Bordetella pertussis Flashcards
Angiv generelle karakteristika ved Bordetella pertussis
Bordetella pertussis er bakterien, der forårsager kighoste (pertussis) hos mennesker.
Form og Struktur:
- Bordetella pertussis er en gramnegativ bakterie.
- Den har en stavformet eller coccobacillus (kugleformet stav) form.
Kapsel:
- Bakterien er kendt for at have en ydre kapsel, hvilket bidrager til dens virulens (evne til at forårsage sygdom).
Vækst:
- Bordetella pertussis er en aerob organisme, hvilket betyder, at den kræver ilt for at vokse.
Transmission:
- Hovedmåden, hvorpå Bordetella pertussis spredes, er gennem luftbårne dråber, der dannes ved hoste eller nysen af inficerede personer.
Sygdomsforløb:
- Bordetella pertussis er årsagen til kighoste, en respiratorisk sygdom, der primært påvirker luftvejene.
- Kighoste karakteriseres ofte af intense hosteangreb, der kan ende med en karakteristisk hvæsende indånding (kaldet kighostelyd).
Epidemiologi:
- Kighoste er en meget smitsom sygdom og påvirker især små børn, men det kan også påvirke personer i alle aldersgrupper.
Det er vigtigt at bemærke, at kighoste er en vaccineforebyggelig sygdom, og vaccination er en effektiv måde at reducere forekomsten af Bordetella pertussis-infektioner.
Beskriv epidemiologien af Bordetella pertussis
Epidemiologien af Bordetella pertussis, bakterien der forårsager kighoste, omfatter aspekter af sygdommens forekomst, transmission, og hvilke befolkningsgrupper der er mest påvirket.
Bordetella pertussis overføres hovedsageligt gennem luftbårne dråber, der dannes under hoste eller nysen af en inficeret person. Sygdommen er meget smitsom, og personer kan inficere andre i nærheden.
Kighoste påvirker mennesker i alle aldre, men små børn, især dem under et år, er mest sårbare.
- I samfund, hvor vaccinationsdækningen er lav, kan sygdommen være mere udbredt.
Vaccination er en effektiv måde at forebygge kighoste på. Rutinemæssig vaccination af spædbørn og boosterdoser for ældre børn og voksne bidrager til at reducere forekomsten.
- Immunitet efter naturlig infektion eller vaccination kan aftage over tid, hvilket kan føre til øget modtagelighed for kighoste hos ældre børn og voksne.
Inficerede personer fungerer som reservoir for bakterien.
Beskriv patogenesen af Bordetella pertussis
Indledende Kolonisering: Bordetella pertussis koloniserer det cilierede epithelium i den øvre luftvej, primært i luftrøret og bronkierne.
Adhæsion: Bakterierne binder sig til cilierede celler ved hjælp af adhæsionsmolekyler.
Invasion og Toxinproduktion: Efter adhæsion invaderer B. pertussis de cilierede celler og begynder at producere flere toksiner, herunder pertussistoksin. Pertussistoksin er et vigtigt toksin, der forårsager mange af symptomerne ved kighoste.
Ciliær Dysfunktion: Pertussistoksin forstyrrer ciliær aktivitet, hvilket fører til nedsat ciliebevægelse. Dette resulterer i ophobning af slim og bakterier i luftvejene.
Hosteinducerende Faktorer: Toxinerne forårsager også irritation af luftvejene og stimulerer hosterefleksen. Dette fører til de karakteristiske hosteanfald ved kighoste.
Hæmning af Immunrespons: Toxinerne fra B. pertussis har også evnen til at hæmme immunsystemets normale funktion, hvilket gør det lettere for bakterierne at overleve i luftvejene.
Beskriv den kliniske signifikans af Bordetella pertussis
Inkubationsperioden for kighoste varierer generelt fra 1 til 3 uger. Sygdommen kan opdeles i to stadier: katarrhal og paroxysmal.
Katarral stadium:
- Varer i 1-2 uger.
- Kendetegnes af øvre luftvejssymptomer som hoste, løbende næse og feber.
- I dette stadium kan kighoste ikke skelnes klinisk fra en almindelig øvre luftvejsinfektion.
Paroksysmale stadium:
- Varer i 2-4 uger, nogle gange 8 uger eller mere.
- Hosteanfaldene tiltager, kommer i serier og afsluttes med en voldsom inspiration, hvor luften inspireres mod forsnævret glottis. Dette giver den karakteristiske “kigende” lyd.
- Under hosteanfald kan der opstå cyanose, epistaxis, hypoxi og øget venestase i ansigtet med efterfølgende subkonjunktivale blødninger. Opkast er et hyppigt ledsagende symptom.
- Hosteanfaldene er ofte mest fremtrædende om natten.
- Typisk for det paroksysmale stadium er fravær af feber, ingen faryngitis og ingen symptomer på systemisk sygdom, men udtalt leukocytose (det samlede antal hvide blodlegemer nogle gange overstiger 50.000 celler/μL (normalt interval = 4.500–11.000 hvide blodlegemer/μL) observeres almindeligvis og er forårsaget af pertussistoksin.
Rekonvalescensfase:
- Varer i 1-4 uger.
- Aftagende hoste, men patienten kan have persisterende hoste i måneder, og luftvejsinfektioner mange måneder senere kan udløse hosteanfald.
Beskriv laboratorisk identifikation af Bordetella pertussis
De kliniske symptomer ved kighoste varierer betydeligt, og sygdomsbilledet er i mange tilfælde atypisk. Derfor anbefales det, at diagnosen ikke kun bliver stillet på grundlag af kliniske fund, men også bekræftes af laboratorieundersøgelser
Kighoste kan påvises ved 3 forskellige metoder: dyrkning, PCR og serologi. Bakterien kan kun påvises de første uger i forløbet, hvor PCR og dyrkning kan foretages. Efter 3- 4 ugers sygdom er serologi den metode, der skal vælges, hvis personen er 8 år eller mere
- Bordetella pertussis kan dyrkes på specielle medier, såsom Bordet-Gengou agar eller Charcoal agar, der indeholder passende næringsstoffer. Dyrkning af bakterier giver mulighed for isolering og identifikation af organismen.
- PCR er en molekylærbiologisk metode, der kan detektere og amplificere specifikke DNA-sekvenser fra Bordetella pertussis. Det er en meget følsom metode og kan bruges til at påvise DNA fra bakterien i kliniske prøver.
- Serologiske tests, der påviser specifikke antistoffer mod Bordetella pertussis, kan anvendes til diagnosticering. Dette kan omfatte ELISA (Enzyme-Linked Immunosorbent Assay) eller lignende teknikker.
Hvordan behandles kighoste?
Kighoste (pertussis) behandles primært med antibiotika for at reducere varigheden og sværhedsgraden af sygdommen samt for at mindske smittefaren. Det mest almindeligt anvendte antibiotikum er erythromycin, især hos unge børn og under graviditet. Alternativt kan lægen vælge andre makrolider som azithromycin eller clarithromycin.
Antibiotikabehandling er mest effektiv, når det påbegyndes tidligt i sygdomsforløbet, helst i løbet af de første to uger efter symptomstart. Det hjælper med at reducere smittepotentialet og fremskynder bedringen. Antibiotika vil dog ikke have indflydelse på den hoste, der allerede er udviklet, og derfor er understøttende behandling og symptomlindring vigtig for at lette patientens ubehag.
Hvordan forebygges Kighoste?
Forebyggelse mod kighoste indebærer primært vaccination. Vaccination udelukker ikke infektion, men det forhindrer sygdom hos mange og mildner forløbet ved sygdom
Vaccinen mod kighoste er en del børnevaccinationsprogrammet og gives som en del af den kombinerede vaccine kaldet DTaP. DTaP står for difteri, tetanus (stivkrampe) og kighoste.
- Vaccination 3,5,12-månedersalder og revaccination ved 5-årsalder.
