Magtadskillelsen Flashcards
Hvori findes princippet om magtadskillelsen?
Grl. §3: Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.
Hvem forbinder man ofte magtadskillelsens principper med?
Montesqiueu og John Locke
Hvad mente Montesqiueu?
Al magt i en stat bør aldrig samles hos en enkelt person eller et enkelt organ, da magtkoncentrationen har det med at udarte tyranni og true borgernes retssikkerhed
Magten til at lovgive skulle være adskilt fra magten til at håndhæve lovene
Den dømmende magt skulle holdes afskilt fra den udøvende magt, da dommeren ville kunne undertrykke, og selvsamme skulle holdes adskilt fra lovgivningsmagten, da magten over borgernes frihed ellers ville blive vilkårlig, da dommeren selv ville kunne bestemme lovens indhold
Hvad mente John Locke?
Lovgivningsmagten skal kun kunne udstede generelle regler og ikke vedtage singulær lovgivning (særligt med dømmende myndighed)
Reglerne skulle være offentliggjort, så de var kendt for borgerne.
Ved overtrædelse skal den pågældende dømmes ved en uafhængig domstol, som kun anvender loven.
Hvad er en retsstat?
En retsstat er karakteriseret ved, at lovene er offentliggjort og gælder generelt for borgerne, og når lovene anvendes over for borgerne, sker det ved organer, der er bundet af loven
Hvad er en natvægterstat?
Betegner en statstype, hvor staten kun varetager nogle minimale funktioner i samfundet som retsvæsen og opretholdelse af lov og orden
Beskriv grundtrækkene i grl. §3 om magtadskillelsen?
Grl. §3
o Den lovgivende magt - magten til at vedtage de regler, der skal gælde i samfundet - er henlagt til Folketinget og regeringen i forening.
o Regeringen har den udøvende magt, dvs. magten til at håndhæve lovene.
o Domstolene har den dømmende magt, dvs. magten til endeligt at afgøre, hvordan loven skal anvendes i konkrete tilfælde
Beskriv forfatningsorganernes indbyrdes samspil.
Samspil mellem Folketinget og regeringen
- Folketinget kan i kraft af parlamentarismen til enhver tid vedtage et mistillids-votum til regeringen og dermed tvinge regeringen til at gå af eller udskrive ny-valg, jf. grl. §15, stk. 2
- Folketingets sammensætning spiller en væsentlig rolle ifm. dannelsen af regeringen i kraft af refleksvirkning af grl. §15
- Regeringen kan til enhver tid opløse Folketinget ved at udskrive nyvalg, jf. grl. §32, stk. 2
- Folketinget har en række grundlovsbestemte kontrolfunktioner over for rege-ringen
Rigsretstiltale, jf. grl. §16
Ethvert medlem af Folketinget kan med Folketingets samtykke rejse forespørgsler til ministrene, som ministrene har pligt til at besvare, jf. grl. §53
Samspil mellem domstol og regeringen
o Grundloven forudsætter, at dommerne udnævnes ved kongelig resolution efter justitsministerens indstilling
Ikke i grundloven nogle regler, der sikrer, at dommerne ikke udnævnes på grundlag af politiske eller andre usaglige hensyn
Dog er der ved lov oprettet et Dommerudnævnelsesråd, som afgiver indstilling til justitsministeren justitsministerens rolle er derfor i dag stærkt begrænset
- Samspil ml. lovgivningsmagten og domstolene
o Lovgivende magt organiserer og giver bevillinger til domstolene (der kontrolle-rer lovenes grundlovsmæssighed)
o Domstolene efterprøver loves grundlovsmæssighed
Hvad er kongelig resolution?
En beslutning, formelt truffet af regenten, men reelt indstillet og bestemt af statsministeren om ministres antal og ressorter jfr. Grundlovens § 14.
Hvad er Procesbevillingsnævnet?
Procesbevillingsnævnet træffer afgørelser om meddelelse af anden- eller tredjeinstansbevilling og behandler klager over afslag på fri proces
Højesteret fastslog i U 1997.1062 H, at nævnet er et uafhængigt organ, der virker i nær tilknytning til domstolssystemet uden at være en del af dette eller den offentlige forvaltning
Hvad er domstolsstyrelsen?
Domstolsstyrelsen er ansvarlig for administration og udvikling af Danmarks Domstole og løser opgaver vedrørende it, uddannelse, jura, kommunikation, HR, ressourcestyring og bygningsadministration
Selvstændig statsinstitution, der ledes af en bestyrelse og en direktør
Hvad er tjenestemænd?
En tjenestemand er en person, der er ansat i enten staten eller kommunen og har ansættelsesvilkår, der er reguleret af Tjenestemandsloven
Beskriv Tvind-sagen, U 1999-841 H.
Højesteret tilsidesatte en lovbestemmelse som grundlovsstridig.
Lovgivningsmagten kunne ikke afskære syv navngivne Tvind-skoler fra at få økonomisk til-skud efter de samme regler, som gjaldt for andre tilsvarende skoler, da de her-ved udøvende dømmende magt gennem singulær lovgivning, hvilket er forbe-holdt domstolene.
Højesteret fastslog, at der reelt var tale om en endelig afgørelse af en konkret retstvist.
Beskriv Schimmelmann-sagen
En lensgreve Schimmelmann blev idømt fire års fængsel for landsforrædderi under den tyske besættelse. Derudover skulle han levere halvdelen af sin formue til statskassen.
Partiet synes, at den pågældende persons straf var for mild og fremsatte et lovforslag om, at den pågældendes straf skulle skærpes yderligere. Rent lovteknisk skulle dette foregå ved, at han skulle fratages sit danske statsborgerskab, hvorefter han ville falde ind under en særlig lov om konfiskation af tysk ejendom.
Her fandtes det af justitsministeren, at lovforslaget var grundlovsstridigt.
Hvordan kan den lovgivende magt overordnet karakteriseres?
Kompetencen til at udfærdige generelle retsregler
Hvordan kan den udøvende magt overordnet karakteriseres?
Kompetencen til at bringe reglerne til anvendelse ved konkrete beslutninger i enkelttilfælde
Hvordan kan den dømmende magt overordnet karakteriseres?
Kompetencen til at afgøre retstvister og pålægge straf.
Nævn væsentlige forfatningsretlige funktioner, der falder uden for sondringen mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt.
Budgetfastlæggelsen er i medfør af grl. §46 et lovgivningsanliggende, men der er ikke tale om en lov i traditionel forstand.
Varetagelsen af udenrigsanliggende er efter grl. §19 henlagt under regeringen, uden at der derfor er tale om udøvende magt i den overordnede forstand.
Er opdelingen af de forfatningsretlige organer på regering, Folketinget og domstolene udtømmende?
Nej.
Grundloven indeholder flere organer, der ikke passer præcist ind i grl. §3, 3. pkt.
–> Grl. §82 om kommunernes selvstyre
–> Grl. §55 om Folketingets Ombudsmand
Hvad er Folketingets Ombudsmand?
Ombudsmanden er valgt af Folketinget. Han skal bidrage til, at forvaltningen handler lovligt og følger god forvaltningsskik. På den måde beskytter han borgernes rettigheder i mødet med myndighederne.
Nævn eksempler på særlige organer, der ikke klart lader sig indplacere i tredelingen.
Procesbevillingsnævnet (træffer afgørelse om meddelelse af anden- og tredjeinstansbevilling og behandler klager over afslag på fri proces)
U 1997.1062 H: Højesteret fastslog, at Procesbevillingsnævnet er et uafhængigt organ, der virker i nær tilknytning til domstolssystemet uden at være en del af dette eller af den offentlige forvaltning.
Domstolsstyrelsen (varetager domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold)
–> dette er en selvstændig statsinstitution, der ledes af en bestyrelse og en direktør.
Virker begge i nær tilknytning til domstolene, men er ikke af den grund domstole i grundlovens forstand.
Er de forfatningsretlige funktioner fuldt ud sammenfaldende med opdelingen i organerne Folketinget, regering og domstole?
Nej.
- Generelle retsregler udfærdiges ikke alene af lovgivningsmagten. I meget vidt omfang udfærdiges disse i form af bekendtgørelser og anordninger af ministre eller administrative myndigheder.
- Konkrete beslutninger i enkelttilfælde træffes ikke alene af administrative myndigheder, men også af lovgivningsmagten i form af lovgivning med konkret indhold.
–> Eksempelvis kan en konkret ekspropriation finde sted direkte ved lov, jf. grl. §73. Dette var tilfældet i sagerne om de islandske håndskrifter.
–> Visse steder i grundloven giver denne selv anvisning på lovgivning med konkret indhold, fx grl. §10 of §11 om statens ydelser til kongen. Grundloven afskærer således ikke lovgivningsmagten fra at fastsætte lovbestemmelser med konkret indhold.
–> Grl. §3, 3. pkt. afskærer lovgivningsmagten fra at vedtage singulær lovgivning med dømmende magt. - Retstvister mellem borgerne imellem samt borgerne og det offentlige afgøres ikke alene af domstolene, men også af administrative organer i form af nævn. Disses afgørelser kan dog indbringes for domstolen, jf. grl. §63.
Giver lovgivningen mulighed for personsammenfald på tværs af den organisatoriske tredeling?
Ja.
- Næsten alle regeringens ministre er samtidig medlemmer af Folketinget. Grundloven forudsætter i grl. §40, 2. pkt., §30, stk. 1, §29, §14, 1. pkt., at der ikke er noget til hinder herfor.
- Tjenestemænd ansat i ministerierne kan ligeledes være medlemmer af Folketinget. Dette følger af grl. §30, stk. 2, hvorefter tjenestemænd, der vælges til Folketinget, ikke behøver regeringens tilladelse til at modtage valgret.
- Grundloven er ikke til hinder for, at dommere, der er ansat som tjenestemænd, er medlemmer af Folketinget, jf. grl. §30, stk. 1, jf. §29. Dette vil dog være uforeneligt med stillingen som dommer, hvor man skal være neutral og upartisk.
Tilstræber grundloven en fuldstændig eller konsekvent gennemførelse af magtadskillelsen?
Nej. Grl. §3 forudsætter ikke en konsekvent opdeling.
