Væskebalance og Blodcirkulation

Question 1

Vassopresion

Answer 1

Hormon som dannes i hypofysen –> regulere væsketab via udskillelse i nyrene

Question 2

Dehydrering kan ske af følgende

Answer 2

• Nedsat væskeindtag fx pga bevidsløshed, sindslidelse, mangel på vand
• Øget væskeudskillelse via huden, via nyrerne eller via mavetarmkanal (opkast/diarre)
• Øget udskillelse af stoffer via urinen (Na+ ved kronisk nyresygdom eller addisons) –> sekundært medfører øget vandudskillelse

Question 3

Ved dehydrering kan det osmotiske tryk være ændret og skabe tre type dehydreringer:

Answer 3

• Hyperton (øget) (koncentreret væske)
• Isoton (normalt)
• Hypoto (nedsat) (nedsat koncentration)

Question 4

Hyperton dehydrering

Answer 4

Tabes mere vand end elektrolytter (især Na+). Sker ved nedsat væskeindtagelse. Der suges væske fra cellerne –> intracellulær dehydrering. Hud og slimhinder tørre, lille mængde konc. Urin, lider af svær tørst, kvalme + opkast. Langvarig er skadeligt for hjerne og nyrer.

Question 5

Isoton dehydrering

Answer 5

Tab af vand og Na+. Forbindelse med sygdom i mavetarmkanalen fx ved tarmslyng. Hurtig isoton dehydrering giver shock pga. nedsat plasmavolume.

Question 6

Hypoton dehydrering

Answer 6

Mister mere Na+ end vand. Ses ved kronisk nyresvigt, binyrebarkinsufficiens, Addisons sygdom. Der suges væske ind i cellerne –> den ekstracellulære væske nedsættes yderligere. Sløv, apatisk men tørstfølelse mangler.

Question 7

Hyperæmi

Answer 7

Blodoverflydning / øget blodholdighed i væv. Kan enten skyldes en over tilførelse af blod (aktiv hyperæmi) eller en hæmmet venøst fraløb (passiv hyperæmi).

Question 8

Lokalt ødem

Answer 8

Kan ske som følge af hyperæmi, hæmning eller okklusion af lymfestrømmen. Skyldes et øget hydrostatisk tryk i blod/lymfekar, der øger udsivningen af væske til vævene og nedsætter resorptionen fra vævene.

Question 9

Lokalt ødem forårsages

Answer 9

underekstremiteterne ved: graviditet, trombose i benets dybe vener, eller ved veneklap-insufficiens i det vener der forbinder de overfladiske og de dybe vener i benet.

Question 10

Organisation

Answer 10

Lokalt ødem der har stået på i længere tid, undergår organisation, hvor vævet fremtræder fortykket, hærdet og induceret (øget i konsistens).

Question 11

Lokalt ødem kan også ses som væskeansamling i

Answer 11

I kropshulerne ascites, hydrothorax og hydropericardium. Samme mekanismer, men hyppigste årsag er hjerteinsufficiens og sprening af cancer i kropshulerne.

Question 12

Transsudat

Answer 12

Ødemvæske der stammer fra en mekanisk hæmning af blod eller lymfevæske. Skyldes altså pga øget hydrostatisk tryk. Er proteinfattigt.

Question 13

Ekssudat

Answer 13

Ødemvæske, proteinrigt. Udskilt ved inflammation.

Question 14

Genereliseret ødem

Answer 14

Udtryk for en mere omfattende forstyrrelse i væskebalancen. Skyldes ofte hjerteinsufficiens. Andre årsager kan være mindskning af blodet kolloidosmotiske tryk pga nedsat mængde af protein i blodet (nyre/leversygdomme/underernærring). Ødem i huden pga nyresygdom –> mere løst og eftergiveligt bindevæv i ansigt/omkring øjne og håndryg.

Question 15

Hjerteødem

Answer 15

: Er b.la. et forhøjet hydrostatisk tryk i de store vener. Det forhøjet tryk forplantes bagud til kapillærernes venøse del, og der opstår hyperæmi. Pga dette bliver det svært at rebsorbere væsken fra væv til karbanen. Samtidigt nedsættes udskillelsen af vand via nyrerne.
Det optræder primært i kroppens laveste beliggende dele. Ved fremskreden hjertesvigt ses mange massive ødemer fra fødder til midterste del af kroppen. Her opstår der også ødemer i organerne

Question 16

Arteriel hyperæmi/Aktiv hyperæmi

Answer 16

Er overtilførelse af blod. Fysiologisk fænomen i musklerne under arbejde. Er også et centralt led ved inflammation.

Question 17

Hyperæmi i huden

Answer 17

Ved feber og rødme pga følelser

Question 18

Venøs hyperæmi/passiv hyperæmi/venøs stase

Answer 18

Kan skyldes hjerteinsufficiens eller tryk på venerne. Er hæmmet venøst fraløb.

Question 19

Hyperæmi patofysiologi

Answer 19

Kapilærer og vener er udvidet og tæt pakket med erytrocytter (røde blodlegmer). Efterfølges ofte af et ødem. Hvis hyperæmi har stået på længe, kan hypoksi (nedsat ilt tilførelse) opstå –> nekrose/atrofi. Kan også fremkalde fibrose (nydannelse af bindevæv) og organet/vævet bliver mindre elastisk og mere fast. Små blødninger vil opstå grundet et større tryk.

Question 20

Iskæmi

Answer 20

Lokal blodmangel pga nedsat eller ophørt blodforsyning

Question 21

Årsager til iskæmi

Answer 21

Ting der stenoserer kar (fx aterioskelose). (Stenose er forsnævring af rørformet ting).
Ting der oblitererer klarlumen (obliterer er tilstopning) (fx trombose)
Ting der aflemmer karrene (fx tumor).

Question 22

Hvorfor er iskæmi skadeligt

Answer 22

Pga. hypoksi (nedsat ilt tilførelse) men også ophobning af CO2 og andre skadelig stoffer. Pga hypoksien opstår der svigt af cellernes funktion. Det kommer dog meget an på hvor og hvor længe iskæmien rammer. Iskæmi er også den vigtigste årsag til nekrose.

Question 23

Anæmi

Answer 23

Blodmangel, nedsat hæmoglobinkoncentration i blodet

Question 24

Shock

Answer 24

tilstand hvor der er akut nedsættelse af livsprocesser, især pga. kredsløbssvigt
Der findes flere typer
- Neurogent (svære smerter og psykiske belastninger)
- Anafylaktisk (immunologiske reaktion)
- Septisk (Påvirkninger fra toxiner fra infektioner)
- Hæmoragisk (nedsat blodvolume fra blødning/tab af blodplasma ved forbrænding)
- Dehydrering (tab af væske)

Question 25

Shock symptomer/komplikationer:

Answer 25

Faldende blodtryk, svag og hurtig puls, øget respirationsfrekvens, gråbleg og kølig og klam hud. Kan opstå blålig misfarvning af øre, læber og næsetip. Ved septisk shock er huden varm og rød/rød-blå.