S26+27+28: Omstødelse

Question 1

Hvorfor er det nødvendigt med regler om omstødelse?

Answer 1

Det er nødvendigt med regler om omstødelse, hvis man vil sikre kreditorerne mod svigagtige handlinger fra skyldnerens side, og hvis man vil undgå udhuling af principperne om kreditorlighed. Uden regler om omstødelse, ville skyldneren eksempelvis kunne forære sine aktiver til en nærtstående kort før insolvensbehandlingens indledning.

Question 2

Kan der ske omstødelse under rekonstruktionsbehandling?

Answer 2

Ja, jf. KL § 12 i

Question 3

Hvorfor kritiserer forfatteren U 1999.1587 H?

Answer 3

Her nægtede Højesteret at omstøde en sag, selvom betaling skete for tidligt, da konkursboet alligevel ikke var indtrådt ved forfaldsdatoen.

Altid relevant at nævne den her dom, hvis eksamen handler om betaling før normal betalingstid.

Question 4

Medfører en betaling via et træk på en kassekredit et tab?

Answer 4

Det er kun banken der mister noget

Question 5

Hvad følger af U 1967.86 H og er resultatet bedst stemmende med omstødelsesreglernes formål?

Answer 5

Dom U 1967.86 H:
Når man har en ejendom, hvor der er pant i, og pantet så bliver omstødt, enten opstår der en ledig plads, eller de efterstående panthavere rykker op i den faste ejendom - i den her dom opstår der en ledig plads. Er det bedst stemmende med reglerne om omstødelse? For konkursboet som omstøder, får de ikke noget ud af det. Den ledige plads tilfalder ejeren, og i forhold til omstødelsesreglerne burde det derfor være konkursboet som fik pengene → men det siger den her dom ikke.
Er resultatet bedst stemmende med omstødelsesreglernes formål?
Konkursboet får ikke noget ud af omstødelsen, hvis de bagvedstående blot rykker op. Den ledige plads opstår jo til ejeren, hvorfor det overføres til konkursboet under en konkursbehandlingen af skyldner.
Rammenshow: Mener, at pladsen skal tilfalde konkursboet
Praksis: De efterstående panthavere rykker op
Det er derfor ikke bedst stemmende med reglerne

Question 6

Læg til grund, at tredjemand alene er den begunstigedes nærstående. Den begunstigede har videregivet det, der blev modtaget ved den omstødelige disposition til en nærstående tredjemand, som er i god tro om omstødeligheden. Kan der ske omstødelse over for denne tredjemand?

Answer 6

Hvis det er skyldnerens nærtstående, så kan der godt ske omstødelse. Hvis det ikke er skyldnerens nærstående, kan der ikke ske omstødelse.

Question 7

Den begunstigede har videregivet det, der blev modtaget ved den omstødelige disposition til en tredjemand, som er i god tro om omstødeligheden. Kan der ske omstødelse over for denne tredjemand, hvis denne tredjemand er skyldnerens nærstående?

Answer 7

Ja, fordi tredjemand er skyldnerens nærtstående. Det er derfor ligegyldigt, om der er tale om god tro

Question 8

Hvorledes adskiller det krav, som kan kræves efter KL § 79, stk. 1 sig fra det krav, som kan kræves efter KL § 79, stk. 2?

Answer 8

KL § 79, stk. 1 - erstatningskrav, hvor hele tabet kan dækkes.

KL § 79, stk. 2 - berigelseskrav, hvor berigelsen kan kræves

Question 9

Hvorfor kan en ejer af et mindre selskab ofte have en interesse i at nedbringe selskabets kassekredit?

Answer 9

Fordi, personen der ejer selskabet ofte har foretaget personlig hæftelse, hvorfor den efterfølgende kaution heraf vil blive mindre, hvis selskabets kassekredit nedbringes.

Question 10

Hvilken lovregel kan KL § 78 perspektiveres til i den almindelige erstatningsret?

Answer 10

Hvis det er særligt byrdefuldt, kan kravet nedsættes for den begunstigede

Question 11

Kan en betaling evt. omstødes efter KL § 67, stk. 1, hvis den er foretaget 3 måneder før fristdagen?

Answer 11

Betalingen sker efter fristdagen, hvilket er senere end 3 måneder før fristdagen, jf. omstødelsesperioden i KL § 67. Hvis det er præcist 3 måneder, så er man udenfor omstødelsesperioden

Question 12

Anvender domstolene en snæver ordlydsfortolkning af KL § 67, hvis der er sket nedbringelse af en kassekredit?

Answer 12

Nej, man kigger på, om det er udslag af almindelige forretningsmæssige betingelser og om det er afgørende for, at det har forringet skyldnerens betalingsevne. Man vurderer, om banken subjektivt er i ond tro om betalingen.

Question 13

Kan et aktieselskab og en andelsforening være nærstående?

Answer 13

Efter KL § 2 - konkret vurdering, men ja.

Question 14

Hvad er en koncern?

Answer 14

Det er flere selskaber, som har en eller anden form for “samarbejde”.

Question 15

Er der krav om animus donandi (gavmildhed) ved overdragelser til nærståendehenholdsvis ikke-nærstående?

Answer 15

Nej, så længe der er tale om en vederlagsfri overdragelse / formueforskydning.

Question 16

Hvornår er gaven fuldbyrdet, hvis gaven består i adkomst til en ejerlejlighed?

Answer 16

KL § 64 - gaven er fuldbyrdet ved tinglysning i tingbogen, da en ejerlejlighed er en fast ejendom.

Question 17

Kan et arveafkald, der gives, mens arveladeren ligger på dødslejet omstødes?

Answer 17

Der er stadig tale om en ventende arv, når personen ikke er død. Det er et krav at arven er falden (selv om det sker 5 min. før).

Question 18

Kan fri bil og betalt avisabonnement anses for løn i relation til KL § 66? (lønbegunstigelser)

Answer 18

Det kan godt fortolkes udvidende, hvorfor det er omfattet af KL § 66

Question 19

Kan kurator omstøde efter KL § 66 i et tilfælde, hvor skyldneren har betalt åbenbart urimelig høj løn til sin ikke-nærståendemedarbejder?

Answer 19

Nej, bestemmelsen kan ikke påberåbes, da man ikke er nærtstående.
Kurator kunne i stedet omstøde efter KL § 64, hvis der har været kamufleret en gave som løn eller KL § 74, hvis det har været utilbørlig.

Question 20

Hvad forstår man ved udtrykket pant for gammel gæld? (pant i eksisterende gæld)

Answer 20

Man har noget gæld på tidspunktet (man har et krav mod skyldneren), hvor kreditor kan blive nervøs for, om gælden vil blive betalt og dermed kræver, at der bliver stillet sikkerhed for gælden i form at et pant og dermed bliver der stillet pant for allerede eksisteret gæld

Question 21

Hvad er det nærmere indhold af den såkaldte ”smøleregel”?

Answer 21

En del af § 70 - hvis man f.eks. er en bank der har lånt nogle penge til en skyldner fra 5år siden og pludselig kræver pant i skyldnerens faste ejendom, så skal man foretage sin sikringsakt uden unødigt ophold, og hvis man ikke gør det (altså “smøler”), kan dispositionen omstødes.
Uden unødigt ophold = Vurderes ca. 1 uge (14 dage i nogle tilfælde) (tæt på straks)

Question 22

Hvad forstår man ved nettometoden? (KL § 70)

Answer 22

Når der er tale om kassekredit og løbende mellemværende, så handler det om hvornår pantet bliver trukket… (syge og re-eksamen august 2016)

Question 23

Hvad kan eksempelvis være en ikke-ordinær forøgelse af et virksomhedspant, og hvilke momenter bør tillægges vægt ved vurderingen af om forøgelsen var ordinær?

Answer 23

KL § 70 a om virksomhedspant.
Forøgelser hvis den ikke er forretningsmæssig begrundet, er den ikke ordinær og kan dermed omstødes. (Er det noget man gør for virksomheden som har behov for det, eller er det fordi virksomheden er ved at gå konkurs?)

Question 24

Hvordan kan kurator omstøde et udlæg i skyldnerens løsøre?

Answer 24

KL § 71: Omstødelse af udlæg.
Det er ikke et krav, at der er omstødelsesregler, da udlæg blot bortfalder, hvis det er foretaget senere end 3 måneder før fristdagen. Kurator skal derfor som udgangspunkt ikke foretage sig noget

Question 25

Kan et udlæg i en fast ejendom foretaget 27 måneder før fristdagen i nogle tilfælde omstødes?

Answer 25

Ja, jf. KL § 73

Situation, hvor udlægshaver har glemt at sikre udlæg i den fast ejendom. Sikringsakten er jo, tinglysning i tingbogen ved fast ejendom. Fogedretten gør dette i dag automatisk.

Question 26

Kan et udlæg omstødes efter KL § 74?

Answer 26

Nej, da det ikke er en utilbørlig situation, soim skyldneren har foretaget. (det er kreditor, der foretager udlæg)

Question 27

Hvorfor kan man argumentere for, at følgende udtryk i KL § 72, stk. 1: ”(…) medmindre gæld er dækket efter reglerne om konkursordenen” er overflødig?

Answer 27

Grunden til, at man kan sige det er overflødigt er, at hvis gælden er dækket af reglerne om konkursordenen, så er der ikke noget tab for konkursboet - dermed vil der slet ikke være mulighed for at omstøde

Question 28

Kan en betaling under rekonstruktionsbehandling aldrig omstødes, hvis den er foretaget med samtykke fra rekonstruktøren?

Answer 28

Kun hvis rekonstruktøren åbenbart har overskredet sin beføjelse, jf. KL § 72, stk. 3

Question 29

Kan en virksomhedsoverdragelse under rekonstruktionsbehandling omstødes, hvis den er foretaget med samtykke fra rekonstruktøren?

Answer 29

Det er ikke nok med kun rekonstruktørens samtykke. Virksomhedsoverdragelsen skal bl.a. også vedtages af et flertal af kreditorerne. Derudover skal den også stadfæstes i skifteretten.

Question 30

Hvad skal den begunstigede være i ond tro om, hvis der skal omstødes efter KL § 72?

Answer 30

Man skal være i ond tro om, at der er indtrådt en fristdag.

Hvis man får en betaling efter fristdagen, og man som skyldner godt ved, at man er under konkursbehandling, så er man i ond tro om fristdagen = der kan ske omstødelse efter KL § 72, hvis de øvrige betingelser også er opfyldt

Question 31

Hvad skal den begunstigede være i ond tro om, hvis der skal omstødes efter KL § 74?

Answer 31

Ond tro om insolvens og utilbørligheden

Question 32

Hvad er forskellen på illikviditet og insufficiens? Hvad er afgørende i KL § 17?

Answer 32

Illikviditet: man har ikke nogle “kontanter”/penge lige her nu. Man kan godt have en formue, men den er bundet og dermed kan man ikke betale sin gæld her og nu, da man er nødt til at sælge sine aktiver først.

Insufficiens: Man kan godt have en gæld der overstiger ens aktiver, men man kan godt være likvid og betale sin gæld.

Selvom man er insufficient, kan man ikke blive erklæret insolvens

Question 33

Hvorfor er det ofte et væsentligt indicium for, at skyldneren er insolvent, hvis skyldnerens bank har opsagt engagementet?

Answer 33

Det er ofte indicium for, at skyldneren ikke kan betale, og såfremt man er uden bank har man ofte svært ved at betale.

Question 34

Hvilke to kreditorer vil oftere end andre kreditorer være i ond tro om skyldnerens insolvens?

Answer 34

• Banken

* SKAT

Question 35

Efter hvilken lovgivning kan tantième(løbende vederlag) omstødes?

Answer 35

Selskabslovens regler (§ 138)