Borrelia Flashcards
Hvad er Borrelia?
Borrelia refererer til en slægt af bakterier, der tilhører gruppen af spirokæter. Disse bakterier er karakteriseret ved deres spiralformede struktur og bevægelse ved hjælp af endoflageller, som er strukturer inden for bakteriecellen.
- Borrelia-arter er usædvanlige blandt bakterier, idet de har lineært DNA på plasmid og kromosom i stedet for cirkulært.
- Borrelia producerer ikke endotoksiner eller eksotoksiner.
Den mest kendte art i slægten er Borrelia burgdorferi, som er ansvarlig for at forårsage Lyme-sygdom hos mennesker.
Beskriv epidemiologien af Borrelia
Borrelia-bakterier overføres typisk til mennesker via flåter, især fra flåter af slægten Ixodes. Når en inficeret flåt bider en vært, kan bakterien overføres, hvilket kan føre til udvikling af Lyme-sygdom, der påvirker hud, led, hjerte og nervesystem.
Beskriv patogenesen af Borrelia Burgdorferi
Borrelia burgdorferi, den bakterie der forårsager Lyme-sygdom, har en kompleks patogenese, der involverer flere stadier og interaktioner med både flåter og værtsorganismer.
Flåtoverførsel:
- Lyme-sygdom overføres gennem bid af inficerede flåter, primært fra Ixodes-slægten.
- Bakterien overføres ikke straks ved et flåtbid. Flåten skal være fastgjort i mindst 24 timer, hvilket giver bakterien tid til at bevæge sig fra flåtens tarm til spytkirtlerne, hvorfra den kan overføres til værten.
Hudinfektion:
- Efter en vellykket flåtbid begynder Borrelia burgdorferi at sprede sig i værten.
- Infektionen starter ofte lokalt omkring bidstedet og danner en karakteristisk rød ring, kendt som et “erythema migrans” udslæt.
Spredning i kroppen:
- Hvis sygdommen ikke opdages og behandles tidligt, kan bakterien sprede sig til andre dele af kroppen.
- Borrelia burgdorferi har evnen til at danne såkaldte “spirochete” former, der kan bevæge sig gennem væv og organer.
Systemiske symptomer:
- Ubehandlet Lyme-sygdom kan føre til systemiske symptomer, såsom feber, træthed, muskelsmerter og ledsmerter.
Senere stadier og komplikationer:
-Hvis sygdommen forbliver ubehandlet, kan den udvikle sig til mere alvorlige stadier og forårsage komplikationer som neuroborreliose (påvirkning af nervesystemet), ledproblemer og hjertearytmier.
Immunrespons:
- Værtsorganismens immunsystem spiller en rolle i at bekæmpe infektionen, men Borrelia burgdorferi har også evnen til at undgå fuldstændig eliminering ved at skifte overfladeantigener og undgå immunopatologi.
Langvarig latent fase:
- Borrelia burgdorferi kan også gå i en latent fase, hvor den ikke er aktiv og ikke forårsager symptomer. Dette latentstadie gør det vanskeligt for immunsystemet og antibiotika at eliminere bakterien fuldstændigt.
Beskriv den kliniske signifikans af Borrelia Burgdorferi
Borreliose kaldes også Lymes sygdom. Det er en infektion, som forårsages af bakterien Borrelia burgdorferi, og som overføres til mennesker ved flåtbid.
Der findes flere undertyper af Borrelia burgdorferi. I Danmark forekommer primært Borrelia afzelii og Borrelia garinii ,som hyppigst giver symptomer fra henholdsvis huden og centralnervesystemet.
Stadium 1 (Tidlig lokaliseret infektion) ses 3-30 dage efter smitte:
- Tre til 30 dage efter at være blevet bidt af en flåt (kun omkring 50 % har bemærket forudgående flåtbid) ses et karakteristisk, ringformet, rødligt udslæt, kaldet erytema migrans (EM), som breder sig ud fra bidstedet.
- Samtidig med udslættet kan man få feber, blive træt og få ondt i hoved og ryg. Dette første stadie varer som regel ikke ud over 3-4 uger. Udslættet vil i mange tilfælde gå over af sig selv uden behandling.
- Hvis du får behandling i første stadium, vil yderligere spredning bremses, og du er helbredt.
Stadium 2 (Tidlig dissemineret infektion) ses 2 uger til 3 måneder efter smitte
- I det andet stadium af sygdommen kan du få mange forskellige symptomer, som skyldes at bakterier er spredt til forskellige organer herunder hud, bevægeapparatet, centralnervesystemet og hjertet via blodet.
Stadium 3 (Sen dissemineret infektion) ses over 6 måneder efter smitte
- Stadium tre kan opstå måneder til år efter, at du er blevet smittet. Det kan vise sig som smerter i led (kronisk lyme artritis), hukommelsestab, humørsvingninger, søvnforstyrrelser (kronisk neuroborrliose) og udslæt på huden (acrodermatitis chronicum atroficans)
Hvordan diagnosticeres for Borrelia Burgdorferi?
Sygdommen er i første stadium med erythema migrans relativt karakteristisk, og diagnosen stilles ved, at lægen undersøger hududslættet. Blodprøver er derfor ikke nødvendige.
I sygdommens senere stadier kan man af og til have hjælp af at måle antistoffer mod borrelia-bakterien. Antistoffer er proteiner i blodet, som kan binde sig til forskellige dele af bakterien, og som indgår i immunforsvaret.
Hvis lægen har mistanke om betændelse i hjerne eller hjernehinder (neuroborreliose), vil du som regel blive henvist til et hospital for at få foretaget en lumbalpunktur. En lumbalpunktur er en prøve, hvor lægen udtager noget af den væske (cerbrospinalvæske), der ligger rundt om rygmarven.
- Ved neuroborreliose vil der være betændelsesceller i cerebrospinalvæsken, og der kan ofte påvises antistoffer mod borrelia. Lumbalpunktur er nødvendig for at kunne stille den rigtige diagnose.
Hvordan behandles mod Borrelia Burgdorferi?
Behandling af infektion forårsaget af Borrelia burgdorferi, den bakterie ansvarlig for Lyme-borreliose, involverer normalt brug af antibiotika. De mest anvendte antibiotika til behandling af Lyme-borreliose omfatter:
Doxycyclin:
- Det er et bredspektret antibiotikum og er ofte det foretrukne valg til behandling af voksne og børn over 8 år.
- Anbefales til tidlige stadier af Lyme-borreliose.
Amoxicillin eller Cefuroxim:
- Disse antibiotika er også almindeligt anvendt, især hos dem, der ikke kan tage doxycyclin, såsom gravide kvinder og yngre børn.
Ceftriaxon:
- Bruges i mere alvorlige tilfælde, især når der er neurologiske symptomer eller betydelig ledinvolvering.
- Kan administreres intravenøst.
Borrelia burgdorferi, Borrelia afzelii, og Borrelia garinii er tre forskellige underarter af bakterieslægten Borrelia, der alle kan forårsage Lyme-borreliose.
Borrelia burgdorferi:
- Dette er den mest almindelige årsag til Lyme-borreliose i Nordamerika.
- Det er ofte forbundet med symptomer som hududslæt, feber, træthed og ledsmerter.
- Ixodes scapularis og Ixodes pacificus flåter fungerer som vektorer for denne bakterie.
Borrelia afzelii:
- Denne underart er mere almindelig i Europa, især i dele af Centraleuropa.
- Ixodes ricinus flåten er en vigtig vektor for transmission af Borrelia afzelii.
- Nogle studier antyder, at Borrelia afzelii kan være mere tilbøjelig til at forårsage hudmanifestationer og forbindes med hudlæsioner som acrodermatitis chronica atrophicans.
Borrelia garinii:
- Også almindelig i Europa, især i skovområder.
- Ixodes ricinus er den vigtigste flåtvektor for transmission af Borrelia garinii.
- Borrelia garinii er ofte associeret med neurologiske manifestationer af Lyme-borreliose og kan forårsage symptomer som radikulopati, meningitis eller ansigtslammelse.
