Ytringsfrihed

Question 1

I hvilken bestemmelse findes ytringsfriheden?

Answer 1

Grl. §77

Question 2

Hvordan defineres censur? Og hvad er forskellen på legalitets- og hensigtsmæssighedscensur?

Answer 2

Censur: Ethvert krav om godkendelse forud for offentliggørelsen fra en offentlig myndighed af en ytrings indhold, omfatter både

• Legalitetscensur: En ytrings lovlighed kontrolleres
• Hensigtsmæssigshedscensur: Vurderes, om en given ytring er ønskelig

Question 3

Er indgreb i den formelle ytringsfrihed mere intensiv end i den materielle?

Answer 3

Nej.

Indgreb i materiel ytringsfrihed er ikke lige så intensivt, da det ikke for-hindrer offentliggørelsen, men kan føre til efterfølgende ansvar

Question 4

Nævn et eksempel, der hører under “andre forebyggende forholdsregler”.

Answer 4

Sikkerhedsstillelse.

Eksempelvis at et bogforlag i forbindelse med udgivelsen af en bog skal deponere et beløb således, at det efterfølgende kan opfylde et eventuelt erstatningskrav.

Question 5

Er pligtaflevering af trykte skrifter i forbindelse med udgivelsen i strid med grl.?

Answer 5

Nej.

Krav om aflevering af et trykt skrift FØR udgivelsen formentligt betragtes som en forebyggende forholdsregel og dermed i strid med grl.

Question 6

Indeholder den danske grundlov bestemmelser, som ikke kan ændres gennem en ny grundlov?

Answer 6

Nej.

Question 7

Kan lovgivningsmagten fastsætte grænser for den politiske ytringsfrihed?

Answer 7

Den politiske ytringsfrihed: Lovgivningsmagten har vide rammer for at fastsæt-te grænserne for denne

Undtagelse: Domstolene vil tilsidesætte en begrænsning i den politiske ytringsfrihed, hvis den bringer demokratiet i fare (da denne er fastsat ved grl.)

Question 8

Hvad mener Germer ift. den materielle ytringsfrihed? Og er der belæg for denne påstand?

Answer 8

Germer: Uindskrænket materiel ytringsfrihed om offentlige spørgsmål
- Hovedvægt på bestemmelsens 1. pkt., første led
- Ikke belæg for denne forståelse
- Synspunktet blev afvist i retspraksis, U 1996.449 V (Første Advo-katnævnssag)

Intet belæg for, at bestemmelsen i sig selv indeholder en begrænsning af lovgivningsmagtens kompetence til at regulere den materielle ytrings-frihed

Question 9

Sikrer grl. §77 i sig selv en beskyttelse af den materielle ytringsfrihed?

Answer 9

Nej.

Question 10

Bygger dommene, der fastlægger en udvidet materiel politisk ytringsfrihed, på en fortolkning af grl. §13, §31, stk. 2 eller §77?

Answer 10

Dommene bygger ikke på fortolkning af grl. §13, §31, stk. 2 eller §77

Domstolene anerkender gennem deres fortolkning af lovregler en vidtgående, men ikke ubegrænset, materiel ytringsfrihed vedr. politiske anliggender.

Question 11

Er den udvidende fortolkning af den materielle ytringsfrihed et resultat af en nyfortolkning af grl. §77?

Answer 11

Ikke en nyfortolkning af bestemmelsen, men pga. en påvirkning af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols fortolkning den europæiske menneskerettighedskon-vention, artikel 10, som har fastlagt en ganske vidtgående materiel beskyttelse af yt-ringsfriheden

Menneskerettighedskonventionen er inkorporeret i dansk lov og har derfor samme status som en alm. dansk lov

Question 12

Omhandler svineplakat-sagen den formelle eller materielle ytringsfrihed?

Answer 12

Vedrørte spørgsmålet om indskrænkning af den formelle ytringsfrihed (nedlæggelse af fogedforbud)

Præmisserne og begrundelsen for IKKE at nedlægge fogedforbud vidner dog om, at Højesteret har accepteret, at ytringen lå inden for ytringsfrihedens materielle grænser således, at kunstneren heller ikke i en efterfølgende erstatningssag ville være ble-vet dømt

Question 13

Er afvejningsmodellen blevet mødt af kritik?

Answer 13

Fastlagde derfor argumentationsmønster/retspraksis - grundlinje: Der skal foretages en afvejning, hvis elementer er væsentligheden af det emne, som ytringen vedrører, karakteren af det modhensyn, der kan tale for begrænsning af den materielle ytringsfrihed, og graden af krænkelse af dette modhensyn

Afvejningsmodellen = mødt af kritik, da det bliver vanskeligt at forudsige re-sultatet i en konkret sag og dermed retsusikkerhed

En vis retsusikkerhed er dog uundgåelig

Retsusikkerhedsproblemet er mindsket, da retspraksis gennem et stort antal sager har fået en vis stabilitet

Question 14

Hvad omhandler U 1999.1675 H (Peberholm-sagen)?

Answer 14

En journalist havde dækket en aktion, hvor en gruppe demonstranter havde besat den kunstige ø Peberholm.

Journalisten blev frikendt efter samme princip som i Svend Aukens have-sagen.

Question 15

Hvad omhandler Kædesvindel-sagen, U 2019.122 Ø?

Answer 15

En journalist blev frifundet for husfredskrænkelse (indtrængen gennem en ulåst dør i erhvervslokale), da der var tale om et væsentligt samfundsanliggende (kædesvindel)

Question 16

Hvad omhandler Drikkevandsboringssagen, U 2014.729?

Answer 16

Østre Landsret tillagde Danmarks Naturfredningsforening rollen som offentlighedens vagthund med en vidtgående ytringsfrihed.

Question 17

Hvad vil ofte vægte højere en ytringsfriheden i afvejningen?

Answer 17

Dommene illustrerer, at de modstående hensyn, der skal afvejes ift. ytringsfrihedsinteressen, ofte omhandler beskyttelse af privatlivets fred eller andre personers ære

Question 18

Hvad omhandler U 2000.2234 H (Racisme-sagen)?

Question 19

Har afgørelsen af EMRK i Grønjakke-sagen ført til, at den danske domstol generelt har tilsidesat hensynet til bekæmpelse af racisme ?

Answer 19

Nej

Se Racisme-sagen.

Question 20

Hvilke andre tungtvejende hensyn findes der?

Answer 20

U 2001.723 Ø (Dokumentfalsk-sagen):

”Hensynet til ytringsfriheden og pressens kontrolfunktion må vige for det generelle beskyttelseshensyn bag straffelovens regler om dokumentfalsk

Question 21

Hvad omhandler U 2001.723 Ø (Dokumentfalsk-sagen) ?

Answer 21

En journalist havde anvendt en straffeattest med forfalsket navn ifm. optagelse af et forsikringsselskabs introduktionskurser. Disse skulle bruges i en kritisk udsendelse derom.

”Hensynet til ytringsfriheden og pressens kontrolfunktion må vige for det generelle beskyttelseshensyn bag straffelovens regler om dokumentfalsk

Question 22

Kan du sammenfatte alle de hensyn, der ligger?

Answer 22

Domstolene har ved fortolkning af lovbestemmelser, der begrænser den materielle ytringsfrihed, anvendt en model, hvor ytringsfrihedsinteressen afvejes over for modstående hensyn, og at udviklingen i beskyttelsen af den materielle ytringsfrihed i høj grad er påvirket af menneskerettighedsdomstolens fortolkning af EMRK.

Ifølge retspraksis er der ikke noget sagsområde, hvor der gælder en ubegrænset ytringsfrihed.

Grl. §13, §31, stk. 2 og §67: Der gælder en udvidet, men ikke ubegrænset, materiel ytringsfrihed på det politiske og religiøse område

Journalister, der viderebringer synspunkter af offentlig interesse, nyder en tilsvarende vidtgående materiel ytringsfrihed

Grundlovens forankring af ytringsfriheden bevirker, at ytringsfriheden ved afvejningen vil have et forspring

Domstolene kan ikke tillægge ytringsfriheden særlig vægt, hvis sagen ikke vedrører et område af offentlig interesse

Question 23

Er radio- og tv-monopol i strid med grl. §77?

Answer 23

Forfatningskommissionen af 1946 berører ikke proble-met. Grundlovgiver så derfor formentligt ikke selv et problem i eksistensen af radiomonopolet ift. grl. §77. Radiomonopolet var undergivet et alsidighedskrav i programtilrettelæggelse. Tekniske muligheder har i dag udviklet sig så me-get,, at der er næsten ubegrænsede muligheder for at oprette nye radio- og tv-kanaler. Det vil derfor formentligt være i strid med grl. §77 at genindføre et statsretligt radio- og tv-monopol. Alsidighedskravet er opretholdt for public-service-kanaler (på lovsniveau)

Question 24

Hvad omhandler De Uafhængige-sagen, U 1960.33 H?

Answer 24

Partiet, De Uafhængige, havde rejst tiltale mod det nuværende DR, da de var blevet udelukket fra afslutningsdebatten ifm. folketingsvalget i 1957.

(de var ikke repræsenteret i Folketinget før valget i 1957 og var først blevet opstillingsparate efter udskrivelsen af valget)

Landsretten/Højesteret: Partiet burde have haft adgang til debatten. Det demokratiske hensyn medfører en ligelig behandling af alle de i folketinget deltagende partier.

Question 25

Hvad omhandler EF-pakke-sagen, U 1989-148 H?

Answer 25

Radiorådet besluttede ifm. folkeafstemning om EF’s indre marked, at kun de partier, der var repræsenteret i Folketinget, skulle deltage i afslutningsdebatten.

Seks opstillingsberettigede partier, som blev udelukket, klagede til Folketingets Ombudsmand.

Folketingets Ombudsmand støttede anklagerne. Radiorådet opretholdt sin beslutning.

Sagen blev indbragt for domstolene, hvor de seks partier fik medhold af Landsretten.

Sagen blev indbragt for Højesteret, der ikke stadfæstede Landsrettens dom.
- Udsendelsen var primært af oplysende karakter
- Der var ligelig repræsentation af forskellige synspunkter
- Den ligelige behandling var ikke til hinder for, at man kunne begrænse antallet af deltagere

Hensynet til at skabe mediemæssigt attraktive udsendeler spillede også ind.

Question 26

Hvordan er reglerne ift. ligelig fordeling af opstillingsberettigede partier i dag?

Answer 26

De politiske partier, der er opstillingsberettigede, skal grundlæggende behandles ensartet ifm. folketingsvalg

Der må dog tages mediemæssige og journalistiske hensyn ved tilrettelæggelse.

Alsidighedskravet kan varetages gennem en nogenlunde ligelig fordeling af synspunkter, uden særlig hensyntagen til en ligelig repræsentation i de politiske partier.

Question 27

Er udenlandske skrifter også omfattet af beskyttelsen i grl. §77?

Answer 27

Tidligere: Nej.

Nu: Ja. Et væsentligt element i ytringsfriheden er også muligheden for frit at modtage ytringer og den deri indeholdte information. Der kan derfor ikke udøves censur over for udenlandske ytringer.

Question 28

For visse persongrupper gælder der en indskrænkning i ytringsfriheden ?

Answer 28

Personer, som er undergivet anstaltsforhold.

Børn.

Offentligt ansatte.

Question 29

Kan man indføre forhåndskontrol med skoleblade?

Answer 29

FOB 1958.165 (skolebladssagen, 1):
Grl. §77 ikke til hinder for en vis forhåndskontrol med indholdet af skoleblade. (der var ikke nogen person, som man kunne gøre straf-ansvar gældende over for, hvis den ansvarshavende ikke var over 15 år.)

FOB 1999.117 (skolebladssagen, 2):
En forælder havde fået afslag på optagelse af to indlæg i et skoleblad. Ombudsmanden anførte, at hensynet til ytringsfriheden bør indgå i skønsmæssig vurdering med høj prioritet. Der skal således foreligge gode grunde til ikke at anerkende deres ret.

Ombudsmanden har klart anerkendt muligheden for at gøre indskrænkninger i ytringsfriheden pga. anstaltsforhold, men understregede samtidig, at det skal være nødvendigt for anstaltens formål.

Question 30

Er børns ytringsfrihed begrænset?

Answer 30

• Begrænsning af børns ytringsfrihed: Den, der ytrer sig, kan drages til ansvar, og børn under 15 år er ikke strafansvarlige
• Grundlovens §77 omfatter også erstatningsansvar  børn helt ned til 4-års alderen er erstatningsansvarlige
• Der synes derfor ikke i al almindelighed at være nogen særlig grund til at gøre ind-skrænkninger i børns ytringsfrihed

Question 31

Er offentligt ansattes ytringer begrænset?

Answer 31

• Tavshedspligten er ikke et problem
• Offentligt ansatte kan deltage i offentlig debat og tilkendegive deres meninger på helt lige fod med andre borgere, når det drejer sig om emner, der ligger uden for deres arbejdsområde
• Problem: Offentligt ansatte deltager i offentlig debat og tilkendegiver deres mening, når det drejer sig om emner, der ligger inden for deres arbejdsområde
  o Hvis vedkommende udtaler sig på institutionens vegne, er vedkommende un-dergivet alm. instruktionsbeføjelser fra overordnede  udgør ikke begræns-ning af den pågældendes ytringsfrihed
  o Hvis vedkommende udtaler sig på egne vegne og giver kritiske synspunkter vedr. spørgsmål inden for sig eget arbejdsområde
   Udgangspunktet er, at der ikke gælder andre indskrænkninger end for alle andre
   Vedkommende må ikke bevidst fremsætte groft urigtige eller urimeligt grove påstande
  o Retmæssig brug af ytringsfriheden kan have skadelige virkninger for det frem-tidige samarbejde
   Hvis en ytring fremsat af en ansat tæt på beslutningstagerne har nega-tive konsekvenser for det fremtidige samarbejde, kan det begrunde ne-gative ledelsesmæssige reaktioner
   FOB 2018.12  en kommune havde krænket en offentlig ansats yt-ringsfrihed ved at tildele en advarsel for et Facebook-opslag, der var kritisk over for ledelsen (selv ytringen i sig selv må ikke udgøre et an-svar)