Farmakologi af lægemidler med virkning på tarmen Flashcards
Hvad er laksantia?
“Laksantia” er et ord, der refererer til afføringsmidler eller stoffer, der anvendes til at fremme afføring eller lindre forstoppelse. Udtrykket bruges ofte som en generel betegnelse for en bred vifte af stoffer, der virker på forskellige måder for at lette tarmbevægelser eller blødgøre afføringen.
Hvilke forskellige virkningsmeknaismer kan laksantia have?
Laksantia kan have forskellige virkningsmekanismer, og de kan opdeles i forskellige kategorier, herunder:
- Bulk-dannende afføringsmidler: Disse midler øger afføringens volumen ved at tilføje bulk (masse) til tarmindholdet, hvilket stimulerer tarmbevægelser og letter afføringen.
- Osmotiske afføringsmidler: Disse midler øger mængden af vand i tarmen, hvilket gør afføringen blødere og lettere at passere.
- Afføringsmidler, der stimulerer tarmbevægelserne: Disse midler øger tarmmuskulaturens aktivitet, hvilket stimulerer bevægelsen af afføring gennem tarmene.
- Afføringsmidler, der blødgør afføringen: Disse midler ændrer afføringens konsistens for at gøre den blødere og mere behagelig at passere.
Beskriv bulkdannende laksantia
Bulk-dannende laksantia er ufordøjelige, hydrofile kolloider, der absorberer vand og danner en en bulkende, blødgørende gel, der udvider colon og fremmer peristaltikken.
Almindelige præparater inkluderer naturlige planteprodukter (psyllium og methylcellulose) og syntetiske fibre (polycarbophil).
- Bakteriel fordøjelse af plantefibre inden for colon kan føre til øget oppustethed og flatus (luftafgang).
Beskriv lansantia, der blødgør afføringen
Disse lankansia blødgør afføringen, hvilket tillader vand og lipider at trænge ind.
- De kan administreres oralt eller rektalt.
Almindelige præparater inkluderer docusat sodium og glycerin suppositorier (stikpille).
- På hospitaler ordineres docusat sodium ofte for at forebygge obstipation og minimere anstrengelse.
Mineralolie er en klar, viskøs olie, der smører afføringen og hæmmer vandoptagelsen fra afføringen. - Den bruges til at forebygge og behandle afføringsimpaktion hos små børn og svækkede voksne.
- Langvarig brug kan nedsætte optagelsen af fedtopløselige vitaminer (A, D, E, K).
Beskriv osmotiske laksantia
Colon kan hverken koncentrere eller fortynde afføringen: afføringsvand er isotont (samme osmotiske tryk) gennem hele colon.
Osmotiske laksantia er opløselige, men ikke-absorberbare forbindelser, der resulterer i en øget mængde vand i tarmen, hvilket gør afføringen blødere og lettere at passere.
Ikke-absorberbare sukkerarter eller salte:
Disse midler kan anvendes til behandling af akut obstipation eller forebyggelse af kronisk obstipation.
- Magnesiumhydroxid er et almindeligt anvendt osmotisk lankantia. Det bør ikke anvendes i længere perioder hos patienter med nyreinsufficiens på grund af risikoen for hypermagnesæmi.
- Sorbitol og laktulose er ikke-absorberbare sukkerarter, der kan bruges til at forebygge eller behandle kronisk obstipation. Disse sukkerarter metaboliseres af tarmbakterier, hvilket producerer alvorlig flatus (luftafgang) og kramper.
Høje doser af osmotisk aktive midler medfører hurtig tømning af tarmen (udrensning) inden for 1-3 timer. Den hurtige bevægelse af vand ind i den distale tyndtarm og kolon fører til en stor mængde afføring efterfulgt af tarmtømning.
- Flere udrensende midler er tilgængelige, som kan bruges til behandling af akut obstipation eller til at rense tarmen inden medicinsk procedurer (f.eks. koloskopi).
- Disse inkluderer magnesiumcitrat, sulfatopløsning og en kombination af magnesiumoxid, natriumpicosulfat og citrat.
- Når man tager udrensende midler, er det meget vigtigt, at patienterne opretholder tilstrækkelig hydrering ved at indtage øgede mængder væske for at kompensere for tab af afføringsvand.
- Natriumphosphat er også tilgængeligt, men anvendes sjældent på grund af risikoen for hyperphosphatæmi, hypocalcæmi, hypernatræmi og hypokaliæmi. Selvom disse elektrolytabnormaliteter er klinisk insignifikante hos de fleste patienter, kan de føre til hjertearytmier eller akut nyresvigt på grund af tubulær deposition af calciumphosphat.
Balanceret polyethylenglycerol (PEG):
- Lavageopløsning indeholdende polyethylenglycol (PEG) anvendes almindeligt til fuldstændig kolonrensning før gastrointestinale endoskopiske procedurer.
- Disse balancerede, isotone løsninger indeholder en inaktiv, ikke-absorberbar, osmotisk aktiv sukkerart (PEG) sammen med natriumsulfat, natriumchlorid, natriumbicarbonat og kaliumchlorid.
- Løsningen er designet, så der ikke sker betydelige intravaskulære væske- eller elektrolytændringer. Derfor er de sikre for alle patienter.
- For optimal tarmrensning bør 1-2 liter af løsningen indtages hurtigt (over 1-2 timer) aftenen før proceduren og igen 4-6 timer før proceduren.
- Til behandling eller forebyggelse af kronisk obstipation kan mindre doser af PEG-pulver blandes med vand eller saft og indtages dagligt.
- I modsætning til sorbitol eller laktulose producerer PEG ikke betydelige kramper eller luftafgang.
Beskriv laksantia, der stimulerer tarmbevægelsen
Stimulerende laksantia (katarika) stimulerer tarmbevægelser gennem flere dårligt forståede mekanismer.
- Disse inkluderer direkte stimulation af det enteriske nervesystem og elektrolyt-og væskeudskillelse i colon.
Der har været bekymring for, at langvarig brug af katartika kunne føre til afhængighed og ødelæggelse af det myenterosle plexus, hvilket resulterer i colonatoni og dilation. Nyere forskning antyder dog, at langvarig brug af disse midler sandsynligvis er sikker hos de fleste patienter.
Katartika kan være nødvendige på lang sigt, især hos patienter med neurologiske problemer og sengeliggende patienter på plejehjem
Anthraquinone derivater:
- Aloe, Senna og Cascara findes naturligt i planter. Disse laktantia absorberes dårligt, og efter hydrolyse i colon producerer de en tarmbevægelse inden for 6-12 timer ved oral administration og inden for 2 timer ved rektal administration.
- Kronisk brug fører til en karakteristisk brun pigmentering af colon, kendt som melanosis coli.
- Der har været bekymring for om disse midler er kræftfremkaldende, men epidemiologiske undersøgelser antyder ikke en sammenhæng med kolorektal cancer.
Diphenylmethan derivater:
- Bisacodyl er tilgængelig i tablet- og suppositorier til behandling af akut og kronisk obstipation.
- DDet bruges også i forbindelse med PEG-løsninger til kolonrensning inden koloskopi. Det fremkalder en tarmbevægelse inden for 6-10 timer ved oral administration og 30-60 minutter ved rektal administration.
- Det har minimal systemisk absorption og synes at være sikkert ved akut og langvarig brug.
Beskriv virkningen af Serotonin 5-HT4-receptoragonister
Serotonin 5-HT4-receptoragonister er stoffer, der binder og aktiverer serotoninreceptorer af typen 5-HT4 i kroppen. Disse receptorer findes primært i mave-tarmkanalen, specifikt i tarmvæggens muskellag og nerveplexus.
Aktivering af disse receptorer har flere virkninger på tarmfunktionen:
- Fremmer peristaltik: Aktivering af 5-HT4-receptorer stimulerer peristaltik, som er bølgende bevægelser i tarmmusklerne, der hjælper med at skubbe fordøjelsesindholdet gennem tarmen. Dette bidrager til en mere effektiv fordøjelse og tømning af tarmen.
- Øger neurotransmitterfrigivelse: Aktivering af 5-HT4-receptorer på visse nerveender i tarmen fører til øget frigivelse af neurotransmittere som f.eks. acetylcholin. Disse neurotransmittere spiller en rolle i reguleringen af tarmmotilitet.
- Fremmer tømning af mavesækken: Ved at stimulere peristaltik og muskelkontraktion i tarmen hjælper 5-HT4-receptoragonister med at tømme mavesækken hurtigere, hvilket kan have gavn ved visse fordøjelsesproblemer.
- Aktivering af chloridsekretion i colon: Signalmolekyler som serotonin (5-HT), der frigives fra nerveceller i tarmen, kan binde sig til receptorer på tarmepitelcellerne og udløse en kaskade af intracellulære begivenheder, der resulterer i chloridekretion.
Tegaserod er en serotonin 5-HT4 delvis agonist, der har høj affinitet for 5-HT4-receptorer, men ingen betydelig binding til 5-HT3 eller dopaminreceptorer.
- Tegaserod blev godkendt til behandling af patienter med kronisk obstipation og inflammatorisk tarmsygdom med overvejende forstoppelse. Det er siden blevet trukket tilbage.
Prukaloprid en højaffinitets 5-HT4-agonist, der er tilgængelig i Europa til behandling af kronisk obstipation hos kvinder.
Hvad er anti-diarré midler?
Anti-diarrémidler er lægemidler eller stoffer, der bruges til at lindre eller behandle diarré ved at modvirke de faktorer, der fører til øget tarmmotilitet eller væskeudskillelse i colon.
Anti-diarrémidler kan bruges sikkert hos patienter med mild til moderat akut diarré. Dog bør disse midler ikke anvendes hos patienter med blodig diarré, høj feber eller systemisk toksicitet på grund af risikoen for forværring af den underliggende tilstand.
- De bør seponeres hos patienter, hvis diarré forværres trods behandling.
Beskriv opioid agonisters virkningsmekansime
Opioider har en signifikant forstoppende virkning, idet de hæmmer aktiviteten af præsynaptiske nerver, især cholinerge nerver i submukosal- og myenterisk plexus i colon. Dette fører til en reduktion i frigivelsen af neurotransmittere som acetylcholin, hvilket resulterer i en hæmning af tarmmotiliteten.
Øget phasic segmentering: Opioider øger den fasiske segmenteringsaktivitet i tyktarmen. Dette refererer til de bølgende bevægelser, der forekommer i tarmmuskulaturen, og øger tarmens evne til at absorbere vand fra afføringen.
Forlænget transit tid: Opioider forlænger tarmens transit tid, hvilket betyder, at fødevaren bevæger sig langsommere gennem tarmen. Dette kan føre til en øget absorption af vand fra afføringen og resulterer i en mere fast afføring.
Reduceret gastrokolisk refleks: Opioider mindsker gastrokolisk refleks, der normalt øger tarmmotilitet efter indtagelse af mad. Dette bidrager til forsinket fordøjelse og afføringstømning.
Angiv præparater for opioid agonister
Loperamid - Imodium: Loperamid er en ikke-receptpligtig opioidagnost, der ikke krydser blod-hjerne-barrieren og ikke har analgetiske egenskaber eller potentiale for afhængighed.
- Tolerance over for langvarig brug er ikke blevet rapporteret.
Diphenoxylate: Diphenoxylate er en receptpligtig opioidagonist, der ikke har analgetiske egenskaber i standarddoser; dog har højere doser virkninger på centralnervesystemet, og langvarig brug kan føre til opioidafhængighed.
Beskriv adsorbenters virkningsmekanisme
Adsorbenter anvendes til behandling af diarré ved at binde sig til og absorbere toksiner, bakterier eller andre stoffer, der kan forårsage eller forværre diarré. Disse stoffer hjælper med at reducere mængden af irriterende substanser i tarmen og kan bidrage til at normalisere afføringen.
Det er vigtigt at bemærke, at adsorbenter ikke behandler den underliggende årsag til diarré.
Angiv præparater for adsorbenter
Aktivt kul: Aktivt kul er en form for kul, der er blevet behandlet for at have en meget stor overflade. Denne store overflade giver det evnen til at binde og adsorbere forskellige stoffer, herunder giftstoffer og bakterier. Aktivt kul er tilgængeligt i kapsel- eller pulverform og kan indtages oralt.
Kaolin og pectin: Kaolin er en type ler, mens pectin er en type fiber, der findes i frugt. Sammen bruges de til at danne en gelignende substans i tarmen, der adsorberer toksiner og hjælper med at tykne afføringen.
Smectite (diosmectit): Smectite er en lermineralgruppe, der også bruges som adsorbent til behandling af diarré. Det virker ved at binde vand og toksiner i tarmen og danne en beskyttende barriere.
Polycarbophil: Dette er en syntetisk fiber, der bruges til at danne en gel i tarmen, hvilket hjælper med at adsorbere og binde vand og toksiner.
Definer diarré
Tre eller flere løse eller vandige afføringer pr. dag
Forklar virkningen af opioidreceptoragonister på det enteriske nervesystem
Opioidreceptoragonister påvirker det enteriske nervesystem, som er nervesystemet i tarmen. Dette system er ansvarligt for reguleringen af tarmmotilitet, sekretion og blodgennemstrømning.
Der er tre hovedtyper af opioidreceptorer i tarmen: mu-receptorer, delta-receptorer og kappa-receptorer.
- Mu-receptorer som loperamide (imodium) virker i myenteriske plexus i colon, hvilket hæmmet præsynaptiske cholinerge nerver i submucosa og myenterisk plexus.
Opioidreceptoragonister, når de binder sig til disse receptorer, har forskellige virkninger på det enteriske nervesystem:
- Reduktion af neurotransmitterfrigivelse: Aktivering af opioidreceptorer hæmmer frigivelsen af neurotransmittere som acetylcholin, som normalt stimulerer tarmmotilitet. Dette fører til en formindskelse af aktiviteten i det enteriske nervesystem.
- Direkte hæmning af neuroner: Opioidreceptoragonister hæmmer direkte aktiviteten af enteriske neuroner, der er ansvarlige for at koordinere sammentrækninger i tarmmuskulaturen. Dette resulterer i nedsat tarmmotilitet.
- Øget sphinctertonus: Opioider kan forårsage en øgning i tonus (spænding) i tarmens sphincters (muskelringe), hvilket kan føre til forsinket passage af indholdet fra en del af tarmen til en anden.
- Øget vandabsorption: Aktivering af opioidreceptorer kan også påvirke væskeabsorptionen i tarmen, hvilket kan resultere i øget vandabsorption og derved tørre og hårdere afføringskonsistens
- Nedsat transitrate: eristaltik er bølgeformede bevægelser i tarmmuskulaturen, der skubber indholdet gennem tarmen. Aktivering af mu-receptorer hæmmer peristaltikken, hvilket resulterer i en langsommere passage af indholdet.
Beskriv konsekvenserne af overdreven brug af obstipantia
Overdreven brug af obstipantia (midler mod forstoppelse):
Afhængighed: Nogle obstipantia, især dem der indeholder stoffer som sennosider, kan føre til fysisk afhængighed. Dette betyder, at tarmen kan blive afhængig af midlet for at fungere normalt, hvilket kan føre til yderligere forstoppelse uden brug af midlet.
Tab af naturlig tarmfunktion: Hyppig brug af obstipantia kan resultere i, at tarmen mister evnen til at kontrahere normalt for at bevæge afføringen gennem tarmen. Dette kan føre til kronisk forstoppelse.
Elektrolytubalance: Nogle obstipantia kan påvirke elektrolytbalancen i kroppen, især hvis de indeholder afføringsmidler, der kan føre til øget væsketab. Dette kan have konsekvenser som dehydrering og ubalance i elektrolytter som kalium.
Forklar misbrug af laksantia ved spiseforstyrrelser
Misbrug af laksantia er et bekymrende adfærdsmønster, der undertiden er forbundet med spiseforstyrrelser.
Forsøg på vægtkontrol: Mennesker, der lider af spiseforstyrrelser som bulimi eller anoreksi, kan ty til laksantia som et middel til at kontrollere vægten. Brugen af laksantia kan skabe illusionen af vægttab ved at øge vandtab og forårsage midlertidig tarmtømning, men det er ikke en effektiv eller sund metode til vægtkontrol.
Frygt for vægtøgning: Personer med spiseforstyrrelser kan have en intens frygt for at tage på i vægt. Laksantia bruges muligvis som et forsøg på at eliminere kalorier fra fødevarer og opnå en følelse af kontrol over kropsvægten.
Misforståelse af ernæring: Nogle mennesker med spiseforstyrrelser kan have en forvrænget opfattelse af, hvordan kroppen optager og behandler kalorier. De kan fejlagtigt tro, at brugen af laksantia vil forhindre kalorier i at blive absorberet fra fødevarer.
Negativ påvirkning af fordøjelsessystemet: Hyppig brug af laksantia kan forstyrre den normale funktion af tarmen og fordøjelsessystemet. Dette kan føre til elektrolytubalancer, dehydrering, forstyrrelser i fordøjelseskanalens bevægelser og andre sundhedsmæssige problemer.
Skaber en ond cirkel: Kronisk laksantiamisbrug kan føre til afhængighed, hvor tarmen ikke længere fungerer normalt uden brug af afføringsmidler. Dette kan forstærke den underliggende spiseforstyrrelse og skabe en ond cirkel af afhængighed.
Forstå den onde cirkel ved kronisk brug af laksantia
Kronisk brug af laksantia kan skabe en ond cirkel af fysiologiske og psykologiske afhængigheder.
Startpunktet med forstoppelse: Brugeren oplever oprindeligt forstoppelse og beslutter sig for at bruge et afføringsmiddel som laksantia for at lindre dette problem.
Midlertidig lindring: Laksantia virker ved at øge vandindholdet i tarmen og stimulere tarmbevægelser, hvilket fører til midlertidig lindring af forstoppelse. Brugeren føler lettelse.
Afhængighed udvikler sig: Ved gentagen brug af laksantia kan tarmen gradvist blive afhængig af afføringsmidlet for at producere afføring. Tarmens naturlige evne til at trække sig sammen og producere bevægelser svækkes.
Forværring af forstoppelse uden laksantia: Over tid kan tarmen blive mindre effektiv uden brug af laksantia. Brugeren oplever forværret forstoppelse og ubehag, når de forsøger at afbryde brugen af afføringsmidlet.
Frygt for forstoppelse og vægtøgning: Brugeren udvikler en stigende frygt for forstoppelse og frygter, at ophør med laksantia vil føre til vægtøgning. Dette kan være særligt relevant for personer med spiseforstyrrelser.
Cirklen gentages: For at undgå ubehag og bekymringer beslutter brugeren at fortsætte med at bruge laksantia. Dette fortsætter cyklen af afhængighed og forværret tarmfunktion.
Den onde cirkel vedvarer, fordi brugen af laksantia ikke adresserer den underliggende årsag til forstoppelse og kan forværre tarmens funktion over tid. Laksantia er ikke beregnet til langvarig brug uden tilsyn af en sundhedsprofessionel, og kronisk brug kan have alvorlige konsekvenser, herunder elektrolytubalance, dehydrering, tarmdysfunktion og andre sundhedsproblemer.
For at bryde den onde cirkel er det vigtigt at søge professionel hjælp. En læge eller en gastroenterolog kan evaluere årsagerne til forstoppelsen og udvikle en passende behandlingsplan, der ikke kun lindrer symptomerne, men også adresserer de underliggende problemer. Hvis bekymringer omkring spiseforstyrrelser er til stede, kan en mental sundhedsperson også være involveret i behandlingen.
