Malnutrition Flashcards
Hvad er malnutrition?
Malnutrition (underernæring) refererer til mangel på energi, protein og næringsstoffer, der medfører vægttab, en mere uhensigtsmæssig kropssammensætning og reducerede fysiologiske funktioner.
Beskriv de vigtigste kliniske konsekvenser af malnutrition
Underernæring er et alvorligt offentligt sundhedsproblem i EU, der koster omkring 120 miliarder euro hvert år.
Det fører yderligere til:
- Vægttab
- Muskelsvækkelse (pga. mangel på vitamin C og D => øget risiko for knoglebrud)
- Svækket immunforsvar => Hyppigere infektioner
- Flere sygehusophold, længere indlæggelsestider og flere besøg hos almen praksis
- Længere genoptræningsforløb (dårligere funktionsniveau)
- Dårligere livskvalitet (evt. behov for hjælp)
- Øget dødelighed
Alt dette resulterer i, at patienter, der lider af malnutrition, er omkring 50% dyrere at behandle.
Definer protein-energi-underernæring (PEM)
Protein-energi-underernæring (PEM) er en tilstand, hvor en person lider af en kombination af proteinmangel og energimangel. Dette betyder, at kroppen ikke modtager tilstrækkelige mængder af både proteiner (næringsstoffer, der består af aminosyrer og er essentielle for kroppens vækst og funktion) og den nødvendige mængde kalorier (energi) for at opretholde sundhed og vækst.
PEM kan forekomme af forskellige årsager, herunder utilstrækkeligt kalorieindtag, utilstrækkelig proteinindtag, underernæring, sygdomme, der forhindrer optimal fordøjelse og absorption af næringsstoffer, og socioøkonomiske faktorer, der begrænser adgangen til passende ernæring.
PEM kan have alvorlige konsekvenser for kroppen, især hos børn, der stadig vokser, og ældre mennesker. De potentielle konsekvenser af PEM inkluderer væksthæmning, muskelsvaghed, nedsat immunforsvar, skrøbelighed, forringet helingskapacitet og andre ernæringsrelaterede sundhedsproblemer.
Behandlingen af PEM involverer normalt kostændringer for at sikre tilstrækkeligt kalorie- og proteinindtag samt eventuelt brug af kosttilskud, hvis det er nødvendigt. I nogle alvorlige tilfælde kan intravenøs ernæring overvejes.
Hvad er sarkopeni?
Sarkopeni refererer til tab af muskelmasse og styrke, især i skeletmuskulaturen. Det er en aldersrelateret proces, hvor muskelvævet gradvist nedbrydes. Selvom sarkopeni primært er forbundet med aldring, kan det også forekomme som følge af malnutrition.
Mangel på protein og kalorier i kosten kan føre til nedsat muskelopbygning og opretholdelse, hvilket øger risikoen for sarkopeni.
Hvordan diagnosticeres sarkopeni?
Diagnosen sarkopeni stilles normalt gennem en kombination af kliniske vurderinger, fysiske undersøgelser og nogle diagnostiske målinger.
Klinisk vurdering: Lægen vil først foretage en omfattende anamnese og stille spørgsmål om symptomer og livsstil, herunder eventuelle ændringer i muskelmasse, styrke og funktion. Dette omfatter at evaluere evnen til at udføre daglige aktiviteter, mobilitet og eventuelle problemer med svaghed.
Fysisk undersøgelse: Lægen vil udføre en fysisk undersøgelse, der omfatter at vurdere muskelmasse og muskelstyrke. Dette kan involvere inspektion og palpation af musklerne for at identificere tegn på muskeltab.
Beregning af muskelmasse: Der er forskellige metoder til at beregne muskelmasse, herunder bioelektrisk impedansanalyse (BIA), dual-energy X-ray absorptiometry (DXA) og beregning af muskelmasseindekset (SMI) baseret på højde og vægt.
Muskelstyrketest: Muskelstyrken kan måles ved hjælp af forskellige test og evalueres ofte ved at måle gripstyrken eller ved at udføre styrketest for specifikke muskelgrupper.
Diagnosekriterier: For at diagnosticere sarkopeni anvendes normalt kriterier fastsat af internationale organisationer som European Working Group on Sarcopenia in Older People (EWGSOP) eller International Working Group on Sarcopenia (IWGS). Disse kriterier tager højde for muskelmasse, muskelstyrke og muskelfunktion.
Hvad er forskellen på malnutrition og sarkopeni?
Malnutrition og sarkopeni er to forskellige sundhedstilstande, der involverer forskellige aspekter af ernæring og muskelsundhed.
Malnutrition (Underernæring):
- Malnutrition refererer generelt til en tilstand, hvor kroppen ikke får tilstrækkeligt med de nødvendige næringsstoffer, herunder kalorier, proteiner, vitaminer og mineraler, gennem kosten.
- Det kan være forårsaget af utilstrækkeligt kalorieindtag, utilstrækkeligt proteinindtag eller mangel på specifikke næringsstoffer.
- Malnutrition kan forekomme af forskellige årsager, herunder dårlig kost, begrænset adgang til fødevarer, fordøjelsesproblemer, kroniske sygdomme og socioøkonomiske faktorer.
- Konsekvenserne af malnutrition kan omfatte vægttab, træthed, nedsat immunforsvar, muskelsvaghed og forskellige sundhedsproblemer.
- Malnutrition kan påvirke hele kroppen, inklusive muskler, men det fokuserer primært på en generel underernæring.
Sarkopeni:
- Sarkopeni refererer til en specifik tilstand, hvor der opstår tab af muskelmasse og styrke, især i skeletmuskulaturen.
- Det er en aldersrelateret tilstand, hvor muskelvævet gradvist nedbrydes og erstattes med fedtvæv.
- Sarkopeni er normalt forbundet med aldring, men det kan også forekomme som følge af fysisk inaktivitet, malnutrition og visse sygdomme.
- Konsekvenserne af sarkopeni inkluderer svækkelse af muskler, nedsat fysisk ydeevne, nedsat mobilitet og en øget risiko for fald og skader.
- Sarkopeni fokuserer specifikt på tab af muskelmasse og styrke.
I sammenfatning er den væsentligste forskel mellem malnutrition og sarkopeni, at malnutrition er en bredere tilstand, der involverer generel underernæring, mens sarkopeni er en mere specifik tilstand, der drejer sig om tab af muskelmasse og styrke.
Hvordan er sammensætningen af næringsstoffer i normalkosten efter de 8 kostråd?
Protein: 10-15%
Fedt: 30%
Kulhydrat: 55-60%
Hvem skal følge disse?
- Personer uden ernæringsrisiko
- Personer under 70 år
Hvordan er sammensætningen af næringsstoffer i superkosten?
Indtag 5-8 måltider dagligt inklusiv energi-drik, desuden anbefales en daglig multivitamin-pille.
Protein: 18%
Fedt: 50%
Kulhydrat: 32%
Hvem skal følge disse?
- Personer med ernæringsrisiko
- Personer over 70 år
Hvad er parenteral ernæring og hvad består det af?
Parenteral ernæring er en metode til at levere ernæring direkte ind i kroppens blodbane, omgående fordøjelsessystemet. Dette er nødvendigt, når fordøjelsessystemet ikke kan absorbere tilstrækkelige næringsstoffer, som det normalt ville, på grund af forskellige medicinske tilstande eller kirurgiske indgreb.
Parenteral ernæring består af følgende grundlæggende komponenter:
Glukose: Dette er kroppens primære energikilde, og glukose tilføres normalt som en del af parenteral ernæring for at opretholde energibalance og understøtte kroppens funktion.
Aminosyrer: Aminosyrer er byggestenene i proteiner. De er nødvendige for vævssyntese og vedligeholdelse af kroppens strukturer. Parenteral ernæring indeholder aminosyreopløsninger for at sikre tilstrækkeligt proteinindtag.
Fedtstoffer: Fedtstoffer tilføres som lipider (chylemikroner) og giver en ekstra kilde til energi. De indeholder essentielle fedtsyrer, der er nødvendige for kroppens funktion og cellemembraner.
Elektrolytter: Dette inkluderer natrium, kalium, calcium og magnesium. Disse elektrolytter er nødvendige for at opretholde kroppens væskebalance og normale elektriske aktivitet i cellerne.
Vitaminer og mineraler: Parenteral ernæring indeholder en blanding af vitaminer og mineraler for at opfylde kroppens næringsbehov. Dette er især vigtigt, da fordøjelsessystemet omgås, og normal absorption af næringsstoffer er hæmmet.
Vand: Parenteral ernæring indeholder vand for at sikre hydrering og korrekt fortynding af næringsstoffer.
Hvad er Marasmus?
Marasmus er en alvorlig form for protein-energi-underernæring (PEM), der primært påvirker børn, især spædbørn og små børn. Denne tilstand opstår som følge af en alvorlig mangel på kalorier, proteiner og andre nødvendige næringsstoffer i kosten over en længere periode.
Marasmus er kendetegnet ved alvorligt vægttab, ekstrem muskelatrofi og generel væksthæmning. Dog ses ingen ødemer, leverskade eller forandringer i huden.
Tilstanden kan have alvorlige og livstruende konsekvenser, hvis den ikke behandles.
- Lang rehabilitering
Hvad er Kwashiorkor?
Kwashiorkor er en anden form for alvorlig protein-energi-underernæring (PEM) og en tilstand, der primært påvirker børn, især spædbørn og små børn. Kwashiorkor adskiller sig fra marasmus ved sine karakteristiske symptomer og fysiske tegn. Denne tilstand opstår, når kosten mangler tilstrækkelige mængder protein, selvom kalorieindtaget muligvis ikke er alvorligt begrænset.
Symptomer på Kwashiorkor inkluderer:
- Ødemer: En karakteristisk egenskab ved Kwashiorkor er ødemer eller væskeansamling. Dette fører til hævelse af ekstremiteter, ansigt og mave.
- Hudforandringer: Børn med Kwashiorkor kan udvikle karakteristiske hudforandringer, herunder et rødt, skællende udslæt og hårtab.
- Ikke synlig muskelatrofi: Selvom børn med Kwashiorkor ikke oplever det samme niveau af muskelafhugning som i marasmus, vil de stadig have nedsat muskelmasse og svaghed.
- Dårlig vækst: Børn med Kwashiorkor vil opleve en væksthæmning og kan ikke nå de forventede vækstmål for deres alder.
- Leverskade: Leveren kan blive forstørret og beskadiget som følge af Kwashiorkor.
Kwashiorkor opstår normalt på baggrund af en kost, der er mangelfuld i protein, selvom kalorieindtaget muligvis ikke er signifikant reduceret. Det kan forekomme som følge af en kost, der hovedsageligt består af kulhydrater uden tilstrækkeligt protein, og det er mere almindeligt i områder med begrænset adgang til proteinkilder.
- Kort rehabilitering
Angiv forskelle på marasmu og kwashiorkor
Marasmus og Kwashiorkor er to forskellige former for alvorlig protein-energi-underernæring (PEM), der primært påvirker børn.
Marasmus:
- Kendetegn: Marasmus er kendetegnet ved alvorligt vægttab, muskelatrofi og generel kropsudmattelse. Børn med marasmus har ofte et “skind og knogler” -udseende.
- Malnutrition: Marasmus opstår primært på grund af en alvorlig mangel på kalorier, proteiner og andre nødvendige næringsstoffer i kosten over en længere periode.
- Ødemer: Marasmus er normalt ikke forbundet med ødemer eller væskeansamling.
- Hår og hud: Hår og hud ændres normalt ikke dramatisk i marasmus. Hudfoldene kan blive tyndere, hvilket resulterer i “hængende” hud.
- Vækststop: Marasmus fører til en alvorlig vækststop hos børn, og de når ikke de forventede vækstmål.
- Ingen fedtlever og lang rehbilitering
Kwashiorkor:
- Kendetegn: Kwashiorkor er kendetegnet ved ødemer, især i ansigt, ekstremiteter og mave. Børn med Kwashiorkor kan have en mere opsvulmet udseende.
- Proteinmangel: Kwashiorkor opstår på grund af en alvorlig mangel på protein i kosten, selvom kalorieindtaget muligvis ikke er alvorligt reduceret.
- Ødemer: Ødemer eller væskeansamling er en karakteristisk egenskab ved Kwashiorkor og skyldes normalt lavt proteinspejl i blodet, hvilket fører til væske, der lækker ud i vævet.
- Hår og hud: Børn med Kwashiorkor kan udvikle karakteristiske hudforandringer, herunder et rødt, skællende udslæt, og hårtab.
- Vækststop: Ligesom i marasmus oplever børn med Kwashiorkor en vækststop og kan ikke nå de forventede vækstmål for deres alder.
- Fedtlever og kort rehabilitering
Hvad er svær akut underernæring (SAM)?
Svær akut underernæring (SAM) er en livstruende tilstand, der opstår, når en person, normalt et barn, lider af alvorlig og akut underernæring. Dette er en tilstand, hvor kroppen ikke får tilstrækkelige mængder af nødvendige næringsstoffer.
19 millioner børn udvikler hvert år svær akut underernæring, og 450.000 børn dør årligt.
Svær akut underernæring diagnosticeres ved lav vægt-for-højde, lav overarmsomkreds eller hungerødemer.
Udvikling af simple protokoller og Ready-to-Use Foods muliggør behandling af ukomplicerede tilfælde uden hospitalisering og kan reducere dødeligheden til <5%.
Kun få procent af de svært akut underernærede børn har adgang til optimal behandling grundet mangel på resourser og manglende politisk vilje.
Beskriv behandlingen af Marasmus, Kwashiorkor og SAM
Børn, der behandles for protein-energi-underernæring, er i risiko for refeeding syndrom, som er en tilstand kendetegnet ved elektrolytforstyrrelser, primært lave niveauer af kalium, fosfat og magnesium i blodet, hvilket kan føre til kardielle, neurologiske, gastrointestinale og respiratoriske symptomer.
Det er derfor vigtigt at starte en omhyggelig og kontrolleret reintroduktion af ernæring, for at undgå pludselige ændringer i elektrolytniveauer.
Behandlingen opdeles i tre trin og kan øge kropsvægten. medop til 40% over 3 uger:
Stabiliseringsfasen (Dag 1-7):
- Stabilisering af hypoglykæmi, hypotermi, dehydrering, elektrolytforstyrrelser og infektion.
- Langsom opstart af ernæring - eksempelvis F75: 75 kcal/100 ml bestående af mælk, vegetabilsk olie og sukker.
Rehabiliteringsfasen (Uge 2-6):
- Catch-up diæt - eksempelvis F100: 100 kcal/100 ml bestående af mælk, vegetabilsk olie og sukker.
- Opfølgning af effekt (vækst, vægt).
- Emotionel og sensorisk stimulation.
Follow up-fasen:
- Opfølgning af anden specifik behandling - eksempelvis shock, anæmi eller andre sygdomme.
Diskuter signifikans af ernæring ved akut og kronisk sygdom
Underernæring er almindeligt blandt alvorlige syge, hvilket skyldes en øget katabolisme.
De kliniske konsekvenser er dog et øget antal komplikationer til grundsygdommen (typisk infektion), længere indlæggelsestiderog genoptræning samt en øget dødelighed.
Alle patienter bør derfor ved indlæggelsen ernæringsscreenes og evt. diagnosticeres med malnutrition.
- Risikopatienter skal efterfølgende have ernæringsterapi, der er skræddersyet efter energibehov og administrationsvej.
- Det er vigtigt at monitorere risikopatienter mht. vægt og kostregistrering, men patienter, der endnu ikke er i risiko bør re-screenes ugentligt.
Effekten af sufficient ernæring medfører nedsat morbiditet samt nedsat mortalitet, og er ligeledes kost-effektiv.
Hvordan beregnes energibehov?
Energibehovet for en person beregnes på grundlag af flere faktorer, herunder alder, køn, vægt, højde, aktivitetsniveau og metabolisme.
Beskriv ernæringsscreeningen
Formålet er at identificere de patienter, for hvem sygdomsforløbet bliver værre, hvis der ikke gøres en målrettet ernæringsindsats.
Først laves en primær screening, herefter foretages sekundær screening, hvis der svares ja til et af spørgsmålene.
- er BMI <20,5?
- har patienten haft et vægttab inden for de sidste 3 måneder?
- har patienten haft et nedsat kostindtag i den sidste uge?
- er patienten svært syg, dvs. stress-metabol, som en patient i intensiv terapi?
Ved densekundære screening vurderes ernæringstilstanden sammen med sværhedsgraden af sygdommen samt alderen.
- Ernæringstilstanden vurderes fra 1-3.
- Sværhedsgraden af den aktuelle sydom vurderes fra 1-3.
- Hvis alder 70 eller over tilføjes 1 point til vurderingen.
Den ernæringsmæssige risiko vurderes således fra 0-7 point, hvor jo flere point man scorer, desto større risiko er der for malnutrition.
Beskriv ernæringsplanen
Kostform bestemmes ud fra hensyn til patientens appetit, smagspræferencer og evt. problemer med at spise, synke og fordøje maden.
Enteral ernæring (sondeernæring):
- Anvendes til patienter hvor tilstrækkelig nærringsstofindtagelse IKKE opnås ved oralt indtag.
- Foretrækkes frem for parenteral, da det medfører færre alvorlige komplikationer (mere naturlig nærringsstofomsætning i organismen).
Parenteral ernæring:
- Anvendes til patienter hvor oral/enteral ernæring ikke er muligt.
- Skal være en score på over 4 (sekundær screening), før denne metode tages i betragtning.
- Kan have alvorlige bivirkninger (pneumothorax, blødning, infektioner).
- Den består af proteiner (aminosyrer), fedt (chylemikroner), kulhydrater (glukose), elektrolytter, vitaminer og mineraler samt vand.
