Immunologiske metoder Flashcards
Metoderne kan groft opdeles i to
1) Metoder som ander immunologiske molekyler (fx antistoffer, FACS analyse)
2) Metoder og modeller som bruges ved studier af immunsystemet (fx SCID mus)
Men - inddelingen er meget overlappende
Hvad afspejler et anitgens immunogenisitet
Om indførelsen (uh ha) af antigenet i en organisme vil udløse et immunforsvar (oftest antistof dannelse)
Hvad afspejler antigenisiteten
Beskriver de områder af antigenet som fx antistofferne reagere med - altså epitoperne.
Antigenets egenskaber bestemer…
.. dets immunologiske potentiale.
Kroppens specifikke immunforsvar er stærk afhængig af hvilket, når det kommer til antigener
1) Deres dosis
2) Hvilken vej antigenet kommer ind i kroppen
3) Burgen af adjuvans
Hvad er adjuvans
Hjælpestof, der forstærker reaktionen i immunsystemet og derved øger vaccinens effekt.
Hyppig brugt adjuvans i human vacciner
Al(OH)3
Parameter man kan bruge til at beskrive antistoffer
Mængde (titer)
Affninitet
Isotype
Specificitet
Parameter man kan bruge til at beskrive cellulær immunitet (T-celler)
Antallet af forskellige typer af T-celler, der respondere og deres funktionelle egenskaber.
Hvordan fremstilles polyklonale antistoffer (kort)
Ved immunisering af et forsøgsdyr.
Antistofferne dannes efter immunisering af dyret med så rent antigen som muligt.
Efter immunisering af et dyr med oprenset antigen opstår et polyklonalt antistofsvar: Mange forskellige kloner vil blive aktiveret med forskellig epitop-specificitet, forskellig affinitet og forskellig bindingstype.
Specificiteten vil være præget af at der altid vil forekomme kontaminerende antigener – ofte med høj immunogenisitet
Antistoffer kan fremstilles som
polyklonale eller monoklonale
Hvordan fremstilles monoklonale antistoffer
Fra hybridom-kulturer.
Når et protein-antigen injiceres i et dyr vil der blive udviklet mange antistoffer mod dette antigen.
Antistofferne vil kunne binde sig til de mange overflade-strukturer (epitoper)
Desuden vil nogle antistoffer mod een bestemt epitop kunne bindes med høj bindingsstyrke (affinitet), mens andre kun har en svag binding.
Teknik gør det muligt at gøre immune B-lymfocytter udødelige og herefter selektere en enkelt af disse som laver eet bestemt af de 4-500 forskellige antistoffer og herefter i cellekultur producere lige så store mængder af dette antistof som det måtte ønskes.
1) immuniseres først i mus, hvorefter milten udtages og lymfocytterne isoleres.
2) De individuelle celler fusioneres med en B-celle tumor cellelinie (en myelom).
3) udvælgelsesteknik isolere de sammensmeltede celler, som fra miltcellen har den egenskab at den kan lave antistof, og fra den maligne celle har evnen til at leve uendeligt i cellekultur.
4) Hybridomen screenes dernæst for antistoffer rettet mod antigenet ved at cellelinien sås ud i så stor fortynding at der kun er én celle i hver brønd af en mikrotiterbakke.
5) Den resulterende hybridom cellelinie kan dyrkes i kultur og secernerer en stor mængde forskellige antistoffer mod det oprindelige antigen.
Monoklonale antistoffer er ekstremt brugbare; et monoklonalt antistof har man i princippet uendelige mængder af.
Hvad har indflydelse når man fremstiller polyklonale antistoffer
-Antigendosis
antallet af antigenpåvirkninger
-(immuniseringer)
-individuelle egenskaber hos det individ, der immuniseres, spille en rolle.
-Alderen er her af betydning - både nyfødte og gamle har et svagere immunrespons (dette gælder også for vaccinering).
-Fejlernæring svækker immunreaktiviteten, og visse hormoner og en række medikamenter kan påvirke det enkelte individs reaktionsevne over for et antigen.
-genetiske faktorer (immunresponsgener).
-Gentagne immuniseringer med samme antigen bevirker en kvalitativ og kvantitativ ændring i immunsvaret.
Hvordan øger man effekten af parenteral immunisering
Ved at indgive antigenet sammen med et adjuvans
Hvordan virker adjuvanser
Hjælpeeffekten er forskellig for forskellige typer af adjuvanser.
- Er primært en inflammationsskabende effekt
og fastholdelse af antigenet, så det kan optages af antigen-præsenterende celler og transporteres til et lymfatisk organ, hvor antigenet kan ”fange” de antigen-specifikke lymfocytter.
