C4+26+27+30 - Hvordan tolker jeg et EKG?

Question 1

Hvad er relevante observationer ved et EKG?

Answer 1

1. Hjerterytmen.
2. Hjertefrekvens.
3. AV-synkronisitet.
4. Intervaller.
5. Konfiguration.
6. ST-segment.
7. EKG diagnose

Question 2

Hvordan undersøger man for AV-synkronisitet ved et EKG?

Answer 2

Tjekker efter p-tak. Alle afledninger skal undersøges. DOG er der huskeregel fra selveste diiirty medicine på youtube “I like 2 put the P in the V1”. Han siger kardiologer er generelt enige om, at afledning 2 og V1 er de bedste til at vurdere p takker.

Question 3

Hvordan undersøger man intervallerne ved et EKG?

Answer 3

PR (Er intervallet normalt, for langt (nedsat AV-overledning), for kort (præeksitation)?)

QRS (Er komplekset smalt eller breddeøget?)

QT (Er intervallet normalt eller forlænget (medfødt/medikamentelt induceret)?)

Question 4

Hvad kigger man efter ved konfigurationen ved et EKG?

Answer 4

Smalle QRS komplekser eller breddeøgede.

Venstresidig grenblok

Højresidig grenblok (M-konfiguration i V1-V2).

Question 5

Hvordan præsenterer et højresidigt grenblok sig i et EKG?

Answer 5

Kig efter M-konfiguration i V1-V2

Question 6

Hvordan ser atrieflimren ud på et EKG?

Answer 6

Generelt ser man:

AV-dissociation.

Atriefrekvensen vil være hurtigere end ventrikelfrekvensen

Question 7

Definerer alle AV blokaderne

Answer 7

1. grad –> PR intervallet er forlænget og uændret. Ingen missede beats.
2. grad, mobitz 1 –> PR intervallet bliver længere og længere indtil beat (QRS) misses. Mønstret gentager sig efter. Wenkenbauer fenomen.
3. grad, mobitz 2 –> QRS komplekser misses regelmæssigt. Farligt mønster
4. grads –> Ingen forbindelse mellem atrier og ventrikel. Atrie og ventrikel kontraherer uafhængigt af hinanden. Man kan se p takker i QRS og omvendt.

Question 8

Hvad kan forårsage AV blok 1 og 2?

Answer 8

Kan være normalt og ses typisk hos: Normal variationer, atleter, syg sinus syndrom, beta blokker(digoxin) induceret, betændelse, inferiør IHD osv.

Question 9

Hvad kan forårsage AV blok 3?

Answer 9

IHD, fibrose, klap kalcifikation, kongenitte klap lidelser, kirurgi, traumer (typisk i cases), digoxin induceret, infiltrationer osv. Behandling er AKUT.

Question 10

Årsager til AF?

Answer 10

IHD, thyrotoxicosis, hypertension, overvægt, alkohol osv.

Question 11

hvornår ses ST elev elevationer?

Answer 11

akut STEMI, priszmetals angina, akut pericarditis (saddelformet), venstre ventrikulær aneurisme.

Question 12

hvornår ses ST elev depressioner?

Answer 12

Normal variant, digoxin induceret, iskæmi, angina, NSTEMI, akut posterior ST depression (V1-V3).

Question 13

hvornår ses t inversioner?

Answer 13

Normalt hos afrikanske og børn i V1-V3.

RBBB

RV strain (sekundær til PE).

I V2-V5 –> Anterior iskæmi, HCM, haemmorage subarachnodea, lithium.

I V4-V6 og aVL –> Lareral iskæmi, LVH, LBBB.

I II, III og aVF —> Inferior iskæmi.

Question 14

Hvad ses ved pulmonal emboli ved EKG?

Answer 14

Sinus takykardi,

RBBB

RV strain (R-axis deviation, dominant R wave, T tak inversion/ST depression i V1-V2.

SIQIIITIII

Question 15

Hvordan ses hyperkalæmi ved EKG?

Answer 15

Høje t takker (telt-formet)

breddeøget bizarre QRS og mangel på p tak

Question 16

Hvordan ses hypokalæmi ved EKG?

Answer 16

Smalle t takker, u takker, peaker p takker

Question 17

Hvilke afledninger viser laterale del af hjertet ved EKG?

Answer 17

I, aVL, V5-V6

Question 18

Hvilke afledninger viser inferior del af hjertet ved EKG?

Answer 18

II, III, aVF

Question 19

Hvilke afledninger viser anteriorseptale del af hjertet ved EKG?

Answer 19

V1-V3(4)

Question 20

Hvad skal man være opmærksom på ved ST elevationer og pericarditis?

Answer 20

Hvis der ses ST elevationer over det hele, så er det højst sandsynligt pericarditis, der er tale om og IKKE AMI.

Question 21

Hvordan ser atrieflimren ud på EKG?

Answer 21

Ingen p takker, smalle QRS,

Uregelmæssig hurtig puls

Question 22

Hvordan ser atrieflagren ud på EKG?

Answer 22

Palpitationer

P takker (savtakker)

Question 23

Hvordan ser forsømt transmuralt AMI ud på EKG?

Answer 23

Q tak

Ingen R taks progression

Question 24

Hvordan ser RBBB ud på EKG?

Answer 24

M konfiguration i V1-V2

Til tider invers t tak.

Question 25

Hvordan ser brugada type 1 ud på EKG?

Answer 25

Negativ T tak i V1

Coved type ST segment elevation V1 eller V2

Delta tak

Bevidsthedstab og kramper som følge af ventrikelflimren, genetisk betinget

Question 26

Hvordan ser WPW ud på EKG?

Answer 26

Delta takker

Kort PR interval

Fast, Broad, Irregular

Question 27

Hvordan ser psuedo VT ud på EKG?

Answer 27

Uregelmæssig takykardi

AFLI

Vekslende QRS bredde

Question 28

Ved gennemgangen af T tak, hvor skal den så helst være positiv og normal?

Answer 28

II, III, aVF, V4-V6

Ellers tegn på subendokardiel iskæmi, belastning eller Intracerebral katatrofe

Question 29

Hvordan ser syg sinusknude syndrom ud på EKG?

Answer 29

Pause (arrest)

Ingen p takker

Nodale slag

Question 30

Hvordan ser SVT og VT ekstrasystoli ud på EKG?

Answer 30

Ekstra slag, palpabel puls?

Smalle QRS (SVT ekstrasystoli)

Bredde QRS (VT ekstrasystoli)

Question 31

hvordan ser LBBB ud på ekg?

Answer 31

M konfiguration i V6.

rS

Question 32

Hvordan får man billede af posterior del af hjertet?

Answer 32

Ekstra kordiale afledninger V7-V9

eller

Spejl afledningerne V1-V3 over vandret akse –> svarer til at placere dem i forlængelse af V6.

Question 33

Ved hypertrofi, hvordan ses det på EKG?

Answer 33

Venstre:
- V6 meget positiv

Højre:
- V1 meget positiv

Question 34

Hvordan ses hypertrofi af LV i ekg?

Answer 34

S tak i V1 + R tak i V6 >35 mm

Question 35

Hvad betyder lipotymi?

Answer 35

Besvimmelse

Question 36

Ortodrom takykardI?

Answer 36

Smalt QRS

Question 37

Antidrom takykardi?

Answer 37

Bredt QRS

Question 38

Hvordan ser WPW patientens EKG ud efter ablation?

Answer 38

Ingen delta tak