3. Kromosomer

Question 1

Kromosom

Answer 1

Kromosom: Oprullet DNA. Optræder i par

Question 2

Autosom

Answer 2

Autosomer: øvrige udover køns kromsoomer

Question 3

Maternelle og paternelle

Answer 3

Kønskromosomer: maternelle/paternelle mor og far

Question 4

Centromer

Answer 4

Centromer: Indsnæving i kromatid

Question 5

Homolog kromosompar

Answer 5

Homologe: et par af to identiske kromosomer. Deto homologe kromosomer har samme loci i samme rækkefølge. To ens alleler eller to forskellige alleler - næsten ens. De kan være helt homologe undtagen i eks. locus D.

Question 6

Karyotype

Answer 6

Kartotype = oversigt over kromosomer. Eks menneskets 46 kromooerm = 23 par (n=23 og 2n = 46).

Question 7

Vide at kromosomantal og det kromosomale grundlag for køn varierer mellem dyrearter

Answer 7

Pattedyr: XX (hun) XY (han)
Fugle: ZW (hun) ZZ (han)
Nogle krybdyr: alle kromosomer er ens hos hanner og hunner. redetemp. på et stadie i ægget afgør om det er hanner eller hunner.

Question 8

Pseudoautosomale regioner i kromosomerne

Answer 8

X og Y er kun homologe i enderne.
Pseudoautosomale regioner = PAR1 og PAR2 er kønskromosomenes homologe ender

Question 9

S fasen

Answer 9

S: DNA syntesen. Cellen skal deles => alt DNA kopieres. SÅ hvert kromosom duplikeres til to homologe kromsomer. De to komplimentære DNA strenge adskilles. DNA polymerasen syntetiserer 2 nye komplimentære strenge.

Question 10

M fasen (mitosen)

Answer 10

M: Mitose. De to søsterkromatider er identiske.

Mitosen opdeles i flere underfaser; profasen, metafasen, anafasen og telofasen. I profasen kondenseres de to identiske søsterkromatider der blev replikeret i S fasen. I metafasen trækkes de på midten af cellen via tentråde og centromerene, herefter i anafasen trækkes de fra hinanden og i telofasen afsnøres de to ender af cellen = to genetisk identiske celler.

Question 11

Meiosen foregår kun i __ i testikler og ovarier under dannelse af __.

Answer 11

Kimceller, gameter

Question 12

Forklar KORT hvad der sker med kromosomerne i meiosen

Answer 12

Først replikreres kromsomerne så de hver består af to identiske søsterkromatider (mitose)
Først emeotiske deling trækkes de to homologe kromsomer hver til sit så der fås en celle med kun et eksemplar af hvert kromosom
Anden meiotiske deling trækkes de to søsterkroamtider og der dannes gameter med et kromatid af hvert par.

Question 13

Meiosens første deling

Answer 13

Meiose 1 deling
Replikationen har fundet sted forud for meisoen så hvert kromosom har to kromatider.
Kromosomerne kondenserer - homologe kromosomer synapser (limes) sammen af senaptonemale kompleks.
Overkrydsning begynder ved at de to søsterkromatider ligger meget tæt. De to homologe kromosomer holdes tæt af det synaptnemale kompleks og alignes nøjagtigt.
Alle kromatider kan overkrydse. 2-3 overkrydsninger pr kromosompar.
X og Y overkrydser kun i pseudoautosomale regioner. I meiotic arrest hos hundkøn starter meitotisk deling mens dyret er foster og meiosen forløber indtil kromosomerne hænger sammen i overkydsningsstadie.
Den første egentlige deling sker ved at tentrådende trækker de to homologe kromosomer hvert til sit så de kun indeholder det halve antal kromosomer. De er ikke identiske mere. Hvert kromosom består af to kromatider.
De kromsomale segmenter der udveksles under overkrydsningen er overvejene ens og har samme gener men er ikke nødvendigvis identiske.

Question 14

Meiosens anden deling

Answer 14

Meiose 2 deling
Tentråde fra modsatte poler tilhæftes de to søsterkromatider. Centromerne skilles og kromatidern trækeks hvert til sit. Hver delle deles nu i to med n kromsoomer (halvt antal).Hvert kromsom består derfor nu kun af 1 kromatid = der dannes 4 gameter hos hankæn. Hos hunkøn dannes kun 1 gamet for hver kimcelle, da nogle af cellerne ved celledeling går til grunde.
Forklaring på hungamet død: I første meiose 1 dannes to celler og i meiose to tages dattercellerne og deles i to. Hos hunkøn, tilfældigt går den ene produtkcelle i meisoe 1 gå til grunde og i meiose to går den ene produktcelle igen til grunde. Der dannes derfor kun 2 gametceller

Question 15

Forklare hvilke processer i meiosen, der bidrager til genetisk diversitet i gameterne, og hvorfor dette er vigtigt

Answer 15

Ikke 2 gameter er ens. Meiosen sikre genetisk diversitet. særligt to processer siker at den maternelle og paternelle genpulje mixes.
Overkrydsnignen af m og p kromosomer i meiose 1 giver blandede kromosomer
Tilfældig fordeling af m og p kromsomer i dattercellerne i meiose 1.
Kromosomer fra en gamet. De fleste kromsomer er rekombinanter (blanding af p og m) pga overkrydsning.

Hvorfor genetisk diversitet er vigtigt?
Genetisk diversitet ift survival of the fittest nogle genkombinatinoer egner sig bedre i visse miljøer end andre - tilpasning og mutationer åbner for bedre såvel som dårligere levestandarder

Question 16

Genetisk rekombination

Answer 16

Genetisk rekombination er produktion af afkom med en kombination af træk, som adskiller sig fra dem, der findes i begge forældre. I eukaryoter kan genetisk rekombination under meiose føre til en ny række af genetisk information, der kan overføres fra forældrene til afkommet.

Question 17

Forskel på rekombinant, ikke-rekombinant og dobbeltrekombinante kromsomer

Answer 17

rekombinant kromosom: 1 overkrydsning mellem det maternelle og paternelle kromsom.
Ikke rekombinant kromsom er når der ikke er foregået en overkrydsning og udveksling af gener.
Dobbeltrekombinant: to gange overkrydsning

Question 18

Hunkøn (XX): har 2 alleler af alle X-gener
Hankøn (XY): har kun 1 allel af alle X-gener

Question 19

X-bunden recessiv:

Answer 19

X-bunden recessiv:
Rammer overvejende hanner
Nedarves aldrig fra far til søn
Sygdommen springer ofte en generation over
Døtre af syg far bliver alle bærere

Question 20

X-bunden dominant:

Answer 20

X-bunden dominant:
Rammer overvejende hunner
Sygdommen ses i hver generation
Syge fædre får kun syge døtre

Question 21

Forklare princippet i X-kromosom inaktivering samt hvilken betydning det kan have for X-bundne egenskaber.

GENETIK FORKLARING

Answer 21

Genetik:
Hos hunkøn inaktiveres det ene x kromsoom til en barr body. TIlfædlig kondensering. Sker tidligt i embryonaltstadiet. SAmme x er inaktiveret i efterfølgende cellegenerationer.
Hos calico-katte: X bundet pelsfarvegen - 2 alleler.
O = orange, o = sort.
Hos heterozygot hunkat: sort område = cellelinje med aktivt Xo, Orange område = cellelinje med aktivt XO.

Hæmofili hos hunde er x bundet recessivt nedarvet- Bærertæver burde være rasle- Nogle børerer har øget blødningstendens.

Question 22

Forklare princippet i X-kromosom inaktivering samt hvilken betydning det kan have for X-bundne egenskaber.

BIOKEMI FORKLARING

Answer 22

Biokemi:
I alle somatiske celler med to x-kromosomer (både hunlige og hanlige) vil der ske en lyonisering/inaktivering af det ene x kromosom for at sikre at der ikke udtrykkes dobbelt så mange proteiner.
I eksempelvis en hunkats somatiske celle, vil der omkring den 64 celledeling ske en tilfældig inaktivering af det ene eller andet x kromosom.
Skildpaddefarve opstår, da det ene x kromosom kan kode for rød farve, mens det andet x kromosom koder for sort. Begge x kromosomer har et Xist gen, der koder for en bestemt type RNA. Ved tilfældig udvælgning bindes en transkriptionsfaktor til Xist Genet og udtrykker RNA’et som omkranser kromosomet. Specifikke steder på RNA’et er komplementær til proteiner, som sørger for at der ikke kan bindes transkriptionsfaktorer til kromosomet.

Inaktiveringen er fuldstændig tilfældig i alle celler, hvilket muliggør skildpaddefarvet hos hunlige katte. Hos handyr kan skildpaddefarvet kun opstå hvis dyret har 2 eller flere x kromosomer.
Inaktivering af x kromosmet danner et Barr-body, heterokromatin der ikke er aktivt og udtrykkes. Dette ses ofte som en mærk plet i nucleus under lysmikroskop. Det andet x kromsom vil omvendt være eukromatin da der sker konstatn transkription af denne.