61. Cancer Flashcards
Hvilken mutationer den hyppigst forekommende i cancer?
TP53 er det hyppigst forekomende mutation i cancer (i ca 50% af alle cancere).
Hvad er den generelle behandlingsstrategi ved cancer?
Kurativt eller palliativt sigte?
•Dosis justeres ikke efter ønsket effekt men bivirkningsniveauet.
•Dosering baseret på overflade, korrelerer til eliminationskapacitet.
•Empirisk polyfarmaci.
•Kombinationskemoterapi.
•Tumor følsom for alle farmaka.
•Medikamenter med forskelligt angrebspunkt.
•Forskellig toksicitet.
•Ikke mere end 3 marvtoksiske farmaka på én gang.
•Kan kombineres med kirurgi og stråleterapi.
•Mere udtalte bivirkninger end nogen anden form for medicinsk behandling.
Adjuveremde kemoterapi fx efter kirurgisk indgreb.
Beskriv de farmakagrupper man bruger til behandling af cancer.
Antineoplastiske farmaka/cytostatika: cellegifte, der hæmmer tumorcellers vækst ved at hæmme DNA-syntesen, DNA-replikationen eller proteinsyntesen (der anvendes maksimalt tolerable doser. 2 hovedproblemer: Toksicitet og Resistens). Hæmmere af DNA-synt. og integritet (antimetabolitter, topoisomerasehæmmere), DNA-destroyers (alkylerende stoffer, antitumor antibiotika), mikrotubuli-hæmere (taxaner).
Endokrin terapi. Fx ved mammacancer eller endometriecancer, antihormoner. Mod østrogenreceptoren (tamoxifen).
Targeteret behandling: går efter receptorer fx EGFR(gefitinib) eller HER2 (herceptin).
Antidoter ved cytostatisk behandling.
Understøttende behandling
Hvordan virker kemoterapi?
Udnytter kræftcellernes ringere evne til at reparere celleskader.
Hæmmer celler i hastig vækst.
Virker i hele kroppen – i modsætning til kirurgi og strålebehandling (en ”systemisk” behandling).
Nævn to alkylerende stoffer.
Cisplatin.
Cyklofosfamid.
Nævn en antimetabolit.
5-fluouracil. Pyrimidinanalog.
Nævn en topoisomerasehæmmer.
Doxorubicin. Indskydes mellem basepar, så nukleinsyresyntesen hæmmes ved at 3D strukturen af DNA ikke kan opretholdes.
Hvad er virkningen af alkylerende farmaka?
Kan krydsbinde DNA, ødelægge dets struktur eller bryde strengene, så replikationsevnen går tabt.
Hvad er virkningen af antimetabolitter?
De er strukturanaloger til puriner og pyrimidiner. Inkorporeres i DNA. Hæmmer enz.akt. eller omdannes til defekt enz.produkt, så der ikke dannes baser og dermed funktionelt DNA.
Hvordan doseres og monitoreres cytostaisk behandling?
Dosering
•Smalt terapeutisk bredde
•Doseres efter overflade
•Vejledes af AT, nyrefunktion (GFR), anden organtoksicitet (fx EF)
•Maksimalt tolerabel dosis justeres primært i forhold til hæmatologisk toksicitet
Behandling gentages med (2) 3-4 ugers interval som kure
Behandlingsvarighed
•Fast regime
•Til progression/manglende tolerance
Nævn en folinsyreanalog.
Metotrexat. Prodrug. Dihydrofolat omdannes ikke til tetrahydrofolat.
Hvilke behandlingsbicirkninger ses der?
Umiddelbare (sjældne)
•Smerter ved injektionssted
•Anafylaktisk shok
•Ekstravasion
Tidlige (timer)
•Kvalme, opkastninger
•Feber, influenzalignende symptomer
Intermediære (dage) •Knoglemarvssuppression •Stomatitis •Hårtab •GI-gener (diarré, obstipation, paralytisk ileus) •Polyneuropati •Urologisk: Cystit, nyretoksicitet
Senbivirkninger (mdr til år)
•Skade på vitale organer (hjerte, lunger)
•Gonadeforstyrrelser (hypogonadisme, sterilitet)
•Carcinogen effekt (fx leukæmi eller anden ny primær cancer)
Forklar resistensudvikling ved cancerterapi.
Log kill fænomen: første tumorceller er nemme at dræbe, men de sidste er svære at dræbe.
Vækst i behandlingspause.
Tumor med mange celler i hvilefaser (cancerterapeutika rammer de aktive faser).
Nævn de enkelte gruppers cellecyklus-specifitet.
G1: glukokortikoider.
S: antimetabolitter.
Overgangen herimellem: topoisomerasehæmmere.
G2: antitumorantibiotika.
M: mikrotubuli-hæmmere.
Hvad er de egentlige resistens/cellulære undvigelsesmanøvrer?
Øget ekspression af multi-drug-resistance gen.
P-170 membranprotein/”pumpe”.
Øget inaktivering af lægemiddel.
Ændring af target.
Opregulering af DNA reparation.
