Lovgivningskompetence

Question 1

Hvem besidder lovgivningskompetencen?

Answer 1

Grl. §3, 1. pkt.: Kompetencen til at lovgive ligger hos regeringen og Folketinget i forening

Question 2

Hvad vil det sige, at lovgivningsmagten er omnipotent?

Answer 2

Lovgivningsmagtens kompetence er kun begrænset af bestemmelser (inkl. uskrevne) på grundlovsniveau, der indskrænker denne kompetence

Question 3

Kan lovgivningsmagten udstede singulær lovgivning?

Answer 3

Det følger af grundloven, at der kan lovgives med konkret indhold.

Grl.

Question 4

Begrænser grl. §3, 2. pkt. lovgivningsmagtens kompetence?

Answer 4

Nej.
Der er dog enighed om, at lovgivningsmagten bør være tilbageholdende med anvendelse af singulær lovgivning.

Question 5

Begrænser regeringsprærogativerne lovgivningsmagtens kompetence?

Answer 5

Ja, dette omfatter:

Grl. §14 (fastlæggelse af antallet af ministre og disses forretningsområder)

Grl. §19 (retten til at handle på rigets vegne i udenrigspolitiske spørgsmål)

Grl. §21 (retten til at fremsætte lovforslag)

Grl. §22 (retten til at stadfæste lovforslag

Grl. §23 (udstedelse af foreløbige love under ekstraordinære omstændigheder)

Grl. §24 (retten til at benåde og give amnesti)

Grl. §32, stk. 2 (retten til at udskrive folketingsvalg)

Question 6

Kan der lovgives på områder inden for regeringsprærogativerne?

Answer 6

Ikke ualmindeligt, at der lovgives på disse emner

Fx angivet i de fleste love, hvilket ministerium, der administrerer reglerne i den pågældende lov - en ændring heraf kan blot gennemføres ved statsministerens beslutning og kræver ikke en lovændring

Eksempel: Havmiljøplanen, vedtaget ved lov. I loven var administrationen placeret ved Miljøministeriet, men blev overflytte til Landbrugsministeriet.

Question 7

Udgør grl. §3, 3. pkt. en begrænsning i lovgivningsmagtens kompetence?

Answer 7

Ja, dette er utvivlsomt.

Question 8

Beskriv Tvind-sagen. Hvad kan vi udlede af denne?

Answer 8

Tvind-loven blev erklæret grundlovsstridig, idet det den reelt ar en endelig afgørelse af en konkret retstvist.

Det kan derfor udledes, at singulær lovgivning med det formål eller den virkning at afskære en ellers nærliggende domstolsprøvelse af et konkret retsspørgsmål, kan være i strid med grl. §3, 3. pkt.

Question 9

Grundloven indeholder en række bestemmelser, der giver domstolene særlig kompetence til at prøve forskellige typer af retsspørgsmål. Begrænser disse lovgivningsmagtens kompetence? Og findes der undtagelser til dette?

Answer 9

Disse sætter grænser for lovgivningsmagtens kompetence, idet domstolene ikke kan fratages disse kompetencer uden ændring af grundloven

Undtagelse til §63: Det er anerkendt som retssædvane, at lovgivningsmagten kan indsætte endelighedsbestemmelser, der afskærer domstolsprøvelsen i be-stemte sagstyper

Domstolenes ret til at prøve loves overensstemmelse med grl. er hjemlet i en retssædvane på grundlovsniveau = kan derfor ikke afskaffes gennem alm. lov.

Question 10

Begrænser Folketingsprærogativerne lovgivningsmagtens kompetence?

Answer 10

Ja.
Grl. §33: Folketinget afgør selv spørgsmålet om gyldigheden af medlemmernes valg og om for-tabelse af valgbarhed

Grl. §48: Folketinget fastsætter selv sin forretningsorden

Question 11

Nævn grundlovsprocedureregler, der begrænser lovgivningsmagtens kompetence.

Answer 11

Grl. §88: Grundloven kan ikke ændres af lovgivningsmagten alene

Grl. §29, stk. 2: Ændring af valgretsalderen indeholder krav om obligatorisk folkeaf-stemning

Grl. §20: Ved suverænitetsoverladelse vil det ofte være nødvendigt at afholde folkeaf-stemning

I ovenstående tilfælde er den lovgivende magt placeret hos den alm. lovgivningsmagt og de stemmeberettigede vælgere i forening

Question 12

Hvilke materielle begrænsninger findes der?

Answer 12

Grl. §28: Lovgivningsmagten kan ikke fastsætte Folketingets medlemstal til me-re end 179 medlemmer

Grl. §71, stk. 3: Fristen for at blive stillet for en dommer ifm. anholdelse kan ikke fastsættes til mere end 24 timer

Grl. §77: Der kan ikke indføres censur ved lov

Grl. §82: Lovgivningsmagten kan ikke afskaffe det kommunale selvstyre helt (det er dog lovgivningsmagten, der i øvrigt fastlægger indholdet og rækkevid-den heraf)

Question 13

Er grl. §70 og §71 udtryk for et generelt lighedsprincip?

Answer 13

U 1965.293 H (Huslejestop-dommen)
Synspunktet om et lighedsprincip på grundlovsniveau fandt ikke tilslutning hos domstolene.
Dog anført, at ”hvis et sådant lighedsprincip skulle være gældende, kunne det kun finde anvendelse i tilfælde af grov og vilkårlig forskelsbehandling af borgerne” - ikke afvisende over for mulighed for anvendelse af lighedsprincip

U 1986.898/3 H (HT-sagen)
Ikke medhold i påberåbelse om lighedsprincip
Også åbne over for mulighed for anvendelse af lighedsprincip: ”yderst tvivlsomt, om et sådant princip var gældende i dansk forfatningsret”

Også påberåbt i Tvind-sagen -> dog ikke taget stilling hertil

Konklusion på diskussion om lighedsprincip: Det kan ikke udelukkes, at domstolene i helt ekstraordinære tilfælde ville gøre brug af et sådant princip, men det forekommer meget usandsynligt, at denne situation skulle opstå

Question 14

Gælder der et proportionalitetsprincip eller en magtfordrejningsgrundsætning på grundlovsniveau?

Answer 14

Ikke været genstand for prøvelse i retspraksis endnu.

Argumenter imod:
- Grundlovens ordning er, at lovgivningsmagtens kompetence kun er begrænset af grundlovens udtrykkelige bestemmelser
- Det ville ligge fjernt fra dansk forfatningsret, hvis domstolene hævder eksistensen af uskrevne og indholdsmæssigt ganske usikre principper

Question 15

Hvad vil det sige, at lovgivningsmagten på mange områder er enekompetent?

Answer 15

Enekompetent = udelukket, at administrative myndigheder uden bemyndigelse kan fastsætte regler

Question 16

Hvad indebærer legalitetsprincippet?

Answer 16

Det formelle lovs princip: Love har forrang frem for administrative retsakter samt, at eksisterende lovgivning kun kan ændres gennem ny lovgivning. For-hold, der én gang har været reguleret ved lov, kan kun senere reguleres ved lov, selvom der ikke aktuelt er eksisterende lovgivning på området.

Hjemmelskravet: Indgreb i borgernes retsforhold skal kunne legitimeres (ha-ve hjemmel) direkte eller indirekte i lovgivning, som er vedtaget efter de regler, der fremgår af grundloven

Question 17

Hvilke undtagelser findes der til legalitetsprincippets hjemmelskrav?

Answer 17

Anstaltsforhold og retssædvaner

Question 18

Hvilke formuleringer i grl. indebærer et delegationsforbud?

Answer 18

”uden ved lov” eller ”kun ved lov”

”ved lov” (nogle gange, grl. §20 og §29, stk. 2)

“ifølge lov”, ”uden ifølge lov”, ”kun ifølge lov”

Question 19

Beskriv Gebyr-sagen

Answer 19

Skat: Pligtmæssige ydelser til det offentlige, som ikke medfører direkte mod-ydelser.

Gebyr: Direkte sammenhæng ml. betaling og den modtagne ydelse.

Sagens faktum: Justitsministeriet havde opkrævet gebyrer for kørekort, pas, nummerplader uden at det fremgik af loven, hvilken størrelse disse gebyrer skulle have. Dette fremgik af en bekendtgørelse. Gebyrernes størrelse dække-de mere end de direkte omkostninger. Sagsøger mente, at der var tale om en skat, jf. grl. §43, hvorfor det ville være grundlovsstridigt at fastlægge størrelsen i en bekendtgørelse fremfor lov.

Højesteret: Grundlovens §43 er ikke til hinder for, at der ved fastsættelsen ta-ges hensyn til de udgifter, der af mere general art og som efter et rimeligt skøn medgår til administrationen af de pågældende forvaltningsområder.

Question 20

Beskriv Scharla Nielsen-sagen

Answer 20

Vedrørende beregning af satsreguleringsprocent af overførselsindkomster, som også blev anvendt til at regulere personfradraget ifm. betaling af ind-komstskat

Højesteret fastslog derfor, at satsreguleringsloven skulle betragtes som en sat-telov i grl. §43’s forstand

Det fremgik af loven, at mere teknisk prægede forhold kunne delegeres

Sagsøger påstod, at delegation var i strid med grl. §43, 1. led

Højesteret fastslog, at lovens delegation ikke var i strid med grl. §43, da loven fastlægger de grundlæggende regler for beregningen

På trods af delegationsforbud kan der derfor godt udstedes teknisk prægede gennemførselsanordning på skatteområdet

Question 21

Gælder der et delegationsforbud for fastlæggelse af den kommunale udskrivningsprocen?

Answer 21

Nej. De er dog stadig omfattet af grl. §43, 1. led.

Question 22

Har Grønland og Færøerne fået delegeret beføjelser?

Answer 22

Grønland og Færøerne har fået delegeret vidtgående beføjelser til selvstændigt at fastsætte skatteregler for deres egne områder, som også rækker ud over delegationsforbuddet i grl. §43, 1. led. (led i adgangen til at etablere hjemme- og selvstyreordninger)

Question 23

Gælder der et skærpet hjemmelskrav på skatteområdet?

Answer 23

Der gælder ikke et skærpet hjemmelskrav på skatteområdet, men hjemmelskravets styrke er varierende (afhænger af indgrebets karakter og intensitet).

Question 24

Hvilke begrænsninger kan der udledes af grl. §3, 1. pkt. ift. delegation?

Answer 24

1. Delegation kan ikke gøres uigenkaldelig eller tidsubegrænset, da lovgivningsmag-ten herved vil bryde med den grundlæggende kompetencefordeling i grl. §3. Det-te ville i princippet være en kompetence til at ændre grundloven.
2. Delegationer skal være sagligt afgrænsede, idet ubegrænsede delegationer (generalfuldmagter) ville være i modstrid med grundlovens grundlæggende kompeten-cefordeling.

Question 25

Beskriv Mælkeforsynings-dommen, U 1941.1076 H.

Answer 25

Handelsministeren havde benyttes en bemyndigelse til at træffe be-stemmelse om sikring af mælke- og flødeforsyningen til den billigste pris, hvorved slag heraf kun måtte ske i udvalgte butikker.

Det blev anført, at loven måtte være grundlovsstridig ift. grl. §3. Ved-kommende fik ikke medhold.

Anført af Drachmann, at dommen havde ”udpræget blanketagtig karak-ter” - det lå i yderkanten af det tilladte.

Skal ses i lyset af 2. verdenskrig.

Question 26

Beskriv Anden knallert-dom, U 1960.322 H

Answer 26

Vedr. bemyndigelse i motorloven, hvorefter justitsministeren for særlige arter er motorkøretøjer kunne bestemme i hvilket omfang, lovens regler skulle komme til anvendelse

Ministeren havde bestemt, at knallerter (cykler med hjælpemotor) generelt var undtaget - de skulle derfor ikke have nogen ansvarsforsikring

Derved kunne en motorcyklist, som kom alvorligt til skade ved sammen-stød med en knallert, ikke få erstatning.

Højesteret: Bemyndigelsen er meget vidtgående, men ikke så meget, at man vil tilsidesætte den.

Question 27

Hvad betyder derogation?
Og hvad er svag og stærk derogation?

Answer 27

Delegation med derogatorisk kraft = bemyndigelse til at fravige eller ændre en lov

Svag derogation: Hvis bemyndigelsen kun omfatter ret til at gennembryde bemyndigelsesloven selv
—> Eksempel: Anden Knallertdom

Stærk derogation: Hvis bemyndigelsen også omfatter mulighed for at gennembryde andre love end bemyndigelsesloven
—> Eksempel: Første Knallert Dom
—> Eksempler: Ændringer af epidimi-lov (første corona-lov) - indeholdt bemyndi-gelser til stærk derogation, som var begrundet i sundhedsmæssig krise

Question 28

Hvad omhandlede den Første Knallertdom?

Answer 28

En bemyndigelse i motorloven til at fravige lovens regler for særlige grupper motorkøretøjer (her knallerter) udgjorde ikke tilstrækkelig hjemmel til at udstede en bekendtgørelse, der også fraveg færdselslovens regler.

Question 29

Nævn et eksempel på derogation

Answer 29

Lov om frikommuner. Ni udvalgte kommuner har adgang til at fravige gældende lovregler på en række områder med henblik på at indsamle erfaringer, der senere kan omsættes til generel lov.

Question 30

Kan man delegere lovgivningskompetence til private?

Answer 30

Delegation af lovgivningskompetence til private giver anledning til retlige betænkeligheder. Private kan ikke på samme måde som administrationen holdes ansvarlige og står ikke i et afhængighedsforhold til Folketinget

Alf Ross og Max Sørensen accepterede dog under tvivl, at det kan lade sig gøre - forudsætter dog udtrykkelig lovhjemmel (til privat organisation)

I praksis ikke nogen stor rolle

Dog: Advokatsamfundet kan med justitsministerens godkendelse fastsætte reg-ler for advokaterne. Højesteret afviser, at dette skal være i strid med grundlo-ven i anden Advokatnævn-sag)

U 2007.1015 H, Anden Advokatnævn-sag: Højesteret afviser, at ovenstående ordning er en grundlovsstridig delegation af lovgivningskompetence.