Kap 47: Antipsykotika Flashcards
- generations antipsykotika
Se tabel 47.II
Generelt adskilt fra 1. gen ved bivirkningsprofil. Færre ekstrapyramidale bivirkninger, men til gengæld metaboliske bivirkninger (vægtøgning, der kan føre til hjertekarsygdom og diabetes).
De mere dopaminspecifikke præparater (øverst i tabellen) kan give ekstrapyramidale bivirkninger, men giver kun let sedation og autonome bivirkninger. De mere bredspektrede giver mindre eller ingen EPS, men til gengæld sedation, autonome bivirkninger (antikolinerge -> sympatomimetisk) og metaboliske bivirkninger (vægtøgning, diabetes, dyslipidæmi). Aripiprazol hører ikke ind under denne kategori, da denne er en partiel dopaminagonist. Meget sjælden, men alvorlig, bivirkning er det neuroleptika malignsyndrom.
Farmakokinetisk er de fedtopløselige og absorberes let fra MTK, men undergår betydelig firstpass metabolisme. De har et stort fordelingsvolumen og en høj proteinbinding. De passerer let placentabarrieren, men har ikke teratogen virkning. Metaboliseres i leveren af CYP1A2, CYP2D6 og CYP3A4 (undergår individuel CYP variation) til aktive og inaktive metabolitter. Udskilles med urinen og i mindre grad med galden. Meget varierende halveringstider, der ikke kan anvendes til at vurdere den antipsykotiske effekt. Høj clearance stoffer.
Farmakodynamik virker de ved alle at blokere den dopaminerge D2-receptor, der 1) i de mesolimbiske og mesokortikale baner er ansvarlig for de psykiske virkninger, den specifikke dæmpning og den antipsykotiske effekt, 2) i de mesostriale baner er af betydning for den motoriske virkning, fx parkinsonisme, da blokeringen fører til øget kolinerg tansmission, 3) i hypothalamus og hypofyse fremkalder en øget prolaktinsekretion med heraf følgende endokrine forstyrrelser og 4) i triggerzonen i bunden af fjerde ventrikel modvirkes kvalme og opkastning.
Indikationsområderne er først og fremmest skizofreni (2. gen er førstevalg), derudover psykoser/manier, abstinenstilstande hvor benzodiazepiner er kontraindicerede, i neurologien til dæmpning af hyperkinesier og somatisk mod kvalme, opkastning og visse smertetilstande, fx zoster.
- generations antipsykotika
Se tabel 47.I
Generelt adskilt fra 2. gen ved bivirkningsprofil. Mere udtalte ekstrapyramidale bivirkninger, men færre metaboliske.
Lavdosis (øverst i tabellen) er relativt dopaminspecifikke, og fremkalder ekstrapyramidale bivirkninger (akut dystoni, parkinsonisme, akatisi, tadive dyskinesier), men kun beskeden sedation og autonome bivirkninger. Højdosis er stort set uden EPS, men kan til gengæld fremkalde sedation og autonome bivirkninger samt vægtøgning.
Farmakokinetisk er de fedtopløselige og absorberes let fra MTK, men undergår betydelig firstpass metabolisme. De har et stort fordelingsvolumen og en høj proteinbinding. De passerer let placentabarrieren, men har ikke teratogen virkning. Metaboliseres i leveren af CYP1A2, CYP2D6 og CYP3A4 (undergår individuel CYP variation) til aktive og inaktive metabolitter. Udskilles med urinen og i mindre grad med galden. Meget varierende halveringstider, der ikke kan anvendes til at vurdere den antipsykotiske effekt. Høj clearance stoffer.
Farmakodynamik virker de ved alle at blokere den dopaminerge D2-receptor, der 1) i de mesolimbiske og mesokortikale baner er ansvarlig for de psykiske virkninger, den specifikke dæmpning og den antipsykotiske effekt, 2) i de mesostriale baner er af betydning for den motoriske virkning, fx parkinsonisme, da blokeringen fører til øget kolinerg tansmission, 3) i hypothalamus og hypofyse fremkalder en øget prolaktinsekretion med heraf følgende endokrine forstyrrelser og 4) i triggerzonen i bunden af fjerde ventrikel modvirkes kvalme og opkastning.
Indikationsområderne er først og fremmest skizofreni (2. gen er førstevalg), derudover psykoser/manier, abstinenstilstande hvor benzodiazepiner er kontraindicerede, i neurologien til dæmpning af hyperkinesier og somatisk mod kvalme, opkastning og visse smertetilstande, fx zoster.
KLORPROMAZIN (antihistamin)
- Type: Antihistamin, fentiazin, postsynaptisk dopaminreceptorantagonist
- Virkningsmekanisme: Blokerer postsynaptiske dopaminerge receptorer -> nedsat virkning af dopamin
- Farmakokinetik: F 30-40%
- Indikation: Psykotiske symptomer fx hallucinationer og vrangforestillinger, samt profylaktisk mod psykoserecidiv
KLOZAPIN (2. gen)
Se tabel 47.II
Amisulpirid (2. gen)
Se tabel 47.II
ARIPRIPAZOL (2. gen)
Se tabel 47.II
- Farmakodynamik: Partiel dopaminagonist -> virker som antagonist ved øget dopaminfunktion og som agonist ved lav dopaminfunktion
- Bivirkninger: Færre end andre 2. gen, bl.a. mindre grad af vanlige dopaminbivirkninger som parkinsonisme og prolaktinstigning
Flufenazin (1. gen)
Se tabel 47.I
Flupentixol (1. gen)
Se tabel 47.I
HALOPERIDOL (1. gen)
Se tabel 47.I
Klorprotixen (1. gen)
Se tabel 47.I
LEVOMEPROMAZIN (1. gen)
Se tabel 47.I
Melperon (1. gen)
Se tabel 47.I
OLANZAPIN (2. gen)
Se tabel 47.II
Paliperidol (2. gen)
Se tabel 47.II
Perfenazin (1. gen)
Se tabel 47.I
