Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Veterinærsygeplejerske > Adfærd > Flashcards

Adfærd Flashcards

1
Q

Hvad bestemmer et dyrs adfærd?

A
  • Biologiske behov, f.eks. sult, jagtinstink, parring osv.

- Det omgivende miljø (f.eks. er det i fri natur, lejlighed eller i en zoo)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan styres adfærden hos dyret?

A

Dyre fødes med adfærdsmæssige forudsætninger (arv). Adfærd styres af nerver og hormoner og udvikles i forhold til miljø og livsbetingelser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er normal adfærd?

A

Den del af hysdyrets adfærd man kan genfinde i det vilde dyrs adfærdsrepetoire. F.eks. fødesøgning, jagtadfærd, socialadfærd, reproduktionsadfærd.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er unormal/afvigende adfærd?

A

Adfærd som afviger fra dyrets normale adfærdsrepetoire, enten kvalitativ eller kvantitativt. F.eks. stereotopier.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er problemadfærd?

A

Enhver adfærd, der er ejerne opfattes som havende en skadelig virkning på deres egen eller dyrets livskvalitet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er nøglestimuli?

A

Påvirkninger, der fremkalder en bestemt adfærd uden forudgående indlæring (medfødt). F.eks. dievorter fremkalder sutterefleks og dufte - en tæve i brunst fremkalder en bestmt adfærd hos hanhunde.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er stimuli?

A

Påvirkninger, der fremkalder en bestemt adfærd med forudgående indlæring. Stimuli kan både være ydre og indre stimuli. F.eks. vamd, mad, fløjt, se en anden hund.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er motivation?

A

Indre tilstand (f.eks. brunst eller tørst), der giver forskellig modtagelighed for samme påvirkning til forskellige tider. F.eks. tørst, sult, temperaturregulering, aggression, flugt, lyst til jag.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er en refleks?

A

En ufrivillig reaktion på stimuli uden at være afhængig af motivation. Udløses enten helt eller slet ikke. Kan både være medfødte eller tillært.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er instinkt?

A

Et medfødt adfærdsmønster. Kan være simple reflekser eller komplicerede adfærdsmønstre, f.eks. parring, yngelpleje, jagt. Kaldes også drift.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er instinktbevægelser?

A

Artsspecifikke medfødte beveægelser, der er afhængige af indicidets motivation og som udføres frivilligt som reaktion på stimuli. Den måde de gør instinktet på, f.eks. hunde jager i flok, katte har standjagt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er konflikttilstand?

A

Indebærer, at dyret er opfyldt af flere uforenelige motivationer og er kendetegnet ved at dyrets alarmberedsskab aktiveres og at dyret viser konkliktadfærd

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er konfliktadfærd?

A

Fællesbetegnelse for adfærd, der kan optræde i konfliktsituationer. Findes i 4 hovedtyper.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er de 4 hovedtyper af konfliktadfærd?

A

Intentionsbevægelser, alternerende bevægelser, overspringshandlinger, omdirigeret adfærd

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er intentionsbevægelser?

A

De indledende bevægelser i en adfærd som ikke fuldføres.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er alternerende bevægelser?

A

Dyret udfører skiftevis de indledende bevægelser for de adfærdsformer hvis motivationer indgår i konflikten.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er overspringshandlinger?

A

Adfærd der ikke umiddelbart synes at have noget med de involverende motivationer at gøre. F.eks. pelspleje og gab

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er omdirigeret adfærd?

A

Handlingen udføres normalt, men rettes mod et andet objekt end det, som oprindeligt udløste adfærden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er frustration?

A

Situation hvor et dyr er stærkt motiveret for at udføre en bestemt adfærd, men er forhindret i dette. Hæmmes af en ydre barriere.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er apati?

A

Tilstand hvor dyret er unormalt sløv og passiv. Kan ses ved gentagne tilfælde af konflikt og eller frustration.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er steretypier?

A

Tillærte ensartede bevægelser der gentages ofte og som ikke har nogen funktion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad er tomgangshandling?

A

Adfærd der fremkommer som følge af indre motivation, men uden ydre påvirkning og har derfor ingen åbenlys funktion. F.eks. høns der støvbader selvom de står inde i et bur.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvilke typer af ‘‘hundejob’’ er der?

A 
Jagthunde
Hyrdehunde
Vogtende hunde
Vagthunde
Selskab -og tempelhunde
Trækhunde
Kamphunde
Gårdhunde
Rottehunde
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad er kropszone?

A

Området omrking en. F.eks. har en vogtende hund eller en kamhund en større kropszone end andre og reagerer hurtigere når man kommer tættere på. Man kan komme tættere på dem med mindre kropszone.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Kendetegn ved hyrdehunde?

A 
Nært samarbejde med mennesker.
Stort flokfølelse.
Lærenemme.
Stort arbejdslyst/behov.
Stresser let op - hurtig reaktion.
Følsomme.
Lydfølsomme.
Signalfølsomme.
Kan være territoriefølsomme.
Nogle er mere reserverede overfor fremmede.
Varierende aktionsradius.
Nogle mere selvstændige.
Ikke fuldstændig jagtsekvens.
Smidige.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Nævn eksempler på vogtende hunde.

A

Boxer, berner sennen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Nævn eksempler på hvad der stresser dyr.

A

Være væk fra flokken, en tur til dyrlægen, ændring i foder, vild leg, omrokering af møbler/ændring i miljø. Nytåraften, fremmede omgivelser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvad er stress?

A

Når stimuli truer organismens optimale tilstand.

Stress truer stabilitet, velfærd mm.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvad er stressrespons?

A

Den reaktion/respons, der skal forsøge at bringe organismen tilbage til optimal tilstand. Dvs. at det skal gøre dyret i stand til at tilpasse sig, eller klare en belastende situation.
Stressrespons kan f.eks. være at løbe eller fryse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Stressresponset involverer….?

A
  • Fysiologiske ændringer: Produktion af stress hormoner, øget puls, respiration mm.
  • Somatiske symptomer: Urinering, dæfekation, vokalisering, rystelser mm.
  • Adfærd: Flugt, aggression, nedsat normaladfærd.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvad er stressor?

A

Et ord for noget der udløser stress, kan f.eks. være en eksamen, et rovdyr mm. Er ofte negativ, men kan også være positiv, f.eks. lugten af en tæve i løbetid.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvad er akut stress?

A

Det der forsvinder hurtigt igen. F.eks. flugt fra rovdyr, eller et besøg hos dyrlægen. Her ses ofte tydelig stressrespons + overdreven adfærd.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvad er kronisk stress?

A

Noget der stresser gennem længere tid. Det ses især ho dyr i fangenskab, fordi de er understimuleret. Symptomerne kan være mindre tydelige og mindre problematiske for ejer. Herunder hører apati, stereotopier og overspringshandlinger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Er stress ‘‘normalt?

A

Ja, både vilde dyr og dyr i fangenskab vil blive udat for stressor og stress. Stressresponset skal gøre dem i stand til at tilpasse sig eller håndtere situationen, så normaltilstanden genoprettes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvornår kan stress blive et problem?

A
  • Når dyr ikke kan udføre tilpassende handlinger
  • Når tilpassende handlinger ikke medfører det ønskede resultat for dyret.
  • Angst medfører altid stress.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvad er det autonome nervesystem?

A

Noget dyret ikke selv har kontrol over.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvad er det sympatiske nervesystem?

A

Fight og flight.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvad er det parasympatiske nervesystem?

A

Live and let live - sætter kroppen i stand til at normalisere forholdende efter en stresset reaktion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvad udskilles i en stresset situation?

A

Hormoner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Hvilke stress hormoner udskilles fra binyrene?

A

Adrenalin, noradrenalin og cortisol.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Hvad gør stresshormoner?

A

Skal gøre kroppen klar til handling.

Skaffe/sikre energi til muskler, hjerne og hjerne. Dæmpe smerte/antiimflammatorisk.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Hvilke stresshormoner udskilles ved henholdsvis akut -og kronisk stress?

A

Ved den kroniske udskilles meget cortisol. Ved den akutte er det alle 3.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Hvilke stresshormoner er kortvirkende?

A

Adrenalin og noradrenalin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Hvad gør stresshormoner? Hvilken påvirkning har de?

A

Energi, øger blodflowet, vejrtrækning øges, hurtigere hjertebanken, dæmper smerte.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Hvilke hyppige ingredienser ses i kosttilskud?

A

L-tryptofan, theanin og alfa-casozepin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Hvad er Alfa-Casozepin?

A

Ingrediens i kosttilskid. Det er peptid fra mælkeprotein, som virker beroligende.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Hvad er L-tryptofan?

A

En essentiel aminosyrer, som kroppen har behov for og ikke selv kan danne. Øger niveauet af serotonin..

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Hvad er theanin?

A

En aminossyrer man finder i kosttilskud, som øger niveauet af GABA. Findes f.eks. i grøn te.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Nævn eksempler på kosttilskid?

A

Adaptil, feliway, kalm, aptus relax, zylkene, sileo, zenifel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Hvordan har sanserne tilpasset sig?

A

De er udviklet til at passe til dyrets måde at leve, få mad og kommunikere på.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Hvad er definitionssans?

A

Dyrets vigtigste sans.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

Hvad er hundens definitionssans?

A

Lugtesansen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

Hvad gør lugtesansen hos hunden så god sammenlignet med mennesket?

A

Deres lugte epithel i næsen er meget større og de har mange flere lugtesanseceller.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

Hvad er lugteepithel?

A

Beklædningen inde i næsen, hvor man kan opfange dufte og lugte.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

Hvad er lugtesanseceller?

A

De små celler der sidder på lugteepithelet og registrerer lugtene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

Hvordan lugter hunden?

A

I stød - Sniffer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

Hvad har måske været ‘‘skyld’’ i domisticeringen af hunde?

A

Lugtesansen. Mennesker har brugt hunde i politiet, militæret og meget andet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
58
Q

Hvad er den næstvigtigste sans hos hunden?

A

Hørelsen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
59
Q

Hvilken struktur i øret er spiralformet?

A

Det indre øre.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
60
Q

Hvad er frekvens? Enhed?

A

Svingninger per sekund. Hertz.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
61
Q

Hvordan hører hunde i forhold til mennesker?

A

Styrken - Hunde kan høre på længere afstand.
Tonehøjde - Langt højere og frekvens.
Retningsbestemme - Hunde kan bestemme langt flere lyde i flere retninger end mennesker.

Tilgengæld er hunden ikke særlig god til at skelne mellem lyde vores verbale kommunikation består af.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
62
Q

Hvad vil det sige at hunden høre med en højere og lavere frekvens end os?

A

De kan ikke høre højere end os, men de kan høre nogle lyde, som vi ikke kan høre (ultralyde).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
63
Q

Forklar om synet hos hunde.

A

Knap så vigtig, blinde hunde klarer sig som regel godt. Nogle mener hunde ser bedre på længere afstand. De er bedre til at se bevægelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
64
Q

Hvad betyder det hvor binokulært synet er?

A

Hvor stort et overlap øjnenes synsfelt har. Det varierer fra art og race. Jo tættere øjnene sidder, jo bedre at man til at afstandbedømme, men jo mindre er synsfeltet også.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
65
Q

Ser hunden farver?

A

Nej. Det er bl.a. på grund af fysiske forhold i nethinden. De er ligesom farveblinde mennesker. Men det er heller ikke vigtigt for hunden er at farver.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
66
Q

Hvordan er følesansen hos hund?

A

Færre følepunkter end mennesker. Flere følepunkter i poter end i nakkeskind.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
67
Q

Hvad er den vigtigste sans for katte?

A

Synet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
68
Q

Hvordan er synet hos katte?

A
  • Ser godt ved meget lidt lys. Øjet reflekterer lyset i øjet.
  • Katte udnytter lyset bedre end mennesket, men tager længere tid at vænne sig til mørket.
  • Opfatter nemt bevægelser, men har svært ved at se små detaljer.
  • De har svært ved at stille skarpt og ser ikke særlig langt.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
69
Q

Hvad er forskellen på synet hos indekatte og udekatte?

A

Indekatte bliver let nærsynede og udekatte bliver let langsynede.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
70
Q

Hvordan er øjnene placeret på katten?

A

Mere binokulært end hunden. De sidder langt fremem på hovedet og ser derfor ikke så bredt, men er god til at afstandsbedømme.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
71
Q

Hvad er den andenvigtigste sans hos katte?

A

Hørelsen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
72
Q

Hvordan høre katten i forhold til mennesket?

A

De høre højere frekvenser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
73
Q

Hvordan afstandsbedømmer katte via hørelsen?

A

Ved at rotere ørene uafhængigt af hinanden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
74
Q

Hvilke dyr regnes for de mest lydfølsomme dyr?

A

Katte.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
75
Q

I hvilket område hører katte tydeligst?

A

I det område hvor kattevokalisering ligger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
76
Q

Hvad bruger katte lugtesansen til?

A

Den er en vigtig sans for kommunikation, ikke så meget jagt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
77
Q

Hvad er kattes lugtesans særlige følsomme overfor?

A

Kvælstofholdige dufte (fordærvet mad), de er mere kræsne.

78
Q

Hvad er de vomeronasale organ?

A

Kaldes også Jacobsens organ. Et organ der sidder i ganen hos katte, hunde og flere dyr. Man mener at feromoner registreret her.

79
Q

Hvad er feromoner?

A

Kemiske signalstoffer der sender beskeder mellem dyr indenfor samme art. Opfanges i det vomeronasale organ/Jacobsens organ.

80
Q

Hvordan er kattens lugtesans?

A

Hænger sammen med smagssansen. De kan ikke smage sødt, men kan smage forskel på aminosyrer.

81
Q

Hvordan er følesansen hos kat?

A

Rigtig god - De er nærmest et stort sanseapparat. Knurhår er et radarsystem og trædepuderne kan mærke vibrationer fra byttedyr.

82
Q

Hvordan er kattens balance?

A

God. Kan holde hovedet stille, mens den bevæger sig, og den reflekser sørger for den altid lander på benene (den twister kroppen i modsat retning).

83
Q

Hvad starter alle pattedyrs udvikling med?

A

Prægning og socialisering

84
Q

Hvad er prægning?

A

At lære hvilken art man tilhører, ved at opleve sin mor og kuldsøskende.

85
Q

Hvad er socialisering?

A

At forme sociale bånd med individer udover nærmeste familie. Hunde og katte dobbeltsocialisere - altså både med egne arter og med mennesker.

86
Q

Hvad er dobbeltsocialisering og hvem gør dette?

A

Det gør hunde og katte. De socialiserer sig både med mennesker og dyr af samme art.

87
Q

Hvad er miljøtræning? Kom med eksempler.

A

At lære omgivelserne at kende. F.eks. transportkasser, busser, biler, underlag mm.

88
Q

Hvad er håndteringstræning?

A

At tilvænnes kropsberøring. F.eks. pelspleje, få kigget øret, børstet tænder.

89
Q

Hvilke tidlige faser findes der hos hvalpe?

A

Prental, neonatal, transitional og socialiseringsperiode.

90
Q

Hvad er prenatal fase? (hund)

A

-63 dage til 0 dage, altså fasen indtil de bliver født. Hvis tæven oplever stress, kan det påvirke hvalpen. Eller hvis tæven udsættes for nogle teratogener, kan det give misdannelser eller sygdomme hos hvalpene.

91
Q

Hvad er neonatalfase? (hund)

A

Anden fase. 0-14 dage. De kan ikke se eller høre, men kan lugte og føle og bevæger sig mod varme og lugt og finder derved dievorten. Skal helst have daglig håndtering af opdrætter, da det en en ‘‘god’’ form for stresshåndtering og kan hjælpe hvalpene senere.

92
Q

Hvad er transitional fase? (hund)

A

Overgangsperioden. 14-21 dage.

  • Udvikling af koordination og bevægelser.
  • Kontrol over urinering og defækation.
  • Udvikling af syn (først) og hørelse (sidst)
  • Tilvænning til omgivelserne.
93
Q

Hvad er socialiseringperiode? (hund)

A

3 uger - 12 uger. Alle saner er til stede og opdrætter har travlt med socialisering. Perioden kan underindeles.

94
Q

Hvad er principperne for socialisering/miljøtræning?

A
  • Hunden skal lære hvad der er normalt og hvordan verden ser ud.
  • Gå altid langsomt frem.
  • Præsenter nye elementer på en måde, så nysgerrighed overvinder bekymring.
  • Pas på ikke at sensibilisere (gøre den bange).
  • Ved brug af godbidder - tænk over hvad der forstærkes.
  • Ved uheldig adfærd: Afled men lær at situationen.
95
Q

Hvad bør socialisering indeholde?

A
  • Tiltag der er rettet mod: egen art, andre arter man skal være social med, de omgivelser man skal begå sig i og håndtering(berøringstræning).
  • Specifik og generel.
96
Q

Kom med eksempler på hvad socialisering kunne indeholde.

A

Træning med børn, trapper, med på arbejde, bil/bus/tog, alene hjemme, mennesker, mænd, høje, lave, skæg, pelspleje, negleklip, bad, dyrlægetræning, berøring, gå i snor/sele, forbudte områder.

97
Q

Hvem har lavet en folder med eksempel på hvalpens socialisering?

A

Dyrefondet.

98
Q

Kom med gode fif til socialisering?

A
  • Lær ejer at holde styr, f.eks. lister.
  • Inspirer ejer med gode idéer
  • Lær ejer, hvordan de nye ting, individer og situationer på præsenteres.
  • Lær ejere ikke at overstimulere hunden.
  • Lær ejere ‘‘trouble shooting’’ - når akutte situationer opstår eller hvalpen utilsigtet bliver overstimuleret.
99
Q

Hvad betyder ‘‘trouble shooting’’?

A

Når akutte situationer opstår eller hvalpen utilsigtet bliver overstimuleret.

100
Q

Hvad er juvenil fasen?

A

3-9 mdr. Hvalpens fokus kan ændres - nogle bliver mere usikre, andre mere selvsikre, nogle glemmer tidligere indlært adfærd. Der kan forekomme problemer.

101
Q

Hvornår bliver hunde kønsmodne?

A

9 - 18 mdr. Varierer fra størrelse til rae. De små bliver kønsmodne først.

102
Q

Hvad er ‘‘Hvalpelicensen’’?

A

Når de er hvalpe får de lov til flere ting og de fleste hunde finder sig i ret meget fra hvalpene. Efter dette begynder de voksne hunde at synes de skal have lært at opføre sig ordenligt - Dette sker når de er omkring 4,5 mdr.

103
Q

Hvad sker der efter kønsmodningen af hunde?

A
  • Der sker en social modenhed, som er raceafhængig.
  • Nogle hunde kan have reaktion, som ved kønsmodenhed.
  • Der kommer en lang periode med en voksen ‘‘fornuftig’’ hund.
  • Alm. aldring: Lavere tolerance, kortere koncentration, sover mere og ændringer i socialkontakt (varierer).
104
Q

Hvilke stadier ses hos killinger?

A

Neonetal, transitional, følsom periode og socialiseringsperioden.

105
Q

Hvad er neonatal fase? (killinger)

A

0-14 dage. Kan blive påvirket af moderen, f.eks. hvis hun er stresset eller får noget medicin. De får følesans.

106
Q

Hvad er transitional periode? (kat)

A

Sanserne kommer.

107
Q

Hvad er følsom periode?

A

2/3 til 7/8 uger. Socialisering med andre katte og mennesker. Sanserne er der helt, kaldes også overgangsperiode.

108
Q

Hvad er socialiseringsperioden? (kat)

A

Optil 12-14 uger. Mere socialisering med andre katte. Objektleg og social leg uddanner killingen.

Obs. Killinger kommer først ud til ejer som 12 uger, så det er vigtigt at socialisere katten hos opdrætteren, fordi den periode er ovre når de kommer ud til ny ejer.

109
Q

Hvem tager initiativ i forhold til diegivning ? (kat)

A

I starten er det 100% moren der opsøger killingerne. Når de er omkring 3 uger, begynder killing at opsøge mor og mælk meget mere. I takt med at killingerne tager mere initiativ, tager moderen mindre.

110
Q

Hvordan kan opflaskede killinger adfærdsmæssigt blive anderledes?

A

Det er vigtigt at være sammen med deres mor, da opflaskede kan være sværere og lærer ikke så meget instinkter. Kattemor kan være ret uforudsigelig i sin tilgængelighed, så killingerne lærer at takle frustration og være mere åbne for ny mad. Opflaskede killinger får mere regelmæssig service og får sjælent et nej, og bliver derved dårligere til at håndtere frustration.

111
Q

Hvordan er katte sociale som killinger vs. voksne?

A

Jo ældre killingen bliver, jo mere aftager det sociale behov. (Varierer fra kat til kat).

112
Q

Hvad er tilvænning/habituering?

A
  • Simpleste form for træning.
  • Bortfald af reaktion (man lærer ting ikke har betydning)
  • Når dyret udsættes for stimulus gentagne gange, uden der sker noget ubehageligt, bortfalder reaktionen.

Dette er f.eks. trafik.

113
Q

Hvad er associations indlæring - betingning?

A

Klassisk betingning - Pavlovs hunde.

En adfærd der overføres fra en stimulus til en anden. Ofte fra en medfødt (ubetinget) situation til en indlært (betinget) situation.

Adfærden savle udføres fra den medfødte situation til ´´at lugte mad’’ til den indlærte situation ‘‘nu ringer klokken’’.

Hunden lærer f.eks. at piver den ved døren kommer den ud og tisse - Det er association - sammenhæng.

114
Q

Hvordan lærer man associations indlæring?

A
  • At prøve sig frem.
  • Indlæring via belønning/straf.
  • Operant indlæring
  • Lærer at bruge en bestemt adfærd, fordi den belønnes eller medfører ubehag.

Ex. Rotten i skinnerboxen kan lære at trykke på en knap for at få mad.

115
Q

Hvad er social indlæring?

A

Imitation - Når et individ imiterer et andets adfærd. Det bygger på iagttagelse.

F.eks. primater, fugle, katte og visse unge dyr (nogle gange hvalpe.

116
Q

Hvad er latent indlæring?

A

Skjult indlæring.
-Dyr kan lære noget uden at der er en motivation bag (belønning eller straf).

Når et dyr f.eks. bevæger sig rundt i omgivelserne, kan det lægge mærke til stimuli (vand, gemmesteder), som så bruges når motivationen kommer.

117
Q

Hvad er intelligent indlæring?

A

Når dyret kan løse et nyt problem, ved at bruge tidligere erfaringer uden at prøve sig frem. at ‘‘regne noget ud.’’

Forveksles ofte med ‘‘prøven sig frem’’ af ejere, fordi de ikke har set processen men kun resultatet.

118
Q

Hvilke særtilfælde af indlæring er der?

A

Prægning og leg.

Prægning: Den særlig følsomme periode, lige når dyret har født, hvor den lærer sin art at kende. Hos tamme dyr skal mennesker præsenteres her.

Leg: Lærer kommunikation samt finjustering og korrekt orientering af bevægelser så adfærden udvikles hensigtsmæssigt.

119
Q

Hvad er forskellen på indlæring og træning?

A

Indlæring er ændring af adfærd som følge af erfaringer og træning er forudsigelige indlæring som følge af menneskelig reaktion.

120
Q

Hvad er indlæringsformerne?

A

Associationsindlæring og ikke-associationsindlæring.

121
Q

Hvad er associationsindlæring? (2 forskellige)

A
  • Operant betingning: Man lærer ved at prøve sig frem.

- Klassisk betingning: Man lærer ved at forbinde noget, pavlovsk indlæring.

122
Q

Hvad er ikke-associationsindlæring?

A

Habituering - Tilvænning. Det er at lære IKKE at reagere på en given stimulus.

Det modsatte af habituering er sensibilisering, som egentlig er en fjerde indlæringsform.

123
Q

Hvilke tre principper bruges indenfor træning?

A

Tilvænning
Klassisk indlæring
Operant indlæring

Betingning/indlæring = Det samme.

Ofte bruges 2 eller alle 3 næsten samtidig.

124
Q

Hvad er sensibilisering?

A

Det modsatte af tilvænning, man bliver mere og mere bange for noget. Kan f.eks. forklare udviklingen ad lydangst og forklare at forkert behandling faktisk gør det værre.

125
Q

Hvad er klassisk betingning?

A

Pavlovsk indlæring. Dyret lærer at overføre en adfærd fra én udløsende stimulus til en anden.

F.eks. når ejer tager hundesnoren eller det ringer på. Man kan bruge en klikker, ordet dygtig mm.

126
Q

Hvad er operant betingning?

A

Arbejde med at påvirke hyppigheden af en adfærd. Den kan mindskes eller øges. Dyret lærer at associere adfærd med et bestemt resultat. Den er aktiv, der er en konsekvens af det man gør.

127
Q

Ved operant indlæring kan man bruge forstærkning eller straf, uddyb dette.

A

Positiv forstærkning: Der tilføres noget godt.
Negativ forstærkning: Der fjernes noget ubehag.

Positiv straf: Der tilføres noget ubehageligt
Negativ straf: Der fjernes noget godt.

128
Q

Kom med eksempel på positiv forstærkning.

A

Kat der ringer på kolkken og hver gang den gør det får den en godbid.

129
Q

Kom med et eksempel på negativ straf.

A

Bruges f.eks. på heste, man presser på den til den flytter sig og slipper derefter presset.

130
Q

Kom med et eksempel på positiv straf.

A

Stødhegn.

131
Q

Kom med et eksempel på negativ straf.

A

Hund der hopper op og hver gang den gør det vender man sig om og ignorerer den.

132
Q

Hvad er shaping?

A

Tampen brænder. Man kommer tættere og tættere på målet. F.eks. videoen hvor hunden skal have sine poter i boksen.

133
Q

Kom med eksempler på positive forstærkere.

A

Godbidder, klikker, ordet dygtig.

Der er primære og sekundære forstærkere.

For en labrador vil godbidder f.eks. være den primære forstærker.

134
Q

Hvad er et forstærkningsprogram?

A

Den måde/hyppighed man giver positiv forstækning på. Er det kontinuerlig, variabel eller differentieret.

135
Q

Hvad er kontinuerlig forstærkning?

A

En af forstærkningsprogrammerne. Det er HVER gang dyret gør noget man gerne vil have, får den en godbid eller anden form for belønning.

136
Q

Hvad er variabel forstærkning?

A

En af forstærkningsprogrammerne. Man belønner den ved et bestemt interval, f.eks. hver 3. eller 5. gang, gerne uforudsigeligt interval.

137
Q

Hvad er godt ved variabel forstærkning?

A

God når processen skal speedes op, for virkelig at få øvelsen til at sidde fast.

138
Q

Hvad er godt ved kontinuerlig forstærkning?

A

Den er god når den skal lære noget nyt.

139
Q

Hvad er differentieret forstærkning.

A

En af forstærkningsprogrammerne. Ved et bestemt kriterium. Når dyret skal gøre noget på en helt bestemt måde - F.eks. når teddy skal sidde ved siden af en, men ikke kigge op på en. Man kan med fordel bruge en bedre belønning end man plejer.

140
Q

Hvad er shaping?

A

Når den ønskede adfærd indlæres stepvis - Tampen brænder. Man starter med at belønne for den mindste adfærd og gør det stepvis sværere, så dyret kommer et skridt i den rigtige retning. Der findes free shaping og lokning.

141
Q

Hvad er free shaping?

A

Dyret skal selv regne ud hvad man gerne vil have dem til. Fordelen er når man bruger denne, fremkalder det arbejdsglæde -og lyst hos de fleste hunde.

142
Q

Hvad er lokning? (shaping)

A

Bruges til noget der er lidt mere uvant eller svært for dem, f.eks. at trække i snor. En lokning kunne f.eks. være et target.

143
Q

Hvad er selvbelønnende adfærd?

A

Dyret opnår en belønning uden menneskelig indblanding. Det er typisk en instinktiv adfærd f.eks. gøen eller jagtadfærd.

144
Q

Hvad er adfærdskæder?

A

Når adfærdselementer kædes sammen, så dyret udfører flere elementer efter hinanden og belønningen kommer først efter sidste element. F.eks. atju videoen vi så.

145
Q

Hvad er forlæns kædning?

A

Hunden skal sit, vente, gå frem når den får lov. Man lærer den det også i den rækkefølge.

146
Q

Hvad er baglæns kædning?

A

Når hunden skal sit, vente og gå frem når den får lov. Man lærer den det bagfra.

147
Q

Hvad er klikkerens fordele?

A
  • Optimal timing.
  • Neutral i forhold til trænerens humør.
  • Kan overføres mellem trænere.
  • Kan bruges til svære hunde pga. præcis kommunikation.
  • Tager umiddelbart fokus fra godbidderne.
  • Opmuntrer hunden til initiativ.
  • Tydeliggør positiv forstærkning og timing for ejer.
148
Q

Hvad er adfærdsmodificering?

A

At ændre dyrets adfærd gennem:

  • Træning
  • OG ændret adfærd hos ejer.
149
Q

Hvilke forskellige adfærdsmodificerende træning er der?

A

-Extinction
-Systematisk desensibilisering (DS)
-Counter conditioning (CC)
Responderende og operant.
-Flooding.

150
Q

Hvad er compulsive disorder? (CD)

A 
Tvangsadfærd. 
Handlingerne opfylder en eller flere af disse forhold:
-Udføres ude af sammenhæng
-Bliver gentaget eller er vedvarende.
-Er overdrevne.
151
Q

Hvordan udvikles CD?

A

Som følge af længerevarende stress, konflikt eller frustration.

152
Q

Hvilken sygdom hos mennesker ligner CD?

A

OCD.

153
Q

Hvilke typer tvangsadfærd findes der?

A

Bevægelsestvangshandlinger eller orale tvangshandlinger (noget der gøres med munden, f.eks. slikker).

154
Q

Hvad kan ligne tvangsadfærd uden at være det?

A
  • Konfliktadfærd
  • Opmærksomhedssøgende adfærd
  • Kramper (epilepsi f.eks.)
  • Skader i CNS
  • Dermotologiske lidelser
155
Q

Hvordan behandles tvangsadfærd?

A

(Kan være meget svært).

  • Altid grundig udredning for medicinske sygdomme først.
  • Giv dyret kontrol.
  • Forudsigelige rutiner og management af konfliktsituationen.
  • Kommando -> Respons -> Belønning.
  • Forsøge at undgå triggere
  • Generel stressreduktion
  • Respons substitution.
156
Q

Hvad er aktionsradius?

A

Siger noget om hvor arbejder hunden I forhold til fører/ejer/familie. Arbejder man langt væk fra eller tæt på. Hyrdehunde og jagthunde har en lang aktionsradius, da de er vant til at arbejde i stor afstand fra deres fører.

157
Q

Hvad er en vigtig del af hyrdehundens træning?

A

At man lærer dem er stresse af, da de er meget signalfølsomme og let stresser op.

158
Q

Kendetegn ved vogtende hunde?

A

Skelner mellem de ´´gode´´ og de onde. Selvtændige og modige. Lettere at lære at gå uden snor.

Modige
Selvstændige
Vil beskytte - Vagt
Stor kropszone
Lille følsomhed for kropssprog
Stærke
Robust pels
Typisk lille aktionsradius
Lille vildt interesse
Kræver mental stimulering
Kan have aggression mod artfæller (og fremmede)
Kræver erfaring
Kræver socialisering
Bliver sent voksne
Nogle kræver ikke så meget motion - andre er udholdende.
Leg ikke træk - og kamplege
Voksne med den rette opvækst og betingelser er stabile med høj tolerance.
159
Q

Nævn eksempler på kamphunde.

A

Amstaff, stafforshire bullterrier, boerboel.

160
Q

Hvad kendetegner kamphunde?

A
  • Brugt til kamp mod andre dyr, ikke mennesker.
  • Knytter sig meget til familien.
  • Konflikt med artsfæller.
  • Ikke gode til dæmpede signaler, det er avlet væk.
  • Høj smertetærskel.
  • Muskuløse
  • Stort kropszone
  • Ikke nybegynderhunde
161
Q

Hvilken gruppe af hunde hører de forbudte racer til?

A

Kamphunde og vogtende hunde.

162
Q

Nævn eksempler på rottehunde.

A

Fox terrier, jack rossel terrier, west highland white terrier.

163
Q

Kendetegn ved rottehunde?

A 
Jagthunde, specialister i skadedyr.
Hurtige, men ikke stressende.
Udholdende
Modige
Selvstændige
164
Q

Hvilke kategorier er jagthunde findes der?

A 
Stående fuglehunde
Stødende og apporterende fuglehunde
Vandarbejdende og apporterende fuglehunde
Hurtige jagthunde
Stillende jagthunde
Glammende, drivende jagthunde
165
Q

Nævn eksempler på stående fuglehunde.

A

Gl. dansk hønstehunde, breton, setter, tysk ruhåret.

166
Q

Kendetegn ved stående fuglehunde?

A 
Stor vildtnteresse
Nogen kontakt med fører
Avlet til at stå stille med næsen mod fuglen
Bruger næsen meget
Stor aktionsradius
167
Q

Nævn eksempler på stødende og apporterende fuglehunde?

A

Alle spaniel

168
Q

Kendetegn ved stødende og apporterende fuglehunde?

A

Stor vildtiteresse
Bruger næsen meget
Meget aktiv
VIl gerne have kropskontakt og omgås andre hunde

169
Q

Eksempler på vandarbejdende og apporterende vandhunde?

A

Golden, toller

170
Q

Hvordan stiller man diagnosen på kognitiv dysfunktion?

A

Der bruges udelukkelsesmetoden. Klinisk undersøgelser, blodprøver mv. Nedsat syn eller hørelse? Noget medicin?

171
Q

Hvilken sygdom hos mennesker ligner kognitiv dysfunktion?

A

Alzheimers.

172
Q

Kendetegn ved vandarbejdende og apporterende fuglehunde?

A 
Elsker vand
God næse
Vildt interesse, men ikke så meget som de andre vagthunde.
Samarbejdende
Mentalt stabile
Lærevillig
Stresser ikke så let
Lille aktionsradius
Madglad
Glad for andre hunde
God familiehund.
173
Q

Symptomer på kognitiv dysfunktion?

A 
Desorientering
Forandringer i socialinteraktion
Ændring i søvn
Urenlighed
Ændringer i aktivitet og appetit
174
Q

Kendetegn ved vandarbejdende hunde?

A

Arbejde i vand - Henter fiskeredskaber og redder nødstedte.
Fælles pelstype, men ikke nødvendigvis fælles oprindelse
Giver gerne hals
Interesseret i vildt

175
Q

Eksempler på vandarbejdende hunde?

A

Puddel og irsk vandspaniel

176
Q

Nævn eksempler på hurtige jagthunde?

A

Greyhound

177
Q

Kendetegn ved hurtige jagthunde?

A 
Meget gamle racer
Hurtige, men ikke udholdende
Bruger synet meget
Stort vildt interesse
Stor aktionsradius
Selvstændige
178
Q

Der er mange flere slags jagthunde jeg ikke har taget med, hvad er generelle kendetegn for dem?

A

Stor jagtlyst, selvstændige, hurtige, stor aktionsradius, god næse

179
Q

Eksempler på glammende, drivende jagthunde?

A

Beagle, basset hound

180
Q

Kendetegn ved glammende, drivende jagthunde?

A

Opsøger bytte med næsearbejde og forfølger med gøen/hylen.

Ellers nogenlunde samme som alle de andre jagthunde.

181
Q

Mange hyrdehunde har tendes til at stresse hurtigt op - hvorfor og hvad kan være godt at træne for ejer?

A

De stresser hurtigt op da de er meget følsomme overfor alt og derfor nemt bliver overstimuleret.

Det er godt at træne håndtering, socialisering. MEGET vigtigt at træne ro med desensibilisering.

182
Q

En hyrdehund kan være en heeler - Den styrer (ofte kvæg) ved at nippe i halsen. Hvad kan det betyde for samværet med andre hunde eller mennesker?

A

Der kan let ske misforståelser - Det at nappe kunne ses som et bid, selvom der egentlig ikke ligger noget ondt i det. Det kunne også sagtens være andre hunde ikke synes de var sjove at lave med pga dette.

183
Q

Hvordan kan det gå galt med vogtende hunde?

A

De kan blive utrolig gode hunde hvis man træner dem ordenligt, de er meget opmærksomme, loyale og beskyttende.

Hvis ikke de trænes korrekt, er de selvstændige hunde der tager beslutningerne selv. Skal lære at alle mennesker er gode og at der ikke er de gode og de onde.

184
Q

Hvad er vigtigt at træne med vagthunde?

A

Samarbejde, da de er selvstændige og er vant til at tage beslutninger alene.

185
Q

Hvilket problem kan det have for ejer at hunden har en stor aktionsradius elelr stor vildtinteresse?

A

At det kan være svært at gå uden snor med dem.

186
Q

Kendetegn for trækhunde?

A
  • Højt energiniveau
  • Bygget til at løbe langt og lang tid
  • Udholdende
  • Selvstændige
  • Flokorienteret, alene hjemme træning kan være svært
  • Hyler meget - kan være problemadfærd
  • Stor vildtinteresse
187
Q

Kom med eksempler på selskabshunde?

A

Chihuahua, bichon, papolion, fransk bull dog, cavalier.

188
Q

Har en gårdhund en lille eller stor aktionsradius?

A

Lille - Den skal blive på gården og passe på den.

189
Q

Hvorfor indeholder gårdhunde ofte mange forskellige instinkter/driter?

A

Det er en kombihund der både har jagt og vagtinstinkt.

190
Q

Hvilken udfordring kan opstå med en gårdhund?

A

Reserverede overfor fremmede, skal kun passe på gården og familien.
De kan være larmende, fordi de skulle give lyd når nogle kom på gården.

191
Q

Hvordan behandles kognitiv dysfunktion?

A 
Giv dyret kontrol og stimulering
Forudsigelige rutiner
Hold dyret i gang
Tydelig kommunikation
Ingen straf
Tilskud

Kan ikke kureres.

192
Q

Hvilke emner er relevant at tale om med nybagte hunde -eller katteejere om?

A
  • Plads
  • Økonomi
  • Mentalt og fysisk overskud
  • Pelspleje
  • Træning, miljø og renlighed, dyrlæge, tænder negleklip, håndtering
  • Socialisering
  • Adfærd (teenagehunden)
  • Tid i hverdagen
  • Miljø
  • Valg af race
  • Indretning i hjemmet - Sove, spise, trapper?
  • Fælles regler, hvad må den?
  • Mærkning
  • Parasit benhandling
  • Foder
  • Forsikring

Veterinærsygeplejerske (56 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions