C7 - SVT/Atrieflimren Flashcards
Hvad er definitionen af atrieflimren?
Supraventrikulær takyarytmi
Ukoordinerede atriale depolarisationer
Medfører manglende mekanisk funktion af atrierne
Ikke modificerbare risikofaktorer for atrieflimren?
Stigende alder.
Mand.
Etnicitet.
Genetik.
Højde.
Modificerbare risikofaktorer for atrieflimren?
Hyperthyreose.
Vagale og adrenerge stimuli.
Endothelfunktion.
Atrial stræk.
Inflammation.
Hvordan præsenterer atrieflimren sig?
På forskellige måder. De fleste patienter har asymptomatiske episoder, før AF bliver diagnosticeret for første gang.
Hvad kræver diagnosen af atrieflimren?
Dokumentation af rytmen vha. EKG:
- Uregelmæssige RR
- Ingen p takker,
flimrelinje.
Episode skal vare min. 30 sekunder.
Uregelmæssig puls med palpation især hos ældre eller pt med disposition.
Symptomer for atrieflimren?
Varierende fra fuldstændig asymptomatisk til svært symptomatisk,
men asymptomatiske episoder er hyppigere end symptomatiske
AF-patienter har dårligere livskvalitet end raske uden AF
Symptomer:
Træthed, dyspnø, hjertebanken, brystsmerter, søvnproblemer og psykosocial stress, i mindre grad svimmelhed, sjældent synkoper
Vigtigt:
Er symptomerne relateret til atrieflimren?
Hvad er atrieflimren associeret med?
Øget sygelighed og mortalitet.
Tromboemboli, stroke. Hjertesvigt. Handicap. Død.
Hvilken score system bruger man til at klassificere symptomerne ved SVT/atriflimren)
EHRA
hvor 1 er ingen og 4 er normal aktivitet stoppes.
Hvordan foregår den basale udredning af atrieflimren?
Anamnese og objektiv undersøgelse.
EKG
- Rytme, p takker, grenblok, MI, arytmier generalt.
Transthorakal EKKO
- Ventrikel størrelse og funktion, LV hypertrofi, RV tryk, atriestørrelse og funktion, klapfejl osv.
Blodprøver
- TSH, elektrolytter, kreatinin, lever, nyre og koagulationstal.
Hvordan foregår den avancerede udredning af atrieflimren?
6 minutters gangtest
Arbejds EKG
Holter monitorering
Transøsofageal EKKO
Hjerte CT, KAG, hjerte MR.
Hvad vil integreret AF management sige?
At man via behandling og kontrol sørger for:
Hæmodynamisk stabilitet.
Kardiovaskulær risiko reduktion
Stroke forebyggelse
Symptom forbedring og bevare LV funktion
Symptom forbedring
Hvad er den hyppigste og mest alvorlige komplikation ved AF?
Stroke.
20-30% af alle iskæmiske strokes er udløst af AF.
AF øger stroke risiko med 4-5 gange.
AF er en uafhængig faktor for stroke.
Stroke risiko persisterer også med asymptomatisk AF.
Hvad bruger man til vurdering af tromboemboli risiko?
CHA-DS-VAS score.
Hvordan forebygges stroke hos AF patienter?
Mekanisk hjerteklap eller moderat til svær mitral stenose?
Hvis ja –> VKA.
Hvis nej –> estimere stroke risiko vha. CHA-DS-VAS score:
Hvis 0 –> Ingen behandling.
Hvis 1 –> OAC skal overvejes.
Hvis >2 –> OAC (eller NOAC), men LAA overvejes til pt med kontraindikationer for OAC ellers kan man også give VKA.
Forklar den antitrombotiske behandling ved atrieflimren.
Peroal AK-behandling
- Effektiv reduktion af stroke risiko.
- Blødning er hyppig bivirkning.
- VKA
- Direkte trombin hæmmer (warfarin)
- Direkte faktor Xa hæmmer
Monoterapi med trombocyt hæmmer anbefales IKKE.
Kombinationsbehandling med trombocythæmmere (ASA, clopidogrel osv)
- AKS
- selektiv PCI
- Øget blødningsrisiko
- Ingen yderligere reduktion af stroke.
- Kombination af VKA og direkte trombin og faktor Xa hæmmer anbefales IKKE pga øget blødningsrisiko.
Stroke og blødningsrisikoen balanceres.
Kan man give monoterapi med trombocyt hæmmer?
Det anbefales ikke.
Kan man kombinere VKA og trombin og faktor xa hæmmer?
Nej, pga. øget blødningstendens.
Man kan kun kombinere de nævnte med trombocyt hæmmer så som ASA eller clopidogrel.
Benævn VKA medicin?
Warfarin, coumarin
Benævn direkte trombin hæmmer medicin?
Dabigatran
Benævn direkte faktor Xa hæmmer medicin?
Rivaroxaban, apixaban, edoxaban
Hvordan sørger man for farmakologisk frekvens kontrol ved atrieflimren?
Jamen, undersøger først ved en EKKO, hvad LVEF er.
Såfremt den er <40%
–> Beta blokker og digoxin. Man starter man lav doser og adderer efter behov.
Såfremt den er >40%
–> Beta blokker, digoxin og verapamil.Man starter man lav doser og adderer efter behov.
Hvordan sørger man for non-farmakologisk frekvens kontrol ved atrieflimren?
Pacemaker.
Mulighed for pt der er stærkt symptomatisk eller ikke kan klare farmakologiske bivirkninger.
Pt med CRT system og AF, hvor AF medfører utilstrækkelig racing.