Hjertesygdomme Flashcards

1
Q

Hjertesvigt

A

Hjertet kan ikke pumpe nok blod ud.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hjertesvigt - Årsager

A
Blodprop i hjertet
Hjerteklap sygdomme
Forhøjet blodtryk
Sygdomme i hjertemuskel eller bindevæv i hjertet
Betændelse i hjertet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hjertesvigt - Symptomer

A
Nedsat funktionsniveu
Træthed
Åndenød (ved hvile, anstrengelse, liggende)
Ødemer
Forkortelse af levetid (ok..)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hjertesvigt - diagnose

A
Symptomer
Udelukkelse af andre årsager til symptomerne
Nedsat EF (SV/EDV)
- Ved systolisk hjertesvigt er EF 40-50%
- Ved non-systolisk EF>50%
Nedsat cardiac output (minutvolume) i hvile og belastning
Nedsat max iltiotagelse
Forhøjet BNP (proBNP)
Rtg af lunger med "vand" eller stase
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Cardiac output

A

Minutvolume
CO = SV x HR
HR (heart rate)
Er den samlede mængde blod som hjertet pumper ud i løbet af 1 min

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Slagvolume (SV)

A

Hvor meget blod hjertet pumper ud på ét slag

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hjertefrekvens (HR)

A

Hjerteslag pr min

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hjertesvigt - Behandling

A
Reducere volumen (Na og vand)
Reducere afterload
Hæmme sympaticus toksicitet - opregulere betareceptorer
Øge VO2
Forhindre pludselig død.... (pacemaker)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Lungeødem

A
  • Oftest akut indsættende – ofte hypertensivt (højt blodtryk)
  • ”EF” ofte omkring 40% dvs ikke svært nedsat
  • Akut vasokonstriktion - inflammation
  • Øget slutdiastolisktryk- øget tryk i ve atrium kapillærtryk –øget tryk lungekapillærer
  • Øget filtration fra kapillær til interstitium
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Lungeødem behandling

A

Ilt, morfin, diuretika, vasodilatation* (nitroglycerin), ventilation , sjældent respirator.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hypertensio arterialis

A

Forhøjet blodtryk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Forhøjet blodtryk er defineret ved

A

> 140/90 (ved sukkersyge >130/80)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Forhøjet blodtryk konsekvenser

A
Øget aterosklerose 
- blodprop i hjerte,hjerne,ben
Hjerneblødning
Nyresvigt
Hjertesvigt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Forhøjet blodtryk behandling

A
Reducere risiko for aterosklerose:
- kvit smøger
- motion
- LDL sænk
- vægttab
Reducere blodtryk med medicin
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Forhøjet blodtryk medicinsk behandling

A

Øge væske og salt udskillelse
Hæmme vasokonstriktion (sænke karmodstand)
Nedsætte minutvolume

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Iskæmi - Årsager

A

Arteosklerose i kranspulsåren
Småkar sygdomme
Svær ventrikel hypertrofi
Spasme tendens i hjertets kranspulsåre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Iskæmi opdeles i to typer:

A

Kronisk stabil iskæmisk hjertesygdom

Akut Koronar syndrom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Årsager til Kronisk stabil iskæmisk hjertesygdom

A

Ubalance mellem myokaridets iltforbrug og ilttilførelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Kronisk stabil iskæmisk hjertesygdom - symptomer

A

Smerter, trykken bag sternum, ofte udstråling til arm / hals / mellem skuldreblade
Udløses af fysiske / psykisk anstrengelser, kulde, måltider

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Kronisk stabil iskæmisk hjertesygdom - Diagnose

A

Sygehistorie
Riskofaktore for åreforkalkning
Fysiologiske test (stress test)
Anatomisk test (koronar-ateriografi)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Kronisk stabil iskæmisk hjertesygdom - behandling

A

Mindske hjertes iltforbrug
Optimere ilttilførelse til hjertet
Forhindre progression af åreforkalkning / sygdommen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Koronar

A

kranspulsåre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er STEMI - Akut koronar syndrom

A

En samlebetegnelse for en akut opstået koronarhændelse og inddeles i flere fx akut myokardieinfarkt med ST-elevation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

STEMI - sygdommen

A

ST-elevation og akut myokardieinfarkt
Okklysusion af kranspulsåre = intet flow
Smerter
ST-elevation i EKG er akut
Forhøjet Troponin og creatinin-kinase i blodet inden for 12 timer
Vi skal have genskabt flow hurtigst muligt

25
Q

STEMI - Risiko

A

Ventrikkel flimmer = hjertestop
Kardiogent shock
Vævsnekrose

26
Q

STEMI - behandling

A
Genskabe flow
Ungå re-infarkt
Nedsætte iltforbrug
Nedsætte afterload
Reducere faktore for åreforkalkning
27
Q

Blodårens 3 lag

A
Tunica externa  (ydre) --> kollagen
Tunica media (midte) --> smooth muskelceller (sammentrækning og udvidelse)
Tunica intimia (indre) --> endothele celler (det her transfer sker)
28
Q

Arteriosklerose

A

Arteriesygdomme som medfører at karvæggen fortykkes og mister sin elasticitet (åreforkalkning. Der findes 3 typer.

29
Q

Aterosklerose + risikofaktore

A

Meget alm sygdom. Betegnes også ateriosklerose. Er åreforkalkning.

Risiko: 
Høj LDL
Lav HDL
Forhøjet blodtryk
Tobak
Diabetes
Køn
Alder
Familiær risiko 

Nedsætter risiko:
Høj HDL

30
Q

Aterosklerose patofysiologi:

A

Rammer især aorta + dets hovedegrene, især koronarterierne og arterierne i hjerne og nyre.
Starter som en fortykkelse af arteriernes intima. (skylde proliferation af myofibroblaster + pletvis lipid indlejring. Lipid områderne kaldes ateromatøse plaques, og kan vokse ud mod karrets ydre overflade så interna og de glattemuskler ødelægges og erstattes med bindevæv. Her sker der ofte en kalcifikation og der er nu en rigtig åreforkalkning. Karret kan nu ikke regulere lumens størrelse.
Hvis der opstår plaques direkte ind mod karlumen, kan der opstå revner i intimia.
Sygdommen kan opstå alle steder i arterierne, men især områder som udsættes for storebelastninger (fx forgreningssteder).
Når antallet af plaques + størrelse øges, dannes der mange ureglmæssigheder.

31
Q

Aterosklerose ætiologi

A

Større chance jo ældre man er, sjælenden før 30års, let form mellem 30-50 og svær form efter 50. I den fertile periode ses det oftere hos mænd end kvinder, men udjævnes efter menopause.
Ses oftere og sværer hos folk: Lider af hypertension, fedme, hyperlipæmi (øget fedtinhold i blodet), diabetes. Tobak hjælper heller ikke ligefrem. Mængder af kalorier og kostsammensætning er også vigtigt. Især med højt fedtinhold.

32
Q

Aterosklerose forløb/komplikationer:

A

Først symptomer når sygdommen er fremskredet. Symtomerne skyldes stenose eller okklusion.
Eller komplikationerne: trombose, infarkt, emboli og aneurisme.

33
Q

Embolus

A

En løsrevet blodprop / eller andet der føres fra ét sted til et andet og forstopper. Giver ofte iskæmi og infarkt. Stammer ofte fra en trombe.

34
Q

Emboli

A

tillukning af kar pga embolus

35
Q

Tromber

A

Kan opstå både i arterie og vener.

36
Q

Tre faktorer der har betydning for trombose (Virchows triade):

A
  • Beskadiget endothel.
  • Ændret blodstrømning
  • Ændringer i blodets sammensætning
    Alle tre er ofte tilstede.
    Den vigtigste årsag til trombe i arterier er dog arterosklerose.
37
Q

Aneurisme

A

Uposning på arterie. Sker ofte på ateroskleros, og disse sker ofte i den nedre del af aorta.
De udvikles fordi det elastiske væv i karvæggen er gået til grunde og erstattet af mindre elastisk bindevæv (kollagen). Karren udvides under systole, men kontraheres ikke og derfor mistet sin elasticitet. Karret er stadigt udviddet og for hver gang (over mange gange) ser vi altså en udposning. Aneurisme kan briste og skabe livsfarlige blødninger. Nogen aneurismer er medført, nogen grundet traumer eller infektion.

38
Q

Infarkt

A

Sker ofte pga. emboli eller aterosklerose

39
Q

Apopleksi

A

Blodprop i hjernen

40
Q

Cholestreol (lipoproteiner)

A

Dannes i lever
Tilføres med kosten
Byggesten til:
Hormoner, galdesalte, cellemembraner og vitaminer

41
Q

Anbefalede lipoprotein værdier

A
Hos raske: 
Total kolestreol: <5mmol/L
LDL: < 3mmol/L
Hvis man har kendt hjertekar sygdom/diabetes:
LDL < 1.8 mmol/L
42
Q

Hvad er Hypercholesterolæmi

A

Forhøjet kolestreol i blodet

43
Q

Hvad er Hyperlipidæmi

A

Forhøjet mængde af fedt (kolestreol) i blodet
Alle typer af lipoproteiners niveau er hævet
Kan give mange følgesygdomme

44
Q

Hvorfor kan kolestreol og fedt være farligt?

A

De kan skabe åreforkalkninger.

Kolesterol og andre fedtstoffer kobler sig til hinanden i blodstrømmen og aflejres på indersiden af blodårerne som plauqes = forstadier til åreforkalkning vil vokse med tiden, hvilket fører til, at blodårerne bliver forsnævrede, og blodgennemstrømningen nedsættes. Hvis denne blokering sker i koronararterierne, kan det føre til et hjerteinfarkt. I hjernens arterier kan det føre til slagtilfælde og i benene til sår og koldbrand.

45
Q

Årsager til hyperlipidæmi

A

Arv,
Brug af visse typer medicin, højt alkoholforbrug, sukkersyge eller andre sygdomme.
Kosten er >40 % af det totale kalorieindtag

46
Q

Behandling af hyperlipidæmi og Hypercholesterolæmi

A
Kigge på risikofaktorer og reducere dem
Sænke LDL
Øge HDL 
- kost 
- medicin
- motion 
- måske lidt alkoholStati
47
Q

LDL

A

Dårligt kolesterol
Den væsentlige transportør af kolesterol
Koncentrationen af LDL i blodet er relateret til åreforkalkning

48
Q

HDL

A

Den gode kolesterol
Fjerner kolesterol fra væv og bringer tilbage til lever
Forhindre optagelse af LDL i celler
Reducere risiko for åreforkalkning
HDL kan øges ved motion og moderat alkohol

49
Q

Statin behandling til folk med forhøjet kolesterol

A

Statin dosis sænker LDL 35-40%
Men - hvergang dosis fordobles sænkes LDL yderligere med 6%
- men bivirkninger dobles for hvergang dosis dobles

50
Q

Jernmangelanæmi

A

Du mangler jern i blodet

51
Q

Jernmangelanæmi - hvem får det

A
Fysiologisk: 
Ved hurtig vækst
Voldsomme menstruation
Gravide
Hyppig bloddonation
Specielle kostvaner
Patologiske:
Gastrointestinal blødning
Vedvarende hæmaturi (blod i urin)
Malabsorption/malnutrition
vedvarende metroagi (ureglmæssige blødninger hos kvinder i alle aldre)
52
Q

Cobalaminmangel

A

Mangel på B12

53
Q

Hvem får cobalaminmangel

A

Grundet kost:
Veganere eller årelang fejlernæring

Malabsorption:
Perniciøs anæmi (lav blodprocent, som skyldes nedsat vitamin B12 optagelse )
Total or partiel gastrektomi (fjernelse af mavesæk)
Ileum resektion eller Mb. Crohn (tarmsygdomme)

54
Q

Folinsyremangel - hvad er det og hvem får det?

A

Folinsyre er en B vitamin, for lidt folinsyre kan føre til blodmangel.

Risko grupper:
Malnutrition:
ældre, eneboere, alkoholikere
Malabsorption:
Pankreasinsufficiens
Cøliaki
tyndtarmsdivertikler
Øget "forbrug":
graviditet
amning
Hæmolyse
kræft
dialyse
leversygdom
myeloproliferative sygdomme
Metabolisk blok:
alkoholisme
vitamin C mangel
methotrexat
trimetoprim
antiepileptika
55
Q

Hodgkin Lymfom

A

En kronisk sygdom og en kræftform med ukontrolleret vækst af lymfeceller
Kan optræde i lymfeknuderne alene eller spredt i større dele af kroppen
Man opdeler sygdommen i stadier

56
Q

Hvem får Hodgkin lymfom

A

Hyppigere blandt personer, der lider af andre sygdomme som AIDS, glutenintolerance eller hudsygdommen dermatitis herpetiformis

57
Q

Hodgkin lymfom symptomer

A

Hos de fleste viser sygdommen sig første gang ved, at man mærker en forstørret og smertefri lymfeknude - oftest i området omkring halsen eller i armhulen

Typiske almensymptomer, der kan komme til, er feber, nattesved, hudkløe, vægttab og tab af energi

58
Q

Hodgkin lymfom behandling

A

Standardbehandling er en kombination af kemoterapi og strålebehandling
Jo mindre fremskreden sygdommen er, jo bedre er udsigterne til helbredelse - ved de tidlige stadier er 95 % i live efter 10 år