Smerter i abdomen Flashcards
Hvad er “Referred Pain”?
“Referred pain” (refereret smerte) refererer til smerte, der opstår et sted i kroppen, men som opfattes et andet sted. Med andre ord er det smerte, der mærkes et sted, der ikke er det samme som det sted, hvor den faktiske årsag til smerten er. Dette fænomen skyldes, at smertesignaler fra forskellige områder af kroppen deler de samme nervebaner og ender op i den samme del af hjernen.
Beskriv mekanismen bag “Referred Pain”
Mekanismen bag “Referred Pain” involverer deling af smertebaner i nervesystemet, hvilket resulterer i, at smerte opfattes et sted, der ikke nødvendigvis er det sted, hvor årsagen til smerten er.
Her er en beskrivelse af mekanismen:
1. Fælles nervebaner: Nervesystemet indeholder forskellige nervebaner, der transporterer smertesignaler fra forskellige områder af kroppen til hjernen.
2. Deling af nervebaner: Når smertesignaler fra forskellige områder deler de samme nervebaner, kan det resultere i, at smerte, der stammer fra et bestemt område, opfattes et andet sted.
3. Viscerale smertefibre: Smertesignaler fra indre organer, kendt som viscerale smertefibre, deler ofte smertebaner med smertesignaler fra overfladen af kroppen (f.eks. huden).
4. Samme andenordens neuroner: Når smertesignaler fra både indre organer og hud når rygmarven, synapser de på samme andenordens neuroner (nerveceller). Disse neuroner sender derefter smertesignaler videre til hjernen.
5. Opfattelse af smerte: Da hjernen modtager smertesignaler fra både indre organer og hud gennem de samme neuroner, kan det føre til forvirring i hjernen, og personen opfatter smerten som om den stammer fra huden snarere end det indre organ.
Hvad er visceral smerte?
Visceral smerte refererer til smerte, der stammer fra organer i kroppen, også kendt som indre organer eller viscera.
- Disse organer omfatter strukturer som tarmene, leveren, maven, nyrerne, bugspytkirtlen og andre organer i thorax og abdomen.
Visceral smerte adskiller sig fra smerter, der stammer fra hud, muskler eller led.
Angiv karakteristika ved visceral smerte
Dyb og diffus smerte: Visceral smerte beskrives ofte som dyb og diffus, hvilket betyder, at det kan være svært for personen at lokalisere præcist, hvor smerten stammer fra.
Organiske årsager: Årsagerne til visceral smerte kan omfatte inflammation, distension (udvidelse), iskæmi (nedsat blodforsyning) eller træk på organets kapsel. Det kan også være relateret til sygdomme eller patologiske tilstande i de indre organer.
Referred Pain: Visceral smerte er ofte forbundet med fænomenet refereret smerte. Dette betyder, at smerte fra et indre organ kan opfattes på overfladen af kroppen et andet sted, fordi smertebaner deler fælles nerveveje.
Hvad er parietal smerte?
Parietal smerte refererer til smerte, der stammer fra irritation eller inflammation i væggene (peritoneum, pleura eller perikardium) i kroppens hulrum og organer. Dette er i kontrast til visceral smerte, som stammer fra selve organerne (viscera).
Angiv karakteristika ved parietal smerte
Lokaliseret smerte: Parietal smerte opfattes normalt som mere lokalisere end visceral smerte. Patienten kan ofte pege på det nøjagtige sted, hvor smerten opstår.
Skyldes irritation af peritoneum: Parietal smerte skyldes ofte irritation af parietalperitoneum, det vil sige det ydre lag af bughinden, som er membranen, der beklæder bughulen.
Stikkende, skarp eller sviende karakter: Parietal smerte kan beskrives som stikkende, skarp eller sviende og kan forværres ved bevægelse eller palpation (tryk).
Hvorfor er smerter fra de forskellige indre organer ofte svær at lokalisere?
Smerte fra de forskellige indre organer er ofte svær at lokalisere af flere årsager.
- For det første kender hjernen ikke til eksistensen af de forskellige indre organer fra førstehåndserfaring; derfor kan enhver smerte, der opstår internt, kun lokaliseres generelt.
- For det andet transmitteres sensationer fra abdomen og thorax gennem to veje til det centrale nervesystem: den sande viscerale vej og den parietale vej.
Sand visceral smerte transmitteres via smerteførende fibre inden for de autonome nervebundter, og sensationerne henvises til overfladeområder af kroppen ofte langt fra det smertefulde organ.
Parietal smerte transmitteres direkte til lokale rygmarvsnerver fra parietalperitoneum, pleura eller pericardium, og disse fornemmelser lokaliseres normalt direkte over det smertefulde område.
Beskriv den viscerale pathway
Når visceral smerte henvises til kroppens overflade, lokaliserer personen det generelt i det dermatomale segment, hvorfra det viscerale organ oprindeligt stammer i embryoet, ikke nødvendigvis hvor det viscerale organ nu befinder sig.
Den viscerale vej refererer til den bane, hvorpå smertesignaler fra indre organer (viscera) transmitteres til centralnervesystemet.
- Smertesignaler fra indre organer: Når der opstår skade, irritation eller betændelse i et indre organ, genereres smertesignaler af sensoriske nervefibre kaldet viscerale smertefibre.
- Spinalganglier: Viscerale smertesignaler når rygmarven, hvor de synapser med neuroner i spinalganglier (nervesammenklumpninger ved siden af rygmarven).
- Ascenderende bane: Smertesignalerne fortsætter derefter opad langs den viscerale bane og når de sekundære neuroner i hjernen, der er ansvarlige for at opfatte smerte.
- Referred pain: Et bemærkelsesværdigt træk ved den viscerale vej er, at smerte fra indre organer ofte henvises til andre områder af kroppen. Dette fænomen kaldes refereret smerte og skyldes delvist, at viscerale og somatosensoriske nervefibre deler fælles nervebaner, hvilket kan forårsage forvirring i hjernen om smertens nøjagtige kilde.
Beskriv den parietale pathway for visceral smerte
Den parietale pathway refererer til den bane, hvor smertesignaler fra de parietal peritoneum, pleura eller pericadium, transmitteres til centralnervesystemet. Parietal smerte er ofte mere præcis og lokaliserbar end visceral smerte, der stammer fra indre organer.
- Sensoriske nervefibre: Parietale smertesignaler genereres, når sensoriske nervefibre i det parietale lag af kroppen registrerer skade, irritation eller traume. Disse sensoriske nervefibre kaldes også somatosensoriske fibre.
- Rygmarven: Ved spinalganglierne synapser de sensoriske nervefibre med neuroner i rygmarven.
- Ascenderende bane: Smertesignalerne bevæger sig opad langs rygmarven og når de sekundære neuroner i hjernen, der er ansvarlige for smerteopfattelse.
- Lokaliseret smerte: En karakteristisk egenskab ved den parietale pathway er, at smerten er mere lokaliseret og præcis. Personen kan ofte pege på det nøjagtige område, hvor smerten opstår.
Forklar hvorfor visceral smerte kan opleves to forskellige steder på kroppen samtidig
Smerte fra viscera lokaliseres ofte til to overfladeområder af kroppen samtidig på grund af den dobbelte transmission af smerte gennem den refererede viscerale pathway og den direkte parietale pathwy.
Eksempel: Appendicitis
- Smerteimpulser passerer først fra appendix gennem viscerale smertefibre placeret inden for sympatiske nervebundter og derefter ind i rygmarven ved T10 eller T11; denne smerte henvises til et område omkring navnlen, og er af en dunkende eller krampeagtige form.
- Smerteimpulser opstår også ofte i den parietale peritoneum, hvor den inflammterede appendix er i kontakt med eller er fastgjort til bugvæggen. Disse impulser forårsager smerte af den skarpe type direkte over den irriterede peritoneum i nedre højre kvadrant af abdomen.
Angiv typiske “referred pain” fra forskellige viscerale organer
Cor: Smerte fra hjertet kan refereres til venstre side af brystet, venstre arm, skulder og nakke. Det kan også stråle ud til kæben og over ryggen.
Pulmones: Smerte fra lngerne kan føles i brystet og ofte stråle ud til skulderbladene.
Gaster: Gaster opstod omtrent fra T7-T9 hos embryonet, og derfor refererer mavesmerter til epigastrum over navlen, som er overfladeområdet på kroppen, der innerveres af T7-T9.
Appendix vermiformis: Smerte fra appendix kan først føles omkring navlen og derefter i den nedre højre kvadrant af abdomen.
Renes: Nyresten eller nyreinfektion kan forårsage smerter, der refereres til ryggen og flanken.
Hvad er nociception?
Nociception er den fysiologiske proces, hvor kroppen registrerer og reagerer på smertefulde stimuli eller skadelige påvirkninger på vævet ved direkte stimulering af smertefølsomme nerveender kaldet nociceptorer. Det er en vigtig del af kroppens forsvarsmekanisme mod skader og er ansvarlig for at opdage potentielle trusler for vævets integritet.
Nociception omfatter flere trin:
1. Transduktion: Dette er det første trin, hvor smertefulde stimuli, såsom varme, kulde, tryk eller kemiske stoffer, omsættes til elektriske impulser. Dette sker i de såkaldte nociceptorer, som er specialiserede smertefølende nerveender.
2. Transmission: De elektriske impulser genereret af nociceptorerne sendes gennem nervefibre til rygmarven og videre til hjernen. Dette sker via sensoriske nervebaner.
3. Perception: I hjernen opfattes smerten, og personen bliver bevidst om den. Dette er, hvor smerteoplevelsen opstår, og hvor smerten kan vurderes som værende ubehagelig eller skadelig.
4. Reaktion: Når smerten er opfattet, udløses en reaktion, der kan omfatte at undgå den skadelige stimuli, beskytte det sårede område eller tage andre skridt til at minimere yderligere skade.
Definer smerte
En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, som er knyttet til - eller ligner det, du oplever som faktisk eller potentiel vævsskade.
Angiv forskelle på somatisk (parietal) og visceral smerte
Somatisk smerte:
- Årsag: Somatisk skade opstår som følge af stimulering af nociceptorer i hud, muskler, knogler, led og andre somatiske strukturer.
- Karakter: Den er ofte veldefineret og lokaliseret, og den forekommer ofte som værende skarp, brændende, stikkende eller øm.
- Perception: Normalt kan den nøjagtige placering identificeres.
- Reaktion: Typisk fører somatisk smerte til en beskyttende reaktion som at trække sig væk fra smerten og undgå yderligere skade.
Visceral smerte:
- Årsag: Visceral smerte opstår som følge af stimlering af smertereceptorer i indre organer som tarmen, leveren, nyrerne eller hjertet.
- Karakter: Den er ofte mere diffus og svær at lokalisere præcist.
- Perception: Det er oftest svært at identificere den nøjagtige placering af visceral smerte. Smerten stråler ofte ud til andre områder.
- Reaktion: Visceral smerte kan udløse en generel fornemmelse af ubehag og kan føre til symptomer som kvalme, opkastning eller svedtendens.
Beskriv transmissionen af smerte
Transmissionen af smerte er en kompleks proces, der involverer overførslen af smertesignaler fra det sted, hvor smerten opstår, til hjernen, hvor smerten opfattes og behandles.
- Transduktion: Smertefuld stimulation, såsom vævsskade, aktiverer smertefølsomme nerver kaldet nociceptorer. Disse nociceptorer omdanner smertestimuleringen (kemiske, termiske eller mekaniske signaler) til elektriske impulser.
- Transmission: De elektriske impulser, også kendt som aktionspotentialer, bevæger sig langs nerverne fra det primære sted for smerte (fx huden, muskler eller indre organer) til rygmarven via afferente (sensoriske) nervefibre.
- Interaktion i rygmarven: I rygmarven er smertesignalerne mødt af interneuroner, som kan forstærke eller hæmme smertesignalerne. Dette er, hvor nogle regulerende mekanismer finder sted.
- Transmission til hjernen: Aktionspotentialerne fortsætter deres rejse opad gennem rygmarven og når hjernen. Smertesignalerne kan rejse via flere forskellige ascenderende baner og kan nå forskellige dele af hjernen, herunder thalamus, som fungerer som en slags smertemægler.
- Perception i hjernen: I hjernen oplever personen smerten. Dette er den subjektive oplevelse af smerte, hvor smerten fortolkes og evalueres.
- Reaktion: Når smerten er blevet opfattet, udløser hjernen en reaktion, der kan omfatte at undgå den smertefulde stimulus, beskytte det berørte område eller søge behandling for smerten.
Det er vigtigt at forstå, at smertetransmissionen er en fysiologisk proces, der kan blive forstyrret eller ændret under forskellige forhold, herunder kronisk smerte, neurologiske lidelser og medicin. Mange smertelindrende metoder sigter mod at påvirke forskellige trin i smertetransmissionen for at reducere smerteopfattelsen.
Beskriv NMDA receptorens rolle for smerte
NMDA-receptoren (N-Methyl-D-Aspartate-receptoren) er en type glutamatreceptor, der spiller en afgørende rolle i reguleringen af smerte og smerteopfattelse i centralnervesystemet. NMDA-receptoren er kendt for at være involveret i smertesensibilisering, især i forbindelse med kronisk smerte og neuroplasticitet.
- Excitatorisk Glutamatreceptor: NMDA-receptoren er en af de excitatoriske glutamatreceptorer i hjernen. Glutamat er den primære neurotransmitter, der bruges til at sende excitatoriske signaler i centralnervesystemet.
- Langsom Aktivering: NMDA-receptoren adskiller sig fra andre glutamatreceptorer ved sin langsomme aktivering. Den kræver en samtidig binding af glutamat og et co-agonist molekyle, D-serin eller glycine, samt et betydeligt membranpotentiale for at aktivere. Dette gør NMDA-receptoren til en nøgleaktør i langvarige synaptiske transmissioner.
- Smertesensibilisering: Når en person oplever gentagen smerte eller kronisk smerte, kan NMDA-receptoren spille en rolle i smertesensibilisering, da Magnesium-ionen fjernes og bindingssitet blottes. Dette er en proces, hvor neuroner i rygmarven bliver mere følsomme over for smertesignaler. NMDA-receptoren er involveret i at forstærke smertesignaler og gøre smerten mere vedvarende og intens.
Lægemidler kaldet NMDA-receptorantagonister kan bruges til at påvirke NMDA-receptoren og regulere smerteoplevelsen. Disse lægemidler kan have en rolle i behandlingen af kronisk smerte og neurologiske tilstande, hvor smertesensibilisering og neuroplasticitet spiller en central rolle.
