Forenings- og forsamlingsfrihed

Question 1

I hvilken bestemmelse findes foreningsfriheden?

Answer 1

Grl. §78

Question 2

Hvad forstås ved en forening?

Answer 2

Et varigere samvirke/samarbejde af en kreds af personer med et nærmere bestemt fælles formål.

Udgør en selvstændig juridisk person og har dermed selvstændig retsevne.

Question 3

Nævn eksempler på foreninger

Answer 3

Fagforeninger, politiske partier, aktieselskaber (varigere samvirke, kreds af personer, fælles formål)

Question 4

Skal der indhentes tilladelse til at danne foreninger, hvis formål muligvis kan være ulovlige?

Answer 4

Nej.

Statsmagten kan heller ikke på forhånd forhindre dannelsen af foreninger med ulovlige formål.

Question 5

Har man i medfør af grl. §78 krav på at blive medlem af foreninger?

Answer 5

Nej.

Dog fagforeninger, osv.

Question 6

Hvad følger af grl. §85?

Answer 6

GRL § 85: ”For forsvarsmagten er de i §§ 71, 78 og 79 givne bestemmelser kun anvendelige med de indskrænkninger, der følger af de militære loves forskrifter.”

Ved lov kan både den materielle og formelle foreningsfrihed for militæret begrænses.

Hvis dette fremover skal lade sig gøre, skal der etableres lovhjemmel for dette igen.

Indtil 2006 var der lovhjemmel til at forbyde personer i det militære forsvar at deltage i politiske foreninger.

Question 7

Hvilke krav skal opfyldes for, at anstaltsforhold skal gøre indskrænkninger i foreningsfriheden ?

Answer 7

 De almindelige krav hertil skal selvfølgelig være opfyldt
* Begrundes i formål
* Proportionalitet

Question 8

Giver grl. §78 eller EMRK art. 11 bedst beskyttelse for politiet og statsadministrationen?

Answer 8

Generelt giver EMRK en bedre beskyttelse, men dette er ikke tilfældet her

Dette er dog næppe en mulighed efter GRL § 78

Question 9

Hvordan er den politiske foreningsfrihed beskyttet?

Answer 9

o GRL § 31, stk. 2, om forholdstalvalg (forudsætter dannelse af politiske partier)
o Bestemmelsen forudsætter, at der kan dannes politiske partier. Politiske partier kan derfor ikke forbydes, og partiernes foreningsfrihed må ikke udhules

Jørgen Albæk: Beskytter politiske partier fuldstændigt mod indgreb i den materielle ytringsfrihed, udover den begrænsning, der følger direkte af grl. §78, stk. 2 -> ellers fuldstændig beskyttelse for politiske partier

Jens Peter Christensen: GRL § 78 indebærer ingen begrænsning i lovgivningsmagtens kompetence til at gøre bestemte formål ulovlige for politiske partier – den eneste begrænsning er GRL § 31, stk. 2

Pensum er enig med Jens Peter Christensen.

Question 10

Ift. grl. §67 og beskyttelsen af den materielle religiøse ytringsfrihed: Hvem fastlægger grænserne for, hvad der henhører under sædeligheden og den offentlige orden?

Answer 10

Det er i praksis lovgivningsmagten, der fastlægger sædeligheden og den offentlige orden ved at bestemme, hvad der er ulovligt

Beskyttelsen af den materielle foreningsfrihed i bestemmelsen er således begrænset

Domstolene har den endelige afgørelse.

Question 11

Hvem mener hvad i diskussionen om grl. §78 yder nogen generel materiel foreningsfrihed?

Answer 11

1. Peter Germer: Lovgivningsmagten kan ikke gribe ind i friheden til gennem forenin-ger at øve indflydelse på offentlige anliggender
   - Yderligere beskyttelse af den materielle
2. Henrik Zahle: Lovgivningsmagten kan kun ulovliggøre formål, når det er nødvendigt til opretholdelsen af et demokratisk samfund - henviser til EMRK art. 11, stk. 2
   - Et lignende kriterium fra EMRK art. 11, stk. 2
   - Problem: EMRK er kun inkorporeret på lovsniveau, så vi kan ikke bruge denne til fortolkning af grundloven.
3. Poul Andersen, Max Sørensen og Alf Ross: Overlader lovgivningsmagten et betyde-ligt spillerum
   - Nærmer sig pensums holdning
   - Et betydeligt spillerum mht. hvilke formål, der kan gøres ulovlige

Question 12

Sker afvejningen af hensyn som følge af fortolkning af grl.?

Answer 12

Nej. Denne afvejning sker gennem fortolkning af alm. lovgivning, herunder EMRK art. 11

Question 13

Hvilke hensyn vægtes ift. foreningsfriheden ?

Answer 13

Hensynet til foreningsfriheden vil veje tungt, men kan tilsidesættes, hvis vigtige modstående samfundsmæssige hensyn tilgodeses ved at gøre bestemte formål ulovlige

Question 14

Kan privatpersoner lægge sag ved domstolene for at få en forening opløst ved domstolene?

Answer 14

En privatperson anlægger civilt søgsmål mod foreningen, og sagen kører efter civilprocessens regler (retlig interesse påkrævet)

Question 15

Indebærer grl. §78, stk. 2 en pligt til anklagemyndigheden om at rejse tiltale?

Answer 15

Det har alm. været antaget, GRL § 78, stk. 2, indebærer en pligt for anklagemyndig-heden til at rejse sag, men der har været tvivl i senere år

Det er nu uafklaret, og det kan vanskeligt tænkes at blive genstand for domstolsprøvelse.

Question 16

Hvorfor har man ikke søgt rockergrupperne Hells Angels, Bandidos og Hizb-ut Tahrir opløst ved tiltale?

Answer 16

Det vil næppe kunne bevises, at organisationerne som sådan virkede gennem de midler, der er nævnt i grl. §78, stk. 2, selv om enkeltmedlemmer har anvendt disse midler.

Question 17

Skal man lægge størst vægt på udtalelser eller praksis ift., om en forening har et ulovligt formål?

Answer 17

Praksis.

Question 18

Hvad omhandler U 1874.479 - Sagen om den Internationale Arbejderforening?

Answer 18

Den Internationale Arbejderforening blev opløst efter at have søgt at organisere en styrke, der kunne anvendes til kuldkastelse af den bestående statsforfatning.

Question 19

Skal opløsning i medfør af grl. §78, stk. 2 som følge af vold ske i forbindelse med påvirkning af anderledes tænkende?

Answer 19

Ja

Højesteret fandt, at LTF ikke kunne siges at have udøvet vold til påvirk-ning af anderledes tænkende, og foreningen kunne derfor ikke opløses i medfør af GRL § 78, stk. 2

LTF blev derfor opløst i medfør af GRL § 78, stk. 1 (vedr. ulovlige forhold)

Question 20

Kan en forening opløses administrativt?

Answer 20

Grl. §78, stk. 3: En forening kan ikke opløses administrativt

Question 21

Kan en forening opløses direkte ved lov?

Question 22

Hvad følger af grl. §78, stk. 4?

Answer 22

Sager om opløsning af politiske foreninger skal uden særlig tilladelse kunne indbringes for rigets øverste domstol.

Der kræves ikke tredjeinstansbevilling for at anke en dom om opløsning af en politisk forening til Højesteret

Almindeligvis to instanser - Højesteret kræver tredjeinstansbevilling, gælder ikke ved dette tilfælde, fri anke til Højesteret

Question 23

Hvad følger af grl. §78, stk. 5?

Answer 23

Grl. §78, Stk. 5. Opløsningens retsvirkninger fastsættes nærmere ved lov.”

Lovgivningsmagten fastsætter, hvilke retsvirkninger en opløsning skal have

Question 24

Hvad er forskellen på positiv og negativ foreningsfrihed?

Answer 24

Positiv foreningsfrihed: Retten til at danne og være medlem af en forening. Denne er utvivlsomt beskyttet af grl. §78.

Negativ foreningsfrihed: Retten til ikke at være medlem af en forening

Question 25

Er den negative foreningsfrihed beskyttet af grl. §78?

Answer 25

Den negative foreningsfrihed antages ikke at være beskyttet af GRL § 78.

Der er dog en vis beskyttelse af den negative foreningsfrihed i GRL § 31, stk. 2, og §§ 67-70
- Således kan lovgivningsmagten ikke bestemme, at borgerne skal medlem af et bestemt politisk parti eller en bestemt religiøs forening
- En ret til ikke at være medlem af bestemte politiske eller religiøse foreninger
- Ellers ingen beskyttelse af den negative foreningsfrihed

Question 26

Er den negative foreningsfrihed beskyttet på andre måder end ved grundloven?

Answer 26

Den negative foreningsfrihed er derimod beskyttet på lovsniveau
- Foreningsfrihedsloven
- EMRK art. 11

Eksklusivaftaler er således udelukket
- Eksklusivaftaler er aftaler om, at ansatte hos en arbejdsgiver skal være medlem af en bestemt fagforening.

Den er næsten fuldt ud beskyttet på lovsniveau.

Question 27

Hvad omhandler HT-sagen?

Answer 27

Nogle buschauffører havde meldt sig ud af fagforeningen. Dette skabte så meget uro, at chaufførerne blev afskediget

Højesteret udtalte, at GRL § 78 ikke gav grundlag for at kende afskedigelserne ugyldige, men da afskedigelserne var i strid med bl.a. foreningsfrihedsloven, blev chaufførerne tilkendt en godtgørelse

Question 28

Hvad er en eksklusivaftale?

Answer 28

Eksklusivaftaler er aftaler om, at ansatte hos en arbejdsgiver skal være medlem af en bestemt fagforening

Question 29

Hvad omhandler Taxa Fællescentral-dommen, U 2000.1728 H?

Answer 29

Højesteret fastslog, at spørgsmålet om negativ foreningsfrihed henhørte under lovgivningsmagtens kompetence, hvormed det også indirekte blev tilkendegivet, at den negative foreningsfrihed ikke er beskyttet i grundloven.

Question 30

Beskytter EMRK art 11 den negative foreningsfrihed?

Answer 30

Det fremgår af forarbejderne, at den ikke skulle beskytte den negative foreningsfrihed.

Ved fortolkningen af konventionen har man imidlertid anvendt fortolkningsmetoden om “present day conditions”, hvorfor man gennem en række afgørelser efterhånden har accepteret en næsten fuldstændig beskyttelse af den negative foreningsfrihed.

Danmark er folkeretligt forpligtet til at følge denne fortolkning.

Question 31

Er der noget i vejen for igen at indgå genindføre muligheden for eksklusivaftaler?

Answer 31

Nej, da den negative foreningsfriheden udelukkende er beskyttet på lovsniveau.

Dette vil dog være et brug på Danmarks internationale forpligtelser.

Question 32

Hvem er beskyttet af grl. §78 (foreningsfrihed)?

Answer 32

Alle danskere som udlændinge, der opholder sig i Danmark

Også danskere i udlandet

Question 33

Er det et retligt krav for at nyde beskyttelse af foreningsfriheden, at man opholder sig længere tid i Danmark?

Answer 33

Germer: Ja

Zahle: Nej

Ordlyden støtter ikke op om, at det er et retligt krav

Question 34

Kan anstaltsbetragtninger begrænse foreningsfriheden?

Answer 34

De kan i princippet medføre, at foreningsfriheden begrænses for bestemte persongrupper, men kan ikke begrunde, at offentligt ansatte ikke kan danne eller være medlemmer af fagforeninger.

Question 35

Hvordan defineres en forsamling?

Answer 35

En forsamling er ”en flerhed af mennesker, der er samlet på samme sted og til samme tid med et fælles formål”.

Det kræves ikke, at forsamlingen har en ledelse og er planlagt
- Ofte tilfældet, men ikke et krav

Også omfattet, hvis den er stillestående (os til undervisning) og forsamlinger i bevægelser

Forsamlinger i bevægelser er omfattet (demonstrationer, der bevæger sig fra et sted til et andet eller går igennem gaderne)

Det er ifølge pensum ikke en betingelse, at forsamlingen skal være meningstilkendegivende
- Blokader af en enhver art er desuden omfattet
- Diskussion i statsretlig teori herom
- Henvisning til Rocker-lov-dommen

Question 36

Hvorfor er det ikke en betingelse, at forsamlingen skal være meningstilkendegivende?

Answer 36

Svært at afgrænse præcist, hvornår der foreligger en meningstilkendegivelse.

Forenings- og forsamlingsfrihed er forbundet. Foreninger behøver ikke nødvendigvis have meningstilkendegivelse som formål.

Question 37

Beskriv Rockerlov-sagen U 1999.1798 H

Answer 37

Rockernes selskabelige sammenkomster (uden nogen form for meningstilkendegivelse er omfattet af grl. §79.

Question 38

Er fysiske blokader omfattet af grl. §79 om forsamlingsfrihed?

Answer 38

Ja.

Dog i praksis vanskeligt at sondre mellem blokader, som har til formål at spærre adgang til virksomhed eller ejendom, og blokader, der giver udtryk for meningstilkendegivelse.

Fysiske blokader af enhver art er derfor omfattet.

Question 39

Kan man sætte krav om, at forsamlinger på forhånd skal anmeldes til politiet?

Answer 39

Ja

Visse forsamlinger skal anmeldes til politiet, jf. bl.a. politilovens § 7, stk. 2

Question 40

Studenterrådet ville afholde en demonstration mod de mange nedskæringer på universitets-området, herunder fremdriftsreformen. De ønskede at afholde demonstrationen midt på Ringgaden i morgentrafikken for at skabe størst mulig opmærksomhed. Demonstrationen blev rettidigt anmeldt til politiet, jf. politilovens § 7, stk. 2.

Kan politiet efter politilovens § 7, stk. 3, bestemme, at demonstrationen i stedet skal afholdes i uniparken? Hvad med på en mark i Skejby?

Answer 40

Ja, de studerende har stadig mulighed for at tilkendegive deres holdning over for rette ved-kommende, og det er derfor i medfør af grundloven. Frygt for forstyrrelse af den offentlige orden. De kan stadig opnå formålet, og der skal tages hensyn til trafikken.
De kan ikke blive henvist til at foretage denne på en mark i Skejby, da ytringen mister slag-kraft, og det vil ikke imødekomme demonstranternes formål ved denne placering. Det er i øvrigt slet ikke nødvendigt. Det er rigeligt at flytte det til universitetsparken. Vilkårene kan ændres, men må ikke være mere vidtgående end, hvad der er nødvendigt. Det medfører altså en proportionalitetsvurdering i grl. §79.

Question 41

Hvad vil det sige, at en forsamling er offentlig? Og kan politiet overvåge både offentlige og private forsamlinger?

Answer 41

En forsamling er offentlig, når der er fri adgang til at deltage, eller når den afholdes på et offentligt sted

En privat forsamling kan skifte karakter til offentlig, hvis der ikke føres kontrol med deltagerne, således at alle reelt kan deltage

Private forsamlinger kan politiet modsætningsvis ikke overvære

Lovgivningsmagten kan godt indskrænke politiets ret hertil, jf. en formålsfortolkning

Ikke noget til hinder for, at politiet skal overvære - men der kan godt indføres forbud ved lov

Question 42

Frede Fest afholder hvert år en privat festival, hvor kun hans egne venner fra musikmiljøet er inviteret. Festivalen blev i år afholdt på en stor mark lidt uden for Aarhus.
På festivalens første dag mødte adgangsvagterne ikke op, hvilket medførte, at der ikke blev ført kontrol med, hvilke personer der blev lukket ind på pladsen. Rygtet spredte sig hurtigt, og utalli-ge ikke-inviterede personer sneg sig ind på pladsen.
Politiet – som havde erfaring med, at det gik vildt for sig på Fredes festival – havde sendt en patrulje ud på pladsen for at holde opsyn med forsamlingen. Ved ankomst på pladsen mødte pa-truljen Frede, som på det kraftigste modsatte sig politiets ret til at overvære forsamlingen.
Har politiet ret til at overvære forsamlingen?

Frede, som var meget fortørnet over episoden, kontaktede nogle måneder senere sine venner i Folketinget, som på baggrund heraf fik gennemført en lov, hvorefter politiet ikke længere måtte overvære musikfestivaler, medmindre den ansvarlige arrangør gav sit skriftlige samtykke her-til.
Politiforbundet mente, at loven besværliggjorde politiets arbejde og lagde herefter sag an mod Justitsministeriet med påstand om, at loven var ugyldig, idet den var i strid med GRL § 79, 2. pkt.
Giv et begrundet forslag til, hvorledes skal sagen afgøres.

Answer 42

1. Ja, da det har skiftet karakter til at være offentligt, da der ikke er ført kontrol.
2. Grl. §79, stk. 2 forhindrer ikke, at der kan indføres forbud og indskrænkninger i politiets ad-gang til at overvære offentlige forsamlinger. Dette er tilfældet, og politiet kan derfor ikke få medhold.

Question 43

Hvad er formålet med grl. §79?

Answer 43

At beskytte forsamlingsfriheden

Question 44

Kan politiets ret til at overvåge offentlige forsamlinger indskrænkes af lovgivningsmagten?

Answer 44

Ja, da det ikke er nærliggende at tænke, at det skal tænkes som en grundlovssikret ret for politiet, men derimod borgerne.

Question 45

Er indendørs forsamlinger omfattet af grl. §79, 3. pkt.?

Answer 45

Nej.

 Politiet kan dog fjerne konkrete fareskabende personer
 Forsamlingen kan på foranledning af arrangøren opløses

Question 46

Nævn eksempler på alm. lovgivning, som skal overholdes på trods af forsamlingsfrihed.

Answer 46

Maskeringsforbud i STRFL § 134 b skal således fx overholdes (medmindre et anerkendelsesværdigt formål foreligger - fx meningstilkendegivelse)

Der kan heller ikke holdes forsamling på (andres) privat grund uden tilladelse, jf. STRFL § 264

Question 47

Hvordan indskrænkede den første coronalov forsamlingsfriheden?

Answer 47

Indskrænkning af forsamlingsfriheden.

Lovforslaget fremhævede, at indgreb ikke kunne foretages mod meningstilkendegivelser, hvorfor den ikke stred imod grl. §79.

Question 48

Hvem omfatter grl. §79?

Answer 48

Den beskyttede personkreds er ifølge GRL § 79 ”borgerne”

Omfatter såvel danskere som udlændinge

Herunder også udlændinge, der kun opholder sig kortvarigt i Danmark (fx udlændinge, der tager til Danmark for at deltage i en forsamling)

Modsat Germers synspunkt.

Question 49

Nævn et eksempel på, at anstaltsbetragtninger kan udgøre hjemmel til indskrænkning i forsamlingsfriheden.

Answer 49

Sikkerhedshensyn ved at lade indsatte deltage i og uden for fængsler

Større forsamlinger på sygehuse, hensyn til patienterne og sygehusets øvrige funktion

Question 50

Hvilken forskel er der ift. forsamlings- og foreningsfriheden ift. udlændinge?

Answer 50

Udlændinge, der kortvarigt er opholdt i DK, er beskyttet af begge. I foreningsfriheden gør det ikke en særlig stor forskel, for hvis du kortvarigt er i i DK, kan du næppe nå at være medlem af en forening

Question 51

Hvad er et opløb? Og er disse beskyttet af grl. §79?

Answer 51

Er ikke beskyttet i grl. §79, tværtimod

GRL § 80: ”Ved opløb må den væbnede magt, når den ikke angribes, kun skride ind, efter at mængden tre gange i kongens og lovens navn forgæves er opfordret til at skil-les.”

Hvis en forsamling udvikler sig til tumult, er der ikke længere tale om en forsamling, men derimod et opløb

Politiet kan (skal) skride ind over for opløb

Begrænsning: Politiet skal tre gange i kongens og lovens navn opfordre opløbet til at skilles, inden der skrides til anvendelse af våbenmagt

Question 52

Beskriv Opløbs-dommen, U 1996.639 H?

Answer 52

Landsretten frifandt deltagere ifm. uroligheder som følge af folkeafstemning om EU for ikke-efterkommelse af politiets påbud. Opløsningsformularen (hvor politiet tre gange skal sige i kongens og lovens navn) var ikke taget i brug.

Question 53

Beskriv Optisk følge-dommen, U 2018.1690 H.

Answer 53

Højesteret godkendte, at politiet opløste et opløb samt de foranstaltninger, som politiet havde taget i brug.

Dommen illustrerer, at der ikke altid skal mere omfattende optøjer til. før en forsamling antager karakter af et opløb.