De uspecifikke immunforsvar Flashcards

1
Q

Basofile granulocytter og mastceller

A

Indeholder vesikler med histamin
Minder om hinanden
- Mastceller dannes i knoglemarv
- basofile dannes fra celler i bindevævet
Begge er vigtige for allergiske reaktioner
Histamin er hovedeansvarlig for symptomerne ved de fleste allergiske reaktioner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvis man bliver bidt af en vovse

A

1) Makrofager (stationære)
Kan bevæge sig pga cytokiner
Makrogager genkender mikrobiale produkter
Er det første celleforsvar

2) Udvidelse af blodkar –> mere blod
Makrofagerne frigiver cytokiner ( (IL-1, IL-6 og TNF-alfa). og akutfaseproteiner
- De sørger for at udvide blodkarene og øges deres permabilitet. Derudover tiltrækker de monocytter og neutrofile granulocytter. Dermed –> Flere fagocyterende celler
Mere plasmaprotein (komplement + akutproteiner)
–> ødem opstår

3) Neutrofile granulocytter kommer (anden celle forsvar)

4) Monocytter + makrofager
Er tredje forsvarslinje

De infalmmatoriske mediatore kan aktivere mastceller som kan øge reaktionen. Hvis den lokale produktion af cytokiner er høj nok, kan den spredes med blodet til resten af kroppen.

5)Stopper her. Makrofager fixer eller også aktiveres det specifikke system.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Det ydre forsvar

A

Hud:

  • sved / talg
  • Ph værdi
  • Gode bakterier

Slimhinder og sekreter:

  • mucus
  • ph
  • cilier
  • saltsyre
  • fornyet epitel
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Opsoniner (dressing)

A

Subsgtanser der gør det nemmere for bakterier / partikler at blive fagocyteret.

antistoffer fungere som opsoniner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Det indre forsvar (uspecifikke)

A

Uspecifikke celleforsvar:

  • Neutrofile granulocytter
  • makrofager
  • NK

Ikke-cellulære faktore:

  • komplement systemet
  • interferoner
  • Akutfase proteiner
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Neutrofile granulocytter

A
Bruges til bakteriel infektioner. 
Kan lave amøbiode beveægelsr
Tiltrækkes af kemotaxis
Vigtigste funktion er fagocytose
Har kort levetid
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Inflammation

A

Røde, smerte, hævelse, varme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvordan virker opsoniner (mere sovs)

A

Under infektion dannes der substanser som binder til den fagocyterende celle til bakterien. Det gør at fagocytosen er mere foretrukken og at fagocytosen øges.
Nogen bakterier har en tyk kapsel og den er svær for fagocytterne at binde til, derfor har de brug for opsoninerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er NK (Naturlig dræberceller)

A

Lymfocyt
Genkender celle med forandret overflade protein (MHC-1)
Slår disse ihjel direkte eller får dem til at inducere apoptose
Kan også bruges til tumor celler
NK-celler stimuleres af aktiverede makorfager ved hjælp af IL-12

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Amøbiode bevægelser

A

En måde neutrofile granulocytter bevæger sig. Den ændre form ved først at udsende en udløber. Herefter overføres resten af cytoplama til udløberen.
På den anden side af kapilærvæggen genvinder cellen sin form ved diapedese.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Cytokiner

A

Signalstoffer udskilt af granulocytter og makrofager.

Aktivere det specifikke system

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Makrofager

A

Modnet monocytter m mange lysosomer.
Kaldes grovædere
Minder om granulocytter, men lever længere og kan ødelægge flere/større partiker.
Rydder op ved at rense væv for døde granulocytter + vævsrester
Fremviser antigener til T-celler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

C-reaktiv protein (CRP-protein)

A

Det er plasma koncentrationen af et akutfaseprotein

(Protein der dannes i leveren. Produktionen stiger ved skade i kroppens væv. )

Ved infektioner med bakterier ses meget høje værdier fra 40 mg/L til over 200 mg/L, hvorimod virusinfektioner sjældent giver værdier over 20 mg/L.

Man bruger også undersøgelsen til at følge aktiviteten af visse betændelsessygdomme, fx kronisk leddegigt og tarmsygdommen Mb. Crohn.
Man kan også nogle gange bruge undersøgelsen til at vurdere, om en tilstand med betændelse er gået over.

Hvad er normalt?
< 8 mg/L
Høje værdier ses ved
Meget høje værdier fra 40 mg/l - over 200 mg/L

Bakterielle infektioner
Værdier op til 40 mg/L

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Kemotaxis (sladrehanke)

A

Stoffer der udskilles og udsendes fra bakterier og ødelagt væv. De tiltrækker neutrofile granulocytter ved processen kemotaxis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Eosinofile granulocytter

A

Vandre til områder m. parasitter og dræber dem ved at udskille giftige substanser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Komplementsystemet kort mekanisme oversigt

A

Ødelægger organismer ved at beskadige cellemembranen (C5)
Øger kapillærernes permabilitet –> stimulere histaminfrigørelse fra mastceller
Virker som kemotaxier
Stimulere fagocytose ved opsoninvirkning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Akutfaseproteiner

A

Gruppe af plasmaproteiner
Deres koncentration øges / sænkes ved inflammation og vævskader.

De syntetiseres i leveren og reguleres af proinflammatoriske proteiner:
IL-1, IL-6 og TNF-alfa.

De positive har flere effekter:
aktivere komplement, hæmmer bakterievækst, beskytter kroppens egne celler/væv.

Fx proteaser

Nogen virker også som opsoniner.

18
Q

Interferoner

A

En gruppe proteiner som udskilles fra celler som er virus inficeret.
Proteinerne binder sig til andre ikke-inficerede celler og sladre om deres virus.
På denne måde begynder de andre celler (når interferonen har bundet sig til dem) at producere enzymer.
Disse enzymer gør, at viraen (hvis den inficere cellen) ikke kan reproducere sig selv.

Interferoner giver altså beskyttelse mod alle tuper af virus
Dog produceres de primært kun ved inficering af RNA virus
Det er ikke alle celler der kan producere interferoner

19
Q

Fordele ved det uspecfikke forsvar

A

Hurtighed og klar til brug med det samme

20
Q

Makrofagers primære opg

A

Fagocytose og at præsentere antigen over for T-celler, så de kan aktiveres

21
Q

Hvilken funktion har pattern recognition receptore

A

Det uspecifikke system anvender forskellige receptorer, som kan genkende forskellige strukture; kulhydrater, lipid-strukture osv, altså “alm” strukture, som bare ikke findes på værtsceller.

Receptorene siges at være pattern recognition receptore (PRR).

Altså PRR genkender PAMP’er på patogener hvor fagocytten derved aktiveres.

PRR kan signalere til andre celler i immunforsvaret og “komunikere”. Cytokiner kan b.la. være en udfald af dette,.

22
Q

De postive effekter af inflammation

A

Øget blodtilførelse og adgang til inficeret områder
Tilkalder flere fagocytter
Smerte/ubehag holder området beskyttet mod brug
Fremmer aktivering af det specifikke immunsystem.

Ved inflammation trækker endothelcellerne sig sammen, således der kommer et mellemrum imellem dem, på denne måde giver det et øget vaskulær permabilitet.

23
Q

Forskel på endothel og epitel

A

endothel: det lag af celler som forer kapillærer og andre blodkar
Epitel: Celler der udgør det yderste lag af celler mod verden udenfor kroppen

24
Q

Krav til immunforsvaret

A
Flexibillitet
- patogener kan have mange størrelser
Variabilitet: 
- Der findes mange forskellige patogener
Selektivitet
- Det må ikke uden videre slå kroppens egne celler ihjel
25
Q

Hvad bygges det uspecifikke forsvar på (kort)

A

Pattern recognition molekyler med bred specificitet.

Bare fordi kroppen møder den sammen igen er reaktionen ikke bedre, men blot den samme

26
Q

Fagocytters receptore

A

PRR - pattern recognition receptore

  • Toll like receptors (TLRs)
  • C-type lektiner (mannose receptore)
  • Scavenger receptorer - CD14)

Genkender PAMP - pathogen associated molecular patterns

27
Q

Hvad gør en TLR receptor

A

Receptore på membraner af leukocytter og lymfocytter
Der findes omtrent 10 forskellige TLR
De kan genkende forskellige mikrobiale produkter( fx bakterielle lipoproteiner) og starter reaktioner herfra.

TLR aktiverer mange trin i inflammationsreaktionerne, som hjælper til med at eliminere invaderende patogener og koordinere et systematisk forsvar.

TLR binder til PAMP og starter immunresponset gennem signaltransduktions molekylære reaktionskæder.

Gennem specifik signalduktion inducerer TLR udskillelsen af pro-inflammatoriske mediatorer, bl.a.

cytokiner
chemokiner
type I interferon (IFN)

28
Q

Hvad gør cytokinerne IL-1 og IL-6

A

IL-1 har effekt på hjernen og giver feber, fjerne appetit og træthed

IL-6 stimulere hepatocytterne til at producere akut fase proteiner og giver feber

29
Q

Hvad gør IL-12

A

Aktiverede makrogager bruger IL-12 til at stimulere NK celler.
IL-12 stimulere NK celler til at producere INF-gamma

30
Q

Hvad gør INF-gamme

A

stimulerer makrofager

31
Q

Hvad er komplementsystemet

A

Del af det uspecifikke forsvar.
En enzymkaskade system.
Aktiveres direkte når en fremmede overflade erkendes i kroppen - eller indirekte når et antistof har bundet sig til en mikroorganisme.

Der findes 3 typer som starter seperat, men ender samme sted.

(Klassiske, alternative og
mannan-bindende lektin vej

32
Q

Hvilken komplement reaktionsvej aktiveres når en fremmede overflade erkendes i kroppen

A

Den alternative og den mannan-bindende lektin reaktionsvej

33
Q

Den klassiske

A

Reaktionsvejen aktiveres når et antistof (IgG eller IgM) har bundet sig til en mikroorganisme
(Den første faktor C1q kan også bind direkte til visse overfladestrukturer)

34
Q

Hvor sker komplement reaktionerne

A

Reaktioner foregår på overfladen af en mikroorganisme og udløser effektive effektor-mekanismer.

35
Q

Den alternative reaktionsvej

A

Den alternative reaktionsvej aktiveres, når C3 spontant aktiveres og C3b binder sig til en fremmed overflade (bindes C3b til en værts-celle (altså til ”selv”) vil den hurtigt blive inaktiveret ved interaktion med regulerende faktorer, der virker som cofaktorer for komplementfaktoren faktor I (en protease), der til sidst inaktiverer C3b ved proteolyse).

36
Q

Den mannan-bindende reaktionsvej

A

Aktiveres når MBL (mannin bindende lectin) bindes til kulhydrat-strukturen på mikoorganismers overflade.

Værtsceller har andre kulhydrater som indeholder sial-syre, som ikke binder MBL)

I modsætning til de to andre reaktionsveje kan man altså her tale om en genkendelse via en PRR.

37
Q

Hvad har de tre reaktionsveje til fælles? (udover det er en kaskade reaktion)

A

De tre veje ender alle ved spaltning (aktivering) af C3 til C3a og b ved hjælp af en C3-konvertase, efterfulgt af en dannelse af C5-konvertase.

38
Q

Forklar spaltningen af C3

A

Igangsætter den sidste del af komplementkaskaden:
Dannelse af membran-angrebs-komplekset. Det er denne som laver “huller” i mikroorganismen så den dør.

Når C3 convertase er dannet og C3 er aktiveret kan der bindes et C3b molekyle til C3 convertasen. Dette ændre den til C5 hvorved substrat-specificiteten ændres så den nu er en C5 convertase, hvilken reaktion så igangsætter den fælles sidste del af komplement-kaskaden: dannelsen af membran-angrebs-komplekset (MAC, C5b-C6-C7-C8-C9), som bevirker en dannelse af ”huller” i den angrebne mikroorganisme, hvad der bevirker at mikroorganismen dør.

39
Q

Hvordan virker komplement som opsionier

A

Når et stort antal af C3b molekyler binder til en overfalde.
Bindingen af C3b genkendes derefter af receptorene på fagocytterne (CR1 og 3).
På den måde kan en fagocyterende celle nemmere genkende og fagocytere.

40
Q

Hvad gør de små fragmenter som opstår under kaskaden?

C3a, C4a og især C5a

A

Udover at fører kaskaden videre….

Så virker de som anafylatoksiner og stimulere inflammation og fagocytose.

41
Q

Hvad kan C5b

A

Initiere samling af et membran-angrebs kompleks (C5b-6-7-8-9) som kan bevirke lysis af mikroorganismer.

42
Q

Hvad regulere komplement systemet?

A

Komplementsystemet er programmeret til at ødelægge og skal derfor reguleres meget strikt.

Systemet er selvforstærkende, da hvert enzym kan splitte og aktivere flere komponenter. Heldigvis har hver aktiveret komponent også en inhibitor, så den kan bremses.

Reguleres af en lang række regulatoriske proteiner.

Proteinerne forhindrer vævskade pga. utilsigtet binding af aktiverede komplement-komponenter til egne (værts) celler eller spontan aktivering af komplement komponenter i plasma.