Alt godt fra havet

Question 1

Var afskaffelsen af Store Bededag i strid med grl. §4?

Question 2

Beskriv Folkekirke-sagen.

Question 3

Hvad er formålet med grl. §66?

Answer 3

At sikre en vis frihed for folkekirken ved etablering af et folkekirkeligt selvstyre.

Question 4

Eksisterer der såkaldte “kirkelige anliggender”, hvor der gælder en kirkelig selvbestemmelse?

Answer 4

Nej.

Folkekirkens øverste myndighed er lovgivningsmagten, jf. Folkekirke-sagen.

Question 5

Hvad regulerer grl. §69 og i den forbindelse trossamfundsloven?

Answer 5

GRL § 69: ”De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.”

Trossamfundsloven fastlægger betingelserne for, at et trossamfund kan registreres som anerkendt og derved fx opnå tilladelse til at foretage vielser

Question 6

Omfatter grl. §67 kun monoteistiske religioner?

Answer 6

Nej.

Omfatter enhver tro på en normerende højere magt.

Question 7

Hvad vil de sige, at grl. §67 beskytter gudsdyrkelse?

Answer 7

Bestemmelsen beskytter gudsdyrkelse

Gudsdyrkelse omfatter de kultiske og rituelle handlinger, der følger af religionen.

Aktiviteter kan endvidere være så tæt dermed forbundet, at de er omfattet, fx ansættelse af præster

Omfatter ikke opførelse af skoler mv., der virker med udgangspunkt i religion, foreninger til opførelse af kirker, osv.

Question 8

Omskæring af drengebørn, dyreslagtning, burkaforbud

Question 9

Kan der ske begrænsning af friheden til gudsdyrkelse på baggrund af strid mod alm. moralprincipper?

Answer 9

Ja, det er antaget - dog ikke nogen væsentlig praktisk betydning.

Question 10

Har lovgivningsmagten frit spil ift. at indføre lovgivning, der begrænser gudsdyrkelsen?

Answer 10

Indgreb må dog ikke alene være begrundet i en afstandtagen fra en bestemt religion

Derudover kan der nok være et så stort misforhold mellem de saglige hensyn og indgrebets betydning for gudsdyrkelsen, at indgrebet kan være i strid med GRL § 67

Hvis der er stort misforhold mellem hensyn til religionsfriheden og det hensyn, der skal varetages, kan det være i strid med grl. §67

Question 11

Hvad følger af grl. §6?

Answer 11

Kongen skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke.

Kongen har således ikke religionsfrihed.

Question 12

Skal kongen være medlem af folkekirken?

Answer 12

Nej.

Question 13

Er grl. §68 til hinder for, at borgerne gennem alm. kommuneskat yder bidrag til folkekirken og andre trossamfund?

Answer 13

Nej

Kun til hinder for pålagte personlige bidrag.

Kræver dog, at kommunerne har det fornødne grundlag i lovgivningen.

Question 14

Beskriv U 1999.1288 Ø, Personregistersagen.

Question 15

Hvem er omfattet af grl. §70?

Answer 15

”Ingen” – betyder modsætningsvis alle

Omfatter såvel danskere som udlændinge, herunder udlændinge i udlandet

Question 16

Er grl. §70 til hinder for, at det forbydes udlændinge med en bestemt trosbekendelse at eje fast ejendom i Danmark?

Answer 16

Ja.

Question 16

Beskriv grl. §70, 1. led.

Answer 16

o Bestemmelsen indeholder en speciel lighedsgrundsætning om forbud mod forskelsbehandling pga. trosbekendelse
o Speciel: Da det kun omhandler trosbekendelse
o ”borgerlige og politiske rettigheder”
o Fortolkes bredt, således at det omfatter enhver fordelagtig retsposition
o GRL § 70 udelukker således, at borgere udelukkes fra en fordelagtig retsposition pga. deres trosbekendelse
o Bestemmelsen omfatter
o Formel forskelsbehandling
 Hvor det direkte er anført i loven, at grunden til forskelsbehandlingen er trosbekendelse
o Faktisk forskelsbehandling
 Hvor en anden begrundelse er givet i loven, men hvor loven reelt medfører en forskelsbehandling på grund af trosbekendelse, fx religiøs edsaflæggelse
 Fx hvis man for at blive ansat i det offentlige skal aflægge ed, der har et religiøst præg
o Begrænsninger i forbuddet mod forskelsbehandling
 Lovgivningsmagten kan gøre undtagelse for forbuddet mod forskelsbehandling
* Undtagelsen skal være sagligt begrundet
 Domstolene kan efterprøve sagligheden af undtagelsen, men vil formentlig være tilbageholdende

Question 17

Hvad forstås ved “trosbekendelse”?

Answer 17

En persons tilslutning til en bestemt tro

Question 18

Hvad er omfattet af grl. §70 ift. borgerlige og politiske rettigheder?

Answer 18

Enhver fordelagtig retsposition

Question 19

Gælder forbuddet mod forskelsbehandling i grl. §70 også, hvor en foranstaltning har sådanne virkninger, at den reelt medfører forskelsbehandling pga. trosbekendelse?

Answer 19

Ja.

Det vil fx være i strid med grl. at gøre offentlig ansættelse betinget af aflæggelse af en ed eller erklæring, der forudsætter en bestemt trosbekendelse.

Question 20

Kan det påkræves, at dommere eller lærere er medlem af folkekirken?

Answer 20

Dommere: Ifølge Ross, nej

Lærere, kristendom osv.: Ifølge Zahle, næppe

Question 21

Vil et forbud mod at bære burka være i strid med grl. §70

Answer 21

Giver anledning til visse betænkeligheder, da kun kvinder, der bekender sig islam, vil blive ramt.

Justitsministeren har udtalt, at det er muligt inden for grl. og EMRK, såfremt forbuddet varetager et anerkendelsesværdigt formål, der ikke udgør diskrimination pga. trosbekendelse.

I Frankrig fandt Menneskerettighedsdomstolen, at et forbud mod maskering i offentligheden, herunder burka, ikke var i strid med EMRK art. 9.

Et maskeringsforbud rammer således alle, der ønsker at tildække sig uanset trosbekendelse.

Question 22

Er det faktum, at en dommer ikke må fremtræde på en måde, der viser dennes trosbekendelse, i strid med grl. §70?

Answer 22

Nej - bestemmelsen retter sig mod alle religiøse tilhørsforhold og meningstilkendegivelser.

Saglige hensyn - neutral fremtræden.

Question 23

Nævn eksempler på retspraksis vedr. grl. §70, 2. led

Answer 23

Sikhers fritagelse for at opfylde færdselsloven vedr. brug af hjelm på motorcykel og knallert.

Værnepligtige, jf. grl. §81, kan fritages for militær tjeneste mod andet arbejde for staten, hvis dette strider imod dennes samvittighed.

Et barn kan fritages fra kristendomsundervisning, når forældre anmoder herom og selv tager vare på religionsundervisningen.

Question 24

Hvad er anderledes ved de økonomiske og sociale rettigheder?

Answer 24

En række positive krav, som lovgivningsmagten skal opfylde

Question 25

Beskriv grl. §74

Answer 25

• GRL § 74: ”Alle indskrænkninger i den fri og lige adgang til erhverv, som ikke er be-grundede i det almene vel, skal hæves ved lov.”
  o Betydning: Spiller ikke nogen praktisk betydning for lovgivningsmagtens ad-gang til at regulere adgangen til erhverv  det er lovgivningsmagten, der skal skønne over, hvilke indskrænkninger, der følger af det almene vel
• Bestemmelsen tog navnlig sigte på de begrænsninger, der gjaldt i medfør af lov i 1849 (ift. enevælde), men gælder også for senere lovgivning
• Det er dog op til at lovgivningsmagten at vurdere, hvilke begrænsninger, der er ”be-grundede i det almene vel”
  o Domstolene vil næppe tilsidesætte lovgivningsmagtens skøn – i hvert fald når denne er fastsat ud fra almindelige politiske vurderinger (der skal rigtig meget til)
  o Eksempel  U 1998.1664/2 H
   Advokater kunne fratages retten til at udøve advokatvirksomhed, hvis de havde betydelig gæld til det offentlige
   Det var ikke i strid med GRL § 74, at lovgivningen bestemte, at advoka-ter kunne fratages retten til at udøve advokatvirksomhed, hvis de hav-de betydelig gæld til det offentlige

Question 26

Diskussion s. 448

Question 27

Hvor kan det tænkes, at grl. §75, stk. 1 har betydning?

Answer 27

Der er ikke retligt grundlag herfor!

Ifm. ansættelse, hvis man har en, der allerede besidder et fuldtidsjob og en anden, der ikke har et arbejde.

Question 28

Læs dine noter om grl. §75, stk. 2 og quiz i det

Answer 28

S

Question 29

Skriv om gratis skole igen og læs