4. Mutationer Flashcards
Definer mutation
Mutation: Kan opstå i alle celler. Spontane ændringer i DNA sekvensen. Kilde til nye alleler og fænotyper. Kun mutationer i gameter er arvelige fra generation til generation. Mutationer som opstår i somatiske celler nedarves til datterceller.
Substitution
Substitution: Base udskiftes med en anden. GC → AT
Deletion
Deletion: Et eller flere nukleotidpar fjernes. ACCT → AT (%CC)
Insertion
Insertion: Et eller flere nukleotidpar indsættes. AT → ACCT
Inversion
Inversion: 180 graders rotation af et stykke af DNA strengen. Kræver at der sker brud på begge ender af den roterende DNA sekvens. ABCD -> DCBA
Forklare hvordan spontane mutationer kan forårsages af: -naturlige fysiske/kemiske processer
Naturlige fysiske/kemiske processer:
Depurination
Deamination
X rays breaks the DNA backbone:
UV light produces thymine dimers:
Oxidation:
Forklare hvordan spontane mutationer kan forårsages af: -DNA replikation
Skæv overkrydsning i meiosen:
Ustabile trinukleotid repeats:
Forkert Baseparring under DNA replikation:
Depurination
Depurination: Purinbase som guanin der ryger af. Dette skaber nukleotid uden base. Når DNA polymerasen skal replicerer det stykke bliver den i tivvl om hvad den skal sætte på og sætter bare et nukletoid på = oftere fejl.
Deamination
Deamination: aminogruppe ryger af basen. Eks cytosin med aminogruppe der fraspaltes så der fås uracil. Uracil bruges i RNAet og svarende til et T. Dette = under replikation skabes der forkert transskriberede DNA/RNA sekvenser.
X rays på DNA
X rays breaks the DNA backbone: Røntgenstråler knækker DNA sekvensen midt over. Så stykker af DNA’et fjernes = enten deletion eller inversion hvor dna’et ved en fejl roteres.
UV lys på DNA
UV light produces thymine dimers: Hvis UV lys rammer thymin dimeren vil der tilføres energi og dannes en binding der gør DNA’et et stift led så det ikke drejer korrekt og derved ikke kan replikeres korrekt.
Oxidation
Oxidation: hvor guanin oxideres og ved en fejl nu kan baseparres med A.
Hvad hedder polymerasens proofreading system?
Polymerasens eget proofreading system i 3-5 exonuclease.
Ustabile trinukleotid repeats:
Trinukleotid repeat: 3 basepar repeteret flere gange i træk.
Findes naturligt i gener i fx. 5 repeats CGGCGGCGGCGGCGG
Fejl i replikationen → eks. 200 repeats.
Ekspansion af trinukleotid repeat hvor der ved fejl dannes konstante repeats
Hypotese om årsag: Slipped mispairing.
Når polymerasen skal replikerer den - ved trinukleitd repeats forvirres polymerasen og falder af og hopper på og replikerer og falder af etc etc samme sekvens replikeres konstant.
Skæv overkrydsning
De to homologe kan forskyhde sig under overkrydsning. Pga “ens” sekvenser forskellige steder på kromosomerne - Segmenter af uens størrelse udveksles ved overkrydsning.
Hvis generne ligner hiannden tiltrækkes de hiannden.
Transposable elementer (TE)
TE: DNA segmenter af forskellig størrelse (50-10000 bp)
Kan sætte sig i/tæt ved et gen = mutation – evt. konsekvenser for fænotypen
44% af humant genom.
Transposable elementer ‘jumping genes’ der kan flyttes rundt i genommet. To typer:
1) retrotransposoner der først transkriberes til RNA og derefter DNA og integreres i genom via revers transkriptase.
2) DNA transposoner fltyter egne DNA sekvenser rundt i genom. De koder for enzym: transposase der skærer elementet ud og indsætter det i et nyt sted.
Transposable elementer kan have alvorlige konsekvenser, hvis de indsættes i vigtige gener eller regulerende regioner af DNA, da det kan forårsage mutationer og dysfunktion.
Hvad er fælles for transposable elementer?
På skema ovenover ses retrotransposoner: LINEs og SINEs. Begge har en polyAAA hale de rminder om mRNA molekyler. Man mener det er mRNA molekyler der er blevet tilabgeoversat.
HERVs sekvenser har lon-terminal-repeats i hver ende LTR.
På DNA transposoner er sekvenser der er inverterede i hver sin retning i enderne. Nogle af dem har gener der koder for enzymer der skal bruges til at flytte DNA sekvensen 180 grader rundt.
Navngiv alle transposable elementer:
Retrotransposoner: LINEs, SINEs, HERVs
DNA transposoner: INverterede, kun 1 type
Retroposoner virkningsmekanisme
1) Transkriberet til RNA via RNA polymerase
Sekvensen har LTR (long terminal repeat) der er promoter i initerer og afsltuter transkription
2) RNA til DNA via enzym: revers transkriptase = dannes to strenget DNA kopi af retroposonet
3) enzym: integrase åbner ‘destinationsDNA i to’ så DNA retroposonet kan indsættes.
DNA transposon virkningsmekanisme
DNA transposon virkningsmekanisme
har selv gener der koder for enzymer der skal klippe til. TE genet klippes ud og de restende DNA samles. Ensymet spalter DNA strengne i to og sætter TE genet ind.
Virkningsmekanismen for DNA-transposoner kan opdeles i to trin: excision og insertion.
Excision:
Først binder transposase-enzymet sig til de specifikke sekvenser i genomet, der er involveret i transposon excision. Dette resulterer i, at enzymet klipper transposonen fri fra genomet på den oprindelige placering.
Insertion:
Når transposonen er blevet frigivet fra genomet, kan den flytte sig til en anden placering. Transposasen genkender specifikke sekvenser i værtscellens genom og klipper og indsætter transposonet i det nye sted. Dette kan ske på forskellige måder, afhængigt af transposonens struktur og de specifikke sekvenser, den interagerer med.
Give eksempler på, at mutagener kan inducere mutationer
Røntgenstråler (x-rays): ”klipper” DNAs sukker-fosfat-backbone
Baseanaloger: opfører sig som en base (fx. T) men baseparrer forkert (fx. G). Stoffer der opfører sig som baser og sidder på nukletodierne men baseparrer forkert.
Stoffer, der ændrer en bases struktur og egenskab (fx. G → G*) => forkert baseparring (fx. A)
Reparationstyper til fejl på den ene streng
Reparation af fejl på den ene streng
Base excision repair (udskifter beskadigede baser)
Methyl directed mismatch repair (retter mismatch - fx G-T)
Nucleotid excision repair (retter fejl, der hindrer dobbelthelixstrukturen)
Nukleotid excision repair
Nukleotid excision repair
Reparerer fejl, der fx hindrer dobbelthelixstrukturen
Thymin dimerer eks hvor UV lys danner stive thymin dimer form. UvrB og C endonuclease enzymer detekrerer bindingen og klipper i DNA sekvenense og frigiver omkringlgigende stykke DNA. POluymerase kan sætte nye nukleotider på og lipase limer dem fast igen.
Reperation af double strand breaks
Homolog rekombination:
Non homologous end joining NHEJ
Microhomology mediated end joining
