Lab Flashcards

1
Q

Hvor sidder vena cephalica?

A

Forbenet dorsalt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvor sidder vena jugularis?

A

Halsen, lateroventralt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvor sidder vena femoralis?

A

Inderside bagben, medialt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvor sidder vena saphena?

A

Yderside bagben, lateralt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilket udstyr skal der bruges til en blodprøve?

A

Klipper, sprit, staseslange, blodprøveglas, plaster, mærkning til blodprøveglas sprøjte, evt. lokalbedøvelse,, gaze, vat, saltvand, handsker.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvorfor klipper man inden blodprøve?

A

Både for bedre at kunne se venen men også får at kunne desinficere.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad gør en stase?

A

Blokerer venens forløb for at opnå et tryk, så blodet hober jeg op i venen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvor staser man?

A

Mellem det sted man stikker og hjertet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

På kanylen står f.eks. 19G, 21G. Hvad betyder dette?

A

Tykkelsen på kanylen, jo højere tal, jo tyndere kanyle.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilke metoder bruges der til at stikke til en blodprøve med?

A

Vacutainer metoden
Frit løb metoden
Kanyle + sprøjte

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvor meget blod skal der fyldes i blodprøveglasset?

A

Bør fyldes op til markering, for hvis der er noget i glasset i forvejen, kan blodet jo bliver fortyndet hvis det ikke fyldes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvorfor skal man huske at vende blodprøveglasset?

A

Så man er sikker på blodet er blandet med stabiliseringsmidlet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilke blodkar kan anvendes til udtagelse af blodprøver hos hunde og katte?

A

Vena sephena, vena jugularis, vena cephalica, vena femoralis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er fordelen ved at tage en udtagelse med vacutainer metoden fra v. jugularis?

A

Den er hurtig og fører sjælendt til hæmolyse. Kræver dig en vis erfaring.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er ulemperne ved udtagelse fra v. cephalica?

A

Den er langsommere og øger risikoen for at blodet koagulerer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan fås serum?

A
  • Glas uden anitokoagulatium.
  • Venter 24 timer og opsamler derefter den udskilte serum.
  • Clot activator: Geleklump, silicium, plastkugler, hvilket fremskynder blodets koagulation og serumudskillelse.
  • Centrifugering (serumprøve klar efter 4-5 min.)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvilke stabiliseringsmidler findes der?

A

EDTA, Heparin, Citrat og Fluorid

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er EDTA og hvornår bruges dette?

A

Ethylendiamintetraacetat.

  • Antikoagulantium, som binder for koagulationsprocessen nødvendige calciumioner.
  • Hæmatologiske undersøgelser, EDTA er skånsomt overfor blodcellerne.
  • Kan anvendes til diverse legemsvæsker: Ledvæske, bughulevæske mm.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er heparin og hvornår bruges dette?

A
  • Antikoagulantium, som hæmmer koagulationsprocessen ved at binde antitrombin.
  • Plasma til klinisk-kemiske analyser.
  • Kan bruges til at stabilisere andre legemsvæsker såsom cerebrospinalvæske og væskeansamlinger.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er citrat og hvornår bruges dette?

A

Antikoagulantium som binder calciumioner.

  • Plasma kan i nogen tilfælde bruges til koagulationsanalyser.
  • Kan envidere anvendes til stabilisering af blod til blodtransfusioner.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er fluorid og hvornår bruges dette?

A
  • Hindrer nedbrydning af glucose og laktat.
  • Flourid ødelægger cellerne.
  • Virker som stabiliseringsmiddel, men ikke som antikoagulantium.
  • Skal anvendes sammen med heparin, da flourid ikke forhindrer blodet i at størkne.
  • Indhold af glucose og/eller laktat.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvilke anti -og aseptiske foranstaltninger bør tages før blodprøvetagning?

A

Antiseptiske: Prøve at begrænse mængden af bakterier og andet agens der kan give infektion, f.eks. når vi spritter.
Aseptiske: Når vi arbejder sterilt. F.eks. at kanylen er pakket i steril pakning - rør ikke ved den inden den skal ind i benet.

Begge dele har noget at gøre med hygiejnen, for at medbringe risikoen for infektioner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvor mange dele (lag) skal en emballage bestå af ved indsendelse af materiale som er indeholdt under ADR bestemmelser?

A

3 lag/dele

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad kaldes de enkelte lag?

A

En primærbeholder, en sekundærbeholder og den ydre emballage.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad er de særlige krav for lag i emballagen hvad angår væske og faste stoffer?

A

Væsken:

  • Absorberende materiale mellem primær -og sekundærbeholderen.
  • Kunne klare tryk på 0,95 bar.

Faste stoffer:
-Beholder skal være støvtæt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvordan skal smittefarligt biologisk materiale mærkes ved forsendelse?

A

BIOLOGISK STOF, KATEGORI B. Specielt mærke - UN3373.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvor stor skal kuverten/pakken være?

A

10x10

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvilke prøver klassificeres som henholdsvis A og B prøver?

A

A-prøver er til antistofundersøgelse (blod og serum).

B-prøver er til undersøgelse af smittefarlige stoffer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvad er forskellen rent forsendelsesmæssigt på A og B prøver?

A

Forskellen er primært mærkningen. Kravene er lidt det samme, men formuleret på lidt forskellige måder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Nævn forskellige eksempler på sekundær emballage.

A

Plastikrør med låg, en pose. En beholder til blodudstrygninger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvilke metoder er der til urinudtagelse?

A

Cystocentese, kateter, spontant afsat, kompression.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvordan skal en hudbiopsi på et stykke pap behandles?

A

I formalin med det samme, for at stoppe nedbrydningsprocessen. 5 til 10 gange så meget formalin som væv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvordan skal en urinprøve i en metalskål behandles, når den skal undersøges for krystaller, vægtfylde og rester af blod?

A

Skal tjekkes for krystaller med det samme, da de dannes jo længere den står. Vægtfylden og tjek for blod haster ikke.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvilken metode er bedst at bruge hvis man skal tjekke urin for rester af blod?

A

Spontant afsat, da cystocentese og kateter gør at der kan komme blod med, som der egentlig ikke var i urinen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvorfor koagulerer blod?

A

Det skal kunne stoppe blødninger hvis man kommer til skade.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvad får blod til at størkne?

A

Fibrin og blodplader/trompocyter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvad er koagulationskaskaden?

A

Der er en masse koagulationsfaktorer, som ender med at danne fibrin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvis man centrifugerer en blodprøve, hvad er de forskellige ‘‘lag’’ så?

A
Bunden = De røde blodceller.
Toppen = Plasma

Mellem de røde blodceller og plasmaet = Buffy coat. her ligger de hvide blodlegemer og blodpladerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvad sker der med en blodprøve man bare lader stå uden antikoagulantium?

A

Det størknet og man vil få størknede celler kaldet koagel clot. Koagel clot indeholder de røde blodlegemer, de hvide blodlegemer og blodpladerne. ‘‘Vandet’’ kaldes for serum.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Hvad betyder det at en process er irreversibel?

A

At den ikke kan komme tilbage til udgangspunktet. F.eks. hvis man bare lader blod stå uden antikogulantium.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

En blodprøve fra en kat, hvor der ønskes foretaget en enzymanalyse på serum på et speciallaboratorium. Hvordan bør denne blodprøve være stabiliseret og hvad skal indsendes?

A

Den skal være ustabiliseret. Den skal centrifugeres og tage serummet fra. Det skal kun være serummet, for hvis vi sender det hele, kan der kan ske hæmolyse eller cellerne kan påvirke resultatet eller spise noget.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

En blodprøve fra en hest med henblik på at undersøge indholdet af muskelenzymer. Hvordan skal blodprøven stabiliseres, og hvad skal indsendes?

A

Heparin-stabiliseret og sender plasma eller ustabiliseret og sender serum. Vi skal lave klinisk kemi.

43
Q

En blodprøve fra en kat, hvor der ønskes foretaget differentialtælling på et speciallaboratorium. Hvordan skal denne blodprøve stabiliseres, og hvad skal indsendes?

A

EDTA-glas og der skal laves en blodudstrygning. Skal laves mens blodet er frisk, så vi er sikre på den er lavet på friske celler og der ikke er gået noget I stykker. Hele EDTA-glasset skal også sendes, da de skal bruges det hele når der skal tælles celler. Der er selvfølgelig risiko for hæmolyse, men en risiko må vi løbe.

44
Q

En blodprøve fra en hund; prøven skal indsendes til et større laboratorium med henblik på bestemmelse af blodets glucoseindhold. Hvordan skal blodprøven stabiliseres?

A

Flourid

45
Q

En blodprøve fra en hund; prøven skal indsendes til et større laboratorium med henblik på specielle koagulationsanalyser. Hvordan skal blodprøven stabiliseres?

A

Citrat, plasma sendes ind.

46
Q

En blodprøve fra en kanin med henblik på bestemmelse af blodets koagulationstid. Hvordan skal blodprøven stabiliseres?

A

Ikke med noget - I et plain glas. Det skal være uden clot activator, for ellers koagulerer det hurtigere.

47
Q

Hvad betyder in vivo karakteristika = In vitro karakteristika.

A

Prøven vi har i laboratoriet skal gerne være det samme som da det var i hunden.

48
Q

Hvad er det mest optimale ved opsamling af urinprøver?

A
  • Cystocentese eller kateterurin.
  • Morgenurin, da den er mest koncentreret.
  • Før fodring, grundet postpranadial variation.
49
Q

Hvad er kroppens formål med at danne urin?

A

Filtrerer blodet for affaldsstoffer.

50
Q

Hvor meget urin bliver der dannet i døgnet hos et menneske?

A

100 liter. Vi tisser måske kun 1 ud. Resten bliver reabsorberet.

51
Q

Hvilke 3 forskellige måder er der at indsamle urin på?

A
  • Spontant afsat.
  • Kompression.
  • Cystocentese.
  • Kateterurin.
52
Q

Hvad skal man være opmærksom på ved spontant afsat urin?

A

Vask først hvor urinen kommer ud. Sørg for at få midtstrålen, for at undgå skidt.

Ved katte kan man f.eks. bruge plastkugler som ikke suger urinen til opsamling.

53
Q

Hvad skal man være opmærksom på når man tager kateterurin?

A

Decinficer først, kateteret skal være sterilt. Igen midtstråle.

-Kan være lavet af plastrør eller metal. metal kan kun bruges på en vis størrelse hun-dyr.

54
Q

Hvad foretages der ved en komplet urinundersøgelse?

A
  • En makroskopisk vurdering
  • Urinsticks
  • Vægtfylde
  • Mikroskopisk undersøgelse
  • Bakteriel undersøgelse.
55
Q

Hvordan opbevares urinprøver korrekt?

A
  • Bør undersøges straks eller indenfor 30-60 min. efter udtagning (krystaller bør kigges på straks og ingen køl).
  • Er dette ikke muligt bør urinen opbevares på køl i max 6-12 timer.
  • Prøven lukkes med tætsluttende låg.
  • Prøven mærkes.
  • Udtagningstidspunkt, opvaringsmåde og undersøgelsestidspunkt noteres.
56
Q

Hvilke æmndringer kan ske med urin hvis vi bare stiller det ved stuetemperatur?

A
  • Bakteriel vækst.
  • Øget pH
  • Ammoniaklugt - Ammoniak er basisk.
  • Nedsat glukoseindhold, vi skal gerne kunne se om der er glukose, for det skal der ikke være.
  • Nedsat bilirubin - Samme som glykose.
  • Erytrocytnedbrydning - Tegn på blødning
  • Leucocytnedbrydning - Tegn på infektion.
  • Nedbrydning af urincylindre- Tegn på noget galt i blæren
  • Øget udfældning af mineraler.
  • Øget krystaldannelse.
  • Vægtfylde påvirkes når krystaller udfældes.
57
Q

Hvorfor er urin gult?

A

Indeholder urochrom fra nyrene. Der er samme mængde urochrom i urin hele tiden, men den er selvøflgelig mere mørk om morgenen, da man ikke har drukket væske hele natten og den er derfor ikke fortyndet.

58
Q

Hvad er fibrin?

A

Det lim der klistrer blodpladerne sammen.

59
Q

Hvad betyder cifre?

A

Antal cifre i tallet (på nær) foranstillede nuller.

60
Q

Når et tal står opløftet i potens skal man så rykke komma til højre eller venstre?

A

Højre.

61
Q

Hvad betyder cytologi?

A

Læren om celler.

62
Q

Hvad er Si-enheden for længdeangivelse?

A

Meter

63
Q

Emballage: Kategori A er?

A

Ringe risiko for patogener.

64
Q

Emballage: Kategori B er?

A

Risiko for patogener

65
Q

Hvad er SI-enheden for elektrisk strøm?

A

Ampere

66
Q

Hvad er korrekt opbevaring af EDTA-blod?

A

Må ikke fryses (evt på køl 1 døgn)

67
Q

Må plasma køles og fryses?

A

Ja

68
Q

Må serum køles og fryses?

A

Ja

69
Q

Hvad er trombocyter?

A

Blodplader

70
Q

Hvad er SI-enheden for lysstyrke?

A

Candela, cd

71
Q

Hvilket antikoagulantium binder sig til calciumioner?

A

Citrat.

72
Q

Hvad er et stabiliseringsmiddel men ikke et antikoagulantium?

A

Flourid

73
Q

Hvad er referenceinterval?

A

Angiver normalværdien for klinisk raske patienter.

74
Q

Hvad forstås ved målemetodens nøjagtighed?

A

Metodens evne til at ramme det sande resultat.

75
Q

Hvad forstås ved målemetodens præcision?

A

Metodens evne til at ramme samme resultat hver gang.

76
Q

Hvad er hyperlipæmi?

A

For meget fedt i blodet.

77
Q

Hvad er hæmolyse?

A

Nedbrydning af de røde blodlegemer.

78
Q

Hvad forstås ved refraktometri?

A

Måling af lysbrydning.

79
Q

Hvad forstås ved kvalitativ analysemetode?

A

Positiv/negativ svar.

80
Q

Hvad forstås ved kvantitativ analysemetode?

A

Svar med mængden af de forskellige enheder.

81
Q

Hvad er røde og hvidee blod legemer op latin?

A

Leucocyter og erythrocyter

82
Q

Hvad er leucocytternes opgave?

A

Beskytte vævene mod invasion af fremmede organismer:

  • Bakterier
  • Virus
  • Antigener
  • Småpartikler

Rydde op i kroppen

  • Fjerne udtjente røde blodlegemer
  • Fjerne andre udtjente celler
83
Q

Hvordan er leucocytternes udseende?

A

Farveløse, mobile og kerneholdige celler

84
Q

Hvor er leukocytternes placering?

A

I blodet (passagerute til vævene) og i væv.

85
Q

Hvad er de to hovedgrupper af leucocytter?

A

Granulære, som indeholder granula og agranulære, som ikke indeholder granula

86
Q

Hvor er granula placeret?

A

I cellens cytoplasma

87
Q

Hvilke tre granulære leukocyter skelnes der i mellem?

A
  • Eusinofile
  • Basofile
  • Neutrofile
88
Q

Hvilke agranulære leukocyter skelnes der mellem?

A

Lymfoycyter og monocyter

89
Q

Kendetegn for eusinofile granulocyter?

A

Granula farves stærkt røde af farvestoffet eusin (5%)

90
Q

Kendetegn for basofile granulocyter?

A

Granula farves stærkt blå af basiske farvestoffer (0%, findes ikke særlig tit)

91
Q

Kendetegn for neutrofile granulocyter?

A

Neutralt farvet, af eusin og basiske farvestoffer.

92
Q

Hvad gør differentialtællingen?

A

At man kan adskille de forskellige hvide blodlegemer fra hinanden.

93
Q

Hvilken granulocyt findes mest?

A

Neutrofile, udfør 60-80% af det samlede antal.

94
Q

Hvilke neutrofile granulocyter skelnes der mellem?

A

Færdige (modne) neutrofile granulocyt (flest af disse)

Unge neutrofile granulocyt.

Gamle neutrofile granulocyt.

95
Q

Hvad betyder fagocytse?

A

Æder alt.

96
Q

Hvad kendetegner den færdige modne neutrofile granulocyt?

A

Kerner er segmenterede.

97
Q

Hvad kendetegner den unge neutrofile granulocyt?

A

Kernen er båndformet med parallele sider.

98
Q

Hvad kendtegner den gamle neutrofile granulocyt?

A

Denne celle har tre tilsyneladende adskilte segmenter.

99
Q

Hvad kendetegner den eusinofile granulocyt?

A

Ligner neutrofile granulocyter, men granula er røde og cytoplasma ofte grålig. Men kan ellers have samme form som neutrofile.

100
Q

Hvad kendetegner den basofile granulocyt?

A

Ligner en neutrofil, men er nærmest sort/lilla. De ses meget sjælendt.

101
Q

Hvad kendetegner en lymfocyt?

A

Der findes store og små. Lille lymfocyt har samme størrelse som erythrocyter og stor lymfocyt er markant større. Den lille lymfocyt har mindre cytoplasma en stor lymfocyt.

Kernen er stærk basofifiil = Optager basiske farver, dvs. den er blåviolet.

102
Q

Hvad kendetegner en monocyt?

A

Gnmst. største af leucocytterne. Meget bred. Kernen er halvmåne, bønne eller hesteskoformet og ligger i den ene side af cellen (excentrisk). Rigeligt med cytoplasma.

103
Q

Hvad er hæmatokrit?

A

Den procentdel erythrocyterne udgør af det totale blodvolumen. Vær opmærksom tallet sig noget om hvor meget det fylder, ikke hvor meget der er.

104
Q

Hvordan beregnes hæmatokrit?

A

Erythrocytsøjle/fuldblodssøjle

* 100