Væskebalance og Blodcirkulation Flashcards
Vassopresion
Hormon som dannes i hypofysen –> regulere væsketab via udskillelse i nyrene
Dehydrering kan ske af følgende
- Nedsat væskeindtag fx pga bevidsløshed, sindslidelse, mangel på vand
- Øget væskeudskillelse via huden, via nyrerne eller via mavetarmkanal (opkast/diarre)
- Øget udskillelse af stoffer via urinen (Na+ ved kronisk nyresygdom eller addisons) –> sekundært medfører øget vandudskillelse
Ved dehydrering kan det osmotiske tryk være ændret og skabe tre type dehydreringer:
- Hyperton (øget) (koncentreret væske)
- Isoton (normalt)
- Hypoto (nedsat) (nedsat koncentration)
Hyperton dehydrering
Tabes mere vand end elektrolytter (især Na+). Sker ved nedsat væskeindtagelse. Der suges væske fra cellerne –> intracellulær dehydrering. Hud og slimhinder tørre, lille mængde konc. Urin, lider af svær tørst, kvalme + opkast. Langvarig er skadeligt for hjerne og nyrer.
Isoton dehydrering
Tab af vand og Na+. Forbindelse med sygdom i mavetarmkanalen fx ved tarmslyng. Hurtig isoton dehydrering giver shock pga. nedsat plasmavolume.
Hypoton dehydrering
Mister mere Na+ end vand. Ses ved kronisk nyresvigt, binyrebarkinsufficiens, Addisons sygdom. Der suges væske ind i cellerne –> den ekstracellulære væske nedsættes yderligere. Sløv, apatisk men tørstfølelse mangler.
Hyperæmi
Blodoverflydning / øget blodholdighed i væv. Kan enten skyldes en over tilførelse af blod (aktiv hyperæmi) eller en hæmmet venøst fraløb (passiv hyperæmi).
Lokalt ødem
Kan ske som følge af hyperæmi, hæmning eller okklusion af lymfestrømmen. Skyldes et øget hydrostatisk tryk i blod/lymfekar, der øger udsivningen af væske til vævene og nedsætter resorptionen fra vævene.
Lokalt ødem forårsages
underekstremiteterne ved: graviditet, trombose i benets dybe vener, eller ved veneklap-insufficiens i det vener der forbinder de overfladiske og de dybe vener i benet.
Organisation
Lokalt ødem der har stået på i længere tid, undergår organisation, hvor vævet fremtræder fortykket, hærdet og induceret (øget i konsistens).
Lokalt ødem kan også ses som væskeansamling i
I kropshulerne ascites, hydrothorax og hydropericardium. Samme mekanismer, men hyppigste årsag er hjerteinsufficiens og sprening af cancer i kropshulerne.
Transsudat
Ødemvæske der stammer fra en mekanisk hæmning af blod eller lymfevæske. Skyldes altså pga øget hydrostatisk tryk. Er proteinfattigt.
Ekssudat
Ødemvæske, proteinrigt. Udskilt ved inflammation.
Genereliseret ødem
Udtryk for en mere omfattende forstyrrelse i væskebalancen. Skyldes ofte hjerteinsufficiens. Andre årsager kan være mindskning af blodet kolloidosmotiske tryk pga nedsat mængde af protein i blodet (nyre/leversygdomme/underernærring). Ødem i huden pga nyresygdom –> mere løst og eftergiveligt bindevæv i ansigt/omkring øjne og håndryg.
Hjerteødem
: Er b.la. et forhøjet hydrostatisk tryk i de store vener. Det forhøjet tryk forplantes bagud til kapillærernes venøse del, og der opstår hyperæmi. Pga dette bliver det svært at rebsorbere væsken fra væv til karbanen. Samtidigt nedsættes udskillelsen af vand via nyrerne.
Det optræder primært i kroppens laveste beliggende dele. Ved fremskreden hjertesvigt ses mange massive ødemer fra fødder til midterste del af kroppen. Her opstår der også ødemer i organerne