C13 - Akut hjertesvigt Flashcards

1
Q

Hvordan defineres akut kardiogent shock (KS)?

A

Utilstrækkelig cirkulation

.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan diagnosticeres KS?

A

Anamnese

Symptomer

Klinisk undersøgelse

Parakliniske undersøgelser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad udspørges der ved en anamnese af KS?

A

Subjektive symptomer, så som dyspnø og smerter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilke kliniske tegn kan man spotte ved KS?

A

Hypotension (SAP <90 mmHg)

Tegn på organsvigt
herunder oliguri, konfusion, urolighed og aggression

Sympatikusaktivering
Koldsved, kølig extremetiteter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Parakliniske fund ved KS?

A

A-gas

  • Metabolsk acidose
    • pH < 7,2
    • BE < -5
    • laktat > 4

RU-thorax
Stase
Pleuravæske
Ectasia cordis

EKG
Iskæmi (STEMI?)
rytme

TTE/TEE
Regional vægfunktion
EF
Klapfunktion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilke to hovedårsager fører til KS?

A

Kardiale eller ekstrakardiale

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Nævn kordiale årsager bag KS?

A
AKS
Arytmier
Kronisk hjerteinsufficiens
Klap sygdom
Infektion 
Tamponade
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Nævn ektrakardiale årsager bag KS?

A
Lungeemboli
Dissekerende TAA
Hypertensiv krise
Overhydrering
Anæmi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvordan har mortaliteten udvikler sig med årene ift. AKS

A

Faldet pga. flere invasiv undersøgelser og mindre trombolyser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilke akut hjertesvigts patienter skal til invasiv behandling?

A

AMI +- PCI

< 75 år

Infarkt < 36 timer

Shock < 6 timer
Shock 6-12 timer
Shock > 12 timer

Alle sidstnævnte konfereret der på

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad før man ved kardiogent svigt ved AKS?

A

Intensiv monitorering

Inotropi

Mekanisk understøtning (IABP, impella, ECHLA)

Pacing AV

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad indebærer hæmodynamisk monitorering

A

Pulsoxymetri
EKG
Invasivt blodtryk (A-kanyle eller CVK)
Diurese

Måling af CO
EKKO - EF, VV dilation
Pulmonalis kateter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

CO afhænger af?

A
  • Hjertets størrelse.
  • Hvor effektiv hjertet er (LVEF)
  • HR.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad skal cardiac index ligge på?

A

> 2.2 l/min

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad påvirker slagvolumen?

A

Preload, afterload og kontraktilitet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad påvirker CO?

A

HR og SV

17
Q

Definer fyldningstryk

A

Det tryk som er nødvendig for at opretholde ventrikelfyldningen – trykket i venstre atrium

18
Q

Hvordan påvirker alder fyldningstrykket?

A

Hos ung er den lav, hos ældre er den højere. Dvs. ældre menneskers hjerte skal arbejde mod højere tryk for at fylde deres hjerte. Skyldes mangel af elastiske fibre i hjertevævet. Blodet staser sig i venstre atrium –> pulmonal hypertension og lungeødem.

19
Q

Definer preload

A

Hvis man øger preload –> større stræk i muskelfibrene –> øget slagvolumen.

20
Q

Giver man væske til en person med hypotension? Ja/nej? forklar?

A

Man må ikke give væske til en person med hypotension og hjertesvigt, da minutvolumen ikke stiger, fordi det ikke mængden af væske der er et problem, men selve hjertets funktion. Det vil bare give mere lungestase og ødem.

En anden grund til at man ikke må gøre det er at væsken vil ophobe sig i venerne (da pga. Højt pulmonal tryk som vil medføre øget tryk i højre hjerteside) hvis man har et organ fx en nyre, så vil et øget venøst tryk medføre at perfusionstrykket falder! Blodet vil ikke bevæge sig til områder med højt trykt. Derfor kan forværre situationen hvis man giver væske til en pt. med hypotension + akut hjertesvigt.

Forskning fra 1931 –> nedsat perfusionstryk –> nedsat urinproduktion.

21
Q

Hænger CO og EF altid sammen?

A

Nej. Trods nedsat EF grundet svigt, kan kroppen kompensere ved at at hjertet hypertroferer, så SV forbliver normalt. HR kan også stige.

22
Q

Hvis Cardiac index er >2.2

A

Ingen behandling

23
Q

Hvis Cardiac index er < 1,8

A

Inotropi, vasodilations

24
Q

Hvis Cardiac index er 1,8-2.2

A

Afhængig af diurese og syrebase

25
Q

Hvilke A-gas mål skal man være OBS på ved kardiogent shock?

A

Laktat – stigning er farlig! Skal være < 2.5 mmol/L

Obs laktat over 2,5 er et svært dårlig prognostisk tegn.

26
Q

Hvor meget skal EF være nedsa ved kardiogent shock?

A

ca. 35% eller mindre

27
Q

Hvad er behandlingen af kardiogent shock?

A

Livsredende førstehjælp

Overflytning til invasiv kardiologisk afdeling

Lejring, eleveret

MONA

Diuretika

Revaskulering

Mekanisk støtte af kredsløb

28
Q

Hvad indebærer den mekaniske støtte?

A

impella device :

suger ventrikel blod op fra venstre ventrikel og pumper det ud i aorta.

Bivirkning: hæmolyse, er et problem → risiko for hypoperfusion af nyrer og UE, risiko for amputation af UE. Nogle pt.er har ingen puls grundet laminært flow (v.ventrikel virker ikke, og denne pumpe har helt overtaget)

Køber os tid til at behandle årsag, planlægge hvem der skal have en pumpe, transplantation og anden behandling. Midlertidig løsning ift. venstre ventrikel assist device, der kan ligge permanent.

29
Q

Hvordan defineres akut hjertesvigt?

A

Klinisk syndrom med følgende:

  • Kompromitteret fyldning.
  • Nedsat pumpefunktion.
  • Øget kredsløbsmodstand
30
Q

Akutte hjertesvigts patienter inddeles i 3, hvilke kategorier?

A
  • Hypertensiv lungeødem (med høj BT)
  • Dekompenseret kronisk hjertesvigt (patienten med normal BT)
  • Kardiogent shock/lavtrykslungeødem (patienten med lav BT)
31
Q

Årsager til hypertensiv lungeødem?

A

o Skyldes ikke pludseligt fald i CO el. LVEF.
o Skyldes øget fyldningstryk (LV er hypertrofieret) og afterload.
o Årsag Hypertension!! Og en trigger (udløser) fx AMI

32
Q

Årsager til Dekompenseret kronisk hjertesvigt?

A

o Kendt med hjertesvigt.
o Trigger –> AF, AKS osv.
o Fyldningstryk er højt.
o Skyldes pludseligt fald af CO –> Kroppen reagerer ligesom der var en blødning, hvor CO falder –> stimulation af det sympaticus og RAAS –> øget væskeretention –> overhydreret.

Til sidst kan kroppen ikke længere kompensere for det tiltagende dårligere kredsløb og de udmattede blodkar vil begynde at slippe grebet og dilatere. Hermed vil blodtrykket begynde at falde. Man kalder denne proces for “dekompensering” og siger at patienten “dekompenserer”. Patienten vil i dette forløb hurtigt miste bevidstheden. Tiden er ved at være gået for patienten og nu køres der på de allersidste resurser, så hvis ikke situationen vendes nu, vil patienten kort efter være døende.

33
Q

Hvad er årsager til kardiogent shock?

A

o CO er lavt.
o Fyldningtryk er højt.
o BT –> systoliske BT under 90 mmHg.

34
Q

Hvad gør man når den hypertensive lungeødem patient kommer ind?

A

Lige når pt. kommer så tager vi:
- BT –> hypertension.
- A-gas –> laktat.
- EKG –> kig efter AMI el. Arytmi (atrieflimmer/atrieflagren) /LV hypertrofi (dybe S og R-takker) –> trigger.
Ovenstående undersøgelser er gode nok til at tage en beslutning om en behandling.

Hvis behandlingen ikke virker så kan der suppleres med:

  • (EKKO) -> hypertrofi af LV pga. Øget afterload.
  • (RTG)
  • (BP)
35
Q

Hvad gør man når patient med kronisk hjertesvigt og akut dekompensation kommer ind?

A
  • Pt. med kronisk hjertesvigt.
  • Store dilateret hjerte der pumper dårligt.
  • Diabetes.
  • Dårlig nyrefunktion.
  • Svær dyspnø.
  • Atrieflimmer.
  • Normal blodtryk.
  • Medicin.
    INGEN VÆSKE!!!
36
Q

Hvordan ser en patient med kardiogent shock ud når han/hun kommer ind?

A
Disse pt. har fået kronisk hjertesvigt pga. En trigger fx iskæmi (hyppigst)
-	Pt. med hypotension (systolisk BT under 90)
-	Lav EF
-	Komorbiditet.
-	Overhydreret.
-	Vejer for meget.
-	NYHA klasse 4.
-	BT er 85/60
-	Får beta-blokker.
Pt. status:
-	BT lavt.
-	Fyldningstryk højt.
-	CO lavt.
37
Q

Behandling af patient med hypertensiv lungeødem?

A
  • Nitroglycerin vasodilation både vener og arterier –> flytter blodet ned i benen –> sænker fyldningstryk (trykket i venstre atrium) + afterload.
  • Furosemid –> øget urinproduktion.
  • Morfin –> smerter
  • Oxygen.
  • Trandate (beta+alfa antagonist) – blodtrykssænker.

Man giver som regelt det hele. Man giver både nitro og furix!!

Pt. skal få det bedre indenfor 30 min –> hvis ikke –> tænk andre diagnoser –> lungeemboli osv.

38
Q

Behandling af patient med akut dekompensation?

A

LOOP diuretika (furix)!!

39
Q

Behandling af patient med kardiogent shock?

A

For at hjertet skal pumpe bedre gives -> inotropika -> stimulere beta-receptore -> positiv inotrop.
Hjertet pumper bedre (øget kontraktilitet)  øgning i CO.
Hjertet får det dårligere, fordi den piskes igennem. Derfor hvis man skal give inotropika så skal man gøre det fordi kroppen mangler CO el. Fx At nyrene svigter. Hvis organer svigter så vil man give inotropika.
–> hjertet bliver dårligere men andre organer får det bedre (fx nyrene)

GIVES KUN HVIS DET ER NØDVENDIGT!
INGEN VÆSKE SELVOM DER ER HYPOTENSION, DA HJERTET PUMPER DÅRLIGT  STADIG NEDSAT CO VED VÆSKEINDTAGELSE!!

Behandling af udløsende årsager:

  • Arytmi –> digoxin/amiodaron, evt. DC-konvertering.
  • Iskæmi –> KAG med PCI el. CABG.
  • Klapfejl –> operation.