) Kølige ekstremiteter .
c) Ødemer.
d) Nedsat diurese.
e) Cerebral konfusion.

Answer 117

c) Ødemer.

Question 118

K1F17

Hvilken sygdom er ikke kendt at kunne give arytmi?

a) Sarcoidose.
b) Koronar trombose.
c) Bilharziose.
d) Borreliose.
e) Amyloidose.

Answer 118

c) Bilharziose.

Question 119

K1F17

Hvilket udsagn er falsk om akut iskæmi til underekstremiteten?

a) Akut iskæmi til underekstremiteten skyldes oftest emboli.
b) Akut iskæmi til underekstremiteten er mere alvorlig hos yngre mennesker.
c) Akut iskæmi til underekstremiteten skyldes oftest trombose.
d) Akut iskæmi til underekstremiteten er oftest ensidig.
e) Akut iskæmi til underekstremiteten kan ses efter traumer.

Answer 119

a) Akut iskæmi til underekstremiteten skyldes oftest emboli.

Question 120

K1F17

Den hyppigste potentielt korrigerbare årsag til sekundær hypertension er?

a) Fæokromocytom.
b) Polycistisk ovariesyndrom.
c) Adrenokortikalt adenom.
d) Parenkymatøs nyresygdom.
e) Nyrearteriestenose.

Answer 120

e) Nyrearteriestenose.

Question 121

K1F17

Hvilke/(n) af nedenstående tilstande kan være årsag til højresidigt hjertesvigt?

a) Lungeemboli.
b) Kongenit hjertesygdom.
c) Højresidig akut myokardieinfarkt.
d) Pulmonal hypertension.
e) Alle ovenstående.

Answer 121

e)Alle ovenstående.

Question 122

K1F17

Hvilken af følgende faktorer anvendes ikke i den kardiovaskulære risikovurdering hos hypertonikere?

a. Øget abdominalomfang.
b. Lavt pulstryk.
c. Nedsat nyrefunktion.
d. Venstre ventrikel hypertrofi.
e. Hyperglykæmi.

Answer 122

b. Lavt pulstryk.

Question 123

K1F17

Hvad består embolus sædvanligvis ikke af?
a) Vegetationer.en

b) Fedt.
c) Koagler.
d) Luft.
e) Muskulatur.

Answer 123

e) Muskulatur.

Question 124

K1F17

Hvilken af nedenstående tilstande kan medføre hjertetamponade?

a) En rumperet koronararterie.
b) En hurtig atrieflimren.
c) Et non-STEMI.
d) En akut mitralklapsinsufficiens.
e) En moderat aortastenose.

Answer 124

a) En rumperet koronararterie.

Question 125

K1F17

Hvilket udsagn om ”kronisk kritisk iskæmi” i en underekstremitet er korrekt?

a) Det er forudgået af claudicatio intermittens.
b) Det er fælles betegnelse for sår og gangræn på iskæmisk basis.
c) Det behandles primært medicinsk, da patienterne er for syge til at tåle operation.
d) Det er fælles betegnelse for hvilesmerter, sår og gangræn på iskæmisk basis.
e) Det kan ses uanset ankeltryk.

Answer 125

d) Det er fælles betegnelse for hvilesmerter, sår og gangræn på iskæmisk basis.

Question 126

K1F17

Hvad karakteriserer bedst en stor ventrikelseptumdefekt?

a) Den giver en systolisk mislyd.
b) Den er hæmodynamisk uden betydning.
c) Den giver ingen mislyd.
d) Den giver forhøjede lipider.
e) Den medfører Brugada Syndrom

Answer 126

a) Den giver en systolisk mislyd.

Question 127

K1F17

Hvilket udsagn er mest korrekt hos en patient med et venstre-dominant koronarsystem?

a) Left Anterior descendens (LAD) forsyner hjertets lateralvæg og hele septum.
b) LAD forsyner hjertets forvæg, lateralvæg og den forreste del af septum.
c) LAD forsyner hjertets lateralvæg, bagvæg og den bagerste del af septum.
d) LAD forsyner hjertets forvæg og hele septum.
e) LAD forsyner hjertets forvæg og lateralvæg.

Answer 127

b) LAD forsyner hjertets forvæg, lateralvæg og den forreste del af septum.

Question 128

K1F17

Hvilket af følgende udsagn om atrieflimren hos den ældre medborger (75 år gammel) er korrekt?

a) Blandt de frekvensregulerende midler kan nævnes calciumblokkere, beta-blokkere og ACE-hæmmere.
b) Medfører en øget risiko for embolisering til cerebrum.
c) Medfører en øget risiko for aortastenose, hvis frekvensen er for hurtig.
d) Ved frekvensregulering af atrieflimren, behøver patienten ikke være i antikoagulationsbehandling.
e) Ved konvertering til sinusrytme kan man anvende metoprolol (Selo-Zok (betablokker)) i store doser.

Answer 128

b) Medfører en øget risiko for embolisering til cerebrum.

Question 129

K1F17

Hvad er prævalensen af essentiel hypertension i Danmark?

a) 45%.
b) 15%.
c) 20%.
d) 10%.
e) 5 %.

Answer 129

c) 20%.

Question 130

K1F17

Hvilke(-n) følgetilstand(-e) kan ses i forbindelse med aortastenose?

a) Mitralinsufficiens.
b) Venstre ventrikel hypertrofi.
c) Dyspnø.
d) Angina Pectoris.
e) Alle ovenstående.

Answer 130

e) Alle ovenstående.

Question 131

K1F17

Hvad er den hyppigste årsag til aortastenose hos ældre med en alder højere end 80 år?

a) Fedme.
b) Degeneration af bindevævet.
c) Bicuspid aortaklap.
d) Reumatologisk sygdom.
e) Endokarditis.

Answer 131

b)Degeneration af bindevævet.

Question 132

K1F17

Hvilken af nedenstående personer er ikke umiddelbart disponeret til dyb venøs trombose?

a) Den gravide kvinde.
b) Den overvægtige person.
c) Den ældre person.
d) Cykelrytteren.
e) Kræftpatienten.

Answer 132

d) Cykelrytteren.

Question 133

K1F17

Hvad er ikke en almindelig grundlæggende dødsårsag hos patienter med et ældre og ophelet STEMI?

a) En stor Muraltrombe.
b) Endokarditis.
c) Et nyt STEMI.
d) Hjertepumpesvigt.
e) En alvorlig arytmi.

Answer 133

b) Endokarditis.

Question 134

K1F17

Hvilket af følgende symptomer kan relateres til dyb venøs trombose ?

a) Åndenød.
b) Hovedpine.
c) Claudicatio.
d) Lammelse af overekstremitet.
e) Bradykardi

Answer 134

a) Åndenød.

Question 135

K1F17

Hvilket udsagn er korrekt i Danmark?

a) Aortainsufficiens forekommer hyppigere en aortastenose.
b) Mitralinstenose forekommer hyppigere en mitralinsufficiens.
c) Mitralklappen erstattes oftest af en biologisk eller mekanisk klap når den er syg.
d) Aortaklapsplastik udføres langt hyppigere end erstatning med en biologisk eller mekanisk klap.
e) Aortastenose og aortainsufficiens kan forekomme på samme tid.

Answer 135

e) Aortastenose og aortainsufficiens kan forekomme på samme tid.

Question 136

K1F17

Hvad kan forårsage smerter bag brystbenet? (Angiv det mest korrekte svar)

a) Akut Koronar Syndrom (AKS).
b) Stabil angina pectoris.
c) Refluks esofagit.
d) Perikardit.
e) Alle ovenstående tilstande.

Answer 136

e)Alle ovenstående tilstande.

Question 137

K1F17

Stigende blodtryk efter en lang periode med velregulerede værdier kan være tegn på?

a) Venstre ventrikel hypertrofi.
b) En hurtig ubehandlet atrieflimren.
c) En nyopstået diabetes.
d) En nyrearteriestenose.
e) Et aortaaneurisme.

Answer 137

d) En nyrearteriestenose.

Question 138

K1F17

Hvilket udsagn om Akut Koronar Syndrom (AKS) er overordnet mest korrekt?

a) Alle behandles med acetylsalicylsyre, statin og persantin.
b) Koronarangiografi (KAG) og efterfølgende revaskulariserende behandling har symptomatisk, men ikke prognostisk betydning.
c) KAG og efterfølgende revaskulariserende behandling har både symptomatisk og prognostisk betydning.
d) KAG og efterfølgende revaskulariserende behandling har prognostisk, men ikke symptomatisk betydning.
e) KAG og efterfølgende revaskulariserende behandling skal udføres inden 12 timer fra symptomdebut.

Answer 138

c) KAG og efterfølgende revaskulariserende behandling har både symptomatisk og prognostisk betydning.

Question 139

K1F17

I forbindelse med hjertestop gennemgår du de reversible årsager til hjertestop. Hvilken af nedenstående tilstande betragtes ikke som en reversibel årsag til hjertestop?

a) Toksiner.
b) Trombose.
c) Trykpneumothoraks.
d) Tamponade – hjerte.
e) Thyreotoxikose.

Answer 139

e) Thyreotoxikose.

Question 140

K1F17

Hvad er den hyppigste årsag til akut hjertesvigt ?

a) Arytmier.
b) Arvelige højresidig kardiomyopati.
c) Iskæmisk hjertesygdom.
d) Hypertension.
e) Hjerteklapsygdom.

Answer 140

c) Iskæmisk hjertesygdom.

Question 141

K1F17

Hvilket udsagn om 3. grads AV-blok er ikke korrekt?

a) Tilstanden kan medføre besvimelse.
b) 3. grads AV-blok kan opstå anfaldsvis.
c) Frekvensblokerende midler (Beta-blokker, Verapamil, Cordarone etc.) bør seponeres.
d) På EKG’et ses en flad linje af varierende længde uden p-takker.
e) Tilstanden kan ses som komplikation til Akut Myokardieinfarkt (AMI).

Answer 141

d) På EKG’et ses en flad linje af varierende længde uden p-takker.

Question 142

K1F17

Hvilke følger, lokalt i et kar, ses ikke sædvanligvis efter en thrombe?

a) Lyse og resolution.
b) Organisering med arvæv.
c) Rekanalisering.
d) Afløsning af embolus.
e) Dilatation.

Answer 142

e) Dilatation.

Question 143

K1F17

Hvad er forskellen på en trombe og en embolus?

a) Det hedder trombe på arteriesiden og embolus på venesiden.
b) En embolus opstår lokalt på stedet, hvorimod en trombe kommer fra et andet sted.
c) Der er ingen forskel på hvordan de opstår, det afhænger af lokalisationen.
d) Der er ingen forskel.
e) En trombe opstår lokalt på stedet, hvorimod en embolus kommer fra et andet sted.

Answer 143

e) En trombe opstår lokalt på stedet, hvorimod en embolus kommer fra et andet sted.

Question 144

K1E16

Hvad er den mest sandsynlige dødsårsag hos denne patient?

a) Hjertepumpesvigt som følge fibrose i hjertets septum.
b) Kraftig stigning i koronarenzymer og deraf følgende elektrolytforstyrrelser, som det kan ses ved infarcering af myokardiet.
c) Hjerterytmeforstyrrelser som følge af fibrose i hjertets septum.
d) Hjertepumpesvigt og mitral-insufficiens som følge af kompensatorisk fortykkelse af papillærmusklerne efter et tidligere AMI.
e) Alle de 4 ovenstående svar er mulige dødsårsager i denne sag.

Answer 144

c) Hjerterytmeforstyrrelser som følge af fibrose i hjertets septum.

Question 145

K1F16

Billedet nedenfor viser en thorakal Aorta. Vælg den mest korrekte beskrivelse af billedet?

a) Thorakal aorta med lokaliseret svær aterosklerose.
b) Thorakal aorta med lokaliseret moderat aterosklerose.
c) Thorakal aorta uden aterosklerose.
d) Thorakal aorta med lokaliseret ulceration på baggrund af Mönckebergs mediasklerose.
e) Thorakal aorta med en lokaliseret ulceration på baggrund af syfillis (hård chanker).

Answer 145

a) Thorakal aorta med lokaliseret svær aterosklerose.

Question 146

K1F17

Hvad viser billedet taget under en obduktion?

a) Tværsnit af venstre ventrikel.
b) En PCI stent i en arterie.
c) Et fremmedlegemegranulom.
d) En trombe i en arterie.
e) Svær aterosklerose i en arterie.

Answer 146

d) En trombe i en arterie.

Question 147

I forbindelse med hjertestop gennemgås de reversible årsager til hjertestop. Hvilken af nedenstående tilstande betragtes IKKE som en reversibel årsag til hjertestop?

a. Hypertension
b. Hypoxi
c. Hypokaliæmi/hyperkaliæmi
d. Hypovolæmi
e. Hypotermi/hypertermi

Answer 147

a. Hypertension

Question 148

Hvilke af følgende nyresygdomme kan forårsage arteriel hypertension?

a. Glomerulonefritis
b. Tubulo-interstitiel nefritis
c. Diabetisk nefropati
d. Polycystisk nefropati
e. Alle ovenstående

Answer 148

e. Alle ovenstående

Question 149

Hvilket udsagn er mest korrekt hos en patient med et venstre dominant koronarsystem?

a. Ramus circumflexus (CX) forsyner hjertets lateralvæg og hele septum
b. CX forsyner hjertets forvæg, lateralvæg og den forreste del af septum
c. CX forsyner hjertets lateralvæg og bagvæg
d. CX forsyner hjertets forvæg og hele septum
e. CX forsyner hele hjertets højre side

Answer 149

c. CX forsyner hjertets lateralvæg og bagvæg

Question 150

Hvert år ses en række pludselige dødsfald blandt sportsudøvere, fortrinsvis mænd over 40 år. Hvad er den hyppigste årsag til disse pludselige dødsfald?

a) Nedsat nyrefunktion.
b) Nedsat lungefunktion.
c) Koronarsygdom.
d) Lungeemboli.
e) Pneumothorax.

Answer 150

c) Koronarsygdom.

Question 151

Hvilken af nedennævnte faktorer har betydning for dannelsen af tromber?

a) Nyrefunktion.
b) Knoglernes kalkindhold.
c) Atherosclerose.
d) Hjertets vægt.
e) Alder.

Answer 151

c) Atherosclerose.