CK - Den kroniske hjertepatient i almen praksis Flashcards
Hvordan inddeles den kroniske hjertepatient i almen praksis?
Kronisk hjertesygdom –> IHD, Hjerteklap, Hjerterytme og Hjertesvigt.
IHD –> Stabil AP eller AKS
Hjertesvigt –> Pga. hjertemuskelsygdom, pga. IHD eller pga. hjerteklapsygdom.
Hvor mange i DK med kroniske hjertesygdomme?
200.000
Risikofaktorer for kroniske hjertesygdomme?
Rygning
Kost
Fysisk inaktivitet
Abdominal fedme
Alkoholmisbrug
Blodtryksforhøjelse
Forhøjet kolesterol
Diabetes
tænk KRAM
Symptomer og kliniske fund i almen praksis ifm. kronisk hjertesygdom?
Symptomer:
Trykken eller smerter i brystet
Åndenød
Hjertebanken eller besvimmelse
Almen utilpashed eller klamtsveden
Kvalme eller opkastninger
Kliniske fund:
Mislyd ved stetoskopi af hjertet
Bilyde ved stetoskopi af lungerne
Abnorme EKG fund
Forhøjet blodtryk
Ødemer
Abnorme blodprøvefund
Patienter med kroniske hjertesygdomme stratificeres i almen praksis. Hvad indebærer gruppe I?
Kliniske risikofaktoer eller stabil
hjertesygdom
God egenomsorgsevne
Egen læge + patient
Patienter med kroniske hjertesygdomme stratificeres i almen praksis. Hvad indebærer gruppe II?
Akut behandlingskrævende
hjertesygdom og/eller
comorbiditet
God egenomsorgsevne
Egen læge + patient +
kordination i sygehus
Patienter med kroniske hjertesygdomme stratificeres i almen praksis. Hvad indebærer gruppe III?
Kliniske risikofaktorer eller stabil
hjertesygdom
Ringe egenomsorgsevne
Egen læge + patient + kommunal
koordination
Patienter med kroniske hjertesygdomme stratificeres i almen praksis. Hvad indebærer gruppe IV?
Akut behandlingkrævende
hjertesygdom og/eller
comorbiditet
Ringe egenomsorgsevne
Egen læge + patient +
koordination i kommune og
sygehus afhængig af forløbet
NIP Nationale indikator projekt?
Hjerteinsufficiens
Andel patienter der har fået tilbudt fysisk træning
Andel patienter der har fået tilbudt patientskole
Andel patienter der er blevet genindlagt inden for 4 uger
Hvordan behandles kronisk systolisk
hjerteinsufficiens?
Formålet med behandling er at:
hæmme progressionen af pumpedysfunktionen
forlænge den forventede levetid
forbedre livskvaliteten
dæmpe symptomerne.
Sekundær profylakse:
Antitrombotisk behandling
Betablokker
Statin
Antiiskæmisk medicinsk behandling ved
efterfølgende angina pectoris?
Glycerylnitrat
Betablokkere
Calciumkanal blokkere
Nitrat med protraheret effekt
Behandling ved hjertesvigt (almen praksis)?
ACE hæmmer
Diuretika
Beta blokker (metoprolol reducerer dødsrisiko når den tillægges ACE hæmmer).
Angiotensin II receptor antagonist
Hvordan monitoreres den kroniske syge patient med hjertesygdomme?
Årskontrol
2-3 yderligere kontroller
Sikring af compliance, såvel nonfarmakologisk som farmakologisk.
Kontrol symptomgrad (NYHA)
Vægt
Måling af BT
Kontrol af blodprøver: S kreatinin , S Na og K og måske flere afhængigt af
evt. comorbiditet
Henvisning til kardiologisk afdeling ved forværring i NYHA klasse, arytmier ,
refraktære ødemer eller ved svigtende nyrefunktion og elektrolytderangering
Diagnostiske overvejelser hos typisk ældre patient der kommer ind efter AMI indlæggelse?
Depression
Angst
Anæmi
Stofskiftesygdom
Lægemiddelbivirkninger
Demens
Hjertesvigt
Cancer
Den diagnostiske proces ved typisk ældre patient der kommer ind med hjertesygdomme?
Psykometrisk test fx MDI spørgeskema
Indspørgen til kerne og ledsagesymptomer for depression
Objektiv undersøgelse
Blodtryk
St p et c
Ødemer
Parakliniske undersøgelser
Anæmiudredning
Stofskifteprøver
Lever og
nyreparametre
samt blodsukker
Afstemning af medicin og vurdering af eventuelle tilstedeværende
bivirkninger.
Eventuelt udredning af hjertesvigt
Eventuelt udredning af demens