Øjets anatomi Flashcards

1
Q
A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q
A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q
A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q
A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q
A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q
A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Beskriv øjenlågets bevægeapparat

A

Bindevæv:
1. Tarsus superior et inferior
(m. levator palpebrae (III) hæfter på tarsus sup.)

  1. Septum orbitale
    (fæstner tarsi til orbitalrandene. OBS præseptal cellulitis vs postseptal cellulitis)
  2. Ligamentum palpebrale mediale et laterale
    (fæstner tarsi til orbitalrandene)

Muskel:
1. M. orbicularis oculi
(Pars palpebralis)
Øjets bindevævsmuskel der innerveres af n. facialis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Beskriv øjenlågenes anatomi

A

Øjenlågene opdele i forreste, bagerste og intermediære lamel

Forreste lamel:
- Hud
- Cilier og kirtler
- m. orbicularis oculi (VII)

Bagerste lamel:
- Tarsalplade
- Meibomske kirtler
- Conjunctiva

Intermediære lamel - øvre øjenlåg
- m. levator palpebrae (III)
- Müllers muskel (sympathicus)
- Septum orbitale

Intermediære lamel - nedre øjenlåg:
- fascia capsulopalpebralis (ækvivalent til m. levator palpebare)
- m. tarsalis inferior (ækvivalent til müllers muskel)
- septum orbitale

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er dette?

A

Hordeolum
(bygkorn)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Beskriv Hordeolum

A

Generelt:
Inflammation (steril eller inficeret) pga. retention i udførselsgangen fra cilier eller kirtler

Typer:
1. Hordeolum internum (“meibomitis”)
Diffus inflammation i Meibomsk kirtel
Kan udvikle sig til chalazion
2. Hordeolum externum
Infektion i talgkirtel eller cilie

Symptomer:
Rødt øjenlåg
lokaliseret ømhed
ofte øjenlågsødem
(Især initielt)

Behandling:
Varme omslag
Antibiotisk salve (hindrer spredning og infektion)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er dette?

A

Chalazion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Beskriv Chalazion

A

Generelt:
Kronisk betændelse i et retineret sekret i en Meibomsk kirtel
Kan opstå efter meibomitis, men også spontant

Behandling:
Kirurgisk incision og udskrabning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er dette?

A

Entropion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Beskriv entropion

A

Generelt:
Øjenlågsinversion; cilierækken berører bulbus.
Hyppigst nedre øjenlåg – ses især hos ældre.
Skyldes ofte løshed i m. orbicularis, tarsalplade eller øjenlågsretraktor.

Kan medføre smerte og tåreflåd.
Kan kompliceres af hornhindebetændelse.

Behandling:

Midlertidig
Lubrikerende øjendråber eller øjenlågsevertion med tape

Permanent
Kirurgi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er dette?

A

Ectropion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Beskriv ectropion

A

Generelt:
Udadrotation/løshed af nedre øjenlåg.
Øjenlågskanten og nedre tårepunkt slipper bulbus.

Årsager: involution, traumer, facialisparese, m.m.

Symptomer:
Medfører ofte tåreflåd (epifora) grundet manglende drænage og keratopati

Behandling:
Operation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er dette?

A

Ptose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er dette?

A

Ptose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Beskriv ptose

A

Generelt
Øvre øjenlågs kant hænger for langt nede
Normalt 1-2 mm under limbus.
Pupillen kan overlappes.

Årsager
Involution af levatoraponeurose, oculomotoriusparese, Horner’s syndrom, myastenia gravis, m.m.

Behandling
Tilgrundliggende årsag.
Evt. operation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er dette?

A

Molluscum contagiosum
(vandvorter)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Beskriv Molluscum contagiosum

A

Generelt
Skyldes poxvirus
”Vandvorter”
Kan give røde og irriterende øje
Normale hos børn

Behandling
Excision

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad er dette?

A

Basalcellekarcinom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Beskriv Basalcellekarcinom

A

Generelt
Udgør 95% af maligne tumorer på øjenlåg.
Incidens (DK): 250 pr. år.
Ses oftest medialt på nedre øjenlåg hos ældre.
Udseende: hård, uregelmæssig knude med hvælvede kanter og evt. centralt ulcus med manglende heling.
Vokser langsomt og lokalt.
Invaderer sjældent orbita.

Behandling
Kirurgisk fjernelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Angiv øjets muskler

A

N. oculomotorius (III)
M. rectus sup.
M. rectus inf.
M. rectus med.
M. obliquus inf.
M. levator palpebrae.

N. trochlearis (IV)
M. obliquus sup.

N. abducens (VI)
M. rectus lat.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Hvad er dette?
N. oculomotorius parese
26
27
Hvad er dette?
Dacryocystitis (betændelse i tåresækken)
28
Beskriv Dacryocystitis
Baggrund Bakterieretention grundet stenose i de fraførende tåreveje. Ofte S. aureus. Symptomer Rødme, smerter, hævelse. Evt. feber og påvirket almentilstand Evt. absces og spontan perforation Behandling Systemisk antibiotika Varme omslag Evt. excision
29
Hvad udgør hhv. Linsen Blænden Filmen Fremkaldelsen af øjenæblet?
Linsen = Cornea + lens Blænden = Iris + pupil Filmen = retina Fremkaldelsen = synscortex
30
Beskriv linsen af øjenæblet
Beliggende bag iris Lysbrydning og akkomodation Aldersrelaterede forandringer Zonulatråde M. ciliaris Akkomodation = kontraheret m. ciliaris, afslappede zonulatråde, mere sfærisk linseform
31
Beskriv Tunica fibrosa bulbi (yderste lag)
Cornea (hornhinde) Forreste 1/6 Gennemsigtig Sclera (senehinde) Bageste 5/6 Ugennemsigtig
32
Angiv cornea (hornhinden) funktion
Udgør en mekanisk barriere med lysbrydning på 70%
33
Cornea (hornhinden)
34
Beskriv sclera (senehinden)
- En stærk kollagenhinde, som holdes udspændt af det intraokulære overtryk - Det tjener som fæste for øjenmusklerne og beskytter øjets indhold mod skader - Er relativt avaskulær undtagen i den yderste del - episclera - som har en rig arterieforsyning med et plexus dannet af grene fra de anteriore ciliære arterier - inflammationstilstand i den forreste del af øjet vil ofte føre til udtalt vasodilatation i det episklerale plexus, især i limbusområdet rundt om cornea → Ciliær injektion
35
Hvad indeholder uvea (mellemste lag)
Iris (regnbuehinden) Corpus ciliare (strålelegemet) Choroidea (årehinden)
36
Beskriv Iris (regnbuehinden)
Funktion Øjets blænde Muskler M. dilatator pupillae Sympaticus Mydriasis M. sphincter pupillae: Parasympaticus (III) Myosis
37
Beskriv corpus ciliare (strålelegemet)
Indeholde m. ciliaris og det ciliære epitel der producere kammervæsken M. ciliaris Regulerer linsens tykkelse og krumning under akkomodation Forbundet med linsen via zonulatrådene Parasympatisk innerveret (III) Pars plicata Består af processus ciliares som secernerer kammervæske. Pars plana Kirurgisk indgangsport
38
Beskriv kammervæske
Ernærer cornea og linsen Secerneres i corpus ciliare og dræneres til Schlemms kanal via trabekelværket
39
Beskriv Choroidea
Funktion Ernærer retinas ydre lag Temperaturregulation Klinisk betydning Afgrænses fra retinas pigmentepitel (RPE) af Bruchs membran, som gennembrydes af karnydannelser ved aldersrelateret macula degeneration (AMD).
40
Beskriv retina
Papilla n. Opticus Den blinde plet. N. opticus (II). Ingen fotoreceptorer. Macula lutea Den gule plet Skarp- og farvesyn Fovea centralis Central fordybning Kun tappe.Ingen blodkar eller stave
41
Angiv opbygningen af retina
1. Indre grænselag. 2. Nervefiberlaget. 3. Gangliecellelaget. 4. Indre plexiforme lag. 5. Indre kernelag. 6. Ydre plexiforme lag. 7. Ydre kernelag. 8. Ydre grænselag. 9. Fotoreceptorlag. 10. Retinale pigmentepitel (RPE). Funktionel inddeling Neuroretina (1-9) RPE (10)
42
43
Beskriv fotoreceptorer
Stratum fotosensorium Både ydre- og indre segmenter Tappe - ansvarlig for det skarpe syn og farvediskrimination 6-7 millioner Overvejende i fovea Blå, grøn, rød. Stave - anvarlige for nattesynet 120 millioner Overvejende perifert Ingen stave i fovea
44
Angiv bulbus karforsyning
A. carotis interna A. ophthalmica A. centralis retina Forsyner retina Aa. ciliares post. breves 10-20 stk. Forsyner choroidea Aa. ciliares longi 2 stk. Forsyner corpus ciliare og iris
45
46
47
Beskriv pupilrefleksen
1. Afferent signal via n. opticus (II) 2. Fra prætektalt område i mesenchephalon deles signalet og går bilateralt til Edinger Westphalske kerner 3. Løber videre som parasympatiske fibre + n. occulomotorius (III) 4. Synapse med n. ciliaris brevis i ganglion ciliare 5. Innervation af m. cilliaris + m. sphincter pupillae = pupilkontraktion binokulært
48
Hvad udgør det ydre øje?
Øjenbryn (supracilium) Øjenlåg (palpebra) Øjets bindehinde (conjunctiva)
49
Beskriv øjenlågets bevægeapparat
Øjenlågets fibrøse skelet er dannet af tarsus og septum orbitale. Begge øjenlåg indeholder glat muskulatur - mm. tarsales mm. tarsales er fæstnet til den øvre og nedre orbitalrand med et tyndt, fibrøst blad - septum orbitale Til siderne smelter de sammen og danner et stærkt ligament - ligamentum palpebrale mediale, samt det tynde ligament - ligamentum palpebrale laterale Det øvre øjenlåg er tilknyttet m. levator palpebrae superioris, som innerveres af n. occulomotorius - lammelse af denne giver ptose
50
Beskriv øjets bindehinde
Det er en tynd slimhinde som inddeles i tre 1. Tunica conjunctiva palpebralis - beklæder bagsiden af øjenlågene 2. Tunica conjunctiva bulbaris - beklæder forsiden af bulbus fra sulcus slcerae til tæt ved de lige øjenmusklers insertion 3. Fornix conjunctiva superior et inferior - omslagsfolderne under øvre øjenlåg og under nedre øjenlåg hhv. De tre danner tilsammen saccus conjunctivalis (conjunctivalsækken) - et lukket spalterum når øjenlåget er lukket
51
Angiv øjenlågenes anatomiske struktur udefra og ind
1. Huden - fine hår, fedt, svedkirtler, pigmentering 2. Subcutis - fedtfattig og løs, kan rumme store hæmatomer og ødemer 3. m. orbicularis pars palpebralis oculi - spfincter for øjenspalten og fremkalder blinkebevægelser ved kontraktion der holder cornea fugtig og ren - ved lammelse ses gabende øjenspalt (lagophthalmus) 4. Tarsi og septum orbitale 5. Kirtellaget (gll. tarsales el. meibomske kirtler) - kan ses som række lodrette lyse striber. Der er 30-40 af disse i øvre øjenlåg og 20-30 i nedre. Den er tilknyttet en hårfollikkel. Deres sekret gør at øjenlågene slutte lufttæt mod hinanden og hindrer tårevæsken i at flyde ud 6. Det inderste lag dannes af conjunctiva
52
53
Angiv de vigtigste arterier til øjenlågene
aa. palpebrales mediales og laterales fra hhv. a. ophtalmica og a. lacrimales.
54
Beskriv tårevejenes anatomi
Består af tårekirtlen og tårevejene Tårekirtlen, gl. lacrimalis - mandelstor, ligger bag septum orbitale i øverste og laterale del af orbita i fossa gl. lacrimales og strækker sig ud for den laterale øjenkrog. Udførselsgange udmunder med 10-20 åbninger i den llaterale del af fornix conjunctiva superior Tårevejene består af (I) tårekanalerne, canaliculi lacrimales, (II) tåresækken, saccus lacrimales og (III) tåregangen, ductus nasolacrimalis (I)Tårekanalerne begynder i hvert øjenlåg (øvre og nedre) på papilla lacrimale, hvor tårevæsken opsuges ved kapillærvirkning. (II) Tåresækken er den øvre blinde ende af tåregangen og ligger i fossa sacci lacrimalis bagved lig. palpebrale mediale (III) Tåregangen danner den direkte fortsættelse af tåresækken, som den forbinder med næsehulesn
55
Beskriv øjenhulen
Orbita er den store tragtformede kavitet som ligger på hver side af medianplanet i den forreste del af kraniet. Den kan beskrives som en firesidet pyramed med basis forrest.
56
Beskriv øjeæblet
Bulbus oculi er kugleformet med en diameter på 24 mm hos den voksne og 18 mm hos nyfødte. Øjeæblet ligger i den forreste del af orbita og er meget udsat lateralt og kan vippes fremad ved slag fra siden. Øjeæblet holdes på plads af sine muskler, af det retrobulbære fedtvæv, fascier, synsnerven og bindehinden.
57
Beskriv øjeæblets muskler
Øjeæblets muskulatur består af 7 muskler, m. levator palpebrae sup., de fire mm. recti, og de to mm. obliqui m. rectus medialis og lateralis - drejer øjet hhv. medialt og lateralt Resten af musklernes funktion er kompliceret, idet de trækker skråt i forhold til øjets akse m. rectus superior - drejer øjet opad ved blik fremad og med let medialt med rotation N. abducens forsyner m. rectus lateralis N. trochlearis forsyner m. obliquus sup. N. oculomotorius forsyner de resterende muskler
58
59
60
61
Nævn hvad der sker med øjet ved hhv. abducenslammelse, trochlearis lammelse og oculomotorius lammelse
Abducenslammelse Øjet kan ikke føres helt ud til siden fordi m. rectus lateralis er lammet Trochlearislammelse Øjets bevægelse nedad og udad er kompromitteret da m. obliquus superior er lammet Oculomotoriuslammelse Øjet vil stå drejet nedad og udad da kun m. obliquus superior og m. rectus lateralis fungerer. Det øverste øjenlåg vil hænge ned (ptose) fordi m. levator palpabrae superioris er lammet. Pupillen vil være dilateret (mydriasis) da sphincter pupillae vil være lammet
62
Beskriv blow-out fraktur
Ved stump vold kan øjeæblet trykkes ind i orbita, hvorved trykket i corpus adiposum orbitae stiger og fremkalder et brud ved det svageste sted, oftest i gulvet af orbita ned i sinus maxillaris. Frakturen medfører displacering af bulbus med enophtahalmus (tilbagesynkning af øjet i øjenhulen), samt diploidi (dobbletsyn). Frakturen kan også lædere n. infraorbitalis (fra n. maxillaris), hvilket medfører føleforstyrrelser i den samsidige kind og overmundsgummer. Der kan også ske indeklemning af m. rectus inferior i frakturspalten, hvilket medfører besvær med at se opad samt tiltagende diploidi
63
Angiv øjehulens nerver
n. opticus er ikke en nerve i almindelig forstand da den sammen med retina udgår fra diencephalon. n. ophtalmicus afgår som 1. trigeminusgren og deler sig i n. lacrimalis, n. frontalis og n. nasociliaris. n. oculomotorius er den største af øjenmuskelnerverne Ganglion ciliare et er parasympatisk ganglion knyttet til bulbus oculi n. trochlearis er den mindste hjeernenerve der forsyne m. obliquus sup. n. anducens forsyner m. rectus lateralis
64
Angiv øjenhulens kar
a. ophtalmica fra a. carotis forsyner orbitas indhold. Den afgiver a. centralis retinae, aa. ciliaris posteriores, aa. ciliares anteriores, a. lacrimalis, a. supraorbitalis, aa. ethmoidales samt aa. palpebrales mediales. vv. ophtalmicae sup et inf drænerer orbita og ender i sinus cavernosus
65
Beskriv herpes zoster i øjet
Den er meget alvorlig da den kan efterlade ar på cornea, der kan ødelægge synet. Dette kan bedømmes allerede i den akutte fase - hvis næsedspidsen går fri for udslæt gør cornea også.
66
Beskriv Horners syndrom
Hvis de sympatiske nervetråde til orbita afbrydes vil der forekomme pupilkontraktion (miosis), let ptose og enophtalmus samt rødme, varme og tørhed i ansigt og halshuden fordi normale vasokonstriktion er bortfaldet.
67
68
69
70
Hvorfor er pars plana i corpus ciliare vigtig for kirurgerne?
- Området ar relativt avaskulært og lokaliseret anteriort for retina, hvorfor en kirurgisk incision gennem sclera og choroidea ind i glaslegemet kan foretages her uden risiko for blødning og nethindeløsning. - Benyttes til vitrektomi (kirurgisk fjernelse af glaslegemet, ved intern amotiooperation samt ved intravitreal injektion af antibiotika og vækstfaktorhæmmere
71
Hvad sker der ved okklusion af a. centralis retinae
- øjeblikkelig, komplet og irreversibel blindhed på det pågældende øje - Objektivt ses hurtigt en afblegning af den overfladiske del af foveola, hvor der ses en såkaldt cherry-red spot. - Denne afblegning er et resultat af iskæmisk nekrose
72
Hvad vil vil en ekspanderende intraorbital læsion hurtigt føre til
at øjet presses frem - en såkaldt exophthalmus eller proptose, da orbita er et aflukket hulrum
73
Hvad er forskellen mellem brune og blå øjne
- I brune øjne er irisstromaet pigmenteret - I blå øjne er irisstromaet upigmenteret
74
Hvad er corpus cilliares funktion
akkommodation og sekretion af kammervæsken Akkomodation foregår ved kontraktion af m. ciliaris, som får corpus ciliare til at bevæge sig fremad og indand, hvorved spændingen i linsens ophængningsapparat (zonulatrådene) mindskes, og den elastiske linse bliver mere konveks og dermed mere brydende
75
Hvad kaldes corpus ciliare også
Corpus ciliare kaldes øjets hjerte - kammervæskesekretion ernærer øjets avaskulære komponenter
76
Hvad er choroideas funktion?
Hovedfunktionen er at ernære de yderste lag i retina, ved at føre blodkar frem til øjets dele og spilelr formentlig også en rolle i forbindelse med varmetransport fra retina
77
Hvor i øjet forekommer hyppigst metastaser samt primærtumorer?
Choroidea er det foretrukne sted for metastaser i øjet, samt for primærtumorer, først og fremmest maligne melanomer.
78
Beskriv retinas to lag
**Retinale pigmentepitel (RPE)** - et enkelt lag af tæt sammenhængende pigmenterede epitelceller, der på flere måder fungerer som støtteceller for neuroretinas fotoreceptorer - RPE cellerne opretholder fotoreceptorernes ekstracellulære miljø via transcellulære transport af vand i ioner ml. neuroretina og choroidea. **Neuroretina** - Omdanner lysenergi til nerveimpulser og iværksætter en primær bearbejdning og reduktion af impulserne, så datamængden kan videresende til synscortex. - Består af tre hovedgrupper af neuroner: fotoreceptorer, bipolærceller og ganglieceller Fotoreceptorer: Inddeles i tappe og stave - Tappene er ansvarlig for det skarpe syn og farvediskrimination ved tilstrækkelig belysning - Stavene er ansvarlige for nattesynet Bipolærcellerne: udgør signalkædense 1. ordens-neuroner Gangliecellerne: er 2. ordens-neuronerne
79
Hvad er det normale tryk inde i øjet, og hvad er med til at opretholde dette
Det er nødvendigt med et overtryk inde i øjet mæ. 10 og 20 mmHg (intraokulære tryk) for at øjet kan opretholde kugleformen → bestemt via forholdet ml. secernering og drænering af kammervæske
80
Hvad er uklarheder i linsen
Uklarheder i linsen (katarakt) skyldes primært aldersrelaterede processer. Andre risikofaktorer er diabetes, traumer, uveitis, sollys og anden bestråling, samt behandling med systemiske eller lokale glukokortikoider.