Regeringen

Question 1

Hvorfor indførte man MAL §5, stk. 2?

Answer 1

I kølvandet på sagen om Grønlandskibets forlis, hvor 95 mennesker druknede.

Grønlandsministeren havde misinformeret tinget om, hvor farligt det var at sejle ved Grønland om vinteren.

Question 2

Stilles der lige så strenge krav ift. ministeransvar til en nyudnævnt minister som en erfaren?

Answer 2

Nej

Question 3

Ift. hvilken rigsretssag er MAL §4 særligt relevant?

Answer 3

Den første rigsretssag

Fire tiltalte ministre blev frifundet, fordi de ikke havde kontrasigneret. jf. grl. §14, 3. pkt. og derfor ikke kunne holdes ansvarlige.

Dette har man i dag gjort op med i MAL §4.

Answer 4

• En fagminister, der har fået kendskab til en anden fagministers embedsmisbrug er forpligtet til at underrette regeringschefen,

Question 5

Kan statsretlige erstatningsansvar behandles ved alm. domstole?

Answer 5

• Peter Germer mener (forkert): Statstretligt erstatningskrav, der ikke har forfatningsretlig eller politisk betydning, kan anlægges ved alm. domstole
• Pensum er ikke enig med Germer: Statens erstatningsansvar mod en minister som har forbindelse med hans embedsførelse, skal pådømmes ved Rigsretten

Question 6

Hvem kan rejse rigsretstiltale?

Answer 6

Grl. §16 og §60: Regeringen eller folketinget

I praksis: Folketinget

Question 7

Kan rigsretstiltale også ske mod afgåede ministre?

Answer 7

Ja (fx Ørsted)

Alle senere sager = forhenværende ministre, jf. mistillidsvotum

Question 8

Er rigsretten enekompetent?

Answer 8

Ja, jf. grl. §16 og §60

Dog: Germer og Ross mener, at de alm. domstole godt kan anvendes, hvis sagen ikke frembyder forfatningsretlige eller politiske aspekter, og såfremt Folketinget giver samtykke dertil.

Der kan ikke findes støtte for deres påstand i hverken forarbejder eller noget.

Question 9

Beskriv Gunnar-Larsen sagen U 1946.902 U ift. rigsrettens enekompetence

Answer 9

Gunnar Larsen havde under den tyske besættelse været minister. Han blev tiltalt af anklagemyndigheden for en række handlinger under besættelsen.

Højesteret afviste sagen, da det var i hans egenskab af at være minister - konklusion: Rigsretten er enekompetent

Viser, at enekompetencen strækker sig ud i periferien for, hvad der kan beskrives som ”embedsførelse” - fortolkes bredt

Det er jo vanskeligt at tænke, at den private økonomiske støtte, som han ydede til besættelsesorganisationer, som ikke faldt under hans ministerområde, blev begået i hans embede. Det var sket som led i politisk aspekt.

Konklusion: Rigsretten må anses for enekompetent til pådømme straffesager mod ministrene for deres embedsførelse.