Vilkårsændringer Flashcards
Er vilkårsændringer reguleret?
Nej, hverken via lov eller overenskomst
Hvilke krav er der ved vilkårsændringer?
Krav om
*
Saglighed
*
Nødvendighed
Hvilke momenter skal indgå i vurderingen om vilkårsændringen er saglig og nødvendig?
Stillingen, vilkår og forudsætninger, overenskomst, midlertidig eller permanent ændring, rammer ændringen få eller mange. Summen af ændringer. Rimeligt varsel. Kompensation for ændringen.
Hvilke mulige væsentlige ændringer eksisterer?
Mulige væsentlige ændringer
*
Løn og personalegoder
*
Arbejdstid
*
Arbejdssted
*
Arbejdets karakter
Hvad gælder for løn og personalegoder?
Løn er betaling for arbejde altid en væsentlig ændring
Personalegoder er ikke betaling for arbejdet ikke en væsentlig ændring
Hvad gælder for arbejdstid?
*
Nedgang i arbejdstid væsentlig ændring, medmindre lønmæssig fuld kompensation
*
Forøgelse af arbejdstid væsentlig ændring, fordi det griber ind i fritid
*
Ændring i placering af arbejdstid kan gennemføres indenfor individuel og kollektiv aftale. Kan udgøre en væsentlig ændring
*
Hvis ikke væsentlige ændring gennemføres med passende varsel
*
Momenter der indgår i vurderingen: permanent eller midlertidig
Hvad gælder for arbejdsstedet?
Udgangspunkt: Arbejdsgiver kan ændre. Distancen er afgørende ikke i sig selv afgørende.
Undtagelse: væsentlig ændring for lønmodtager, hvis væsentlig øgede udgifter og tid til transport
Dog: hvis arbejdsgiver kompenserer lønmodtager for udgifter/tid, eller tilbyder lønmodtager at udføre arbejdet fra hjemmet.
Kan AG ændre arbejdsstedet permanent til hjemmet?
bejdsgiver kan ikke ensidigt ændre arbejdssted til hjemmearbejde permanent. Vil udgøre en væsentlig ændring
Hvad gælder for arbejdets karakter?
arbejdsgiver kan justere arbejdsopgaver indenfor kontraktens rammer og lønmodtagerens forudsætninger.
Arbejdsgiver kan som udgangspunkt ikke pålægge lønmodtageren at udføre helt andre opgaver end stillingen dækker. Der ses på det arbejde der sædvanligvis har været udført.
Hvilke væsentlige ænderinger kan ikke aftale? og hvad er konsekvensen?
Udgangspunkt: skal varsles med lønmodtagerens individuelle opsigelsesvarsel
Konsekvens: lønmodtageren accepterer og fortsætter på nye vilkår med virkning fra udløbet af varslet, eller påberåber sig varslingen som en opsigelse med heraf følgende fratræden på opsigelsesvilkår
Hvilke uvæsentlige ændringer kan ikke aftales? og hvad er konsekvensen?
Udgangspunkt: kan gennemføres i medfør af arbejdsgivers ledelsesret, men et rimeligt varsel/et fastsat kortere varsel kan følge af kollektiv overenskomst, ligesom arbejdsgiver altid kan vælge at give et rimeligt varsel
Konsekvens: ansættelsesforholdet forsætter på de nye vilkår –straks eller efter udløb af et evt. varsel, eller lønmodtager opsiges og fratræder i henhold til gældende aftale/lov/overenskomst. Undladelse af at efterleve de nye ansættelsesvilkår vil være misligholdelse, som kan sanktioneres –med mindre ændringen reelt er væsentlig
Hvilke formkrav er der til en vilkårsændrning?
*
Skal/bør være skriftlige
*
Bør indeholde en frist for lønmodtageres accept af ændring/opsigelse
*
Væsentlige ændringer skal varsles med opsigelsesvarsel.
*
Andre ændringer bør varsles med rimeligt varsel. Fristen skal være så lang, at lønmodtager har rimelig tid til at forholde sig til situationen
*
Hvordan varsler man en vilkårsændring i praksis?
I praksis kan det med fordel gøres således, at arbejdsgiver varsler ændringen med opsigelsesvarsel og opfordrer medarbejderen til at tilkendegive om ændringen accepteres eller medarbejderen anses for opsagt
Hvad er omfattet af den kollektive varslingsprocedure?
Afskedigelser ”af større omfang” skal gennemføres efter reglerne i lov om kollektive afskedigelser. Lovens afskedigelsesbegreb omfatter også ændringer, som varsles –forudsat betingelserne i loven er opfyldt:
1)
Forventer at skulle opsige
2)
Et større antal medarbejdere
3)
Inden for en periode på 30 dage
4)
I virksomheden
Hvad hvis LM ikke vil acceptere ændringen?
Lønmodtager kan vælge at betragte sig selv som opsagt –dvs. ikke acceptere ændringerne.
Det indebærer krav på vilkår som opsagt:
*
Løn i opsigelsesperioden –arbejdspligt
*
Evt. krav på fratrædelsesgodtgørelse, FUL §2a
*
Evt. godtgørelse for usaglig opsigelse, FUL §2b
*
Beskyttelse efter lovgivning, f.eks. LBL, FBL m.fl. –og efter overenskomster
*
Særligt beskyttede, f.eks. Tillidsrepræsentanter, kræver ”tvingende årsager
Og hvis LM vælger at acceptere?
Vælger lønmodtageren at acceptere og fortsætte, mister lønmodtageren retten til ”goder” som følge af opsigelsen.
Undtagelse: Hvis de nye vilkår betyder, at lønmodtageren mister sin ret til fremtidige goder, f.eks. Fratrædelsesgodtgørelse –fordi betingelserne ikke vil være opfyldt til den tid.
Hvordan kan man aftale ændringer i ansættelsesvilkår?
Ændringer i ansættelsesvilkår kan aftales mellem lønmodtager og arbejdsgiver
Udgangspunkt: aftalen binder
*
Selvom væsentlige ændringer
*
Selvom aftalen indgås for at undgå opsigelse –uanset FUL §21
Undtagelse:
*
Lov og overenskomstmæssige begrænsninger.
*
I strid med aftalelovens §36
*
(Opsagt kort efter, bristende forudsætninger
Hvilke lov- og overenskomstmæssige grænser er der for ændringer?
Arbejdsgiver kan gennemføre ændringer i ansættelsesvilkårene –via aftale eller varsling
Dog ikke hvis det er i strid med lovgivningen eller overenskomst, f.eks. Ret til mindsteløn.
Hvis hjemmel til fravigelse i lov eller overenskomst, f.eks. Ferielovens §3, stk. 6 ”aktuel og konkret situation”
Hvad gælder for fornyelse af kollektive aftaler?
En kollektiv aftale, som er blevet fornyet skal efterleves fra det tidspunkt, den træder i kraft –og til den udløber eller fornyes.
Ændringer i overenskomsten får samme virkning –selvom de måtte stille lønmodtagerne ringere end efter den hidtidige overenskomst.
Arbejdsretligt princip/regel: en ansættelse, som er omfattet af en kollektiv overenskomst, anses for indgået på de til enhver tid gældende overenskomstmæssige vilkår
Hvad gælder for bortfald af kollektive aftaler?
Konsekvenser:
*
Arbejdsgiver frigøres for overholdelse af overenskomsten ej bod for ”bud”
*
Det anses som en påregnelig mulighed, at en overenskomst kan opsiges og derefter bortfalde.
*
Udgangspunkt: ej væsentlig ændring i sig selv, hvis løn-og vilkår fortsætter uændrede på individuelt plan
Hvad gælder for bortfald af en lokalaftale?
Bortfald af lokalaftale ej væsentlig ændring overenskomstens generelle regler regulerer, jf. at også en lokalaftale er en kollektiv overenskomst, som må forventes at bortfalde eller blive ændret.
Hvad gælder for bortfald af en kutyme?
Som udgangspunkt samme retsstilling som ved lokalaftalebortfald.
Dog: Meget langvarig rettighed, del af ansættelsesvilkår, som medførte markant lønreduktion kollektiv opsigelse af kutyme (3 mdr.) og individuel opsigelse af rettigheden (formelt via generel orientering af alle medarbejderne)
Forklar U.1986.285H - køkkenchef og kok
En køkkenchef og en kok der i opsigelsesperioden på pålagt andet arbejde med væsentlig færre selvstændige beføjelser. Køkkenchefen skulle ikke længere lede personalet i samme omfang som hidtil og skulle indordne sig under et vagtskema i et større køkken med weekendvagter. Køkken skulle ligeledes indordnet sig under mere faste rammer herunder weekendarbejde som vedkommende ikke hidtil havde været pålagt. En ændring af en medarbejders arbejdsopgaver vil derfor ofte det være væsentlig hvis medarbejderne reelt bliver degraderet for en højere ting lavere stilling
Forklar U.1997.278H - ændrede arbejdstider omkring julen
Mere påregnelit for en medarbejder, at der kan ske omlægninger af arbejdstiden
Efter Landsoverenskomsten mellem HK, Dansk Arbejdsgiverforening og Butik og Kontor Arbejdsgiverforeningenkunne arbejdstiden for butikspersonale tilrettelægges over 8-ugers perioder. I efteråret 1991 indgik HK og Magasinen ny lokalaftale, hvoraf bl.a. fremgik, at arbejdsplanen for en 8-ugers periode skulle gives medarbejderen i rimeligtid, normalt 4 uger før periodens start, dog således, at medarbejderen kunne kræve varsel efter funktionærloven,hvis en ændring var væsentlig. 8-ugers arbejdsplaner blev indført i Magasin fra 1. marts 1992, men i den første tidmedførte dette ingen ændringer i arbejdstiderne. I oktober 1992 modtog de ansatte arbejdsplaner for 8-ugersperioderne omkring julen 1992, hvorefter arbejdstiderne i nogle uger var forhøjet, i andre nedsat, hvilket indbar, at deansatte i modsætning til tidligere år ikke ville modtage overtidsbetaling i forbindelse med de udvidede åbningstider ijulen. Under påberåbelse af, at ændringerne i arbejdsplanerne var så væsentlige, at de kun kunne gennemføres mediagttagelse af opsigelsesvarsel efter funktionærloven, påstod HK på vegne af 3 medarbejdere Magasin tilpligtet atbetale disse overtidsbetaling for mertimer i forhold til deres sædvanlige arbejdsplan. Heri fi k HK ikke medhold