Shigella Flashcards
Angiv generelle karakteristika ved Shigella
Shigella er en gruppe af bakterier, der forårsager tarminfektion kendt som shigellose eller bacillær dysenteri.
Ikke-Motile: Shigella-bakterier er ikke mobile og mangler flageller, hvilket betyder, at de ikke har evnen til at bevæge sig aktivt.
Ukapsuleret: Shigella er typisk ukapsuleret, hvilket betyder, at de ikke har en beskyttende kapsel omkring deres cellelegeme.
Lac– (Laktose-negativ): Shigella-stammer viser sædvanligvis negativ reaktion over for laktose, hvilket betyder, at de ikke fermenterer laktose.
Gasproduktion: De fleste Shigella-stammer producerer ikke gas som en del af deres stofskifte af glucose. Dette adskiller dem fra visse andre tarmbakterier.
Invasivitet: En vigtig karakteristika ved Shigella er deres evne til at invadere og forårsage infektion i tarmvævet, hvilket resulterer i symptomer som diarré, mavesmerter og feber.
De fire primære arter: De fire primære arter af Shigella, der inficerer mennesker, er Shigella dysenteriae, Shigella flexneri, Shigella boydii og Shigella sonnei.
Beskriv epidemiologien af Shigella
Shigella er en gruppe af bakterier, der forårsager tarminfektion kendt som shigellose eller bacillær dysenteri.
Overførsel: Shigella spredes typisk fra person til person, hvor forurenede afføring tjener som en væsentlig kilde til organismer.
- Mennesker er den eneste naturlige vært for Shigella-arter. Fluer og forurenet mad eller vand kan også overføre sygdommen.
Lav smittedosis: Cirka 10-100 levedygtige organismer er tilstrækkelige til at forårsage sygdom. Derfor er sekundære tilfælde inden for en husstand almindelige, især under forhold med tæthed eller dårlig sanitet.
Sygdomsforekomst: Shigellose er mere almindelig hos børn under fem år, især i områder med dårlig sanitet og hygiejne. Det forårsager ofte alvorlige tarmproblemer, herunder blodig diarré.
De primære arter: De 40 serotyper af Shigella er organiseret i fire grupper (A, B, C og D) baseret på den serologiske lighed af deres polysaccharid O-antigener.
- Gruppe D Shigella sonnei er den serogruppe, der findes mest almindeligt
- Shigella flexneri er den næst mest almindelige art og er blevet forbundet med udbrud blandt seksuelle ktive mænd, der har sex med mænd
- Shigella dysenteriae forårsager de mest alvorlige infektioner, herunder hæmolytisk uræmisk syndrom, ligesom dem forårsget af EHEC. S. dysenteriae producerer type 1 Shiga-toksin.
Beskriv patogenesen og den kliniske signifikans af Shigella
Invasion af Epitelceller: Shigellae invaderer først og fremmest epitelcellerne i tarmens slimhinde ved at udtrykke visse virulensgener. Disse gener koder for et type III-sekretionssystem, der tillader bakterien at injicere effektorproteiner direkte i værtscellerne.
Cytoskeletforandringer: Shigellae bruger plasmidkodede proteiner til at manipulere cytoskelettet i de inficerede celler. Dette inkluderer evnen til at polymerisere actinproteinet, hvilket medfører dannelse af et “raketlignende” apparat i bakterien. Denne proces tillader bakterien at bevæge sig inde i cellen og endda sprede sig til naboceller.
Ekspression af Shiga Toksin: Nogle stammer af Shigella, især S. dysenteriae type 1, producerer Shiga-toksin, et eksotoksin med enterotoksiske og cytotoxiske egenskaber. Dette toksin bidrager til udviklingen af hæmoragisk colitis og hæmolytisk-uræmisk syndrom (HUS).
Symptomer og Patologiske Effekter: Resultatet af Shigella-infektion er klassisk bakteriel dysenteri, der manifesterer sig med symptomer som blodig diarré, slimproduktion i afføringen og smertefulde mavespasmer. Infektionen kan føre til alvorlig dehydrering og har potentiale til at forårsage komplikationer som HUS.
Lokal Infektion uden Bakteriæmi: Shigella-infektion er normalt lokaliseret til tarmområdet og fører sjældent til bakteriæmi (bakterier i blodbanen). Infektionen er primært begrænset til tarmvævet, men den kan forårsage alvorlige lokale effekter.
Beskriv laboratorisk identifikation af Shigella
Laboratorisk identifikation af Shigella involverer typisk kultur af organismer fra kliniske prøver som afføring. Dette kan gøres ved hjælp af differentierede og selektive medier som Hektoen agar eller andre medier, der er specifikke for tarmbakterier. Hektoen agar tillader differentiering mellem forskellige bakterier baseret på deres farvereaktioner og andre egenskaber.
Beskri behandling og forebyggelse af Shigella-infektioner
Antibiotika (for eksempel ciprofloxacin eller azithromycin) kan reducere sygdomsvarigheden og perioden med udskillelse af organismer, men brugen er kontroversiel på grund af udbredt antibiotikaresistens.
Beskyttelse af vand- og fødevareforsyningen samt personlig hygiejne er afgørende for at forebygge Shigella-infektioner.
Kandidatvacciner i avancerede udviklingsstadier inkluderer en konjugeret vaccine bestående af O-antigen polysaccharider fra Shigella og en levende attenueret vaccine.
