Tarmsvigt og malabsorption Flashcards
Hyppigste årsager til malabsorption
- Pancreasinsufficiens (eksokrin hyppigst, mistænkes ved øget fæces elastase)
- Nedsat passage (gastroparese)
- Sygdomme der påvirker absorptionsbarrieren (MC, cøliaki giver mest jernmangel og D-vitaminmangel).
Definition på malabsorption
Manglende evne til at optage og fordøje næringsstoffer (makro- eller mikro-næringsstoffer, vitaminer, mineraler)
Væskeabsorption i tarmen
På et døgn vil mavetarmsystemet samlet have et væskeskifte på 9 liter, og tabet er kun igennem fæces på ca. 200-300 ml.
Vigtige organer ved absorption af næringsstoffer
Lever/galdeveje, pancreas og tyndtarm
Absorptionens lokalisationer i tarmen
Jejunum: Jern, Ileum: B12-vitamin, galdesalte (fælles: aminosyrer, fedt og kulhydrater) , Colon: Vand, Na+ og små fedtsyrer.
Årsager til hypoalbuminæmi
Kostindtag: anoreksim kvalme, dysfagi og smerter, mundhule-dysfunktioner, inflammation.
Malabsorbtion pga. inflammation
Urinudskillelse (nyresygdomme med øget tab af albumin)
Kroniske tarmsygdomme og malabsorption
Ved kroniske inflammationer vil jern ikke optages i samme grad (også B12 vitamin)
Ernæringsplan ved malabsorptiv sygdom?
Efter ca. 1 døgn uden indtag af rette mængder protein vil man se tab af muskelmasse.
Refeeding syndrom
Ved langvarig faste (eks. med alkoholikere, kroniske tarmsygdomme og smerter ved fødeindtag) vil patienterne have en høj fedtforbrænding. Starter man med for højt kulhydrat i kosten, vil der være risiko for ubalancer af elektrolytter, og det kan medføre døden i svære tilfælde (særligt ved ophobning af ammoniak og lavt fosfat) og lavt kalium! Derfor skal ernæringen stabiliseres langsomt og støttes med elektrolytter og evt. vitaminer.
Symptomer på refeeding syndrom
Hjerteproblemer, CNS-påvirkning
Definition af tarmsvigt
Ikke i stand til at opretholde livet uden tilførsel af næring ude fra.
Årsager til tarmsvigt
Kort tarm, fistler, dysmotilitet, mekanisk obstruktion (sklerodermi og gastroparese) og kroniske tarmsygdomme (Morbus Crohn, Colitis ulcerosa)
Problemer efter tarmresektion
Ileokolisk: B12-vitamin, galdeabsorption og risiko for stenose, Jejunokolisk (mere af tydtarmen): kaloriemangel, vitamin-mangel og risiko for osteoporose, End-jejunum (hele kolon fjernet): væsketab og mineraltab.
Typer af tarmsvigt
Type 1: Akut (under 2 uger). Kortvarig, selvlimiterende og ofte perioperativ. Ses specielt på abdominalkirurgiske afdelinger. Nogle behandles også kortvarigt på intensiv afdeling
Type 2: Akut (uger til måneder). Metabolisk ustabile patienter, som kræver parenteral ernæring/væske over længere tid (> 2 uger). Ofte associeret med sepsis, kompliceret abdomen med fistel og multiorganpåvirkning. Kræver ofte længerevarende ophold på intensiv afdeling
Type 3: “Korttarmssyndrom”. Kronisk tilstand (over 6 måneder) som kræver længerevarende parenteral ernæring.
Mistanke om tarmsvigt
Døgnurin<1000 ml/døgn
Natriurese<50 mmol/døgn (eller spot-U-Na<20 mmol/l) Stomi-output >1500 ml/døgn eller >2x input Energidækning <75% efter 7 dages ernæring Ukorrigerbar elektrolytdeficit
Diffus eller specifik malabsorption
Vigtige behandlingstiltag ved højt stomioutput
Udred for evt. infektioner
Begræns væske og elektrolyttab (rehydrering med NaCl)
Ved over 2 liter stomioutput om dagen efter 2 ugers behandling (overflytning til tarmsvigtsenhed)
Antisektretorisk behandling
Peroral væskerestriktion
Pantoprazol og ventrikelsekretionshæmmer
Loperamid (Imodium)
Kodein
Sandostatin (begrænset anvendelse ved dysmotilitet)
Rehydreringsvæske
Iso-osmolærsukker/salt hydreringsvæske (WHO solution)
Udnytter natrium-glucoseco-transport i tyndtarm
Blandes af let tilgængelige ingredienser, per liter vand:
20 gram sukker, 3,5 gram salt 2,5 gram natron, Evt. smagstilsætning (sukkerfri koncentreret saft)
Indikationer for parenteral ernæring
Sidste udvej!
Indiceret hvis enteralernæring ikke mulig eller ikke sikker (mangel på næringsstabilisering ved anden løsning)
Kliniske situationer (præoperativ ernæringsterapi, postoperativ tarmparalyse type 1 tarmsvigt – eller tarmsvigt type 2 og 3)
Leverpåvirkning ved parenteral ernæring
Kort-tids parenteral ernæring
- Forhøjet ALAT (hos 27%) og bilirubin (31%) forhøjet efter 4 uger -> mild påvirkning, normaliseres ofte spontant.
Langtids parenteral ernæring (giver forhøjede levertal hos 24-95% – 4-50% progredierer til avanceret leversygdom »> IFALD)
Komplikationer til parenteral ernæring
- Refeeding syndrom
2. Katetersepsis