C20 - Hjerteklapsygdomme

Question 1

Forekomst af klaplidelse. Benævn hyppigst først.

Answer 1

Aortastenose

Mitralinsufficiens

Aortainsufficiens

Mitralstenose og højresidige klapsygdomme er sjældne i DK.

Question 2

Benævn symptomer ved hjerteklapsygdomme.

Answer 2

Åndenød (AS; AR, MS, MR)

Angina pectoris (AS, AR)

Hjertebanken (AS, AR, MS, MR)

Synkope (AS)

Question 3

Hvilke hjertemislyde hører man ved AS?

Answer 3

Systolisk, ru, 2 højre IC-rum, projicerer til halskar, 2 hjertelyd mangler.

Question 4

Hvilke hjertemislyde hører man ved AR?

Answer 4

Diastolisk, blæsende, højfrekvent, langs venstre sternalrand.

Question 5

Hvilke hjertemislyde hører man ved MS?

Answer 5

Diastolisk, rumlen, lavfrekvent, max over apex.

Question 6

Hvilke hjertemislyde hører man ved MR?

Answer 6

Systolisk, blæsende, max over apex, proj til venstre axil.

Question 7

Udredning ved hjerteklapsygdomme?

Answer 7

Anamnese
Stetoskopi
EKKO 
KAG > 40 år
Evt. MR eller CT (aorta)

Question 8

Behandling ved hjerteklapsygdomme?

Answer 8

• Kirurgisk behandling (
– Klapimplantation (biologisk eller mekanisk)
– Klapplastik

• Perkutan klapimplantation (
– Transarterielt eller apikalt

• Perkutan klapplastik
– MitraClip

• Medicinsk behandling diuretika
–Pallierende

Question 9

Indikationer for hjerteklapoperation?

Answer 9

Svær klapdysdunktion

Symptomer eller påvirket venstre ventrikelfunktion

Question 10

Behandling EFTER operation af hjerteklapper?

Answer 10

Endokardit profylakse ved tandindgreb med risiko for blødning (amoxicillin 2 g)

Blodfortyndende behandling 
   Mekanisk klap: livslang
   Biologisk: magnyl 3 mdr
   Plastik: Ingen
   Perkutan: Clopidogrel 6 mdr og livslang magnyl.

Question 11

Ætiologi bag AS?

Answer 11

Calcificeret stenose

Pressure overload tilstand –> der skal genereres højere tryk for ejektion og ejektionen bliver mindre.

Question 12

Specifikke symptomer ved AS?

Answer 12

Dyspnø
Brystsmerter
Besvimmelse ved anstrengelse 
Svimmelhed
Heydes syndrom

Question 13

Hvad er Hendes syndrom?

Answer 13

Blødningsanæmi.

Question 14

Hvilken undersøgelser supplerer man EKKO med?

Answer 14

Peakgradient, mean gradient

Question 15

Hvordan gradueres en svær AS?

Answer 15

Meangradient > 40

Aorta klap areal < 1.0

Question 16

Behandling af AS?

Answer 16

Substitution af klap ved svær AS.

Nedsat EF < 50%
Symptomer
Positivt arbejdstest
Ved anden operation (CABG)

• Inoperable patienter
– Pallierende
behandling med
diuretika

• Klapimplantation
– Biologisk klap
– Mekanisk klap

• Perkutan-klapimplantation (TAVI)
– Corevalve: Via a. femoralis eller subclavia

– Edwards Sapien: Via apex, femoralt eller trans aortic.

Question 17

Man siger, at AS ikke kun er en klapsygdom, hvorfor?

Answer 17

Øget afterload medfører myokardial remodellering

• -> LV hypertrofi
• -> Ændret LV geometri
• -> Myokardie fibrose

BEVARER WALL STRESS (O2 forbrug)

Question 18

LV remodellering - LV funktion. Hvodan påvirker LVH og fibrose hjertet hver for sig?

Answer 18

LVH –> Diastolisk dysfunktion –> øget LC end diastolic pressure –> AFLI eller inkompensation

Fibrose –> Systolisk dysfunktion –> Øget LV end diastolic pressure –> AFLI eller inkompensation

Question 19

Ætiologien bag AR?

Answer 19

Dilation af aortaroden

• Hypertension
• Marfan
• Kollagenoser (SLE)
• Syfillis
• dissekerede AA (akut)

Bikuspid aortaklap
Aortaklapsprolaps
Infektiøs endokardit (akut)

Question 20

Fund ved AR?

Answer 20

Stor pulsamplitude
- Pulsationer;
Quincke tegn - fingernegle

Mullers tegn - Uvula

De musset - hovedet rykket med pul

Corrigan puls - perifer arterier hurtig og stor pulsslag

Diastolisk mislyd

Question 21

Behandling af AR?

Answer 21

Operation

• svær AR
  
  • Symptomer, nedsat EF under 50%

Inoperable patienter
- Pallierende behandling med diuretika

Undgå beta blokkere, der forlænger diastol og derved insufficiensen

Question 22

Hvad gør man bare ikke med AR patienter?

Answer 22

BETA BLOKKERE FORVÆRRER DIASTOLEN og INSUFFICIENSEN

Question 23

Aortic valve sparring operation for ascending AA

Answer 23

Operation ved diameter
–> 55 mm

Ved marfan og bicuspid aorta –> 50 mm

Question 24

Årsager til kronisk MR (mitral insufficiens)?????

Answer 24

• Primær
– Mitralprolaps (90%)
– Mitralringskalcifikation (sjældent betydende)
– Andre
     • Chordaruptur/ papillær   
        muskel ruptur
     • ASD primum
     •endocarditis

• Funktionel/sekundær (normal flige og chordae)
– Restriktiv bagre flig ved bagvægsinfarkt
– Iskæmi af papillærmuskel
– Annulusdilatation (dilateret ventrikel)

Question 25

SYmptomer og fund ved MR?

Answer 25

•
Symptomer
–
Åndenød
–
Hjertebanken
•
EKG: P mitrale
–
Sinus r y t me/a t rieflimmer
•
Systolisk mislyd

Question 26

Behandling af svær MR?

Answer 26

•
Primær MR Operation
–
Symptomatisk med EF > 30%
–
Asymptomatisk
•
Nedsat EF (<60%, dog >
•
Systolisk diameter af LV > 4.5 cm
•
Systolisk pulmonaltryk > 50 mmHg
•
Ved sekundær MR ikke overbevisende effekt
•
Inoperable patienter
–
Mitralklip
–
Diuretika.

Question 27

Årsager til mitralstenose?

Answer 27

•
Næsten altid febris rheumatica
–
udvikles efter ca. 10 år
–
extrem sjælden i vestlige lande
–
3x hyppigere hos kvinder
•
Symptomer
–
Åndenød
•
St.c.
–
Diastolisk mislyd
•
EKG
–
P mitrale
–
Sinusrytme/atrieflimmer
•
Diagnose ekkokardiografi

Question 28

EKKO’er er særligt vigtige ved klapsygdomme fordi?

Answer 28

De kan stille diagnosen og kvantificere sværhedsgraden (graduering)

Question 29

Hvilken komplikation ses sædvanligvis ikke som en artificiel klapkomplikation?

Answer 29

Pericarditis

Question 30

Hvilken komplikationer ses sædvanligvis som en artificiel klapkomplikation?

Answer 30

Protese endokarditis

Paravalvulær lagkage

Trombo-embolisk

Hæmolyse