Den udøvende magt og selvstændig anordningsmyndighed Flashcards

1
Q

Hvem er indehaver af den udøvende magt?

A

Grl. §3, 2. pkt.: Regeringen af indehaver af den udøvende magt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Medfører bestemmelsen i grl. §3, 2. pkt. en begrænsning i lovgivningsmagtens kompetence?

A

Nej.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilke arbejdsopgaver er indeholdt i den udøvende magt?

A

På baggrund af lovgivningen træffer forvaltningen afgørelser i enkeltsager

Fastsætter generelle regler på baggrund af delegation fra lovgivningsmagten

Driftsopgaver/faktisk forvaltning

Opkrævning af skatter (økonomiske midler)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Nævn regeringsprærogativerne.

A

Grl. §14 (fastlæggelse af antallet af ministre og disses forretningsområder)

Grl. §19 (retten til at handle på rigets vegne i udenrigspolitiske spørgsmål)

Grl. §21 (retten til at fremsætte lovforslag)

Grl. §22 (retten til at stadfæste lovforslag

Grl. §23 (udstedelse af foreløbige love under ekstraordinære omstændigheder)

Grl. §24 (retten til at benåde og give amnesti)

Grl. §32, stk. 2 (retten til at udskrive folketingsvalg)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvorfor behandles regeringsprærogativerne ikke under et samlet fænomen?

A

Det eneste, der taler for dette er, at alle tillægger regeringen en kompetence, dog bedst mening at behandle dem hver for sig.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Har regeringsprærogativerne den virkning, at der ikke kan lovgives på de pågældende områder?

A

I praksis er det helt almindeligt, at en lov indeholder bestemmelser om, i hvilket ministerium den pågældende lov skal administreres

Da regeringen ved at stadfæste medvirker til at fastsætte sådanne lovbestemmelser, som regeringen typisk selv har fremsat lovforslag til, er disse ikke ugyldige, men prærogativerne har den virkning, at regeringen til enhver tid kan undlade at følge sådanne bestemmelser.

Dog: MAL §5, stk. 1: Meddele Folketinget, at man ikke agter at følge beslutningen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er en anordning?

A

Administrativt fastsatte regler, der er bindende for borgerne (ikke fastsat direkte ved lov).

Også kaldet bekendtgørelser.

Underskrives traditionelt af kongen, men i praksis oftest blot af en minister

Geografisk afgrænsede anordninger = vedtægter/reglementer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvor skal anordninger kundgøres, og efter hvilken hjemmel?

A

Lovtidendelovens §2: Love og anordninger skal kundgøres i Lovtidende.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Er der - fra et borgerligt synspunkt - forskel på, om en regel er fastsat ved lov eller anordning?

A

Nej.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvordan udstedes anordninger?

A

Anordninger udstedes normalt med hjemmel i lov, men andre hjemmelsgrundlag kan være retssædvaner eller anstaltsforhold. De fleste love indeholder bemyndigelsesbestemmelser.

Desuden tænkes at udstede anordninger med direkte hjemmel i grl. §3, 2. pkt. (selvstændig anordningsmyndighed).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er formålet med udstedelse af anordninger fremfor love?

A

Først og fremmest: Mindre besværligt, mere overskuelige lovtekster.

Dernæst begrænses lovgivningsmagtens behandling til overordnede regler for retstilstanden, mens fastlæggelse af enkeltregler overlades til forvaltningen.

Anordninger er betydeligt lettere at ændre end love.

Løbende tilpasning af gældende regler, efterhånden som der indhentes større konkret viden om disse områder, uden at en omstændig lovgivningsproces skal igangsættes

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er en anstalt?

A

Det offentlige driver en lang række institutioner inden for undervisning, børne- og ældreområdet, kulturlivet, sundhedsområdet, osv. Disse beregnes “anstalter”. De leverer en eller anden form for serviceydelse fra det offentlige til borgerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Kan der udstedes anstaltsanordninger uden udtrykkelig hjemmel?

A

Ja, det antages, at der kan udstedes anstaltsanordninger uden udtrykkelig hjemmel.

Begrundelse: Det er en forudsætning for, at anstalterne kan opfylde deres primære formål, at der kan fastsættes regler, der sikrer dette

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Beskriv Hundeven-sagen, U 1988.731. Hvad kan vi udlede af denne?

A

Østre Landsret godkendte et biblioteks ret til at fastlægge, at der ikke måtte medtages hunde på biblioteket

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Beskriv Bøn på AMU-centret-sagen, U 2001.83 H. Hvad kan vi udlede af denne?

A

Højesteret godkendte, at et AMU-center havde fastsat regler for, hvor kursusdeltagende måtte bede, og at overtrædelse af disse regler havde medført bortvisning fra centeret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Kan anstaltsbetragtninger indskrænke de grundlovsmæssige frihedsrettigheder?

A

Ja.

Eksempel: Straffuldbyrdelseslovens §55: Brevcensur for indsatte i fængsler på trods af grl. §77. Anstaltsbetragtninger havde uden lovregulering været tilstrækkelig hjemmel for censuren.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvilke betingelser skal opfyldes for, at anstaltsbetragtninger kan “udgøre hjemmel”?

A

Begrundelsen for at acceptere ulovbestemte anstaltsanordninger er hensynet til, at de pågældende institutioner kan opfylde deres formål. Indgrebene skal derfor kunne begrundes i anstalternes formål.
- Eksempel - Man kan ikke benytte sit eget tøj på hospitalet af hygiejnegrunde. Dette vil derimod ikke være acceptabelt på et universitet.

De indgreb, der gøres ift. borgerne, må ikke være mere vidtgående end nødvendigt ud fra anstaltens formål - proportionalitetsprincip. Der skal være et rimeligt forhold mellem indgrebets formål og de midler, der anvendes i forbindelse med indgrebet

18
Q

Kan en retssædvane udgøre hjemmel for udstedelse af anordninger?

A

Ja.

Hjemlen for anordninger kan godt være sædvaner.

Muligheden for at udstede anordninger med hjemmel i anstaltsbetragtninger er i sig selv en sædvane

19
Q

Kan en selvstændig anordningsmyndighed finde sted?

A

Meget taler for, at man fastholder, at der kan udstedes anordninger inden for det meget snævre område, der er afgrænset ovenfor, med direkte lovhjemmel i grundlovens §3, 2. pkt.

Det følger af legalitetsprincippet og det deri indeholdte hjemmelskrav, at der ikke kan udstedes regler, der griber ind i borgernes retsforhold uden hjemmel i lov (eller retskilder på tilsvarende niveau). Derudover indeholder legalitetsprincippet det formelle lovs princip, hvoraf det følger, at forhold, der en gang har været reguleret ved lov, også fremtidigt kun kan reguleres ved lov.

Grundloven giver i sig selv nogle sagsområder, der kun kan reguleres ved lov eller ifølge lov.

20
Q

Er den selvstændige anordningsmyndighed en enekompetence?

A

En eventuel selvstændig anordningsmyndighed er først og fremmest ikke en enekompetence for den udøvende magt, idet lovgivningsmagten til enhver tid kan vedtage lov på de givne områder, og lovgivningsmagten vil kunne indføre lov, der går forud for og erstatter eventuel lovgivning udstedt med direkte hjemmel i grl. §3, 2. pkt.

Konsekvens af den retlige trinfølge

21
Q

Kan du nævne et eksempel på en anordning, som er udstedt med direkte hjemmel i grl. §3, 2. pkt.?

A

Anordning om oprettelsen af Dansk Sprognævn

Ross løser dette ved at inkorporere en stiltiende lovhjemmel = forkert

I dag er Dansk Sprognævn lovreguleret.

22
Q

Hvad omhandler Bille Brahe-sagen, U 1960.317 H?

A

Man kunne ikke uden lovhjemmel påbyde en baron at indsætte bindestreg mellem de to dele af sit efternavn

”på det her område kunne der ikke bestå en sådan selvstændig anordningsmyndighed, der kunne gribe ind”

Der var tale om et indgreb i baronens retssikkerhed - krævede lovhjemmel, jf. legalitetsprincippet

Dommen og kommentarerne giver en vis støtte for, at en selvstændig anordningsmyndighed kan komme på tale, hvor der ikke gøres indgreb i borgernes rettigheder

Der skal ikke meget til, før en regulering betragtes som indgreb i borgernes retsforhold

23
Q

Hvad omhandler sagerne om flagbekendtgørelsen?

A

Højesteret tilsidesatte flagbekendtgørelsen under vurdering af manglende fyldestgørende hjemmel. Da der blev gjort indgreb i borgernes retssikkerhed, kunne denne ikke siges at være udsted med hjemmel i grl. §3, 2. pkt.

Læs mere i dine noter

24
Q

Kan en ulovlig anordning danne grundlag for ministeransvar?

A

Ja, da anordningspraksis også er omfattet af MAL.

25
Q

Hvad giver offentlighedsloven borgerne ret til?

A

Offentlighedsloven giver alle borgere ret til aktindsigt (med en række undtagelser) i forvaltningens arbejde

26
Q

Hvad omhandler dommen om Bagermesteren i Vejle, U 1914.343 H?

A

En bagermester blev frikendt for overtrædelse af en bekendtgørelse om et ugentligt fridøgn.

Begrundelse: Der var ikke indhentet samtykke før udstedelsen fra den berørte bagermesterforening, som det var påkrævet efter lov. Bekendtgørelsen måtte betragtes som ugyldig, og han blev derfor frikendt.

27
Q

Hvordan ophæves en anordning?

A

En anordning kan til enhver tid ophæves af den minister, der har fået lovbemyndigelsen til at udstede den pågældende anordning.

Hvis bemyndigelsesloven ophæves, bortfalder alle anordninger udstedt i medfør af loven, hvilket følger af legalitetsprincippet.

Hvis en ny lov afløser en gammel lov, vil det være mest korrekt og hensigtsmæssigt i selve lovteksten at tage stilling til, hvorvidt allerede eksisterende anordninger skal videreføres. Hvis dette ikke er gjort, antages det, at eksisterende anordninger lever videre, hvis den nye lov er en videreførelse.

Hvis en derogatorisk anordning har ophævet en hel lov, medfører anordningens ophævelse ikke, at den pågældende lov træder i kraft igen. Har anordningen blot ophæves enkelte bestemmelser, vil anordningens bortfald medføre, at de pågældende lovbestemmelser igen sættes i kraft.

28
Q

Hvad er gennemførelsesanordninger?

A

Gør ikke indgreb i borgernes retsforhold. Der kan kun fastsættes regler for den praktiske gennemførelse af en lov

Følger af grl. §22: Regeringen drager omsorg for lovens fuldbyrdelse.

29
Q

Hvad er fuldmagtsanordninger?

A

Fastlægger borgernes retsforhold ud over, hvad der fremgår af selve lovteksten.

Kræver bemyndigelse i loven.

30
Q

Nævn et eksempel på retspraksis vedr. anordninger med derogatorisk kraft.

A

U 1955.72 H, Første Knallert-dom

31
Q

Nævn et eksempel på retspraksis vedr. en anordning, der indeholder straffebestemmelser.

A

U 1977.872, Kaserne-dommen: Nogle medlemmer af Radikal Ungdom blev frifrundet for overtrædelse af politivedtægten efter uddeling af antimilitaristiske skrifter tæt på en kaserne. De blev frifundet, da der ikke var sikker nok hjemmel for pålæggelse af strafansvar.

32
Q

Beskriv Mælkeforsyningssagen, U 1941.1076 H

A

Handelsministeren havde benyttes en bemyndigelse til at træffe be-stemmelse om sikring af mælke- og flødeforsyningen til den billigste pris, hvorved slag heraf kun måtte ske i udvalgte butikker.

Det blev anført, at loven måtte være grundlovsstridig ift. grl. §3. Ved-kommende fik ikke medhold.

Anført af Drachmann, at dommen havde ”udpræget blanketagtig karak-ter” - det lå i yderkanten af det tilladte.

Skal ses i lyset af 2. verdenskrig.

33
Q

Beskriv Hastighedsbegrænsningssagen, U 1974.824

A

Handelsministeriet udstedte en bekendtgørelse, der fastsatte en generel hastighedsgrænse. Den bemyndigelse, der var påberåbt, var en lov, der gav mulighed for administrativt at fastsætte bestemmelser om anvendelse af landets varebeholdninger ifm. varemangel og udsigt dertil. Dette mente en sagsøger var utilstrækkelig hjemmel.

Landsretten accepterede bekendtgørelsens gyldighed, da formålet var at begrænse forbruget.

Heri ligger således en forudsætning om, at en bemyndigelse kun kan anvendes til at opfylde det eller de formål, som er indeholdt i bemyndigelsesloven.

34
Q

Beskriv Dambrugs-sagen, U 1998.1639 H.

A

Illustrerer, at forarbejderne til en lov inddrages, når der skal tages stilling til, hvor langt en bemyndigelse rækker.

Vedr. bekendtgørelse om ferskvandsdambrug. Jf. forarbejderne: “hvis der skulle fastsættes særlig indgribende foranstaltninger, ville ministeren fremsætte et lovforslag”

Højesteret accepterede dog bekendtgørelsens gyldighed, da der ikke var grundlag for at fastslå, at der var tale om særlig indgribende betydning.

35
Q

Beskriv Affaldsgebyr-sagen, U 2021.1421 H

A

Forarbejderne til Miljøbeskyttelsesloven spillede en væsentlig rolle.

36
Q

Beskriv Speedbåds-sagen, U 2009.2372 H

A

En politimyndighed havde udstedt et forbud mod planing (forenden løfter sig) med speedbåde. Forbuddet blev fastsat i et lokalt politireglement, som havde hjemmel i ordensbekendtgørelse.

Højesteret: Når en minister ved lov er tillagt kompetence til at fastsætte regler, må det i mangel af holdepunkter for andet anses for indeholdt i denne kompetence, at ministeren kan overlade regeludstedelsen til en underordnet myndighed.

37
Q

Gælder domstolsprøvelsen i grl. §63 også anordninger?

A

Grl. §63: Domstolene kan efterprøve ethvert spørgsmål om forvaltningens grænser –> omfatter også anordninger

Formel karakter (fx delegation, Speedbåd-sagen)

Høring (bagermester-sagen)

Indholdsmæssig karakter (mælkeforsyningssagen)

Fortolkning (hastighedsbegrænsningssagen, Dambrugssagen, Affaldsgebyrsagen)

38
Q

Kan lovgivningsmagten indsætte endelighedsbestemmelser for love?

A

Lovgivningsmagten kan fastsætte endelighedsbestemmelser, der skal afskære domstolene fra at efterprøve bestemte forvaltningsakter

39
Q

Kan lovgivningsmagten indsætte endelighedsbestemmelser ift. anordninger?

A

Overvejende opfattelse i pensum er, at det ikke er muligt at fastsætte endelighedsbestemmelser for anordninger

Ikke forsøgt endnu

Eksisterende retspraksis på endelighedsbestemmelser i love kan ikke anvendes analogt på anordninger - da der er tale om en sædvanemæssig fravigelse af en klar grundlovsbestemmelse (kan derfor ikke fortolkes udvidende)

40
Q

Hvad skal der ske, hvis en anordning mangler hjemmel eller er ugyldig?

A

Hvis den pågældende anordning mangler hjemmel eller på andet grundlag erklæres ugyldig - den tiltalte skal frifindes

41
Q
A