Tarmsvigt og malabsorption

Question 1

Hyppigste årsager til malabsorption

Answer 1

1. Pancreasinsufficiens (eksokrin hyppigst, mistænkes ved øget fæces elastase)
2. Nedsat passage (gastroparese)
3. Sygdomme der påvirker absorptionsbarrieren (MC, cøliaki giver mest jernmangel og D-vitaminmangel).

Question 2

Definition på malabsorption

Answer 2

Manglende evne til at optage og fordøje næringsstoffer (makro- eller mikro-næringsstoffer, vitaminer, mineraler)

Question 3

Væskeabsorption i tarmen

Answer 3

På et døgn vil mavetarmsystemet samlet have et væskeskifte på 9 liter, og tabet er kun igennem fæces på ca. 200-300 ml.

Question 4

Vigtige organer ved absorption af næringsstoffer

Answer 4

Lever/galdeveje, pancreas og tyndtarm

Question 5

Absorptionens lokalisationer i tarmen

Answer 5

Jejunum: Jern, Ileum: B12-vitamin, galdesalte (fælles: aminosyrer, fedt og kulhydrater) , Colon: Vand, Na+ og små fedtsyrer.

Question 6

Årsager til hypoalbuminæmi

Answer 6

Kostindtag: anoreksim kvalme, dysfagi og smerter, mundhule-dysfunktioner, inflammation.
Malabsorbtion pga. inflammation
Urinudskillelse (nyresygdomme med øget tab af albumin)

Question 7

Kroniske tarmsygdomme og malabsorption

Answer 7

Ved kroniske inflammationer vil jern ikke optages i samme grad (også B12 vitamin)

Question 8

Ernæringsplan ved malabsorptiv sygdom?

Answer 8

Efter ca. 1 døgn uden indtag af rette mængder protein vil man se tab af muskelmasse.

Question 9

Refeeding syndrom

Answer 9

Ved langvarig faste (eks. med alkoholikere, kroniske tarmsygdomme og smerter ved fødeindtag) vil patienterne have en høj fedtforbrænding. Starter man med for højt kulhydrat i kosten, vil der være risiko for ubalancer af elektrolytter, og det kan medføre døden i svære tilfælde (særligt ved ophobning af ammoniak og lavt fosfat) og lavt kalium! Derfor skal ernæringen stabiliseres langsomt og støttes med elektrolytter og evt. vitaminer.

Question 10

Symptomer på refeeding syndrom

Answer 10

Hjerteproblemer, CNS-påvirkning

Question 11

Definition af tarmsvigt

Answer 11

Ikke i stand til at opretholde livet uden tilførsel af næring ude fra.

Question 12

Årsager til tarmsvigt

Answer 12

Kort tarm, fistler, dysmotilitet, mekanisk obstruktion (sklerodermi og gastroparese) og kroniske tarmsygdomme (Morbus Crohn, Colitis ulcerosa)

Question 13

Problemer efter tarmresektion

Answer 13

Ileokolisk: B12-vitamin, galdeabsorption og risiko for stenose, Jejunokolisk (mere af tydtarmen): kaloriemangel, vitamin-mangel og risiko for osteoporose, End-jejunum (hele kolon fjernet): væsketab og mineraltab.

Question 14

Typer af tarmsvigt

Answer 14

Type 1: Akut (under 2 uger). Kortvarig, selvlimiterende og ofte perioperativ. Ses specielt på abdominalkirurgiske afdelinger. Nogle behandles også kortvarigt på intensiv afdeling
Type 2: Akut (uger til måneder). Metabolisk ustabile patienter, som kræver parenteral ernæring/væske over længere tid (> 2 uger). Ofte associeret med sepsis, kompliceret abdomen med fistel og multiorganpåvirkning. Kræver ofte længerevarende ophold på intensiv afdeling
Type 3: “Korttarmssyndrom”. Kronisk tilstand (over 6 måneder) som kræver længerevarende parenteral ernæring.

Question 15

Mistanke om tarmsvigt

Answer 15

Døgnurin<1000 ml/døgn
Natriurese<50 mmol/døgn (eller spot-U-Na<20 mmol/l) Stomi-output >1500 ml/døgn eller >2x input Energidækning <75% efter 7 dages ernæring Ukorrigerbar elektrolytdeficit
Diffus eller specifik malabsorption

Question 16

Vigtige behandlingstiltag ved højt stomioutput

Answer 16

Udred for evt. infektioner
Begræns væske og elektrolyttab (rehydrering med NaCl)
Ved over 2 liter stomioutput om dagen efter 2 ugers behandling (overflytning til tarmsvigtsenhed)

Question 17

Antisektretorisk behandling

Answer 17

Peroral væskerestriktion
Pantoprazol og ventrikelsekretionshæmmer
Loperamid (Imodium)
Kodein
Sandostatin (begrænset anvendelse ved dysmotilitet)

Question 18

Rehydreringsvæske

Answer 18

Iso-osmolærsukker/salt hydreringsvæske (WHO solution)
Udnytter natrium-glucoseco-transport i tyndtarm
Blandes af let tilgængelige ingredienser, per liter vand:
20 gram sukker, 3,5 gram salt 2,5 gram natron, Evt. smagstilsætning (sukkerfri koncentreret saft)

Question 19

Indikationer for parenteral ernæring

Answer 19

Sidste udvej!
Indiceret hvis enteralernæring ikke mulig eller ikke sikker (mangel på næringsstabilisering ved anden løsning)
Kliniske situationer (præoperativ ernæringsterapi, postoperativ tarmparalyse type 1 tarmsvigt – eller tarmsvigt type 2 og 3)

Question 20

Leverpåvirkning ved parenteral ernæring

Answer 20

Kort-tids parenteral ernæring
- Forhøjet ALAT (hos 27%) og bilirubin (31%) forhøjet efter 4 uger -> mild påvirkning, normaliseres ofte spontant.
Langtids parenteral ernæring (giver forhøjede levertal hos 24-95% – 4-50% progredierer til avanceret leversygdom »> IFALD)

Question 21

Komplikationer til parenteral ernæring

Answer 21

1. Refeeding syndrom

2. Katetersepsis