Galdevejenes patologi Flashcards
Hvad er galdesystemet?
Galdesystemet spiller en afgørende rolle i fordøjelsesprocessen og omfatter leveren, galdeblæren og galdevejene.
Leveren:
- Leveren er det største organ i kroppen og har mange funktioner, herunder produktion af galde.
- Leverceller, kendt som hepatocytter, syntetiserer galde, som består af vand, elektrolytter, galdefarver, kolesterol og galde salte.
Galdeblæren:
- Galdeblæren er en lille, poseformet organ placeret under leveren.
- Galdeblæren fungerer som en opbevaringsbeholder for galde, der produceres af leveren. Når galde er nødvendig til fordøjelse, kontraherer galdeblæren sig sammen og frigiver galde i galdegangene.
Galdegangene:
- Galdevejene omfatter intrahepatiske galdegange, der er placeret inden i leveren, og ekstrahepatiske galdegange uden for leveren.
- Galdegangene fører galde fra leveren til galdeblæren og derefter ud i tolvfingertarmen, hvor galde hjælper med at nedbryde fedtstoffer under fordøjelsen.
Galde:
- Galde er en gulbrun væske, der er afgørende for fordøjelsen af fedtstoffer. Det indeholder galde salte, der hjælper med at emulgere fedtstoffer og gøre dem lettere at nedbryde af fordøjelsesenzymer.
- Galde produceres kontinuerligt af leveren og opbevares i galdeblæren, indtil det er nødvendigt.
Galdefarver:
- Disse er farvestoffer, der findes i galde og bidrager til den karakteristiske farve af afføring og urin.
- Bilirubin er et vigtigt galdefarveprodukt, der dannes ved nedbrydning af hæmoglobin i røde blodlegemer.
Beskriv prævalensen af galdesten
Galdesten rammer 10-20% af voksne i USA, Canada og Europa, 20% til 40% i latinamerikanske lande og kun 3% til 4% i asiatiske lande.
Angiv typerne af galdesten
Der er primært to typer af galdesten:
Kolesterolsten: Hovedbestanddelen er kolesterol og galdesalte.
Pigmentsten: Hovedbestanddelen er bilirubin og kalcium.
- De kan være brune eller sorte og er forbundet med visse medicinske tilstande der giver højt bilirubinindhold i galden, som fx hæmolyse.
Blandingssten: Blandingssten, som indeholder alle dele, er dog den hyppigste stentype.
Angiv risikofaktorerne for galdesten
Alder og køn:
- Forekomsten af galdesten stiger med alderen.
- Kvinder har cirka dobbelt så høj forekomst som mænd.
- Mindre end 5-6% af befolkningen under 40 år har galdesten, i modsætning til 25-30% af dem over 80 år.
Arv:
- En positiv familiehistorie øger risikoen for galdesten.
- Medfødte metaboliske fejl, især dem forbundet med nedsat syntese og udskillelse af galde salte, øger risikoen.
Miljø:
- Østrogener øger leverens optagelse og syntese af kolesterol, hvilket fører til øget galdeudskillelse af kolesterol.
- Øget risiko for galdestenssygdom ved brug af p-piller og under graviditet.
- Fedme, metabolisk syndrom og hurtigt vægttab er stærkt forbundet med øget galde kolesteroludskillelse og risiko for galdestenssygdom.
Galdeblære hypomotilitet:
- Situationer, hvor galdeblærens bevægelighed er nedsat, øger risikoen for galdesten.
- Eksempler inkluderer graviditet, hurtigt vægttab og rygmarvsskade.
- I de fleste tilfælde er galdeblære hypomotilitet uden åbenlys årsag.
Beskriv patogenesen af kolesterolsten
Patogenesen af kolesterolsten refererer til udviklingen og dannelse af galdesten primært bestående af kolesterol.
Galde formation og kolesteroludskillelse:
- Galde dannes i leveren og spiller en afgørende rolle i elimineringen af overskydende kolesterol fra kroppen.
- Overskydende kolesterol udskilles i galde som enten frit kolesterol eller bundet til galde salte.
Vandopløseligehed og aggregation:
- Kolesterol gøres vandopløseligt ved at binde sig sammen med galde salte og lecithiner (fosfolipider).
- Denne binding gør det muligt for kolesterol at forblive i opløsning i galde og forhindrer dets krystallisation.
Supersaturation og krystllisation:
- Når koncentrationen af kolesterol overstiger galde’s evne til at opløse det (supersaturation), kan kolesterol ikke længere forblive i opløsning.
- Overskydende kolesterol krystalliserer derefter ud af galde, danner små krystaller.
Hypomobilitet af galdeblæren (stase):
- Nedsat bevægelighed af galdeblæren, også kendt som stase, skaber et miljø, der fremmer krystallisation og dannelse af sten.
- Stase tillader, at kolesterolkrystallerne samler sig og danner større partikler.
Hypersekretion af slim:
- Øget produktion af slim i galdeblæren (mucus hypersekretion) kan fange kolesterolkrystaller og fremme deres aggregation.
- Sammen med stase bidrager slim til dannelsen af kolesterolsten ved at binde og samle kolesterolpartiklerne.
Formationen af kolesterolsten:
- De kolesterolkrystaller, der nu er blevet samlet og bundet af slim, aggregerer yderligere og danner små sten.
- Over tid kan disse små sten vokse og udvikle sig til større kolesterolsten i galdeblæren.
Beskriv patogenesen af pigmentsten
Patogenesen af pigmentsten involverer dannelsen af galdesten hovedsageligt bestående af uopløselige calciumbilirubinatsalte.
Høj koncentration af ukonjugeret bilirubin:
- Pigmentsten dannes, når der er en betydelig koncentration af ukonjugeret bilirubin i galde.
- Ukonjugeret bilirubin stammer ofte fra kronisk hæmolyse af røde blodlegemer eller infektioner i galdekanalen.
Dannelse af uopløselige salte:
- Den øgede koncentration af ukonjugeret bilirubin resulterer i dannelse af uopløselige calciumbilirubinatsalte i galde.
Formation af pigmentsten:
- Disse uopløselige salte aggregerer og danner små sten, som over tid kan vokse og udvikle sig til større pigmentsten i galdeblæren.
Cirrhose:
- Ved cirrhose af leveren er der nedsat syntese af galde salte, hvilket hæmmer opløsningen af bilirubin.
- Den reducerede evne til at opløse bilirubin bidrager til dannelsen af pigmentsten.
Crohns sygdom:
- I tilfælde af Crohns sygdom er der en øget koncentration af bilirubin, sandsynligvis på grund af ændret enterohepatisk kredsløb af bilirubin.
- Ændringer i tarmens funktion og absorption påvirker bilirubinmetabolismen og bidrager til dannelsen af pigmentsten.
Beskriv de kliniske manifestationer af galdesten
De kliniske manifestationer af galdesten varierer fra asymptomatiske til intense smerter og komplikationer.
Asymptomatiske Faser:
- Mange mennesker med galdesten oplever ingen symptomer og er asymptomatiske i årtier.
- Cirka 70% til 80% af dem med galdesten udvikler aldrig kliniske manifestationer.
Galdekolik/Galdestenanfald:
- Den mest almindelige kliniske manifestation er “galdekolik”, der er kendetegnet ved smerte, normalt i højre øvre kvadrant eller epigastrium med udstråling til ryg og højre skulder.
- Smerten kan være konstant eller komme i bølger (spasmodisk).
- Smerten kan være meget intens og er ofte udløst af et fedtholdigt måltid.
Obstruktion og Inflammation:
- Smerten opstår ofte efter indtagelse af fødevarer, der stimulerer galdeblæren til at trække sig sammen, hvilket kan føre til obstruktion af galdevejen.
- Obstruktion kan også føre til inflammation i galdeblæren (cholecystitis) eller galdegangen.
Komplikationer:
- Empyema og Perforation: Infektion i galdeblæren kan føre til samling af pus (empyema) eller perforation af galdeblæren.
- Fistler: Abnormale forbindelser mellem galdeblæren og andre strukturer kan dannes.
- Inflammation af Galdegangen: Obstruktion kan føre til inflammation i galdegangen (cholangitis).
- Kolestase: Nedsat galdeflow kan resultere i ophobning af galdekomponenter i blodet.
- Pancreatitis: Galdesten, der blokerer den fælles galdegang, kan forårsage betændelse i bugspytkirtlen (pancreatitis).
Gallstone ileus:
- En sjælden, men alvorlig komplikation, hvor en stor sten bevæger sig og blokerer tarmen, hvilket forårsager tarmobstruktion.
Risiko for galdeblærekræft:
- Galdesten er en vigtig risikofaktor for udvikling af galdeblærekræft.
Beskriv udviklingen og konsekvenser af kræft i galdevejene
Galdeblærekræft er den mest almindelige kræftform i den ekstrahepatiske galdevej.
Den forekommer lidt hyppigere hos kvinder og forekommer mest hyppigt i den syvende årti af livet.
Risikofaktorer for udvikling af galdeblærekræft inkluderer:
- Galdesten er til stede i 95% af tilfældene af galdeblærekræft og er derfor den mest betydningsfulde risikofaktor forbundet med denne tumor. Formentlig udvikler galdeblærer med sten kræft som et resultat af kronisk inflammation, en kendt faktor, der fremmer maligne forandringer i flere organer.
- Primær skleroserende kolangitis (inflammation i galdegangene) kan disponere for udviklingen af galdeblærekræft.
Hvad er kolestase?
Kolestse refererer til en tilstand, hvor flowet af galde fra leveren til tarmen bliver hindret eller nedsat.
Kolestase kan forekomme på grund af forskellige årsager og kan være akut eller kronisk.
Der er to hovedtyper af kolestase:
Intrahepatisk kolestase:
- Dette refererer til en tilstand, hvor hindringen er inden i leveren.
- Årsager kan omfatte leversygdomme som cirrhose, hepatitis, eller lægemiddelrelaterede påvirkninger.
Ekstrahepatisk kolestase:
- Her er hindringen lokaliseret uden for leveren, ofte i galdegangene.
- Årsager kan omfatte galdesten, tumorer, ar eller ardannelse, der kan blokere galdevejen.
Hvad er kolecystitis?
Kolecystitis betegner inflammation i galdeblæren, og det er en hyppig tilstand, hvor galdesten er den mest almindelige årsag (90%).
Tilstanden er karakteriseret ved vedvarende akutte smerter i øvre højre kvadrant af abdomen, lokaliseret ømhed og temperaturforhøjelse.
Akut kolecystitis opstår næsten altid på basis af en indkilet sten i ductus cysticus, som forhindrer afløb af galde og dermed forårsager et forhøjet tryk i galdeblæren.
- Til at begynde med er inflammationen steril og skyldes den irritative effekt af galde under forhøjet tryk, men galdestasen prædisponerer til sekundær bakteriel infektion.
Kronisk kolecystitis er forårsaget af en kronisk irritation, som kan opstå på basis af gentagne episoder med akut kolecystitis.
Beskriv udviklingen og konsekvenser af kræft i galdeblæren
Galdeblærecancer forekommer tre gange hyppigere hos kvinder end hos mænd, og ca. 80% af galdeblærecancere er associeret med galdesten.
- Galdeblærecancere er helt overvejende adenokarcinomer.
Idet galdeblæren ikke er et vitalt organ, opdages tumor ofte sent, og prognosen er da generelt dårlig med en samlet femårsoverlevelse på omkring 5%.
Beskriv udviklingen og konsekvenser af kræft i galdegangene
Cancere i galdegangene (kolangiokarcinomer) ses hyppigst hos mænd, og mindre end 20% har galdesten.
- Der er stærk association med skleroserende kolangitis og kronisk inflammatorisk tarmsygdom.
Kolangiokarcinomer har en dårlig prognose, specielt når karcinomet er udviklet. påbaggrun af en primær skleroserende kolangitis.
Beskriv anatomien af de ekstrahepatiske galdeveje
De ekstrahepatiske galdeveje udgøres af ductus hepaticus communis, som forener sig med ductus cysticus (galdeblærens udførselsgang) under dannelse af ductus choledochus.
Ductus choledochus udmunder på papilla duodeni major sammen med ductus pancreaticus.
Epitelet, som beklæder de ekstrahepatiske galdebeje, er højt cylindrisk og hviler på en lamina propria, der indeholder små mukøse kirtler.
I bindebæbet ses spredte strøg af glat muskulatur, som ved indmundingen til duodenum danner en organiseret muskulær sphincter (m. sphincter ampullae hepatopancreaticae/m. sphincter Odii).
Beskriv anatomien af galdeblæren
Galdeblæren (vesica biliaris) er et præformet hulorgan beliggende på undersiden af højre leverlap og består af fundus, corpus og collum. Collum fortsætter over i ductus cysticus.
- Galdeblæren kan rumme ca. 50 ml.
Galdeblærens væg udgøres af tunica mucosa, tunica muscularis og et perimuskulært bindevævslag, der er delvist serosabeklædt.
- Tunica mucosa er luminalt beklædt af et enkelt lag af høje cylinderepitelceller, som hvilet på et lamina propria med spredte mukøse kirtler.
Gør rede for kolestase
Definition og forekomst:
- Kolestase betyder galdeophobning.
- Biokemisk ses stærkt forhøjet serumkoncentration af alkalisk fosfatase.
- Kronisk hudkløe er et karakteristisk symptom ved svær kolestase, som formentlig skyldes ophobning af galdesalte, specielt i huden.
Ætiologi og patogense: Årsagen til kolestase kan inddeles på følgende måde, hvor kun de vigtigste/hyppigste årsager er nævnt:
- Intrahepatisk kolestase:
- Hepatocellulær dysfunktion forårsaget af virushepatitis, lægemidler og alkoholisk leversygdom.
- Intrahepatisk galdevejsobstruktion forårsaget af kroniske kolestatiske leversygdomme som primær biliær cirrose og primær skleroserende kolangitis.
- Ekstrahepatisk kolestase:
- Galdesten
- Tumorer i galdevejene, porta heptais og pancreas
Patologi:
- Mikroskopisk ses ved intrahepatisk kolestase brunt galdepigment i dilaterede galdecaniculi og i hepatocytter (galdetormber).
- Mikroskopisk ses ved ekstrahepatisk galdevejsobsturktion, ud over kolestase, ødem i portalrummene, galdevejsproliferation og moderat inflammation.
Klinisk-patologisk korrelation:
- Det er vigtigt at kunne skelne ekstrahepatisk galdevejsobsturktion fra andre årsager til kolestase, idet ekstrahepatisk galdevejsobsturktion ofte kan behandles kirurgisk.
