Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Forelæsninger - 7. semester > Hepato- og gastroenterologi > Flashcards

Hepato- og gastroenterologi Flashcards

1
Q

Hyppige henvendelsesårsag for patienter med ondt i maven?

A
  1. Irritabel tyktarm
  2. Ulcus
  3. Collitis ulcerosa
  4. Morbus Crohn
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Kendetegn ved CU

A
  1. Blodig diarré
  2. Akut afføringstrang (med mavesmerter)
  3. Slimhinde ulcerationer
  4. Vægttab, feber (mere alvorlige)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Karakteristika for MC

A
  1. Transmural inflammation (oftere ved ileocaecalstedet m. nedsat resorption af vand og vitaminer)
  2. Mavesmerter (pga. stenoser)
  3. Fistler
  4. Vægttab, feber (alvorligere forløb)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Epidemiologi ved MC

A

Rammer oftere unge (20-40 år) og er hyppigere hos kvinder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Ekstraintestinale manifestationer

A
  1. Hud (erytma nodosum, pyroderma gangrenosum)
  2. Øjne (episklerit og uveitis - vigtigt med hurtig behandling pga. risiko for synstab)
  3. Led (artalgier og sacroileitis)
  4. Lever (skleroserende kollangit)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Andre inflammatoriske tarmsygdomme?

A

Mikroskopisk colitis (kollagen, lymfocytær og eosinofil colit)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Differentialdiagnoser?

A

Infektiøse

  1. Bakterielle (C. Jejuni, salmonella)
  2. Virale (CMV, norovirus og rotavirus)
  3. Parasitære (Giadiasis, cryptosporidium og entamoeba histolytica)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Diagnostiske procedurer?

A
  1. Endoskopi (coloskopi, kapselendoskopi og dobbelt ballon endoskopi)
  2. Røntgen
  3. Mikrobiologiske
  4. Biokemiske undersøgelser (CRP, albumin, fæces calprotectin/granulocytmarkør - særligt god til påvisning af Crohn)
  5. Andre (UL, CT, leukocyttælling)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Endoskopifund ved MC?

A

Ofte aftøs påvirkning (plettet slimhinde), senere brostensrelief.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Endoskopifund ved CU?

A

Blødende slimhinde, der hurtigt vil irriteres af endoskopet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Mulige årsager til IBD?

A
  1. Hyperreaktivt immunforsvar.
  2. Øget produktion af IL-10
  3. Fejlfunktion af Treg-cellerne
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Behandling af IBD?

A
  1. Sikre optimal ernæring
  2. Optimere remission
  3. Vælge optimalt tidspunkt for kirurgi (ikke ved lavt albumin)
  4. Medicinsk behandling
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Medicinsk behandling af CU?

A
  1. Antibiotika/aminosalicylater
  2. Cortikosteroid og immunmodulatorer (biologisk terapi vinder frem).
  3. Kirurgisk
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Medicinsk behandling af MC?

A
  1. Cortikosteroid og immunmodulatorer (MTX, AZA/imurel og infliximab, biologisk terapi vinder frem).
  2. Antibiotika (ved fistler og abscesser)
  3. Kirurgisk
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er den mest sandsynlige diagnose for en 75-årig kvinde, der præsentere sig med afføringsinkontinens over mere end 4 uger?

A

Mikroskopisk kollitis (kollagen eller lymfogen), Giadiasis (parasit)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Definer akut diarré

A

Minimum tre vandige afføringer pr. dag. Typisk infektiøse eller reaktion på forgiftning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Definer kronisk diarré

A

Minimum tre vandige afføringer pr. dag i mindst 4 uger uden pauser. Kan skyldes en række forskellige sygdomme.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Indikationer for CRC-screening?

A

Nyopstået ændring i afføringsmønsteret (særligt hos patienter over 40 år).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Indikationer for fæces calprotectin?

A

Udredning af inflammatorisk tarmsygdom.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Udredning for cøliaki?

A

Forhøjet P-transglutaminase (dog har 5 % ikke forhøjede værdier, men har i stedet IgA mangel).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Faresignaler ved kronisk diarré?

A

Blod i afføring, natlig afføring, inkontinens, vægttab og evt. jernmangel (træthed og inflammation).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Definer galdesyrediarré

A

Diarré fremkaldt af manglende absorption af galdesyrer, som særligt forekommer ved fjernelse af dele af tyndtarmen (særligt ileum). Behandles med stoffer der mindsker galdesyrernes osmotiske aktivitet i colon (meget fedtholdig mad fremkalder symptomer).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Medicininduceret diarré

A

Antibiotika, kemoterapi, antidepressiva, antikonvulsiva /epileptika, simvastatin og metformin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hyppigste årsager til obstipation?

A

Idiopatisk, strukturelle årsager, endokrinologiske, neurogene (efter ulykker eller sygdomme i nervesystemet), psykologiske, medicin, usund kost (fiberfattig), fysisk inaktivitet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Normal afføringshyppighed?

A

2 gange om ugen til 2 gange om dagen (statistisk definition)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Irritabel tyktarm definition?

A

Ved irritabel tarm har man i perioder smerte og ubehag i maven sammen med forstyrrelser af afføringsmønsteret
Diagnosen stilles ud fra typiske symptomer. Blodprøver og tarmkikkertundersøgelser er normale ved tilstanden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Akut obstipation?

A

Opstået inden for nogle uger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Kronisk obstipation?

A

Vedvarende i uger til måneder

29
Q

Mave/tarmsystemets gennemsnitlige transittid?

A

Mavesæk: ca. 2 timer, tyndtarm: ca. 5-7 timer, colon: ca. 20-40 timer

30
Q

Udredning for obstipation?

A

Anamnese (advarselssymptomer), endoskopi (over 40 år)

31
Q

Behandling

A
  1. Kostændringer og motion.
  2. Kosttilskud (HUSK, fibre) + større mængder væske (kun sammen med fibrene).
  3. Osmotiske (Movicol) og peristaltikfremmende.
32
Q

Medicininduceret obstipation

A

Opioider, diuretika, antidepressiva, Ca2+ kanalblokkere

33
Q

Nye peristaltikfremmende præparater?

A

Prucalopride (serotonin agonist), lupiproston (prostaglandin analog)

34
Q

Primær obstipation?

A

Obstipation hos ellers raske individer.

35
Q

Sekundær obstipation?

A

Neurologiske (Parkinsons, apopleksi, sklerose og rygmarvsskader), bindevævssygdomme, psykiske sygdomme, endokrinologiske, tarmprolaps.

36
Q

Transanal irrigation?

A

500-1000 ml væske skylles ind i tarmen, gentages hver anden dag og kan afhjælpe patienter med neurogene tarmproblemer. Tømning op til venstre fleksur.

37
Q

Andre mulige behandlinger ved strukturel obstipation?

A

Malone antegrade colonic enema (MACE), hvor man indopererer en slange, som kan skylle afføringen ud fra caecum og distalt/rectalt. Gastrointestinal pacemaker (neurostimulator) til patienter med inkontinens og voldsom opkast.

38
Q

Forekomst af leversygdomme i DK

A

300.000 med steatose. 20.000 med viral hepatitis.

39
Q

Fakta om leveren

A

Udtrykker 20.000 af 100.000 mulige proteiner. Modtager 1/4 af hjertets minutvolumen.

40
Q

Hovedgrupper af leversygdomme?

A

Steatose/fedtlever, parenkymatøs leverskade eller kolestatisk leverskade (inflammation og nekrose af de små galdegange), cirrose og hepatocellulært carcinom.

41
Q

Kendetegn ved parenkymatøs leverskade

A

ALAT (> 10 gange forhøjede), BASP (<2,5 gange forhøjede), bilirubin (<100 mikromol/L), koagulationfaktorer (lav) og albumin (normal/lav)

42
Q

Kendetegn ved kolestatisk leverskade

A

ALAT (< 10 gange forhøjede), BASP (>2,5 gange forhøjede), bilirubin (> 100 mikromol/L), koagulationfaktorer (lav/normal) og albumin (normal/lav)

43
Q

Gilberts sygdom?

A

Medfødt hyperbilirubinæmi pga. konjugeringsdefekt. 2-5 % af befolkningen har tilstanden. Almindeligste årsag til ikterus hos danskere.

44
Q

Kolestasetyper?

A

Uden dilatation af galdeveje, kaldes intrahepatisk kolestase. Forskellig variation af dilatation af galdevejene kaldes ekstrahepatisk kolestase (galdesten og tumorer)

45
Q

Inkubationstider for viral hepatitis

A

A: 2-6 uger, B:2-6 måneder, C: 2 uger til 6 måneder

46
Q

Differentialdiagnoser ved ALAT over 3000

A

Paracetamol forgiftning, viral hepatitis, autoimmun hepatitis, medicinreaktion

47
Q

Autoimmun hepatitis

A

Diagnose: glat muskelcelle antistof forhøjet, ALAT meget forhøjet og nedsatte koagulationsfaktorer.
Behandling: Predisolon

48
Q

Vigtige spørgsmål at stille ved mistanke om leversygdom?

A

Afføringens og urinens farve
Hudkløe
Smerter
Tegn på cirrose ved objektiv undersøgelse (spider naevi, ascites, varicer)

49
Q

Bivirkninger ved ERCP?

A

Pancreatitis og kolangitis

50
Q

Primær biliær kolangitis

A

AMA forhøjet, SMA forhøjet, forhøjede IgG + IgM, lav IgA. granulomer og fibrose af galdegangene. Xantomer omkring øjnene.

51
Q

Cirrose

A

Skrumpelever (misvisende navn, da der ofte findes forstørret lever). Kendetegnet ved arvævsdannelse i leveren. Gennemsnitslevetiden efter diagnosen er 4,5 år.
Behandling: alkoholophør, immunsupression, anti-viral behandling, genterapi eller transplantation.

52
Q

Diagnostiske kriterier for cirrose

A

Histologi, klinik (PP under 0,5 INR over 1,5 + mere end 5 spider naevi/ aterovenøse shunts i huden), ultralud, hæmodynamik.

53
Q

Sygdomme der hyppigst giver cirrose

A

Alkohol (60 %), fedtcirrose (30 %), autoimmun (15 %), viral hepatitis (5 %), PBC, PSC, hæmokromatose, antitrypsinmangel, Wilsons sygdom, iskæmi, genetik og kryptogen (ukendt årsag).

54
Q

Hyppige komplikationer til cirrose

A

Blødning (hyppighed 2), hepatisk encefalopati (mest alvorlig), ascites (hyppighed 1), malnutrition og øget infektionsrisiko, HCC (56 gange øget) og andre følgesygdomme (pga. leverinsufficiensen).

55
Q

Vigtige behandlingsprocedurer ved ascites

A

Daglig vejning, let saltrestriktion, spironolacton, furosemid og paracentese + albumin. Hvis ingen effekt overvejes TIPS (hepatisk shunt). Der skal samtidig med “afvanding” ske behandling med albumin for ikke at tabe blodtrykket. Behandlingsmålet er vægttab på max. 500 g/dag.

56
Q

Øsofagusvaricer

A

50 % af alle med cirrose får også varicer (med tiden vil alle få det).
Behandling: Terlipressin, drop, blodtransfusion og ventrikelsonde (akut) profylaktisk antibiotika og senere propranolol (evt. banding eller Sengstaken-Blakemore sonde). Hvis ingen effekt overvejes TIPS (hepatisk shunt).

57
Q

Hepatisk encefalopati

A

Ophobning af affaldsstoffer -> hjernens aktivitet nedsættes. Altid normal pupilreaktion. Giver ikke i sig selv varige hjerneskader.
Behandling: Opspore og sanere udløsende faktorer, væske/elektrolytterapi, lactulose (for at få gang i afføringen og give bedre tarmflora) og moderat hyperalimentation, albumin, forgrenede aminosyrer (forebygge muskeltab). Hvis ingen effekt overvejes TIPS (hepatisk shunt).
OBS: man må undgå bedøvelse og kirurgi.
Overlevelsen er 15 % efter 3 måneder.

58
Q

Infektioner ved cirrose

A

Skyldes hepatiske immundefekter, og dødeligheden er 42 gange forhøjede af denne årsag.

59
Q

Ascites og statistik

A

90 % med cirrose udvikler ascites, diuretika hjælper de fleste, 10 % er uden effekt af behandling, 75 % får spontan bakteriel peritonitis og 50 % får hepatisk nefropati (hepatorenalt syndrom).

60
Q

Grader af hepatisk encefalopati

A 
Minimalt: Kun psykometrisk påvirket (bevægeforstyrrelser)
1. Langsom personlighedsændring
2. Desorientering evt. konfusion
3. Somnolens, kan vækkes
4. Koma, kan ikke vækkes
Obs. giver ingen permanente hjerneskader
61
Q

Differentialdiagnoser til hepatisk encefalopati

A

Anden form for delir, psykose, interkraniel læsion, neuro-infektioner, alkoholpåvirkning/-abstinenser, lægemiddelforgiftning/euforiserende stoffer eller epilepsi.

62
Q

HCC behandlingsprincipper?

A
  1. Leverresektion
  2. Perkutan ablation (destruktion af neoplastiske celler ved hjælp af kemiske substanser (alkohol, eddikesyre) eller hyper-/hypotermi (stråler, mikrobølger, laser, cryoablation) hvor især radiofrekvensbehandling (RFA))
63
Q

Levermetastaser behandlingsprincipper?

A
  1. Helbredelse eller palliation, afhængig af kræftsygdommens stadium og histologi
  2. En kombination af kemoterapi, portalveneembolisering og evt. kirurgisk resektion med kurativ intention.
64
Q

Leversygdomme med forhøjet glatmuskelcelle antistof?

A
  1. Primær biliær cholangitis/cirrose

2. Autoimmun hepatitis (i kronisk aktiv fase)

65
Q

Autoimmune leversygdomme (parakliniske fund)?

A

PBC (AMA), PSC (p-ANCA) og autoimmunhepatitis (IgG mod glatte muskelceller))

66
Q

Arvelige leversygdomme (parakliniske fund)?

A

Hæmokromatose (forhøjet ferritin), alfa-1-antitrypsin (lav A1T), Gilberts, (forhøjet niveau af ukonjugeret bilirubin i blodet) og Wilsons (høj Cu2+ i urin og lavt serum ceruloplasmin/feroxidase)

67
Q

Hvad kaldes den fysiologiske
reaktion, hvor patienten har defénse
musculaire samt slipømhed, der kan
ses i tillæg til akut abdomen?

A

Peritoneal reaktion, der
opstår ved kemisk påvirkning af peritoneum.
Tilstanden er udtryk for bakteriel peritonitis
eller ruptur af et organ med lækage af blod
eller anden fremmed substans,

68
Q

Hvad er den bedste metode til at påvise analfistler?

A

MR skanning er i dag den bedste undersøgelse til at kortlægge et kompliceret fistelsystem.

69
Q

Definition på irritabel tyktarm?

A

IBS er karakteriseret ved kroniske mavesmerter og ændret afføringsmønster med samtidigt fravær af en egentlig organisk lidelse. Der er altså tale om en funktionel lidelse. Diagnosen stilles klinisk ud fra symptombilledet, men forudsætter selvfølgelig, at der ikke er alarmsymptomer eller tegn til underliggende alvorlig sygdom til stede. Tilstanden har en høj prævalens på mellem 10-15 % og er tre gange så hyppig hos kvinder som hos mænd. IBS er hyppigst i 20-50-års-alderen.

Forelæsninger - 7. semester (15 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions