Øjets anatomi Flashcards
Beskriv øjenlågets bevægeapparat
Bindevæv:
1. Tarsus superior et inferior
(m. levator palpebrae (III) hæfter på tarsus sup.)
- Septum orbitale
(fæstner tarsi til orbitalrandene. OBS præseptal cellulitis vs postseptal cellulitis) - Ligamentum palpebrale mediale et laterale
(fæstner tarsi til orbitalrandene)
Muskel:
1. M. orbicularis oculi
(Pars palpebralis)
Øjets bindevævsmuskel der innerveres af n. facialis
Beskriv øjenlågenes anatomi
Øjenlågene opdele i forreste, bagerste og intermediære lamel
Forreste lamel:
- Hud
- Cilier og kirtler
- m. orbicularis oculi (VII)
Bagerste lamel:
- Tarsalplade
- Meibomske kirtler
- Conjunctiva
Intermediære lamel - øvre øjenlåg
- m. levator palpebrae (III)
- Müllers muskel (sympathicus)
- Septum orbitale
Intermediære lamel - nedre øjenlåg:
- fascia capsulopalpebralis (ækvivalent til m. levator palpebare)
- m. tarsalis inferior (ækvivalent til müllers muskel)
- septum orbitale
Hvad er dette?
Hordeolum
(bygkorn)
Beskriv Hordeolum
Generelt:
Inflammation (steril eller inficeret) pga. retention i udførselsgangen fra cilier eller kirtler
Typer:
1. Hordeolum internum (“meibomitis”)
Diffus inflammation i Meibomsk kirtel
Kan udvikle sig til chalazion
2. Hordeolum externum
Infektion i talgkirtel eller cilie
Symptomer:
Rødt øjenlåg
lokaliseret ømhed
ofte øjenlågsødem
(Især initielt)
Behandling:
Varme omslag
Antibiotisk salve (hindrer spredning og infektion)
Hvad er dette?
Chalazion
Beskriv Chalazion
Generelt:
Kronisk betændelse i et retineret sekret i en Meibomsk kirtel
Kan opstå efter meibomitis, men også spontant
Behandling:
Kirurgisk incision og udskrabning
Hvad er dette?
Entropion
Beskriv entropion
Generelt:
Øjenlågsinversion; cilierækken berører bulbus.
Hyppigst nedre øjenlåg – ses især hos ældre.
Skyldes ofte løshed i m. orbicularis, tarsalplade eller øjenlågsretraktor.
Kan medføre smerte og tåreflåd.
Kan kompliceres af hornhindebetændelse.
Behandling:
Midlertidig
Lubrikerende øjendråber eller øjenlågsevertion med tape
Permanent
Kirurgi
Hvad er dette?
Ectropion
Beskriv ectropion
Generelt:
Udadrotation/løshed af nedre øjenlåg.
Øjenlågskanten og nedre tårepunkt slipper bulbus.
Årsager: involution, traumer, facialisparese, m.m.
Symptomer:
Medfører ofte tåreflåd (epifora) grundet manglende drænage og keratopati
Behandling:
Operation
Hvad er dette?
Ptose
Hvad er dette?
Ptose
Beskriv ptose
Generelt
Øvre øjenlågs kant hænger for langt nede
Normalt 1-2 mm under limbus.
Pupillen kan overlappes.
Årsager
Involution af levatoraponeurose, oculomotoriusparese, Horner’s syndrom, myastenia gravis, m.m.
Behandling
Tilgrundliggende årsag.
Evt. operation
Hvad er dette?
Molluscum contagiosum
(vandvorter)
Beskriv Molluscum contagiosum
Generelt
Skyldes poxvirus
”Vandvorter”
Kan give røde og irriterende øje
Normale hos børn
Behandling
Excision
Hvad er dette?
Basalcellekarcinom
Beskriv Basalcellekarcinom
Generelt
Udgør 95% af maligne tumorer på øjenlåg.
Incidens (DK): 250 pr. år.
Ses oftest medialt på nedre øjenlåg hos ældre.
Udseende: hård, uregelmæssig knude med hvælvede kanter og evt. centralt ulcus med manglende heling.
Vokser langsomt og lokalt.
Invaderer sjældent orbita.
Behandling
Kirurgisk fjernelse.
Angiv øjets muskler
N. oculomotorius (III)
M. rectus sup.
M. rectus inf.
M. rectus med.
M. obliquus inf.
M. levator palpebrae.
N. trochlearis (IV)
M. obliquus sup.
N. abducens (VI)
M. rectus lat.
Hvad er dette?
N. oculomotorius parese
Hvad er dette?
Dacryocystitis
(betændelse i tåresækken)
Beskriv Dacryocystitis
Baggrund
Bakterieretention grundet stenose i de fraførende tåreveje.
Ofte S. aureus.
Symptomer
Rødme, smerter, hævelse.
Evt. feber og påvirket almentilstand
Evt. absces og spontan perforation
Behandling
Systemisk antibiotika
Varme omslag
Evt. excision
Hvad udgør hhv.
Linsen
Blænden
Filmen
Fremkaldelsen
af øjenæblet?
Linsen = Cornea + lens
Blænden = Iris + pupil
Filmen = retina
Fremkaldelsen = synscortex
Beskriv linsen af øjenæblet
Beliggende bag iris
Lysbrydning og akkomodation
Aldersrelaterede forandringer
Zonulatråde
M. ciliaris
Akkomodation = kontraheret m. ciliaris, afslappede zonulatråde, mere sfærisk linseform
Beskriv Tunica fibrosa bulbi (yderste lag)
Cornea (hornhinde)
Forreste 1/6
Gennemsigtig
Sclera (senehinde)
Bageste 5/6
Ugennemsigtig
Angiv cornea (hornhinden) funktion
Udgør en mekanisk barriere med lysbrydning på 70%
Cornea (hornhinden)
Beskriv sclera (senehinden)
- En stærk kollagenhinde, som holdes udspændt af det intraokulære overtryk
- Det tjener som fæste for øjenmusklerne og beskytter øjets indhold mod skader
- Er relativt avaskulær undtagen i den yderste del - episclera - som har en rig arterieforsyning med et plexus dannet af grene fra de anteriore ciliære arterier - inflammationstilstand i den forreste del af øjet vil ofte føre til udtalt vasodilatation i det episklerale plexus, især i limbusområdet rundt om cornea → Ciliær injektion
Hvad indeholder uvea (mellemste lag)
Iris (regnbuehinden)
Corpus ciliare (strålelegemet)
Choroidea (årehinden)
Beskriv Iris (regnbuehinden)
Funktion
Øjets blænde
Muskler
M. dilatator pupillae
Sympaticus
Mydriasis
M. sphincter pupillae:
Parasympaticus (III)
Myosis
Beskriv corpus ciliare (strålelegemet)
Indeholde m. ciliaris og det ciliære epitel der producere kammervæsken
M. ciliaris
Regulerer linsens tykkelse og krumning under akkomodation
Forbundet med linsen via zonulatrådene
Parasympatisk innerveret (III)
Pars plicata
Består af processus ciliares som secernerer kammervæske.
Pars plana
Kirurgisk indgangsport
Beskriv kammervæske
Ernærer cornea og linsen
Secerneres i corpus ciliare og dræneres til Schlemms kanal via trabekelværket
Beskriv Choroidea
Funktion
Ernærer retinas ydre lag
Temperaturregulation
Klinisk betydning
Afgrænses fra retinas pigmentepitel (RPE) af Bruchs membran, som gennembrydes af karnydannelser ved aldersrelateret macula degeneration (AMD).
Beskriv retina
Papilla n. Opticus
Den blinde plet.
N. opticus (II).
Ingen fotoreceptorer.
Macula lutea
Den gule plet
Skarp- og farvesyn
Fovea centralis
Central fordybning
Kun tappe.Ingen blodkar eller stave
Angiv opbygningen af retina
- Indre grænselag.
- Nervefiberlaget.
- Gangliecellelaget.
- Indre plexiforme lag.
- Indre kernelag.
- Ydre plexiforme lag.
- Ydre kernelag.
- Ydre grænselag.
- Fotoreceptorlag.
- Retinale pigmentepitel (RPE).
Funktionel inddeling
Neuroretina (1-9)
RPE (10)
Beskriv fotoreceptorer
Stratum fotosensorium
Både ydre- og indre segmenter
Tappe - ansvarlig for det skarpe syn og farvediskrimination
6-7 millioner
Overvejende i fovea
Blå, grøn, rød.
Stave - anvarlige for nattesynet
120 millioner
Overvejende perifert
Ingen stave i fovea
Angiv bulbus karforsyning
A. carotis interna
A. ophthalmica
A. centralis retina
Forsyner retina
Aa. ciliares post. breves
10-20 stk.
Forsyner choroidea
Aa. ciliares longi
2 stk.
Forsyner corpus ciliare og iris
Beskriv pupilrefleksen
- Afferent signal via n. opticus (II)
- Fra prætektalt område i mesenchephalon deles signalet og går bilateralt til Edinger Westphalske kerner
- Løber videre som parasympatiske fibre + n. occulomotorius (III)
- Synapse med n. ciliaris brevis i ganglion ciliare
- Innervation af m. cilliaris + m. sphincter pupillae = pupilkontraktion binokulært
Hvad udgør det ydre øje?
Øjenbryn (supracilium)
Øjenlåg (palpebra)
Øjets bindehinde (conjunctiva)
Beskriv øjenlågets bevægeapparat
Øjenlågets fibrøse skelet er dannet af tarsus og septum orbitale.
Begge øjenlåg indeholder glat muskulatur - mm. tarsales
mm. tarsales er fæstnet til den øvre og nedre orbitalrand med et tyndt, fibrøst blad - septum orbitale
Til siderne smelter de sammen og danner et stærkt ligament - ligamentum palpebrale mediale, samt det tynde ligament - ligamentum palpebrale laterale
Det øvre øjenlåg er tilknyttet m. levator palpebrae superioris, som innerveres af n. occulomotorius - lammelse af denne giver ptose
Beskriv øjets bindehinde
Det er en tynd slimhinde som inddeles i tre
- Tunica conjunctiva palpebralis - beklæder bagsiden af øjenlågene
- Tunica conjunctiva bulbaris - beklæder forsiden af bulbus fra sulcus slcerae til tæt ved de lige øjenmusklers insertion
- Fornix conjunctiva superior et inferior - omslagsfolderne under øvre øjenlåg og under nedre øjenlåg hhv.
De tre danner tilsammen saccus conjunctivalis (conjunctivalsækken) - et lukket spalterum når øjenlåget er lukket
Angiv øjenlågenes anatomiske struktur udefra og ind
- Huden - fine hår, fedt, svedkirtler, pigmentering
- Subcutis - fedtfattig og løs, kan rumme store hæmatomer og ødemer
- m. orbicularis pars palpebralis oculi - spfincter for øjenspalten og fremkalder blinkebevægelser ved kontraktion der holder cornea fugtig og ren - ved lammelse ses gabende øjenspalt (lagophthalmus)
- Tarsi og septum orbitale
- Kirtellaget (gll. tarsales el. meibomske kirtler) - kan ses som række lodrette lyse striber. Der er 30-40 af disse i øvre øjenlåg og 20-30 i nedre. Den er tilknyttet en hårfollikkel. Deres sekret gør at øjenlågene slutte lufttæt mod hinanden og hindrer tårevæsken i at flyde ud
- Det inderste lag dannes af conjunctiva
Angiv de vigtigste arterier til øjenlågene
aa. palpebrales mediales og laterales fra hhv. a. ophtalmica og a. lacrimales.
Beskriv tårevejenes anatomi
Består af tårekirtlen og tårevejene
Tårekirtlen, gl. lacrimalis - mandelstor, ligger bag septum orbitale i øverste og laterale del af orbita i fossa gl. lacrimales og strækker sig ud for den laterale øjenkrog. Udførselsgange udmunder med 10-20 åbninger i den llaterale del af fornix conjunctiva superior
Tårevejene består af (I) tårekanalerne, canaliculi lacrimales, (II) tåresækken, saccus lacrimales og (III) tåregangen, ductus nasolacrimalis
(I)Tårekanalerne begynder i hvert øjenlåg (øvre og nedre) på papilla lacrimale, hvor tårevæsken opsuges ved kapillærvirkning.
(II) Tåresækken er den øvre blinde ende af tåregangen og ligger i fossa sacci lacrimalis bagved lig. palpebrale mediale
(III) Tåregangen danner den direkte fortsættelse af tåresækken, som den forbinder med næsehulesn
Beskriv øjenhulen
Orbita er den store tragtformede kavitet som ligger på hver side af medianplanet i den forreste del af kraniet.
Den kan beskrives som en firesidet pyramed med basis forrest.
Beskriv øjeæblet
Bulbus oculi er kugleformet med en diameter på 24 mm hos den voksne og 18 mm hos nyfødte.
Øjeæblet ligger i den forreste del af orbita og er meget udsat lateralt og kan vippes fremad ved slag fra siden.
Øjeæblet holdes på plads af sine muskler, af det retrobulbære fedtvæv, fascier, synsnerven og bindehinden.
Beskriv øjeæblets muskler
Øjeæblets muskulatur består af 7 muskler, m. levator palpebrae sup., de fire mm. recti, og de to mm. obliqui
m. rectus medialis og lateralis - drejer øjet hhv. medialt og lateralt
Resten af musklernes funktion er kompliceret, idet de trækker skråt i forhold til øjets akse
m. rectus superior - drejer øjet opad ved blik fremad og med let medialt med rotation
N. abducens forsyner m. rectus lateralis
N. trochlearis forsyner m. obliquus sup.
N. oculomotorius forsyner de resterende muskler
Nævn hvad der sker med øjet ved hhv. abducenslammelse, trochlearis lammelse og oculomotorius lammelse
Abducenslammelse
Øjet kan ikke føres helt ud til siden fordi m. rectus lateralis er lammet
Trochlearislammelse
Øjets bevægelse nedad og udad er kompromitteret da m. obliquus superior er lammet
Oculomotoriuslammelse
Øjet vil stå drejet nedad og udad da kun m. obliquus superior og m. rectus lateralis fungerer.
Det øverste øjenlåg vil hænge ned (ptose) fordi m. levator palpabrae superioris er lammet.
Pupillen vil være dilateret (mydriasis) da sphincter pupillae vil være lammet
Beskriv blow-out fraktur
Ved stump vold kan øjeæblet trykkes ind i orbita, hvorved trykket i corpus adiposum orbitae stiger og fremkalder et brud ved det svageste sted, oftest i gulvet af orbita ned i sinus maxillaris.
Frakturen medfører displacering af bulbus med enophtahalmus (tilbagesynkning af øjet i øjenhulen), samt diploidi (dobbletsyn).
Frakturen kan også lædere n. infraorbitalis (fra n. maxillaris), hvilket medfører føleforstyrrelser i den samsidige kind og overmundsgummer.
Der kan også ske indeklemning af m. rectus inferior i frakturspalten, hvilket medfører besvær med at se opad samt tiltagende diploidi
Angiv øjehulens nerver
n. opticus er ikke en nerve i almindelig forstand da den sammen med retina udgår fra diencephalon.
n. ophtalmicus afgår som 1. trigeminusgren og deler sig i n. lacrimalis, n. frontalis og n. nasociliaris.
n. oculomotorius er den største af øjenmuskelnerverne
Ganglion ciliare et er parasympatisk ganglion knyttet til bulbus oculi
n. trochlearis er den mindste hjeernenerve der forsyne m. obliquus sup.
n. anducens forsyner m. rectus lateralis
Angiv øjenhulens kar
a. ophtalmica fra a. carotis forsyner orbitas indhold. Den afgiver a. centralis retinae, aa. ciliaris posteriores, aa. ciliares anteriores, a. lacrimalis, a. supraorbitalis, aa. ethmoidales samt aa. palpebrales mediales.
vv. ophtalmicae sup et inf drænerer orbita og ender i sinus cavernosus
Beskriv herpes zoster i øjet
Den er meget alvorlig da den kan efterlade ar på cornea, der kan ødelægge synet. Dette kan bedømmes allerede i den akutte fase - hvis næsedspidsen går fri for udslæt gør cornea også.
Beskriv Horners syndrom
Hvis de sympatiske nervetråde til orbita afbrydes vil der forekomme pupilkontraktion (miosis), let ptose og enophtalmus samt rødme, varme og tørhed i ansigt og halshuden fordi normale vasokonstriktion er bortfaldet.
Hvorfor er pars plana i corpus ciliare vigtig for kirurgerne?
- Området ar relativt avaskulært og lokaliseret anteriort for retina, hvorfor en kirurgisk incision gennem sclera og choroidea ind i glaslegemet kan foretages her uden risiko for blødning og nethindeløsning.
- Benyttes til vitrektomi (kirurgisk fjernelse af glaslegemet, ved intern amotiooperation samt ved intravitreal injektion af antibiotika og vækstfaktorhæmmere
Hvad sker der ved okklusion af a. centralis retinae
- øjeblikkelig, komplet og irreversibel blindhed på det pågældende øje
- Objektivt ses hurtigt en afblegning af den overfladiske del af foveola, hvor der ses en såkaldt cherry-red spot.
- Denne afblegning er et resultat af iskæmisk nekrose
Hvad vil vil en ekspanderende intraorbital læsion hurtigt føre til
at øjet presses frem - en såkaldt exophthalmus eller proptose, da orbita er et aflukket hulrum
Hvad er forskellen mellem brune og blå øjne
- I brune øjne er irisstromaet pigmenteret
- I blå øjne er irisstromaet upigmenteret
Hvad er corpus cilliares funktion
akkommodation og sekretion af kammervæsken
Akkomodation foregår ved kontraktion af m. ciliaris, som får corpus ciliare til at bevæge sig fremad og indand, hvorved spændingen i linsens ophængningsapparat (zonulatrådene) mindskes, og den elastiske linse bliver mere konveks og dermed mere brydende
Hvad kaldes corpus ciliare også
Corpus ciliare kaldes øjets hjerte - kammervæskesekretion ernærer øjets avaskulære komponenter
Hvad er choroideas funktion?
Hovedfunktionen er at ernære de yderste lag i retina, ved at føre blodkar frem til øjets dele og spilelr formentlig også en rolle i forbindelse med varmetransport fra retina
Hvor i øjet forekommer hyppigst metastaser samt primærtumorer?
Choroidea er det foretrukne sted for metastaser i øjet, samt for primærtumorer, først og fremmest maligne melanomer.
Beskriv retinas to lag
Retinale pigmentepitel (RPE)
- et enkelt lag af tæt sammenhængende pigmenterede epitelceller, der på flere måder fungerer som støtteceller for neuroretinas fotoreceptorer
- RPE cellerne opretholder fotoreceptorernes ekstracellulære miljø via transcellulære transport af vand i ioner ml. neuroretina og choroidea.
Neuroretina
- Omdanner lysenergi til nerveimpulser og iværksætter en primær bearbejdning og reduktion af impulserne, så datamængden kan videresende til synscortex.
- Består af tre hovedgrupper af neuroner: fotoreceptorer, bipolærceller og gangliecellerFotoreceptorer: Inddeles i tappe og stave
- Tappene er ansvarlig for det skarpe syn og farvediskrimination ved tilstrækkelig belysning
- Stavene er ansvarlige for nattesynet
Hvad er det normale tryk inde i øjet, og hvad er med til at opretholde dette
Det er nødvendigt med et overtryk inde i øjet mæ. 10 og 20 mmHg (intraokulære tryk) for at øjet kan opretholde kugleformen → bestemt via forholdet ml. secernering og drænering af kammervæske
Hvad er uklarheder i linsen
Uklarheder i linsen (katarakt) skyldes primært aldersrelaterede processer. Andre risikofaktorer er diabetes, traumer, uveitis, sollys og anden bestråling, samt behandling med systemiske eller lokale glukokortikoider.
