Sygdomme i nervesystemet Flashcards
Neurologiske sygdomme
• Smerter og traumer o Hypoxi og iskæmi i hjernevævet o Blodprop eller blødning i hjernen • Mononeuropati og polyneuropati • Hjernesvulst • 1. og 2. motorneuronspåvirkning (upper og lower motorneuron)
Fra cortex til muskel
Cortex Subcortical WM Basalganglier/GM Cerebellum Hjernestamme Kranienerver Rygmarv Nerverødder Plexus Perifære nerver NM junction Muskel
- Motor neuron
Tonus: Øget (spasticitet)
Reflekser: Øgede, Evt. udvidede reflexogene zoner, clonus.
Kraft: Nedsat (supranukleær fordeling – extensorermere påvirkede end flexorer i OE, det omvendte i UE)
Trofik: Normal, på sigt lidt atrofi betinget af inaktivitet
- Motor neuron
Tonus: Nedsat (hypotoni/ flacciditet) Reflekser: Afsvækkede / ophævede Kraft: Nedsat Trofi: Atrofi, tidligere tilstede og hurtigere progredierende Øvrigt: Fascikulationer
Lokalisation af nerveskader
Nervebaner krydser hinanden bestemte steder. Derfor muligt at deducere sig frem til hvor læsionen må være
Analgesia
Absence of pain
Parkinsons sygdom - Ætiologi
Udvikles pga. en nedsat funktion/gradvis ødelæggelse af hjerneceller i substantia nigra (særtligt dopaminudskillende celler).
Mangel på dopamin => langsomme og træge bevægelser, stivhed i arme og ben, og rysten i hvile
Parkinsons sygdom - Symptomer
Opstår ofte først i den ene halvdel af kroppen
Starter ofte med rysten, efterhånden kommer der nedsatte bevægelser og stivhed i musklerne. Efter nogle år kommer der ofte dårlig balance.
Derefter langsomme bevægelser, fremoverbøjet gang, svag og monoton stemme, mindre ansigtsmimik og psykiske symptomer.
Parkinsons sygdom - Behandling
Lindre symptomer + bremse udvikling.
Øge dopamin i substantia nigra
Kirugi
Fysisk aktivitet
Multipel sklerose (Dissemineret sklerose)
Kronisk, inflammatorisk, demyeliniserende sygdom i centralnervesystemet.
perioder med fokal demyelinisering efterfulgt af remyelinisering,
Kvinder har multipel sklerose næsten dobbelt så hyppigt som mænd.
Multipel sklerose (Dissemineret sklerose) - Ætiologi
Kombination af arvelig disposition og eksponering for en eller flere miljøfaktorer, infektioner eller andre ydre agens.
Vitamin D status, infektion med Epstein-Barr virus og cigaretrygning er de mest konsistente risikofaktorer for at udvikle multiple sklerose.
Multipel sklerose (Dissemineret sklerose) - Symptomer
Afhængig af hvor i hjerne og rygmarv myelinet angribes, får man forskellige symptomer, som kan være:
- Synsforstyrrelser - tågesyn, dobbeltsyn
- Nedsat arbejdsevne og træthed
- Balanceproblemer
- Forstyrrelser i vandladningsfunktion
- Forstyrrelser i seksualfunktioner
- Stivhed eller delvis lammelse af muskler. Dette kan resultere i kramper, svækkede eller usikre bevægelser. Gangfunktionen bliver påvirket, og det kan blive vanskeligt at bruge hænderne
- Unormale reaktioner på kulde og varme
- Ændret følesans i huden
Multipel sklerose (Dissemineret sklerose) - Behandling
Der findes flere slags medicin til at behandle multipel sklerose (MS). Ingen af dem er helbredende. De former for medicin man anvender påvirker immunforsvaret, og forebygger ødelæggelsen af myelin og nerveceller.
Interferon beta 1a og 1b er medicin, som kan bremse sygdomsudviklingen.
Forebyggelse: interferon beta-1 eller glatirameracetat.
Kortvarig behandling med binyrebarkhormon i høje doser bruges ved akutte forværringer.
Samt symptomatisk behandling.
Muskeldystrofi
Gruppe arvelige muskelsygdomme, hvor muskelvævet gradvist bliver erstattet af bindevæv (”arvæv”)
Muskeldystrofi - Symptomer
Symptomerne er tiltagende muskelsvaghed, og man kan se, at musklerne svinder ind i størrelse. Enkelte har muskelsmerter og muskelkramper.
Muskeldystrofi - Behandling
Symptomatisk:lindre symptomer som hjertesygdom, lungebetændelse, hængende øjenlåg og lignende
Træning
Apopleksi (slagtilfælde)
Betegnelsen for en blødning eller blodprop i hjernen
Symptomer på apopleksi er hyppigst, at der pludselig opstår halvsidig lammelse af krop eller ansigt, forstyrrelser af talen eller synsændringer. Nogle kan have påvirket bevidsthed eller svimmelhed og problemer med at styre kroppen
Blodpropper behandles med medicin, der kan opløse blodproppen. Den blodprops-opløsende medicin skal være givet indenfor 4,5 timer
Hvis der er tale med en stor blodprop, kan den fjernes med et kateter - dette skal gøres indenfor 24 timer
Blødninger i hjernen kan stoppes med medicin eller i nogen tilfælde fjerne kirurgisk
Antikoagulationsbehandling
Behandling med blodfortyndede
To forsk. typer:
- Warfarin (og phenprocouman) - Vitamin K antagonister
- Non-vitamin K antagonist orale antikoagulantia (NOAK) - Hæmmer direkte nogle af blodstørkningsfaktorerne
Thrombektomi
Fjernelse af blodprop placeret i stort kar i hjernen vha. kateter (gennem lysken)
Demens
Sygdom i hjernen, som blandt andet påvirker hukommelse, intellektuelle funktioner og følelser
Symptomer:
Svækket hukommelse
Besvær med at koncentrere sig
Tab af dømmekraft
Nedsat evne til at planlægge
Nedsat evne til at tænke abstrakt - man tager ting bogstaveligt, sproget ændres og bliver gerne usammenhængende og med gentagelser
Man kan få problemer med helt enkle hverdagsting som for eksempel at tage tøj på
Man kan miste kontrol over urin og afføring
Man kan blive følelsesmæssig ustabil, irritabel, mangle initiativ og opføre sig socialt upassende
Alzheimer’s sygdom
Alzheimers sygdom er delvis genetisk betinget
En væsentlig faktor i patogenesen synes at være en defekt i amyloid precursor protein (APP nedbrydningen) som medfører aflejring af unormalt amyloid (beta-amyloidprotein) i centralnervesystemet
Epilepsi
Betegnelse for en gruppe af tilstande, som skyldes forstyrret elektrisk aktivitet i hjernen
Epilepsi - Ætiologi
Epileptiske anfald opstår, når en gruppe hjerneceller samtidig aktiveres på en unormal måde, populært kan man kalde det en kortslutning.
Unormale elektriske signaler vil da sendes til andre steder i hjernen eller ud i kroppen afhængigt af, hvilke neuroner der er aktiveret.
Epilepsi - Symptomer
Kan give forskellige symptomer, som kramper, fjernhed, problemer med at tale, forstyrrelser af synet og bevidstløshed
Anfald:
Fokale
Generaliserede
- Absencer, myokloner, tonisk klonisk, tonisk, atonisk
Epilepsi - Behandling
Formål: undgå anfald
Antiepileptika: dæmper nervecellers evne til at udløse eller videresende nerveimpulser
Kirurgisk: fjernelse af det udløsende område i hjernen eller vagus nerve stimulation (små elektriske signaler hele tiden)
Farmakoresistens - Epilepsi
1/3 af epileptikere
Smerte
En ubehagelig fysisk og følelsesmæssig oplevelse, som fortæller dig, at din krop trues af eller udsættes for skade
Forskellige typer af fysisk smerte
Nociceptive smerter: kan opstå i indre organer og i kroppens bevægeapparat.
- Kan som regel lindres vha. alm. smertestillende medicin
- Ofte diffuse og dybe med udstråling til andre områder
- Ledsages ofte af kvalme og opkastning
Neurogene smerter: nervesmerter pga. skade eller sygdom i nervevæv
- Er ofte en følgetilstand
- Vanskelige at lindre m. alm- smertestillende
- Epilepsimedicin eller antidepressiv medicin kan have god effekt på nervesmerter
Smerte
En ubehagelig fysisk og følelsesmæssig oplevelse, som fortæller dig, at din krop trues af eller udsættes for skade
Kronisk eller akut
Spændingshovedpine
Skyldes som regel stress og psykiske forhold, stramme nakkemuskler
Er kronisk eller kommer i perioder. Den kan vedvare i flere dage
Opstår ofte på begge sider af hovedet og beskrives som klemmende, trykkende, pressende. Den sidder i panden, issen eller i nakken. Mange har samtidig svimmelhed
Migræne
Rammer yngre til midaldrende, hyppigere blandt kvinder, ofte familiært
Anfald med som regel énsidig hovedpine, 1 ud af 4 har forvarsler (aura). Anfaldet varer 4-72 timer, forekommer med ujævne intervaller, provokerende faktorer er almindelige, ledsages af lys- og lydoverfølsomhed eller af kvalme/opkastninger
Smerten føles ofte pulserende. Under anfaldet kan lyd og lys være ubehageligt, og hovedpinen forværres ved fysisk aktivitet
Klyngehovedpine
Sjælden hovedpine
Mænd rammes 5-6 gange hyppigere end kvinder
Periodisk hovedpine med daglige anfald i dårlig periode. Anfaldene varer 15-180 min, ofte om natten
Stærke smerter, smerterne sidder oftest kun bag et af øjnene - næsten altid samme side ved nye anfald
Andre symptomer som kan opstå er tåreflod, næsetæthed, rindende næse og/eller sved i ansigtet på den side, hvor hovedpinen sidder
