Lovgivningsprocessen Flashcards
Hvilke fire stadier er der i lovgivningsprocessen?
Fremsættelse af lovforslag
Forslagenes behandling i Folketinget
Stadfæstelse af de vedtagne forslag
Kundgørelse af loven
Hvem er indehaver af den lovgivende magt?
Grl. §3, 1. pkt.: Den lovgivende magt er hos Folketinget og kongen (regeringen) i for-ening
Hvad er private lovforslag?
Lovforslag fremsat af menige folketingsmedlemmer
Er Folketinget forpligtet til at behandle lovforslag fra private borgere?
Indsamling af 50.000 underskrifter til borgerforslag medfører, at lovforslaget skal fremsættes og behandles i Folketinget som et beslutningsforslag.
Dette er ikke en ret, som er givet ved grl.
Kan Folketinget pålægge regeringen at fremsætte lovforslag om et bestemt emne?
Regeringens ret til at fremsætte et lovforslag er et regeringsprærogativ, hvorfor det ikke kan begrænses gennem lov eller folketingsbeslutninger.
Det gøres ofte i praksis, men er ikke retligt bindende for regeringen.
Jf. MAL §5 skal regeringen dog orientere Folketinget, hvis ikke de agter at følge Folketingets vedtagelser.
Hvem kan fremsætte lovforslag?
Grl. §21: Kongen (regeringen) - regeringsprærogativ
- Primær
Grl. §41, stk. 1. Ethvert medlem af Folketinget.
På hvilket område begrænses regeringens ret til at fremsætte lovforslag?
Det fremgår af grl. §45, stk. 1, at regeringen er forpligtet til at fremsætte forslag til en finanslov
Hvori findes de nærmere regler om fremsættelse af lovforslag?
Nærmere regler findes i Folketingets forretningsorden §10
Hvilke krav er der til lovforslag?
Nærmere regler findes i Folketingets forretningsorden §10. Hvis ikke formkravene er opfyldt, afvises forslaget af Folketingets formand
- Lovforslag skal være affattet i lovsform (inddelt i paragraffer, normal dansk praksis)
- Titlen skal angive emnet for lovens indhold
- Skal fremgå af titlen, om forslaget ændrer eller ophæver allerede eksisterende lov
- Fremsættes normalt skriftligt (kan også mundtligt) - undtagelse: Finanslovsforslaget kan kun fremsættes ved Folketingsmøde
Er lovforslag, der er fremsat, bindende?
Jf. FFO §22, stk. 1
Den, der fremsætter lovforslaget, kan på ethvert tidspunkt trække dette tilbage under Folketingets behandling
Ønsker andre ministre, at det skal opretholdes, kan forslaget overtages af disse umiddelbart efter, jf. Folketingets forretningsorden §22, stk. 1
Hvad følger af grl. §41, stk. 2 (om behandling af lovforslag i Folketinget)?
Lovforslag skal behandles tre gange i Folketinget, før de kan vedtages.
Dette er grl.’s eneste regel på dette område.
Hvor findes nærmere regler om behandling af lovforslag i Folketinget?
Yderligere findes i Folketingets forretningsorden §§11-13.
Hvornår kan behandling af lovforslag tidligst finde sted?
FFO §11, stk. 1: Tidligst to dage efter lovforslagets fremsættelse.
Hvordan foregår 1. behandlingen af lovforslagene?
FFO §11, stk. 1: Tidligst to dage efter lovforslagets fremsættelse.
Lovforslaget drøftes principielt, uden at man kommer ind på forslagets enkeltheder, og der kan ikke stilles ændringsforslag til lovforslaget
Det afgøres, om lovforslaget skal overgå direkte til 2. behandling, eller om forslaget skal behandles i et af Folketingets udvalg, jf. Folketingets forretningsorden §11, stk. 2
I praksis sendes alle lovforslag til udvalgsbehandling i et stående Folketingsudvalg
Beskriv udvalgsbehandlingen.
De egentlige politiske forhandlinger om lovforslagets indhold
Ændringsforslag fremsættes
Udvalget afgiver en betænkning til Folketinget, jf. Folketingets forretningsorden §8a, stk. 2
Hvornår kan 2. behandling tidligst finde sted?
Lovforslaget kan tidligst 2. behandles 2 dage efter, at betænkningen er offentliggjort (jf. §8a, stk. 2) eller 2 dage efter 1. behandling (jf. §12, stk. 1)
Hvordan foregår 2. behandlingen?
Lovforslaget kan tidligst 2. behandles 2 dage efter, at betænkningen er offentliggjort (jf. §8a, stk. 2) eller 2 dage efter 1. behandling (jf. §12, stk. 1)
Alle dele af lovforslaget kan drøftes, herunder også stillede ændringsforslag
Der stemmes afslutningsvist om de stillede ændringsforslag
Lovforslaget kan gå til fornyet udvalgsbehandling inden 3. behandling.
Hvornår kan den fornyede udvalgsbehandling eller 3. behandling finde sted?
Lovforslaget kan få til fornyet udvalgsbehandling inden 3. behandling, som ikke må finde sted før 30 dage efter fremsættelsen og 2 dage efter afslutningen af 2. behand-ling, jf. Folketingets forretningsorden §8a, stk. 2 og §13, stk. 1
Hvordan foregår 3. behandlingen?
Lovforslaget kan få til fornyet udvalgsbehandling inden 3. behandling, som ikke må finde sted før 30 dage efter fremsættelsen og 2 dage efter afslutningen af 2. behand-ling, jf. Folketingets forretningsorden §8a, stk. 2 og §13, stk. 1
De nye ændringsforslag drøftes, og der stemmes om disse, jf. ff §13, stk. 3
Det samlede lovforslag drøftes, og der stemmes om det (med ændringsforslagene)
Grl. §50 (quorumreglen): Mindst halvdelen af Folketingets medlemmer skal deltage i afstemningen, for at denne er gyldig (medregnet medlemmer, som tilkendegiver, at de hverken stemmer for eller imod)
Hvad udtrykker quorumreglen i grl. §50?
Mindst halvdelen af Folketingets medlemmer skal deltage i afstemningen, for at denne er gyldig (medregnet medlemmer, som tilkendegiver, at de hverken stemmer for eller imod)
Kan tidsfristerne ifm. behandlingerne fraviges?
De kan fraviges i medfør af FFO §42, hvis 3/4 af medlemmerne, der deltager i afstemningen, går ind for det.
Hvad følger af identitetsproblemet?
I hvor høj grad det er muligt at ændre et lovforslags indhold uden, at det kommer i konflikt med grl.’s krav om tre behandlinger
Lovforslagets emneområde og overordnede formål skal fastholdes
Hvem kan afvise et lovforslag som følge af identitetsproblemet?
Det er i første omgang Folketingets formand, der skal vurdere, om ændringsforslag overskrider identitetsgrænsen, jf. FFO §16, stk. 3.
Både formanden og medlemmer kan stille forslag om afvisning. Folketinget afgør herefter afvisningsspørgsmålet.
Også regeringen har i forbindelse med stadfæstelse af loven mulighed for at vurdere, om kravet om tre behandlinger er overholdt (da de bare kan lade være at stadfæste)
Kan i sidste ende indbringes for domstolene til endelig afgørelse i forbindelse med prøvelse af en lovs grundlovsmæssighed, jf. retssædvane på grundlovsniveau.
Hvad kunne et eksempel på identitetsproblemet være?
Forslag om lukning af seminarier i folketingsåret.
I det oprindelige lovforslag var det foreslået at nedlægge seks konkrete seminarier. Efter behandlingerne blev kun tre af de foreslåede nedlagt samt yderligere tre andre nedlagt. Dette var ikke i strid med identitetskravet, da emneområdet og formålet (besparelser og administrative forenklinger) var opretholdt.
Hvad sker der med lovforslag, der ikke er endeligt vedtaget inden udgangen af folketingsåret?
De bortfalder, jf. grl. §41, stk. 4
Vil man fortsat arbejde for forslagets vedtagelse, skal lovgivningsproceduren påbegyndes på ny.
Hvad indebærer stadfæstelsen, jf. grl. §22, 1. pkt.?
Grl. §22, 1. pkt.: Et af Folketinget vedtaget lovforslag får lovskraft, når det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse, stadfæstes af kongen (regeringen)
Først når stadfæstelsen har fundet sted, bliver et lovforslag til lov.
Kan man fortryde et vedtaget lovforslag?
Hvis et flertal i Folketinget fortryder vedtagelsen af lovforslaget, kan regeringen bare undlade at stadfæste, så bortfalder forslaget efter 30 dage
Er regeringen pålagt at stadfæste et vedtaget lovforslag?
Stadfæstelsen er et regeringsprærogativ, og regeringen har derfor ikke pligt til at stadfæste et vedtaget lovforslag.
- Dog pligt til at orientere Folketinget, hvis ikke den ønsker at stadfæste et vedtaget lovforslag, jf. MAL §5, stk. 1
- I praksis dog altid stadfæstelse (da evt. mistillidsvotum efter grl. §15)
Kan loven anvendes ift. borgerne lige efter stadfæstelse?
Grl. §22, 2. pkt.: Kundgørelse af et stadfæstet lovforslag er normalt en betingelse for, at loven kan træde i kraft ift. borgerne.
Retsvirkningen af stadfæstelsen er således, at den er gældende inden for statsforvaltningen, men ikke over for borgerne.
Hvilke retsvirkninger følger med stadfæstelsen? Og kan du nævne et eksempel på den praktiske betydning af stadfæstelsen?
Loven er fra stadfæstelsestidspunktet gældende inden for statsforvaltningen.
Eksempel: Finanslovens bemyndigelser til at afholde udgifter kan anvendes fra stadfæstelsestidspunktet, selv om loven endnu ikke er kundgjort.
Hvor i grundloven findes mindretalsgarantierne?
Grl. §20 (overladelse af suverænitet) - kræver folkeafstemning, hvis et lovforslag herom ikke opnår 5/6 flertal i Folketinget
Grl. §29, stk. 2 (ændringer i valgretten) - kræver folkeafstemning som en del af lovgivningsproceduren
Grl. §73, stk. 2 (ekspropriationslove)
Grl. §88 (vedtagelser af eller ændringer i grundloven) - kræver folkeafstemning som en del af lovgivningsproceduren
Grundloven indeholder yderligere to andre mindretalsgarantier, hvorefter et mindretal i Folketinget kan kræve fravigelse af den normale lovgivningsprocedure (grl. §41, stk. 3 og grl. §42)
Hvad er blandede lovforslag? Og hvornår er de omfattet af mindretalsgarantien om udsættelse af 3. behandling, jf. grl. §43, stk. 1?
Definition: Når et lovforslag indeholder bestemmelser, der er omfattet af undtagelserne, og samtidig indeholder bestemmelser, der ikke er omfattet af undtagelserne
Blandede lovforslag er kun undtaget fra §41, stk. 3, hvis de i alt væsentligt er omfattet af undtagelseskategorierne
I hvilke tilfælde gælder mindretalsgarantien om udsættelse af 3. behandling, jf. grl. §43, stk. 1, ikke?
Udsættelse kan ikke finde sted for så vidt angår finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statslånslove, love om meddelelse af indfødsret (omhandler enkeltpersoner, der ikke skal indgå i offentlig debat), love om ekspropriation, love om indirekte skatter samt i påtrængende tilfælde forslag til love, hvis ikrafttræden ikke kan udsættes af hensyn til lovens formål (primært økonomiske lovforslag)
Muligheden for udsættelse gælder ikke i påtrængende tilfælde - hvis lovens ikrafttræden ikke kan udsættes af hensyn til lovens formål
I første omgang er det Folketingets formand, der tager stilling til, om der er tale om et påtrængende tilfælde
Kan i sidste ende afgøres af domstolene (dog tilbageholdende med at underkende formandens vurdering på grund af den vage bestemmelse)
Hvorfor er ekspropriationslove ikke omfattet af mindretalsgarantien ekspropriationslove?
Fordi de allerede er omfattet af mindretalsgarantien i grl. §73, stk. 2 om følgende.
“Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedtaget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til folketinget har fundet sted, og forslaget påny er vedtaget af det derefter sammentrædende folketing.”
Hvorfor er indfødsretslove ikke omfattet af mindretalsgarantien?
Omhandler konkrete enkeltpersoners forhold, som man ikke har ønsket skulle blive genstand for offentlig debat.
Nævn et eksempel på et påtrængende tilfælde, hvor mindretalsgarantien i grl. §43, stk. 1 ikke finder anvendelse.
Hvis en lov skal forlænge en overenskomst på arbejdsmarkedet for at afværge en truende strekje.
Hvad omhandler mindretalsgarantien i grl. §42?
Grl. §42, stk. 1: Når et lovforslag er vedtaget af Folketinget, kan en tredjedel af Folketingets medlemmer inden for en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse over for formanden begære folkeafstemning om lovforslaget
Undtagelser følger af grl. §42, stk. 6 og 7
Hvilke undtagelser er givet ved grl. §42, stk. 6?
Primært økonomisk karakter
Vedrørende skatter
Opfyldelse af traktatmæssige forpligtelser
Kongehusets forhold (jf. §§8-11)
Ift. mindretalsgarantien i grl. §42, stk. 1: I hvilke tilfælde kan man stadfæste straks efter vedtagelsen?
Undtagelser, grl. §42, stk. 7: I særdeles påtrængende tilfælde, er det muligt at stadfæste straks efter vedtagelsen, hvis lovforslaget indeholder en bestemmelse herom
Loven er gældende, indtil den eventuelt er blevet forkastet ved folkeafstemning
I dette tilfælde skal statsministeren senest 14 dage efter folkeafstemningen kundgøre resultat af folkeafstemningen, hvorefter loven bortfalder fra kundgø-relsesdagen
Loven er gældende i perioden fra dens kundgørelse og frem til kundgørelsen af resultatet af folkeafstemningen, og lovens regler skal anvendes ift. kendsgerninger, der er indtruffet i denne periode
Er blandede lovforslag omfattet af grl. §42 (om folkeafstemning af vedtagne lovforslag)?
Og hvilke løsninger kan man anvende i praksis?
Blandede lovforslag, hvis hovedindhold kan undergives folkeafstemning, er omfattet af mindretalsgarantien.
En praktisk løsning:
Grl. §42, stk. 3: Folketingsflertal beslutter inden for fem hverdage, at lovforslaget skal bortfalde
- Det oprindelige lovforslag opdeles i to lovforslag
- De dele af forslaget, der er omfattet af undtagelsesbestemmelserne, udskilles til et selvstændigt lovforslag
- De andre sendes til folkeafstemning
Hvordan foregår folkeafstemningen efter grl. §42?
Bindende negativ folkeafstemning, jf. grl. §42, stk. 5
For at forkaste lovforslaget, skal et flertal af de deltagende vælgere stemme nej til forslaget, og dette flertal skal endvidere udgøre mindst 30 procent af samtlige stemme-berettigede vælgere
Kan Folketinget lade lovforslaget bortfalde efter begræring af folkeafstemning?
Grl. §42, stk. 3. Når der er begæret folkeafstemning om et lovforslag, kan folketinget indenfor en frist af fem søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse beslutte, at forslaget skal bortfalde
Hvornår skal folkeafstemning senest være afholdt?
Grl. §42, stk. 4: Folkeafstemning skal afholdes tidligst 12 og senest 18 hverdage efter, at statsministeren har bekendtgjort, at der skal afholdes folkeafstemning om lovforslaget
Hvordan afgøres tvivlsspørgsmålet ift., om en bestemmelse er omfattet af undtagelserne?
Ved tvivl om, hvorvidt et lovforslag er omfattet af undtagelsesbestemmelserne
- Statsministeren skal tage stilling til, om begæring af folkeafstemning skal imødekommes, eller om vedkomende vil stadfæste lovforslaget, jf. grl. §42, stk. 4
- Mindretallet kan indbringe sagen for domstolene
- Hvis domstolene vurderer, at en begæring om folkeafstemning uretmæssigt er blevet afvist, vil dette medføre, at den pågældende lov bliver ugyldig (jf. Første Håndskriftssag)
Har mindretalsbeskyttelsen i grl. §42 været anvendt?
Kun været anvendt i ét tilfælde.
Et lovkompleks om fire jordlove blev forkastet af vælgerne af et nej-flertal.
Kan der afholdes bindende folkeafstemninger ud over de tilfælde, som er reguleret i grundloven?
Folkeafstemningen vil ikke være bindende, men vejledende.
Undtagelserne i grl. §42, stk. 6 er ikke gældende ved vejledende folkeafstemninger.
Usandsynligt, at Folketinget ikke vil følge resultatet af en vejledende folkeafstemning.
–> Danmarks tilslutning til EF-pakken: Et flertal af Folketinget var imod tilslutning. Blev underlagt vejledende folkeafstemning, hvor borgerne stemte ja. Tilslutningen blev derfor vedtaget af et flertal i Folketinget.
I hvilken bestemmelse fastlægges lovgivningskompetencen?
Grl. §3, 1. pkt.: Den lovgivende magt er hos Folketinget og kongen i forening.
Har “kongen” personlige kompetencer?
Nej. Kongen skal forstås som regeringen, da kongen er ansvarsfri.
Hvor i grundloven fremgår det, hvem der kan fremsætte lovforslag?
Grl. §21: Regeringen
Grl. §41, stk. 1: Lovforslag kan fremsættes af folketingsmedlemmer
Hvad skal regeringen huske, hvis de ikke agter at følge en folketingsbeslutning om fremsættelse af et lovforslag?
I medfør af MAL §5 skal regeringen orientere Folketinget derom.
På hvilket område er regeringens kompetence til at fremsætte lovforslag ikke fri?
Grl. §45, stk. 1 medfører, at regeringen er forpligtet til at fremsætte forslag til en finanslov, og af grl. §45, stk. 2 om midlertidig bevillingslov.
Kan den, der fremsætte et lovforslag trække dette tilbage?
Det følger af Folketingets Forretningsorden §22, stk. 1, at forslagsstillere til enhver tid kan trække dette tilbage, men ønsker andre, at forslaget skal opretholdes, kan det overtages af disse umiddelbart efter tilbagekaldelsen.
Hvor findes grundlovens to andre mindretalsgarantier?
Grl. §41, stk. 3 samt grl. §42.
Hvad følger af grl. §41, stk. 3?
To femtedele af Folketingets medlemmer kan begære, at tredjebehandling tidligst kan finde sted 12 hverdage efter forslagets vedtagelse ved anden behandling.
Undtagelse: Finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, indfødsret, ekspropriation, skatter, påtrængende love, osv.
Hvad er formålet med grl. §43, stk. 1?
At give mulighed for en mere grundig behandling af lovforslagene og skabe offentlig debat om kontroversielle lovforslag og dermed påvirke lovforslagets udformning.
Hvorfor gælder grl. §41, stk. 3 ikke ekspropriationslove?
De er undergivet en særlig mindretalsbeskyttelse i grl. §71, stk. 2.
Hvorfor er indfødsretslovene undtaget fra grl. §41, stk. 3?
Vedrører konkrete enkeltpersoners forhold, som ikke skal blive genstand for offentlig debat.
Hvem tager stilling til, om der foreligger et påtrængende tilfælde?
I første omgang: Folketingets formand.
I sidste ende: Domstolene. Pga. den vage formulering, må det forventes, at domstolene vil være tilbageholdende med at tilsidesætte formandens vurdering.
Hvad sker der, hvis lovforslagene ikke opfylder “formkravene” i folketingets forretningsorden §10?
hvis ikke formkravene er opfyldt, afvises forslaget af Folketingets formand
Hvad følger af FFO §10?
Lovforslag skal være affattet i lovsformTitlen skal indeholde lovens emneTitlen skal angive, om loven ændrer eller ophæver en tidligere lo
Hvordan foregår 1. behandlingen?
Folketingets forretningsorden §11, stk. 1: Behandling af lovforslaget kan tid-ligst finde sted 2 dage efter lovforslagets fremsættelse
Hvorfor udgør grl. §3, 2. pkt. ikke en begrænsning i lovgivningsmagtens kompetence?
den mulighed for at udøve magt, som følger af stadfæstelsen af en lov, kan igen fjernes af lovgiver, da dette ikke er udtryk for en enekompetence.
