Kundgørelse og ikrafttræden

Question 1

I hvilken bestemmelse fremgår det, at love skal kundgøres?

Og hvad betyder bestemmelsen?

Answer 1

Grl. §22, 2. pkt.: Kongen befaler lovens kundgørelse og drager omsorg for dens fuldbyrdelse

Denne bestemmelse pålægger således regeringen og dens ministre pligt til at sikre, at stadfæstede love kundgøres.

Question 2

Gælder kundgørelseskravet også for anordninger?

Answer 2

Gælder også anordninger (selvom der kun står love)

Formålsfortolkning/hensyn: Anordninger pålægger også borgerne pligter.

Behovet kan sågar siges at være særligt påkrævet ved anordninger, der ikke udfærdiges med samme offentligthed, som knytter sig til lovgivningsprocessen.

Question 3

Hvad er formålet med kundgørelsen?

Answer 3

Formål: Sikre, at borgerne får mulighed for at sætte sig ind i og indrette sig efter gældende ret.

Question 4

Hvordan skal love, anordninger, bekendtgørelser, osv. kundgøres?

Answer 4

Lovtidendelovens §2: Alle love, anordninger og bekendtgørelser skal indføres i Lovtidende

Question 5

Hvilke undtagelser til lovtidendelovens §2 findes der?

Answer 5

Lovtidendelovens §4 indeholder særlige regler for kundgørelse af anordninger, der kan udstedes af stedlige myndigheder.

Det kan desuden følge i medfør af loven, at anordningerne skal kundgøres på anden måde.

Anstaltsordninger udstedt uden udtrykkelig lovhjemmel antages, at kundgørelse sker på den måde, som fastsættes af vedkommendes forvaltningsmyndighed (anstaltsledelsen).

En lov kan foreskrive en anden kundgørelsesmåde end i Lovtidende.

Retsakter udstedt af EU kundgøres ikke i Lovtidende, men i Den Europæiske Unions Tidende (EU-Tidende)

Question 6

Hvad er en stedlig myndighed?

Answer 6

Stedlig kompetence er en betegnelse for, at en myndighed eller en domstol har kompetence til at behandle en sag inden for et bestemt geografisk område

Question 7

Hvordan udgives Lovtidende?

Answer 7

Tidligere trykt, i dag elektronisk

Question 8

Hvordan er Lovtidende opdelt?

Answer 8

Opdelt i tre afdelinger
- Lovtidende A (almindelige love og anordninger)
- Lovtidende B (finanslove, tillægsbevillingslove og nomeringslove)
- Lovtidende C (traktater)

Question 9

Hvornår kan det bl.a. være nødvendigt at ændre kundgørelsesmåden?

Answer 9

På tidspunkter, hvor udgivelse af Lovtidende ikke er muligt.
Eksempel, typogaf-strejken (midlertidig kundgørelse ved oplæsning i radioen)

Question 10

Kan man ændre kundgørelsesmåden?

Answer 10

Reglen (loven) om, alle love, anordninger bekendtgørelser skal indføres i Lovtidende, kan ændres ved lov (da det er bestemt ved lov)

Question 11

Hvordan kan man kundgøre ved systemnedbrud, osv.?

Answer 11

Justitsministeren kan fastsætte regler om, at love og anordninger omfattet af kundgørelseskravet i §2 ikke indføres i Lovtidende, når dette ikke er muligt og det er nødvendigt at kunne offentliggøre retsforskrifter, og at justitsministeren i den forbindelse fastsætter regler om, hvordan retsforskrifterne skal offentliggøres

Primært systemnedbrud (ikke muligt at kundgøre i Lovtidende)

Væsentlig del af befolkningen ikke har adgang til Lovtidende

Question 12

Nævn et eksempel på, at en lov foreskriver sin egen kundgørelsesmåde.

Answer 12

Lov om forlængelse af overenskomster mellem Falck og Specialarbejderforbundet i Danmark og Chaufførernes Fagforening i København af 1987 bestemte, at den skulle kundgøres ved oplæsning i radio og fjernsyn, da der ikke var tid til at få den kundgjort i Lovtidende.

Question 13

Hvad er det materielle ikrafttrædelsestidspunkt?

Answer 13

Betydning: En lov eller anordningsbestemmelse finder anvendelse på - knytter rets-virkninger til - forhold, der ligger efter det fastsatte ikrafttrædelsestidspunkt

Ikrafttrædelsestidspunktet = skæringspunktet for, om et forhold omfattes af den nye eller gamle regel

Question 14

Hvad er det formelle ikrafttrædelsestidspunkt?

Answer 14

Betydning: Myndighederne skal, fra det fastsatte ikrafttrædelsestidspunkt, håndhæve - og anvende - den pågældende lov eller anordning over for borgerne

Question 15

Nævn et eksempel på materiel og formel ikrafttrædelse

Answer 15

Materiel: En ændring af færdselsloven medfører en ny lavere maksimalhastighed på motorveje. Ændringsloven er fastsat til d. 1. november, hvorefter denne skal efterleves af trafikanterne.

Formel: Det tidspunkt, hvor politiet kan håndhæve ovenstående lavere maksimalhastighed (som er d. 1. november, men ikke tidligere)

Question 16

Hvad sker der, hvis ikke der er fastsat et ikrafttrædelsestidspunkt i loven?

Answer 16

Hvis en lov eller anordning ikke selv fastsætter sit ikrafttrædelsestidspunkt, så følger det af Lovtidendelovens §3, at loven eller anordningen træder i kraft ved begyndel-sen af det døgn, der følger efter det døgn, hvori den er indført i Lovtidende

Gælder også, hvis den efterfølgende dag er en lørdag eller helligdag

De fleste love fastsætter selv deres ikrafttrædelsestidspunkt
- Angiver dog sjældent tidspunkt  disse love og anordninger træder i kraft ved døgnets begyndelse på den angivne dato
- Hvis den angiver tidspunkt, er det det, der gælder

Question 17

Nævn “formkrav til LT’s kundgørelse af love.

Answer 17

• Det foretrækkes, at der i love og anordninger angives dato for ikrafttræden.
• Der tages højde for, at borgerne har tid til at indrette sig efter det.
• Love og anordninger angiver sjældent tidspunkt for ikrafttrædelse. Disse love og anordninger træder i kraft ved begyndelsen af det angivne døgn/den angivne dato.

Question 18

Hvad vil det sige, at love har tilbagevirkende kraft?

Answer 18

Loven træder i kraft før kundgørelsen (lovens ikrafttrædelsestidspunkt ligger før kundgørelsen)

Question 19

Hvad er problemet med tilbagevirkende kraft?

Answer 19

Borgerne kan bebyrdes med regler, som de ikke har haft mulighed for at kende indholdet af.

Question 20

Indeholder grl. et forbud mod tilbagevirkende kraft?

Answer 20

Nej (det gør den norske grundlov derimod).

Question 21

Hvad er materielt tilbagevirkende kraft?

Answer 21

En lov eller anordning knytter retsvirkninger til forhold, der ligger før lovens eller anordningens kundgørelse, dvs. at lovens materielle ikrafttrædelsestidspunk ligger forud for kundgørelsen

Question 22

Kan man indføre skærpende strafferegler med tilbagevirkende kraft?

Answer 22

Grl. er ikke til hinder for dette.

Eksempel: Straffelovstillæget efter ophøret af den tyske besættelse, hvor handlinger, der under besættelsen var strafbare, blev skærpet (endda med dødsstraf)

OBS! Danmarks folkeretlige forpligtelser (EMRK art. 7 - inkorporeret på lovsniveau, FN art. 15) og alm. straffelovgivning giver i dag forbud med skærpende strafferegler)

Disse er imidlertid på alm. lovsniveau og kan derfor fraviges af lovgivningsmagten, hvis de ønsker det

Question 23

Hvilke love er i høj grad blevet tillagt materielt tilbagevirkende kraft?

Answer 23

En del love om skatte- og afgiftsforhøjelser er blevet tillagt materiel tilbagevirkende kraft, således at de træder i kraft ved forslagets fremsættelse for at forhindre spekulationsprægede dispositioner, der kan modvirke formålet med loven.

Question 24

I hvilke tilfælde er der holdepunkter for at antage, at lovgivningsmagten har tilsigtet tilbagevirkende kraft? Og omvendt?

Answer 24

Hvis ikrafttrædelsestidspunktet ligger samtidig med eller før fremsættelsen af lovforslaget, er det tydeligt, at det har været hensigten at give loven tilbagevirkende kraft. Ligger ikrafttrædelsestidspunktet derimod mellem fremsættelsen og vedtagelsen, må der være en formodning for, at lovgivningsprocessen har trukket ud, og at man ikke har tilsigtet at give loven tilbagevirkende kraft.

Fremgår det ikke udtrykkeligt af loven, at ikrafttrædelsestidspunktet ligger før kundgørelsen, eller at der kan udstedes en anordning med tilbagevirkende kraft, må det antages, at tilbagevirkende kraft ikke er tilsigtet.

Question 25

Hvor i grundloven kan der findes en vis beskyttelse mod love med tilbagevirkende kraft?

Answer 25

En vis beskyttelse kan findes i GRL § 73. Således kan en lov pga. dens tilbagevirkende kraft gribe så intensivt ind i borgers rettighed, at der foreligger ekspropriation, hvor-ved borgeren har ret til erstatning. Dette medvirker ikke, at loven ikke kan have tilbagevirkende kraft, blot at den ramte har krav på fuld erstatning.

Question 26

Hvad er uægte tilbagevirkende kraft?

Answer 26

En lov eller anordning, der først træder i kraft efter kundgørelsen, men som griber ind i et løbende forhold, kan siges at have uægte tilbagevirkende kraft, idet borgeren ikke oplever at have haft mulighed for at indrette sig efter de nye regel. Hensynet til, at borgerne kan indrette sig efter hidtil gældende ret taler for, at man fastsætter overgangsregler, også ift. allerede gennemførte dispositioner.

Question 27

Nævn et eksempel på uægte materiel tilbagevirkende kraft.

Answer 27

Hvis nye skærpede miljøkrav til en bestemt type virksomheder, indebærer, at virksomheder må gennemføre bygningsmæssige forandringer for at kunne fortsætte pågældende erhvervsaktivitet

Question 28

Findes der i grl. en begrænsning i lovgivningsmagtens adgang til at anvende uægte tilbagevirkende kraft?

Answer 28

Grl. §73: En indgriben i forhold til allerede foretagne dispositioner kan efter omstændighederne indebære ekspropriation, der berettiger borgerne til kompensation

Question 29

Er der tale om uægte tilbagevirkende kraft, når der indføres skærpet straf for gentagelsestilfælde, der omfatter fortilfælde før lovens kundgørelse?

Answer 29

Nej, da gerningsmanden kunne havde undladt at begå gentagelsestilfældet/gentagelsesforholdet. Vedkommende kunne således have taget højde for situationen ved at undlade at begå gentagelsesforholdet.

Question 30

Kan strafskærpelse ift. en tidligere begået strafbar handling betegnes som tilbagevirkende kraft?

Answer 30

Nej, det må kunne forventes. U 2010.119 H (Ægtefællerabat-sagen): Om skærpelse af straffen for ægtefælledrab fra som udgangspunkt 10 år til som udgangspunkt 12 år.

Question 31

Hvad er formel tilbagevirkende kraft?

Answer 31

Myndigheden håndhæver en lov eller anordning over for borgerne, før loven eller anordningen er kundgjort.

Question 32

Er grundloven til hinder for formel tilbagevirkende kraft?

Answer 32

Givet anledning til diskussion. Alf Ross: Det er naturligt at forstå af grl. §22, at kundgørelse er en betingelse for, at en lov kan afføde retsvirkninger og tages i anvendelse af myndighederne. En håndhævelse af ikke-kundgjort lov er derfor grundlovsstridigt Poul Andersen: Grl. §22 udelukker ikke lovens anvendelse før kundgørelse. Indeholder kun et påbud om, at love skal bekendtgøres, og når grundloven ikke udelukker materiel tilbagevirkende kraft, bliver det uden væsentlig betydning for borgernes retssikkerhed, om også den formelle ikrafttræden sættes til et tidspunkt, der ligger før kundgørelsen. Det kræver dog klare holdepunkter i den pågældende lov. Det antages, at grundloven forudsætter, at håndhævelse af lovforskrift først kan komme på tale, når lovforslaget er stadfæstet (og anordning først, når den er udstedt) - Før eksisterer der slet ikke et af grundloven anerkendt retsgrundlag, som kan danne grundlag for håndhævelse Ydermere er det nærliggende at antage, at kundgørelseskravet er til hinder for, at en ikke kundgjort lov, som borgeren ikke på anden måde er blevet bekendt med, håndhæves.

Question 33

Hvad omhandler Tøbrudssagen, U 1958.955 ?

Answer 33

D. 5. marts påbegyndte man transport af en tung tromle. En anordning angav at træde i kraft d. 5. marts kl. 6, men blev først trykt i Lovtidende d. 7. marts. Bekendtgørelsen var d. 3. marts blevet læst op radioen, hvilket dog ikke kunne træde i stedet for den sædvanlige kundgørelsesmåde. Politiet havde hjemmel til at gennemføre en standsning af en lastbil d. 5. marts kl. 14. Der er uklart, i hvor vidt omfang dette var udtryk for rettens accept af formel tilbagevirkende kraft, fremfor at politiet i forvejen havde hjemmel til gennemføre standsningen.

Question 34

Hvad er forberedelseshandlinger? Og er grl. til hinder herfor?

Answer 34

Grl. §22 er ikke til hinder for, at forvaltningen forbereder anvendelse af ny lovgivning. Forvaltningen kan gennemføre handlinger, der er nødvendige af hensyn til forberedelsen af anvendelsen af ny lovgivning

Question 35

Kan en lovs materielle ikrafttræden godt ligge før lovens formelle ikrafttræden (materiel tilbagevirkende kraft)?

Answer 35

Ja

Question 36

Hvad omhandlede Hilda-sagen, U 1923.995 H?

Answer 36

Det fremgik af en lov, at et fartøj under visse omstændigheder med visse mængder ikke-afgiftsberigtiget spiritus ombord skulle anses som et forsøg på indsmugling. Loven var kundgjort i Lovtidende samme dag, som ejeren af kutteren Hilda var ude at sejle. Han havde derfor ikke haft mulighed for læse loven, men Højesteret fandt, at den stadig kunne anvendes på forholde

Question 37

Hvad omhandlede Dykand-sagen, U 1948.294?

Answer 37

En jæger var tiltalt for at have skudt dykænder d. 11. februar i strid med en bekendtgørelse kundgjort d. 12. februar, der angav at træde i kraft straks. Jægeren erkendte at have været bekendt med forbuddet, og at han endda havde advaret andre mod at skyde ænder omfattet af forbuddet. Til trods herfor blev han frifundet af Østre Landsret, der angav, at han ikke kunne drages til strafferetligt ansvar for jagt foretaget før bekendtgørelsens kundgørelse

Question 38

Er lovgivningsmagten afskåret fra at bestemme, at der kan lægges vægt på individuelt kendskab til en lov eller anordning, der angiver at være trådt i kraft, men som endnu ikke er kundgjort/offentliggjort?

Answer 38

Nej. Har borgeren fuld information om den pågældende forskrift, er retsbeskyttelseshensynene efter grl. §22 iagttaget.

Question 39

Udelukker grl. §22, at en lov eller anordning kan knytte retsvirkning til forhold, som ligger før dens kundgørelse?

Answer 39

Nej, tilbagevirkende kraft.

Question 40

Indeholder grundloven bestemmelser om kundgørelsesmetoden?

Answer 40

Nej, men det må antages at være bedst stemmende med kundgørelseskravet i grundloven, at den almindelige kundgørelsesmåde tilrettelægges således, at borgerne enkelt og uden væsentlige omkostninger kan gøre sig bekendt med love og anordninger.

Question 41

Udelukker grl. §22, at en lov eller anordning kan tillægges tilbagevirkende kraft?

Answer 41

Nej, heller ikke selvom der er tale om mere bebyrdende regler.

Question 42

Hvad har informations- og indrettelseshensyn medført?

Answer 42

Bebyrdende love bør ikke have tilbagevirkende kraft, medmindre tungtvejende hensyn gør det nødvendigt. Der kræves klare holdepunkter for at antage, at lovgivningsmagten har tilsigtet tilbagevirkende kraft.

Question 43

Nævn et eksempel på uægte tilbagevirkende kraft.

Answer 43

Indførelse af skærpede miljøkrav til en bestemt type virksomhed, der indebærer, at virksomheden må gennemføre bygningsmæssige forandringer for at kunne fortsætte den pågældende erhvervsaktivitet.

Question 44

Medfører en borgers ukendskab til en kundgjort lov, at denne ikke har virkning for borgeren?

Answer 44

Nej, jf. Hilda-sagen.

Question 45

Kan en borgers særkendskab til en ikke-kundgjort lov danne grundlag for håndhævelse over for borgeren?

Answer 45

Nej, jf. Dykand-sagen