Sygdomme i nervesystemet Flashcards
Neurologiske sygdomme
• Smerter og traumer o Hypoxi og iskæmi i hjernevævet o Blodprop eller blødning i hjernen • Mononeuropati og polyneuropati • Hjernesvulst • 1. og 2. motorneuronspåvirkning (upper og lower motorneuron)
Fra cortex til muskel
Cortex Subcortical WM Basalganglier/GM Cerebellum Hjernestamme Kranienerver Rygmarv Nerverødder Plexus Perifære nerver NM junction Muskel
- Motor neuron
Tonus: Øget (spasticitet)
Reflekser: Øgede, Evt. udvidede reflexogene zoner, clonus.
Kraft: Nedsat (supranukleær fordeling – extensorermere påvirkede end flexorer i OE, det omvendte i UE)
Trofik: Normal, på sigt lidt atrofi betinget af inaktivitet
- Motor neuron
Tonus: Nedsat (hypotoni/ flacciditet) Reflekser: Afsvækkede / ophævede Kraft: Nedsat Trofi: Atrofi, tidligere tilstede og hurtigere progredierende Øvrigt: Fascikulationer
Lokalisation af nerveskader
Nervebaner krydser hinanden bestemte steder. Derfor muligt at deducere sig frem til hvor læsionen må være
Analgesia
Absence of pain
Parkinsons sygdom - Ætiologi
Udvikles pga. en nedsat funktion/gradvis ødelæggelse af hjerneceller i substantia nigra (særtligt dopaminudskillende celler).
Mangel på dopamin => langsomme og træge bevægelser, stivhed i arme og ben, og rysten i hvile
Parkinsons sygdom - Symptomer
Opstår ofte først i den ene halvdel af kroppen
Starter ofte med rysten, efterhånden kommer der nedsatte bevægelser og stivhed i musklerne. Efter nogle år kommer der ofte dårlig balance.
Derefter langsomme bevægelser, fremoverbøjet gang, svag og monoton stemme, mindre ansigtsmimik og psykiske symptomer.
Parkinsons sygdom - Behandling
Lindre symptomer + bremse udvikling.
Øge dopamin i substantia nigra
Kirugi
Fysisk aktivitet
Multipel sklerose (Dissemineret sklerose)
Kronisk, inflammatorisk, demyeliniserende sygdom i centralnervesystemet.
perioder med fokal demyelinisering efterfulgt af remyelinisering,
Kvinder har multipel sklerose næsten dobbelt så hyppigt som mænd.
Multipel sklerose (Dissemineret sklerose) - Ætiologi
Kombination af arvelig disposition og eksponering for en eller flere miljøfaktorer, infektioner eller andre ydre agens.
Vitamin D status, infektion med Epstein-Barr virus og cigaretrygning er de mest konsistente risikofaktorer for at udvikle multiple sklerose.
Multipel sklerose (Dissemineret sklerose) - Symptomer
Afhængig af hvor i hjerne og rygmarv myelinet angribes, får man forskellige symptomer, som kan være:
- Synsforstyrrelser - tågesyn, dobbeltsyn
- Nedsat arbejdsevne og træthed
- Balanceproblemer
- Forstyrrelser i vandladningsfunktion
- Forstyrrelser i seksualfunktioner
- Stivhed eller delvis lammelse af muskler. Dette kan resultere i kramper, svækkede eller usikre bevægelser. Gangfunktionen bliver påvirket, og det kan blive vanskeligt at bruge hænderne
- Unormale reaktioner på kulde og varme
- Ændret følesans i huden
Multipel sklerose (Dissemineret sklerose) - Behandling
Der findes flere slags medicin til at behandle multipel sklerose (MS). Ingen af dem er helbredende. De former for medicin man anvender påvirker immunforsvaret, og forebygger ødelæggelsen af myelin og nerveceller.
Interferon beta 1a og 1b er medicin, som kan bremse sygdomsudviklingen.
Forebyggelse: interferon beta-1 eller glatirameracetat.
Kortvarig behandling med binyrebarkhormon i høje doser bruges ved akutte forværringer.
Samt symptomatisk behandling.
Muskeldystrofi
Gruppe arvelige muskelsygdomme, hvor muskelvævet gradvist bliver erstattet af bindevæv (”arvæv”)
Muskeldystrofi - Symptomer
Symptomerne er tiltagende muskelsvaghed, og man kan se, at musklerne svinder ind i størrelse. Enkelte har muskelsmerter og muskelkramper.
