Ansættelse af medarbejder Flashcards

1
Q

Hvad er hovedreglen for private arbejdsgivere ved ansættelse?

A

En privat arbejdsgiver har fri ansættelsesret og kan derfor ansætte de medarbejdere der har vurderet at der er behov for at stillingerne kan besættes uden opslag (dvs. ved at folk søger uopfordret). Ved annonceringen stilling vælger arbejdsgiveren frit hvordan annonceringen skal foregå

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilke undtagelser gælder for private arbejdsgivere ved ansættelse?

A

U1: efter ligebehandlingsloven må en arbejdsgiver ikke søge eller foretrække det i en køn hvis stilling kan besættes af begge. Det er dog muligt at målrettet selve annoncering efter det ene køn så længe det står klart at både mænd og kvinder kan søge jobbet

U2: efter forskelsbehandlingsloven må en arbejdsgiver ikke vil søge efter personer med en bestemt race, hudfarve, religion mv. Arbejdsgiveren må heller ikke angive at den ønsker at ansøgere med de anførte kendetegn. Arbejdsgiveren kan dog i visse tilfælde foretrække personer men de nævnte kendetegn efter lovens regler for eksempel personer under 18.

U3: efter funktionærloven hvor arbejdsgivere ikke angives stillingsopslag at de ser militærfri arbejdskraft eller ansættelse af betinget af at kandidaten skal kunne tilføre kapital til virksomheden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvornår foreligger der et krav om annoncering?

A

Det gr der for offentlige arbejdsgivere

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er hovedreglen for offentlige arbejdsgivere?

A

offentlige arbejdsgivere har pligt til at ansætte medarbejdere på grund af det offentlige opslag af stillingen efter grundsætningen i tjenestemandslovens § 5 (hvorefter ansættelse som tjenestemand sker efter offentligt opslag), således at alle potentielle interesserede kan kandidater får kendskab til at der er en ledig stilling. Jobopslaget skal angive ansættelsesområdet, stillingsbetegnelse, lønrammen. tjenestesteder og en rimelig frist for ansøgningens modtagelse. Opslag er stillinger i staten skal indlægges i en jobdatabase

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Gælder der nogle undtagelser for ansættelse ved offentlige arbejdsgivere?

A

U1: Det er muligt at undlade opslag hvis ansættelsen følger efter en ansættelse på prøve og når der er tale om ferieafløsning, vikariater og en anden kortvarig beskæftigelse der ikke overstiger et år
U2: Hvis arbejdsgiveren skønner at der ikke er egnet personer blandt ansøgerne eller at mere kvalificeret ansøgerfelt ønskes, kan stilling slås op på ny. Arbejdsgiveren skal under udøvelsen af sit skøn overholde diskriminationslovgivningen samt funktionærlovens regler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad skal en arbejdsgiver være opmærksom på ved indsamling af oplysninger?

A

en jobansøger giver en lang række oplysninger om sin personlige og faglige kvalifikationer i forbindelse med en jobansøgning. En arbejdsgiver vil dog i mange tilfælde have behov for yderligere information  kan det for eksempel ske ved søgning på sociale medier  hvordan skriverens indsamling af oplysninger om jobansøger skal dog altid ske til specifikke og saglige formål og må ikke gå videre end formålet til tilsigterH

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilke oplysninger må en arbejdsgiver ikke indsamle om en jobansøger?

A

man må ikke indsamle oplysninger om jobansøgeres race, hudfarve religion, osv. Må heller ikke anmode om alder, men man må gerne indhente oplysninger om alderen efterfølgende.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Må man indhente oplysninger om handicap ?

A
  • Handicap så kan man godt indsamle ved rekruttering af hensyn til tilpasningsforpligtelsen  man må bare ikke undlade at ansætte den pågældende på baggrund af handicap
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Må en arbejdsgiver indhente helbredsoplysninger?

A

en arbejdsgiver må ligne indhente oplysninger om en ansøgers eller ansats helbred ved sygdommen vil have væsentlig betydning for ansøgerens arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde. Arbejdsgiveren skal desuden specifikt oplyse hvilke sygdomme og symptomer der ønskes oplysninger om. Det er i praksis statueret at en arbejdsgiver gerne generelt må spørge om jobansøger lider af sygdom er væsentlig betydning for arbejdets udførsel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad må en arbejdsgiver ikke når det kommer til helbredsoplysninger?

A

en arbejdsgiver må ikke foretage undersøgelse af ansøgers fremtidige helbredstilstand  altså Der er risiko for at udvikle eller pådrage sig sygdomme  i nogle tilfælde de kan en ansøger være nødvendigt at blive undersøgt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad gælder for en arbejdsgiver kontakt med en reference?

A

Kontakt med referencepersoner: referencepersonens omtale eller vurdering skal være loyal over for ansøgeren
Databeskyttelsesretten: indsamling af oplysninger fra en reference vil ofte være omfattet af de databeskyttelsesretlige regler  interesseafvejning og kandidaten skal være opmærksom på at der tages kontakt til referencepersonen  hvis der er tale om en mundtlig reference, så er det ikke omfattet af de databeskyttelsesretlige regler  hvis referencen støtter sig på noget der er lageret så er det så omfattet af databeskyttelsesrettens anvendelsesområde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad gælder for ansøgerens oplysningspligt?

A

At ansøgerne må ikke give urigtige, fordrejede eller vildledende oplysninger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Skal ansøgeren svare på spørgsmål til en samtale?

A

Til en jobsamtale skal jobansøgeren svar på spørgsmålene være korrekte og retvisende  man må ikke fortie forhold

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Skal en ansøger oplyse om helbredsforhold?

A

en jobansøger skal inden ansættelsen oplyser om denne lider af eller har symptomer på en sygdom som har anses at være væsentlig betydning i forhold til det specifikke arbejde  arbejdsgiveren kan annullere ansættelsen hvis ansøgeren ikke har opfyldt sin oplysningspligt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Skal en ansøger oplyse om strafbare forhold?

A

en jobansøger skal af egen drift oplyse om en straffedom hvis dommen kan have væsentlig betydning for arbejdets udførsel  for eksempel hvis man har en dom for økonomisk kriminalitet som underslæb og man søger en stilling som økonomiansvarlig
- en privat arbejdsgiver må kun behandle, hvis ansøgeren har givet samtykke
- en offentlig må ikke behandle medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Må arbejdsgiveren lægge vægt på køn, graviditet mv.?

17
Q

Hvad gælder for antaagelsesretten for private arbejdsgivere?

A

private arbejdsgiver har en fri antagelsesret det medfører ledelsesretten  skiverne derfor ret til at vælge den rette person blandt flere jobansøgere efter et relativt frit skøn

18
Q

Hvad gælder for arbejsdgiverens valg af medarbejdere for en offentlig arbejdsgiver?

A

offentlige arbejdsgiver har pligt til at ansætte den bedst kvalificerede ansøgere på baggrund af et åbent stillingsopslag efter grundsætningen i tjenestemandsloven

19
Q

Skal ansøgere med handcap have fortrinsret?

A

U: den offentlige arbejdsgiver skal give ansøgere med handicap fortrinsret ved lige kvalifikationer. Der er ikke saglig grund til at undlade at ansætte en person med et handicap

20
Q

Hvad skal man huske med ansættelser og afslag i det offentlige?

A

NB: en beslutning om ansættelse eller afslag på en ansøgning er en afgørelse i forvaltningslovens forstand og reglerne om partshøring, begrundelse mv. finder anvendelse

21
Q

Kan en lønmodtager misligholde sin forpligtelse før tiltræden?

A

en lønmodtager misligholder sine pligter hvis denne ikke tiltræder stilling på den aftalte dato og de aftalte vilkår. Det samme gælder for arbejdsgiveren hvis den ikke lader lønmodtageren til 3 stilling

22
Q

Hvordan kan arbejdsgiveren misligholde aftalen?

A
  • Arbejdsgiveren misligholder ved ikke at lade medarbejderen tiltræde også selvom arbejdsgiveren skulle blive opmærksom på at der ikke længere er behov for arbejdskraften
23
Q

Har en lønmodtager mulighed for at tiltræde en anden stilling selvom de har sagt ja til denne?

A
  • Det kan være at stillingen ikke længere er interessant for lønmodtagere, fordi den nuværende arbejdsgiver tilbyder ny bedre løn osv.  det er dog en misligholdelse, hvis lønmodtageren ikke tiltræder stillingen  lønmodtageren kan pådrages et erstatningsansvar
24
Q

Kan man annullere ansættelsen?

A

Det kan være muligt at annullere en ansættelse grundet bristede forudsætninger hvis annullation sker inden tiltræden. Efter lønmodtagerens tiltræden er stillingen vil en bristet forudsætning som altovervejende hovedregel ikke kunne føre til annullering af ansættelsen med tilbagevirkende kraft  man skal i stedet vurdere om man kan ophæve ansættelsen

25
Kan der ske frigørelse, hvis betingelsen ikke er opfyldt?
en ansættelsesaftale kan være betinget af at et bestemt forhold skal være opfyldt for eksempel at lønmodtageren afslutter en bestemt uddannelse (man bliver frigjort fra en konkurrenceklausul)  udgangspunktet er herefter at en part kan frigøre sig fra ansættelsesaftalen hvis betingelsen ikke er blevet opfyldt inden det aftalte tiltrædelsestidspunkt
26
Hvad gælder for en manglende arbejdstilladelse?
- udlændinge skal have arbejdstilladelse for at kunne arbejde lovligt i Danmark  opholdstilladelse med for automatisk en arbejdstilladelse - opnå en lønmodtager ikke en arbejdstilladelse inden ansættelsens påbegyndelse kan parterne i falde straffeansvar hvis lønmodtageren alligevel tiltræder arbejdet
27
Er der formkrav til ansættelseskontrakter?
Nej ikke som hovedregel, den kan indgåes både skriftligt og mundtligt
28
Hvad er formålet med ansættelsesbevisloven?
Sikre klarhed over hvad der er aftalt Manglende skriftlighed efter loven emdfører ikke den er ugyldig, men der kan være et spørgsmål om godtgørelse
29
Hvad er definationen af en lønmodtager i ansættelsesbevisloven?
Personer, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenestefornud
30
Hvad er viktimisering?
En lønmodtager, der mener sig afskediget eller ugunstigt behandlet som følge af et fremsat krav efter love, har ret til at anmode om skriftligt begrundelse, jf. §15, stk. 1.
31
Beskriv UfR.2002.2435H –gravid ved jobsamtalen
F blev ved skrivelse af 14. juni 1995 ansat som kontorvikar i telefonselskabet A for perioden 1. juli 1995 til 31.december 1995. I august 1995 oplyste F, at hun var gravid med forventet nedkomst i begyndelsen af november1995. A afskedigede herefter F til fratræden ved udgangen af september 1995, idet A bl.a. anførte, at F burde haveoplyst om sin graviditet forud for ansættelsen, og at hun som følge af graviditeten ikke kunne arbejde i en væsentligdel af ansættelsesperioden. Højesteret forelagde for EF-domstolen, om det var i strid med de direktivbestemmelser,som er gennemført ved ligebehandlingslovens § 9 , at afskedige en ansat på grund af graviditet under nærmereangivne omstændigheder svarende til den foreliggende sags. Dette besvarede EF-domstolen bekræftende, og forHøjesteret angik sagen herefter alene udmålingen af godtgørelsen til F efter ligebehandlingslovens § 16 . Højesteretfandt ikke grundlag for at fravige praksis vedrørende godtgørelse ved afskedigelse i strid med lovens § 9 i relation tilarbejdsaftaler indgået for et ubestemt tidsrum og fastsatte herefter godtgørelsen til 87.000 kr. svarende til 6måneders løn.
32
Beskriv AR dom af 9. august 2000 –offentlig arbejdsgivers valg af kandidat
Denne sag drejer sig om, hvorvidt en af Københavns Kommune indgået lokalaftale om at følge et anciennitetsprincip ved genansættelse af håndværkere, der tidligere er blevet afskediget på grund af arbejdsmangel, er ugyldig som følge af en forvaltningsretlig pligt til at søge ledige stillinger besat med de bedst kvalificerede ansøgere. Ifølge den foreliggende anciennitetsaftale af 25. april 1973 som præciseret den 7. marts 1994 skal kommunen "så vidt muligt" ved variationer i arbejdsmængden for håndværkere inden for det tekniske område tilbyde tidligere ansatte, som alene er "afskediget på grund af arbejdsmangel", arbejde "efter anciennitet". Der kan dispenseres fra anciennitetsrækkefølgen, hvis dette er "hensigtsmæssigt". Det forudsætter imidlertid en dispensationsaftale med vedkommende tillidsmand, som efter aftalens formulering må anses for berettiget til herved alene at varetage hensynet til personalets interesser og derfor - uden at begå overenskomstbrud - kan nægte at indgå en dispensationsaftale alene ud fra dette hensyn. Det må på denne baggrund lægges til grund, at kommunen ved aftalen har afskåret sig fra at kunne sikre, at ansættelser ved variationer i arbejdsmængden ikke alene sker ved anvendelse af aftalens anciennitetsprincip. Arbejdsretten finder, at der herved er sket en sådan tilsidesættelse af kommunens forvaltningsretlige pligt til at sikre den bedst kvalificerede arbejdskraft, at aftalen er ulovlig og ugyldig. Arbejdsretten tager derfor indklagedes frifindelsespåstand til følge
33
Beskriv UfR.2015.3025V –fortrudt ansættelse
Den 28. oktober 2013 underskrev A og L en ansættelseskontrakt, hvorefter A skulle tiltræde en stilling hos L den 1.december 2013. I kontraktens § 11 var det bl.a. anført, at A havde oplyst, at hun stillede op til byrådet, og hvis hunblev valgt ind i byrådet, ville det ikke påvirke hendes arbejde, så hun kunne ikke forlange fri til dette arbejde, damøderne blev holdt om aftenen. Ved mail af 29. oktober 2013 kl. 11.41 til L meddelte A, at hun dagen før havde fåetoplyst, at byrådsarbejde er et borgerligt ombud med mødepligt, hvorfor hun ikke kunne opfyldeansættelseskontraktens § 11 og derfor desværre måtte frasige sig jobbet. havde valgt at blive hos M. L anlagde herefter sagmod A med påstand om, at hun skulle betale erstatning med en halv måneds løn svarende til 10.250 kr. i medfør af funktionærlovens § 4 . Landsretten fandt det godtgjort, at A's beslutning om ikke at tiltræde stillingen hos L ikke varbegrundet i uklarheden om muligheden for at få fri til byrådsarbejdet, men var motiveret af, at hun havde opnåetændrede arbejdsvilkår hos M. Den omstændighed, at A kun var ansat på prøve med et gensidigt opsigelsesvarsel iprøvetiden, kunne ikke fritage hende for at tiltræde stillingen hos L. Der var herefter ikke grundlag for at fravigereglen om mindsteerstatning, jf. funktionærlovens § 4 . L, der efter at have konstateret, at A udeblev den 1.december 2013, fremsatte krav om erstatning ved et brev af 4. december 2013, og som den 18. marts 2014 havdeanlagt retssagen mod A, fandtes ikke ved passivitet at have fortabt sit krav på mindsteerstatning. Herefter toglandsretten L's påstand til følge.
34
Beskriv UfR.2012.304H –arbejdstilladelse
T blev i landsretten dømt for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 4 , jf. stk. 5, ved i en periode på 29måneder fra juli 2004 til december 2006 at have beskæftiget A, som ikke havde arbejdstilladelse, i sin virksomhed iet omfang af 3-4 timer i op til 3 gange om ugen. Virksomheden var en mindre restaurant uden andre ansatte og medet resultat, der ifølge årsregnskaberne for de pågældende år svingede mellem ca. 225.000 kr. og ca. 171.000 kr.Landsretten havde som skærpende omstændigheder lagt til grund, at A ikke havde ret til at opholde sig her i landet, at T handlede forsætligt, og at T opnåede eller tilsigtede en økonomisk fordel ved at beskæftige A som sket.Højesteret udtalte, at det følger af forarbejderne til udlændingeloven , at der i tilfælde, hvor der foreligger fl ereskærpende omstændigheder, som udgangspunkt skal udmåles en bøde, der overstiger 20.000 kr. pr. måned. Underhensyn til ansættelsens begrænsede ugentlige timetal burde der - ligesom i Højesterets dom i U 2010.549 - ske ennedsættelse af den ifølge forarbejderne vejledende månedlige bødestørrelse. Under hensyn til at der forelå fl ereskærpende omstændigheder, herunder at overtrædelsen var begået forsætligt, og at T herved havde tilsigtet at opnåen økonomisk fordel, kunne der dog ikke tages udgangspunkt i en bødestørrelse på under 15.000 kr. månedlig. Dader var tale om lang tids ansættelse i et begrænset månedligt timetal i en mindre virksomhed med en beskedenindtjening, ville en bødefastsættelse på grundlag af en månedlig bøde på 15.000 kr. imidlertid samlet føre til enuforholdsmæssig høj bødestraf. På denne baggrund burde bøden som udgangspunkt fastsættes til 250.000 kr.Under hensyn til lang sagsbehandlingstid - efter det oplyste lå sagen stille uden anden begrundelse end byrettensberammelsestid i tiden fra byrettens modtagelse af anklageskriftet i maj 2007 og frem til december 2008 -nedsattes bøden med 50.000 kr., jf. herved straffelovens § 82 , nr. 13, og artikel 6 i Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention . Højesteret fastsatte herefter straffen til en bøde på 200.000 kr
35
Beskriv Ligebehandlingsnævnet –KEN nr. 9135 af 25/02/2021 –køn
En virksomheds annonce efter arbejdskraft på Facebook blev alene vist på de profiler, der tilførte mandlige Facebookbrugere mellem 20 og 43 år. Virksomheden havde tillige annonceret jobbet på virksomhedens hjemmeside og Facebookside. Endvidere havde virksomheden opfordret Facebookbrugerne til at dele opslaget. Nævnet vurderede, at der under disse omstændigheder ikke var tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at den indklagede virksomhed havde handlet i strid med annonceringsforbuddene i ligebehandlingsloven og i forskelsbehandlingsloven. Indstillingen for visningen af annoncen alene for mandlige Facebookbrugere mellem 20 og 43 år skabte en formodning for, at kvinder og personer uden for denne aldersgruppe ikke havde samme mulighed for at komme i betragtning til stillingerne. Der var herefter påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at virksomheden handlede i strid med forbuddene mod direkte forskelsbehandling på grund af køn og alder. Den indklagede virksomhed havde trods flere opfordringer ikke besvaret nævnets henvendelser i sagen. Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen havde virksomheden herefter ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. le Institut for Menneskerettigheder fik derfor medhold i klagen.
36
Beskriv Ligebehandlingsnævnet –KEN nr. 9153 af 26/02/2021 –alder
En mand, der blev født i 1999, søgte en opslået stilling hos den indklagede fastfood-kæde. Manden blev ikke taget i betragtning til stillingen med henvisning til, at han ikke aldersmæssigt var det, som den indklagede fastfood-kæde søgte. Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder finder ikke anvendelse for lønmodtagere under 18 år, hvis ansættelse er omfattet af en kollektiv overenskomst, der indeholder særlige regler om aflønning af unge under 18 år. Fastfood-kæden var omfattet af overenskomst indgået mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F Privat, Service, Hotel og Restauration, hvorefter der gælder særlige regler for aflønning af medarbejdere under 18 år. Den indklagede fastfood-kæde kunne derfor lovligt foretrække at ansætte unge under 18 år frem for andre over 18 år. Manden fik derfor ikke medhold i klagen.