Nervesystemet Flashcards

1
Q

Hvad er nervesystemets funktion?

A

.Reagerer på stimuli, interne og eksterne.

  • Koordination
  • Kontrollere kropsfunktioner
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er et neuron?

A

En nervecelle.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilke strukturer består et neuron af?

A
  • Cellekerne
  • Cellekrop
  • Dendritter
  • Axon
  • Axoner fra andre neuroner
  • Synapser
  • Teleodendroner
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilken form har et neuron?

A

Stjerneformet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvor mange dendritter og axoner har et neuron?

A

Flere dendritter, men altid kun ét axon.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er dendritternes funktion?

A

At sende signalet indtil cellenkroppen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er axonets funktion?

A

At sende signalet videre fra cellenkroppen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er teleodondroner?

A

Sender signalet fra axonet til flere steder rundt i kroppen. Det er axonets endeparti.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvor lange er neuroner?

A

Det er de længste celler i kroppen og kan blive op til 1 meter lange.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er synapse?

A

En forbindelse mellem neuroner, enten:

  • Forbindelsen mellem dendrit og andet neuron
  • Forbindelse mellem axon og anden dendrit.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad hedder nervecellekrop på latin?

A

Perikaryon.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er nervefibre?

A

Lange udløbere fra cellekroppen - Dendritter og axoner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad omgiver axonet og hvad er funktionen?

A

Myelinskeder/Schwannske skede omgiver neuronet for at beskytte og for at sende signalet videre hurtigere.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvordan kan de forskellige neuroner se ud/hvordan kan de være opbygget?

A

Multipolar neuron
Bipolar neuron
Unipolar neuron
Anaxon

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan ser det multipolare neuron ud?

A

Flere dendritter, et axon. Det er den mest almindelige.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan ser den bipolare neuron ud?

A

En dendrit og et axon. Sjældne, men findes i øjne og næse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvordan ser den unipolare neuron ud?

A

En dendrit og et axon med samme nedgang til cellen. Kan altså løbe direkte.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvordan ser et anaxon ud?

A

Ingen axon. Findes i hjernen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvordan sender synapsen signalet videre?

A

Der åbnes vesikler og transmittersubstans frigives.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Nævn to transmittersubstanser som er de vigtigste vi skal kunne.

A

Acetylcolin (Vigtig i det parasympatiske nervesystem)

Noradrenalin (Vigtig i det sympatiske nervesystem)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad hedder synapserne i muskelvævet?

A

Neuromuskulær synapse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad hedder synapserne mellem to neuroner?

A

Interneuronal forbindelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er en synaptisk spalte?

A

Mellemrummet mellem teleodendron og modtagerceller, hvor impulsoverførslen sker.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

På hvilke to måder opdeles nervesystemet?

A

Topografisk og funktionelt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad er nervesystemet topografiske opdeling?

A
  • Centralnervesystemet (CNS), som er hjerne og rygmarv.

- Perifere nervesystem (PNS), som er forgreninger af hjernenerver og rygmarvs-/spinalnerver.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad er den funktionelle opbygning af nervesystemet?

A

Sensoriske fibre
Motoriske fiber

Det symatiske system
Det viscerale/autome system.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad gør de sensoriske og motoriske fibre?

A

De sensoriske opfanger impulser og fører dem mod CNS, mens de motoriske sendes fra CNS ud til målceller.

De sensoriske mærker signalet, f.eks. at man brænder sig og det motoriske sætter gang i responset.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvad er et interneuron/indskudt neuron?

A

Det er et neuron mellem en sensorisk og motorisk nervefibre, som kan dæmpe eller forstærke signalet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvad er det somatiske -og viscerale/autonome system?

A

Somatiske: Viljestyret.
Bevægelse, hud.

Viscerale/autome: Ikke viljestyret. Det interne miljø, indre organer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvilke 4 funktionelle opbygninger er der?

A
  • Somatiske sensoriske nervefibre
  • Somatiske motoriske nervefibre
  • Viscerale/autonome sensoriske nervefibre
  • Viscerale/autonome motoriske nervefibre
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvor sidder somatiske sensoriske nervefibre?

A

Stimuli modtages fra hud, muskler, sener og led.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvor sidder somatiske motoriske nervefibre?

A

Fører impulser til skeletmuskulatur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvor sidder de viscerale/autonome sensoriske nervefibre?

A

Stimuli modtages fra blodkar, slimhinder og indvolde. Specielle fibdre som fører til lugt -og smag stimuli.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvor sidder de viscerale/autonome motoriske nervefibre?

A

Fordelt i glat muskulatur, hjertemuskulatur og kirtler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Rygmarv på latin?

A

Medulla spinalis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hjerne på latin?

A

Encephalon.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvad er CNS beskyttet af?

A

Skelet (kranie og hvirvelsøjle)

Meninges (hjernehinder)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvad hedder slutningen på rygmarven?

A

Cauda equina (hestehale). Det er artsafhængigt hvornår den slutter.

39
Q

Hvad er meninges?

A

Hjernehinder, som beklæder hjernen og rygmarven, hvor det hele så ender i cauda equina.

40
Q

Hvor mange halshvirvler/nakkehvirvler har pattedyr?

A

7

41
Q

Hvad sidder der mellem her halshvirvel/nakkehvirvel?

A

Disken, med et blødt centrum.

42
Q

Hvilken substans findes i rygmarven?

A

Grå substans, placeret i midten. Område med mange cellekroppe.

Og hvid substans udenom den grå. Område med mange nervefibre dækket af myelin. Perifert i rygmarv.

43
Q

Hvilke 3 beskyttende membraner omgiver CNS?

A

Pia mater (Blød). Direkte på overfladen af hjernen/rygmarven.

Dura mater (Hård). Yderst og tættest på knoglen.

Arachnoidea (Spindelvæv). Mellem dura mater og pia mater.

44
Q

Hvorledes transporteres information i nervesystemet?

A

Langs nervebaner i form af elektriske impulser.

45
Q

Hvilket andet system er sammen med nervesystemet med til at regulere kroppens funktioner og hvad er de afgørende forskelle mellem disse to?

A

Det endokrine system = Hormonsystemet. Reagerer langsomt med langvarig effekt.

Nervesystemet reagerer hurtigt med kortvarig virkning.

46
Q

Hvad er forskellen mellem dendrit og axon?

A

Dendritter leder impulser til cellekroppen. Axoner leder impulser væk fra cellekroppen.

47
Q

Hvilken funktion har transmittersubstans?

A

Kemisk substans, som frigives fra teleodendronet, som fører elekstriske impulser videre.

48
Q

Hvordan undgås overstimlering af nerveceller?

A

Transmittersubstans som er til overs, nedbrydes øjeblikkeligt, så der ikke sker en overstimulering, f.eks. muskelkrampe.

49
Q

Hvorfor er opdelingen i somatiske og viscerale nervefibre kun en funktionel og ikke en topografisk opdeling?

A

Fordi det somatiske og viscerale nervesystem løber i hele kroppen, både CNS og PNS.

50
Q

Hvad er epiduralrummet?

A

Et hulrum mellem knoglen og dura mater.

51
Q

Hvad er subarachnoidal rummet og hvad er det udfyldt af?

A

Hulrum mellem fibrene i arachnoidea og pia mater, som er udfyld af cerebrospinalvæske.

52
Q

Hvad er foramen magnum?

A

Hulrummet bag kraniet.

53
Q

Hvor mange spinalnerver/rygmarvsnerver hører der til hver hvirvel i hvirvelsøjlen?

A

7 nakkehvirvler i alt.

Der går 2 ud fra hvert mellemrum, en på hvor side. Den første oppe ved nakken har 2 ekstra. Derfor 8 par, 16 i alt.

54
Q

Hvad forstås ved en spinalnerves dorsalrod og ventralrod?

A

Udgår fra hver spinalnerve. Dorsalroden modtager sensoriske impulser og ventralroden udsender motoriske impulser.

55
Q

Hvad er dorsalrodsgangliet?

A

En fortykkelse som sidder på dorsalroden. Det er en forsamling af nerveceller.

56
Q

Hvad er canalis centralis og hvad indeholder denne?

A

En tynd kanal i midten af rygmarven, som løber hele dens længde. Indeholder cerebrospinalvæske og står i direkte forbindelse med hulrum i hjernen kaldet hjerneventriklerne.

57
Q

Hvad er den grå substans?

A

Område i rygmarven med mange cellekroppe.

58
Q

Hvad er den hvide substans?

A

Område i rygmarven med mange nervefibre dækket af myelin. Perifert.

59
Q

Hvad er myelin?

A

Det isolerede materiale omkring axoner -> Hvid farve.

60
Q

Hvad er os sacrum?

A

Korsbenet

61
Q

Hvad er cauda equina?

A

En ´hale´ af nerver hvor rygmarven slutter.

62
Q

Hvad er meninges?

A

Hjernehinder. 3 membraner der beskytter og omgiver CNS.

63
Q

Hvad hedder de 3 hjernehinde/Meninges?

A
Dura mater (Hård)
Arachnoidea (Spindelvævsagtig)
Pia mater (Blød)
64
Q

Hvad er en refleksbue?

A

En refleks der registreres i rygmarven og sendes direkte tilbage igen.

65
Q

Hvad kræver en refleksbue?

A
  • Receptor
  • Sensorisk neuron
  • En eller flere synapser i CNS (interneuron)
  • Motorneuron
  • Målorgan, ofte en muskel
66
Q

Hvad er encephalon?

A

Hjernen.

67
Q

Nævn de 4 ´´hjerner´´ vi skal kunne. Dansk + latin.

A

Storhjernen/Forhjernen/Cerebrum/Telencephalon

Mellemhjernen - Diencephalon.

Lillehjernen/Baghjernen/Cerebellum.

Hjernestammen - Truncus encephali.

68
Q

Hvad hører under truncus encephali?

A

Det er hjernestammen.

Til denne hører

  • Mesencephalon/Midthjernen
  • Myencephalon/Efterhjernen
69
Q

Hvad er cerebrum?

A

Telencephalon/forhjernen/storhjernen.

70
Q

Hvad er hemispærer?

A

2 halvkugler, som forhjernen/storhjernen er delt ind i. 1. og 2. hjerneventrikel.

71
Q

Hvad er hjernevindinger/Gyri?

A

De buler man kan se på hjernen.

72
Q

Hvad er bulbus olfactorious?

A

Lugtekolber, som sidder rostralt på forhjernen/storhjernen.

73
Q

Hvad er corpus callosum?

A

Den største nervefiberforbindelse mellem de to hemispærer ved storhjernen/forhjernen.

74
Q

Hvad hedder mellemhjernen på latin?

A

Diencephalon.

75
Q

Hvad indeholder mellemhjernen?

A
  • Epifysen
  • Omgiver 3. hjerneventrikel.
  • Hypofysen
  • Hypothalamus
  • Chiasma opticum - Overkrydsning af nerver i øjet.
76
Q

Hvad er mesencephalon og hvad indeholder denne?

A

Midthjernen. Indeholder aquaductus cerebralis som forbinder ventrikelsystemerne. Midthjernen er en del af hjernestammen.

77
Q

Hvad er myelencephalon?

A

Efterhjenen/Medulla oblongata.

  • Omgiver 4. hjerneventrikel.
  • Udgør overgangen til medulla spinalis.
78
Q

Hvilke 3 dele kan til sammen kaldes hjernestammen?

A

Mesencephalon/Midthjernen.

Pons (Broen mellem)

Myelencephalon/medulla oblongata/efterhjernen)

79
Q

Hvad er cerebellum?

A

Baghjernen/Lillehjernen/Metencephalon.

  • Har hjernevindinger
  • Balance, ligevægt, koordinerer muskelaktivitet.
80
Q

Hvad er cerebellar misdannelse/hypoplasi?

A

Hvis killingefoster smittes med kattesyge under drægtigheden, går de dårlig balance, da baghjernen/lillehjernen/cerebellum ikke udvikles korrekt.

81
Q

Hvor mange hjerneventrikler er der?

A

4

82
Q

Hvad er formålet med hjerneventriklerne?

A

Beskyttelse, kemisk stabilitet og næring.

83
Q

Hvad er hjerneventriklerne forbundet med?

A

Canalis centralis.

84
Q

Hvad er PNS?

A

Perifere nervesystem, med hjernenerver og spinalnerver (alt der ikke er CNS)

85
Q

Hvad er spinalnerve?

A

Enhver af de parrede nerver der kommer fra medulla spinalis og passerer ud mellem vertebrae. Sidder fast med dorsalrod og ventralrod.

86
Q

Hvor mange hjernenerver har vi og hvilken skal vi kunne?

A

12 par hjernenerver. Vi skal kunne d. 10 som hedder nervus vagus.

87
Q

Hvad er rami?

A

Nerveforgreninger.

88
Q

Hører de viscerale nervefibre til det automnome eller somatiske nervesystem?

A

Det autonome.

89
Q

Hvilke 4 nervefibre findes der i PNS?

A

Somatiske sensoriske nervefibre.

Somatiske motoriske nervefibre.

Viscerale sensoriske nervefibre.

Viscerale motoriske nervefibre.

90
Q

Hvor i kroppen er somatiske sensoriske nervefibre?

A

Hud, muskler, sener, led.

91
Q

Hvor i kroppen er somatiske motoriske nervefibre?

A

Skeletmuskulatur

92
Q

Hvor i kroppen er viscerale sensoriske nervefibre?

A

Blodkar, slimhinder og indvolde.

93
Q

Hvor i kroppen er viscerale motoriske nervefibre?

A

Glatmuskulatur, hjertemuskulatur, kirtler.

94
Q

Hvilken nervefiber er delt op i det sympatiske og parasympatiske system?

A

Viscerale motoriske nervefibre.