Staphylococcus Flashcards
Beskriv generelle karakteristika ved Staphylococcus
Form og arrangement: Staphylococcus-bakterier er runde og danner typisk klaser, der ligner druer. Dette arrangement kaldes stafylokokkeklaser og adskiller dem fra andre bakterieformer.
Gram-positiv farvning: Staphylococcus-bakterier farves mørkt gram-positive, hvilket betyder, at de har en tyk peptidoglycan-cellevæg, der farves med krystalviolet under gramfarvningen.
Fakultativ anaerob: Staphylococcus-bakterier er fakultativ anaerobe organismer, hvilket betyder, at de kan trives i både tilstedeværelse og fravær af ilt.
Katalaseproduktion: Staphylococcus-bakterier producerer katalase, et enzym, der nedbryder hydrogenperoxid til vand og ilt. Denne evne adskiller dem fra katalase-negative bakterier som streptokokker.
Koagulase-positiv og koagulase-negativ: Den mest virulente art af staphylokokker er Staphylococcus aureus, der er koagulase-positiv og forårsager en række sygdomme hos mennesker. Andre staphylokokarter, der ikke producerer coagulase, kaldes coagulase-negative staphylokokker (CoNS). Disse arter er normalt mindre virulente.
Resistens og overlevelse: Staphylococcus-bakterier er kendt for deres resistens over for miljømæssige påvirkninger som varme og udtørring. De kan overleve i lange perioder på overflader som fomites, hvilket gør dem til potentielle kilder til infektion.
Beskriv generelle karakteristika af Staphylococcus aureus
Morfologi: Staphylococcus aureus er en kugleformet bakterie, der ofte forekommer i klaser eller klynger, hvilket ligner drueklaser under mikroskopet.
Gramfarvning: Det er en Gram-positiv bakterie. Dette betyder, at den bevarer den lilla farve efter en Gramfarvning, hvilket indikerer, at den har en tyk lag af peptidoglycan i cellevæggen.
Cellestruktur: Den har en simpel cellestruktur, der omfatter cellevæg, cellemembran og cytoplasma. Den mangler ydre membraner, som findes i Gram-negative bakterier.
Katalase-positiv: En vigtig differentieringsegenskab er, at Staphylococcus aureus er katalase-positiv. Det betyder, at den producerer katalaseenzymet, som hjælper med at nedbryde brintperoxid til vand og ilt.
Koagulase-positiv: Staphylococcus aureus kan være koagulase-positiv, hvilket betyder, at den producerer koagulaseenzymet. Koagulase hjælper bakterien med at danne koagulater (blodpropper), hvilket er en virulensfaktor.
Fakultativ anaerob: Staphylococcus aureus kan vokse under både iltede (aerobe) og ikke-iltede (anaerobe) forhold.
Gul pigmentproduktion: Nogle stammer af Staphylococcus aureus producerer et gul pigment, som kan observeres på agarplader.
Beskriv epidemiologien af Staphylococcus aureus
Epidemiologien af Staphylococcus aureus-infektioner varierer afhængigt af typen af infektion og de tilgængelige smittekilder.
Bærerstatus: Mange mennesker er bærere af Staphylococcus aureus på huden eller slimhinderne uden at udvikle symptomer på infektion. Disse bærere kan fungere som reservoirer for bakterien og kan overføre den til andre.
Kontaktspredning: Staphylococcus aureus spredes ofte fra person til person ved direkte hudkontakt. Dette kan ske, når en inficeret person har åbne sår eller hudlæsioner, der tillader bakterien at overføres til en sund person.
Nosokomielle infektioner: Staphylococcus aureus-infektioner, især methicillin-resistente Staphylococcus aureus (MRSA), er en almindelig årsag til nosokomielle (hospitalerhvervede) infektioner. Hospitaler og sundhedsfaciliteter kan fungere som smittekilder, især hvis der er utilstrækkelige forholdsregler for at forhindre spredning af bakterien.
Fællesskabsinfektioner: Ud over hospitaler kan Staphylococcus aureus-infektioner også forekomme i samfundet. Dette kan inkludere hudinfektioner, infektioner i sportslige omgivelser (f.eks. træningscentre eller skoler), og det kan spredes inden for husstande og i samfundsmiljøer.
Fødevarebårne udbrud: Bestemte stammer af Staphylococcus aureus kan producere toksiner, der forurener fødevarer, især mejeriprodukter, kød og mayonnaise. Indtagelse af disse forurenede fødevarer kan føre til madforgiftning.
Risikofaktorer: Risikofaktorer for Staphylococcus aureus-infektioner inkluderer tilstedeværelsen af sår, medicinske indgreb, katetre eller IV-linjer, nedsat immunforsvar og dårlig hygiejnepraksis.
Risikofaktorer: Risikofaktorer for Staphylococcus aureus-infektioner inkluderer tilstedeværelsen af sår, medicinske indgreb, katetre eller IV-linjer, nedsat immunforsvar og dårlig hygiejnepraksis.
Beskriv patogenesen af Staphylococcus aureus
Patogenesen af Staphylococcus aureus er kompleks og involverer en række faktorer og mekanismer, der tillader bakterien at forårsage sygdom i værtens krop.
Adhæsion og invasivitet: Staphylococcus aureus kan adhærere (binde sig) til værtens celler og væv ved hjælp af adhæsinsproteiner på bakteriens overflade. Dette tillader bakterien at fastgøre sig til hud, slimhinder eller andre overflader og begynde infektionsprocessen.
- Fibronectin-binding protein og andre adhæsionsproteiner fremmer binding til slimhinder og vævsmatricer.
Invasion: Efter adhæsion kan S. aureus invadere værtens væv ved at producere enzymer og toksiner, der bryder ned og ødelægger værtens celler og ekstracellulære matrix. Enzymer som koagulase og hyaluronidase hjælper med at lette vævsinvasion.
Toksinproduktion: Staphylococcus aureus er kendt for at producere en række toksiner, der spiller en central rolle i patogenesen. Dette inkluderer:
- Exfoliativ toksin: Dette toksin forårsager afskalning af huden og er ansvarlig for udviklingen af staphylococcal scalded skin syndrome (SSSS).
- Panton-Valentine leukocidin (PVL): Dette toksin kan ødelægge hvide blodlegemer og bidrage til alvorlige hudinfektioner.
- Enterotoxiner: Disse toksiner forårsager madforgiftning, når de forurener fødevarer og indtages af mennesker.
- Toxic shock syndrome toxin (TSST-1): Dette toksin er ansvarligt for udviklingen af toksisk choksyndrom, en alvorlig systemisk sygdom.
Immunevasion: Staphylococcus aureus har evnen til at undgå immunsystemets forsvarsmekanismer ved at producere enzymer og toksiner, der hæmmer immunresponsen. Dette inkluderer proteaser, der nedbryder antistoffer og komplementproteiner.
- Kapsel: De fleste kliniske isolater udtrykker en polysaccharid “mikrokapsel”, der udøver modstand mod fagocytose.
- Protein A er en vigtig komponent af S. aureus cellevæggen. Den binder til Fc-regionen af IgG, hvilket har en anti-opsonin effekt og dette gør den stærkt antifagocytisk.
Biofilm dannelse: Staphylococcus aureus kan danne biofilm på overflader som medicinske indretninger eller implantater. Biofilm beskytter bakterier mod værtens forsvar og antibiotikabehandling.
Antibiotikaresistens: Nogle stammer af Staphylococcus aureus, især MRSA (methicillin-resistente Staphylococcus aureus), er resistente over for flere antibiotika. Dette gør behandlingen af infektioner forårsaget af disse stammer mere udfordrende.
Beskriv den kliniske signifikans af Staphylococcus aureus
Staphylococcus aureus har stor klinisk signifikans, da det kan forårsage en bred vifte af sygdomme hos mennesker. Disse sygdomme spænder fra milde hudinfektioner til alvorlige og potentielt dødelige infektioner.
Hudinfektioner: S. aureus er en hyppig årsag til hudinfektioner, såsom abcesser, impetigo og cellulitis. Disse infektioner er normalt lokale og kan normalt behandles effektivt med antibiotika og dræning. De kan dog forårsage ubehag og ubehag for patienten.
Systemiske infektioner: Staphylococcus aureus kan forårsage alvorlige systemiske infektioner, herunder bakteriæmi (tilstedeværelsen af levedygtige bakterier, der cirkulerer i blodbanen), endokarditis (infektion i hjertets indre foring), og knogle- og ledinfektioner. Disse infektioner er potentielt livstruende og kræver ofte langvarig antibiotikabehandling og i nogle tilfælde kirurgisk indgreb.
Hæmatogene infektioner: S. aureus-infektioner kan spredes til forskellige organer og væv i kroppen gennem blodbanen (bakteriæmi/sepsis), hvilket kan føre til infektion i organer som lunger (nekrotiserende pneumoni), lever, nyrer og muskler. Disse infektioner kan være alvorlige og kræver ofte hospitalisering og intensiv pleje.
Toksinoser: Dette er sygdomme forårsaget af virkningen af et toksin, ofte når organismerne, der udskiller toksinet, ikke kan påvises.
- Toxic Shock Syndrome (TSS): TSS er en alvorlig og akut sygdom, der kan føre til høj feber, udslæt, opkastning, diarré, hypotension (lavt blodtryk) og organsvigt. Det er mest kendt for dets association med brug af tamponer, men kan også opstå som følge af andre staphylococcus-infektioner. TSS kan være livstruende og kræver øjeblikkelig lægehjælp.
- Madforgiftning: Nogle stammer af S. aureus producerer enterotoksiner, der kan forurene fødevarer og forårsage madforgiftning. Symptomer inkluderer kvalme, opkastning, diarré og mavesmerter. Selvom madforgiftning sjældent er livstruende, kan det forårsage ubehagelige symptomer.
- Scalded skin syndrome: Visse stammer af Staphylococcus aureus producerer toksiner kaldet eksfoliatiner. Disse toksiner forårsager en løsning af de bindinger, der holder hudens øverste lag sammen. Som et resultat skaller huden lettere af og danner de karakteristiske blærer og rødme.
Beskriv diagnostikken af Staphylococcus aureus
Mikrobiologisk dyrkning: Den mest definitive metode til diagnosticering af S. aureus-infektion er mikrobiologisk dyrkning. Prøver fra den inficerede væv eller kropsvæsker, såsom blod, sårskrab, urin eller pus, dyrkes på specielle medier, der fremmer vækst af bakterier. Resultaterne kan identificere tilstedeværelsen af S. aureus og bestemme dens følsomhed over for antibiotika.
Gramfarvning: En gramfarvning af prøver kan hjælpe med at skelne mellem gram-positive og gram-negative bakterier. S. aureus vil optræde som gram-positiv i farvning.
Katalase-test: En simpel katalase-test udføres ved at tilføje hydrogenperoxid til bakteriekolonier. Hvis det producerer bobler (ilt), er det katalase-positivt, hvilket er karakteristisk for S. aureus.
Koagulase-test: Staphylococcus aureus er koagulase-positiv. Dette er en vigtig differentierende karakteristik, der adskiller S. aureus fra andre stafylokokker. Koagulase er et enzym, der kan fremkalde koagulation (koagulering) af blodplasma eller serum. S. aureus producerer dette enzym, og når det interagerer med blodplasma, får det det til at koagulere, hvilket resulterer i dannelsen af en blodprop eller en geléagtig masse.
S. aureus adskilles også fra de fleste koagulase-negative stafylokokker ved at være positiv for mannitol.
Beskriv immunitet mod Staphylococcus aureus
S. aureus-infektioner fremkalder ikke stærk eller langvarig immunitet, som demonstreret ved den fortsatte modtagelighed af individer for S. aureus-infektioner gennem hele livet.
Det er vigtigt at bemærke, at S. aureus er kendt for at være en temmelig tilpasningsdygtig bakterie, der kan udvikle modstandsdygtighed over for immunresponsen og antibiotika. Derfor kan immunitet mod S. aureus være ufuldstændig, og gentagne eller vedvarende infektioner er mulige, især i tilfælde af visse stammer af S. aureus, der har udviklet resistens mod immunforsvaret og antibiotika.
Beskriv behandlingen mod Staphylococcus aureus
Behandlingen af Staphylococcus aureus-infektioner afhænger af infektionens type og sværhedsgrad samt organismens følsomhed over for antibiotika. Generelt anvendes antibiotika til at behandle S. aureus-infektioner.
Antibiotika: S. aureus kan være følsom over for forskellige typer antibiotika, herunder beta-lactam-antibiotika som penicillin og cephalosporiner, samt andre antibiotika som vancomycin og linezolid. Behandlingsvalget afhænger af organismens følsomhed og infektionens sværhedsgrad.
- Næsten alle S. aureus-infektioner er nu resistente over for penicillin G på grund af plasmider eller transposoner, der koder for modificerede penicillin-bindende proteiner (PBP’er), som ikke er påvirket af denne antibiotika. Dette har forårsaget en udskiftningen af antibiotikavalg med Beta-lactamase-resistente penicilliner, såsom methicillin. Imidlertid har øget brug af methicillin og relaterede antibiotika resulteret i at S. aureus er blevet resistente over for dem, og disse stammer kaldes methicillinresistente S. aureus (MRSA).
- Staphylococcus aureus (S. aureus) er kendt for sin evne til at udvikle resistens mod antibiotika gennem genetiske ændringer. Dette gør det til en udfordrende patogen at bekæmpe, da det kan tilpasse sig og overleve i nærværelse af antibiotika, der tidligere har været effektive mod det.
Drænage: For abscesser eller bylder forårsaget af S. aureus kan kirurgisk drænage være nødvendig. Dette hjælper med at fjerne inficeret materiale og forbedrer effektiviteten af antibiotikabehandlingen.
Kirurgisk fjernelse: I tilfælde af infektion i implantater eller proteser kan fjernelse af det inficerede implantat være nødvendigt.
Hygiejne og håndvask: Forebyggende foranstaltninger såsom regelmæssig håndvask og god hygiejnepraksis kan hjælpe med at forhindre spredning af S. aureus-infektioner.
Hvad er forskellen mellem hospitalserhvervet MRSA og samfundserhvervet MRSA?
Hvordan forebygges Staphylococcus aureus-infektioner?
Forebyggelse af Staphylococcus aureus-infektioner kan opnås gennem en række foranstaltninger, både på individuel og samfundsniveau.
- Håndhygiejne: God håndhygiejne er afgørende for at forhindre spredning af S. aureus og andre mikroorganismer.
- Sårpleje: Hvis du har et sår eller en hudinfektion, skal du sørge for at holde det rent og dækket med en bandage, indtil det er helet. Undgå at dele personlige genstande som håndklæder, sæbe og barberingsredskaber, især hvis du har en hudinfektion.
- Antibiotikabrug: Brug antibiotika kun som ordineret af en læge, og afslut hele behandlingen, selvom symptomerne forsvinder. Overbrug af antibiotika kan bidrage til udviklingen af antibiotikaresistente bakterier, herunder methicillin-resistente Staphylococcus aureus (MRSA).
- Rengøring og desinfektion: Regelmæssig rengøring og desinfektion af overflader, der kommer i kontakt med mange mennesker, som dørhåndtag, elevatorknapper og fitnessudstyr, kan reducere risikoen for spredning af bakterier, herunder S. aureus.
- Kontrol af hospitalssmitte: På hospitaler og sundhedsplejeindstillinger er strenge infektionskontrolforanstaltninger afgørende for at forhindre spredning af S. aureus og andre hospitalserhvervede infektioner. Dette kan omfatte isolation af smittede patienter, brug af personlig beskyttelsesudstyr og overholdelse af hygiejneprotokoller.
Beskriv generelle karakteristika ved Staphylococcus epidermidis
Mikroskopisk og koloni morfologi: Bakterierne fremstår som små runde celler, der farves grampositive. De er normalt arrangeret i klaser, der ligner drueklaser.
Normal del af hudflora: S. epidermidis er en del af den normale mikrobiota på menneskers hud. Det findes især på overfladen af huden og slimhinderne.
Lav virulens: Sammenlignet med andre stafylokokker, såsom Staphylococcus aureus, er S. epidermidis normalt mindre virulent og forårsager sjældent alvorlige infektioner hos raske individer.
Infektioner i forbindelse med implantater: På trods af sin lave virulens har S. epidermidis en særlig evne til at danne biofilm på overflader, især på medicinske implantater som hjerteklapper, katetre og proteser. Dette gør det til en almindelig årsag til infektioner relateret til disse implantater.
Lægemiddelresistens: S. epidermidis har en tendens til at udvikle erhvervet lægemiddelresistens, især mod antibiotika. Vancomycin er normalt stadig effektivt, men der er rapporteret om vancomycin-resistente stammer.
Ekstracellulær polysaccharid: Bakterien producerer en ekstracellulær polysaccharid, der kaldes polysaccharid intercellular adhesin eller “slim.” Dette slim hjælper med at bakterien kan binde sig til overflader, hvilket gør det sværere at fjerne dem og mere modstandsdygtige over for antimikrobielle midler.
Katalase-positiv: Ligesom andre stafylokokker er S. epidermidis katalase-positiv, hvilket betyder, at den producerer enzymet katalase, der kan nedbryde brintperoxid.
Sammenfattende er Staphylococcus epidermidis en normalt forekommende bakterie, der kan forårsage infektioner, især i forbindelse med medicinske implantater, og som har udviklet en vis grad af lægemiddelresistens over tid.
Beskriv generelle karakteristika af Staphylococcus saprophyticus
Gram-positiv: Staphylococcus saprophyticus er en gram-positiv bakterie, hvilket betyder, at den har en tyk peptidoglycan-celle væg, der farver sig violet ved anvendelse af Gram-farvningsteknikken.
Kugleformet: Bakterier i slægten Staphylococcus har en typisk kugleformet (coccoid) morfologi og er ofte arrangeret i klynger, der ligner druer, når de ses under en mikroskop.
Koagulase-negativ: Staphylococcus saprophyticus er en koagulase-negativ stafylokok, hvilket betyder, at den ikke producerer koagulaseenzymet. Dette adskiller det fra Staphylococcus aureus, som er koagulase-positiv.
Novobiocin-resistent: En vigtig karakteristika ved S. saprophyticus er dens naturlige resistens over for antibiotikummet novobiocin. Dette er en vigtig egenskab, der anvendes til at differentiere den fra andre koagulase-negative stafylokokker.
Ofte associeret med urinvejsinfektioner: Staphylococcus saprophyticus er kendt for at være en almindelig årsag til urinvejsinfektioner, især hos kvinder. Den er en del af den normale flora i det perineale område og kan nemt komme ind i urinvejene og forårsage infektioner.
Følsom over for de fleste antibiotika: Generelt er S. saprophyticus følsom over for de fleste antibiotika, herunder penicillin G. Dette gør det normalt lettere at behandle infektioner forårsaget af denne bakterie.
Ligner andre stafylokokker: Mikroskopisk og kolonimæssigt kan S. saprophyticus ligne andre stafylokokker, såsom Staphylococcus epidermidis. Derfor kræver nøjagtig identifikation laboratorietest for at adskille dem.
Sammenfattende er Staphylococcus saprophyticus en gram-positiv, koagulase-negativ bakterie, der ofte er forbundet med urinvejsinfektioner, især hos kvinder. Den er normalt følsom over for antibiotika og er resistent over for novobiocin.
Sygehistorie:
Staphylococcus aureus: Pneumoni hos 82 årig hjemmeboende mand med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
Sygehistorie:
Pneumoni hos en 28-årig ryger, der arbejder med glasfiber
Staphylococcus aureus er en bakterie, der normalt findes på huden og slimhinder hos mennesker. Det kan også leve på forskellige overflader, herunder glasfiber, hvis betingelserne er passende for vækst.
Glasfiber er et materiale, der kan være vært for bakterier, hvis det ikke rengøres regelmæssigt og vedligeholdes korrekt.
Staphylococcus aureus kan forårsage en række infektioner, herunder pneumoni. Infektionen opstår, når bakterierne når luftvejene og begynder at formere sig i lungevævet.
Sygehistorie:
Pneumoni hos en 28-årig ryger, der arbejder med glasfiber
Primært antibiotika valg
Infektionen behandles som Systemisk behandling af methicillin resistente Staphylococcus aureus (MRSA) infektioner hos voksne.
- inj./tabl. linezolid 600 mg x 2 pr døgn i 1-2 uger
- inj. vancomycin
- inj. clindamycin 600 mg x 3 pr døgn i 1-2 uger
