M3 (an1, an2) Kredsløbssygdomme, Væske- og elektrolytterapi, diuretika, hæmostatika og antikoagulationsmidler Flashcards
Lægemidler til Kredsløbssygdomme, Væske- og elektrolytterapi, diuretika, hæmostatika og antikoagulationsmidler
Myxømatøs mitralklap sygdom (MMVD)
MMVD er en kronisk valvulær sygdom. En af de mest aflmindelige hjertesygdomme i hunde - ofte små hunderacer som Cav. king charles og Chihuahua, ellers ses først når hund er gammel. 50% king charles har mislyd på hjerte ved 6-7 år.
Mitral regurgitation er tilbageløb til venstre atrie under systolen, hvilket forårsager
Aktiverer neurohormonale mekanismer
Nedsat CO, aktiveret arteriel baroreceptor refleks
Pulmonal venøs kongesion og lungeødem → øget tryk i lungekredsløb = kongestion og stase. Neurohormonale mekanismer opstår ex. baroreceptor refleks der reg. nedsat minutvolumen for HR og kontraktilitet til at stige = tilbageholdelse af væske fordi RAS aktiveres = bedre fyldning af hjerte. Starlings mekanisme = jo mere hjerte fyldes des mere kontrahere det.
CO = HR*SV (slagvolumen)
Dilateret kardiomyopati DCM
Dilateret kardiomyopati: stort slapt hjerte, ofte store hunderacer. Kan forårsage så voldsomt lungeødem at væske ryger ud af munden på hunden! Hjertearytmier opstår som følge i den prækliniske fase af DCM, ingen kliniske tegn på hoste men ved 24/timers EKG ses perioder med ventrikulær takykardi.
Ventrikulær takykardi er hrutig hjerterytme fra ventrikulært væv. Ventrikel flimnre (ventrikulæ fibrillation) er korte bølger. Ventrikel flagren (ventricular flutter) er brede bølger
Hypertrofisk kardiomyopati HCM
Hypertrofisk kardiomyopati: kraftig fortykket ventrikel væg. Forekommer især for visse katteracer. Opstår lille lumen af venstre hjerteventrikel.
Forsigtigved ved inotrope midler da hjertevolumen forsnævres endniumere = død, og behandling giver derfor noget så hejrtemuskualtur slapper af.
Kronotrop, bathmotrop, dromotrop, lusiotrop, inodilator
Kronotrop virkning: Påvirkning af tiden og/eller hastigheden af en hjertemuskel kontraktion. Anvendes ofte om lægemidler, som påvirker sinusknudens impulsfrekvens (=hjertefrekvens) kan øge/nedsætte hjerteeffekt
Bathmotrop virkning: Påvirkning af graden af hjertets irritabilitet, hvor spontant ektosike celler depolarisere
Dromotrop virkning: Påvirkning af hastigheden i hjertets ledningssystem
Lusiotrop virkning: Påvirkning af myokardiets afslapning, den diastoliske funktion
Inodilator = en vasodilator, som også har positiv inotrop effekt
Patofysiologi ved nedsat hjertepumpefunktion for alle hejrtesygdomme:
Patofysiologi ved nedsat hjertepumpefunktion for alle hejrtesygdomme:
Kompensatoriske mekanismer af sympatisk nervesystem og RAS
Hjertets MV sænkes
Baroreceptor og HR Øges
Perifer vasokonstriktion
RAS aktiveres = mere ALDO = tilbageholdelse af væske og salt i nyretubuli = øget preload, altså hjertets slutdiastoliske tryk .
Øget preload forekommer ved svær mitralinsufficiens. Øget afterload forekommer ved perifer vasokonstriktion.
Kliniske tegn på hjertesvigt er typisk de samme pga nedsat minutvolumen:
Mitralinsufficiens: Træthed og dårlig kondition, Dyspnø, Takypnø, hoste, svag og hurtig femoralis puls, blege slimhinder, kolde ekstremiteter
HCM: Træthed og dårlig kondition, Dyspnø, Takypnø, hoste, svag og hurtig femoralis puls, blege slimhinder, kolde ekstremiteter, paralyse/hyperkoagulabilitet (risiko for blodprop i aorta bifurcatur = lammelse af bagpart)
DCM: Træthed og dårlig kondition, Dyspnø (= åndedrætsbesvær), Takypnø, Hoste, Svag og hurtig femoralis puls, Blege slimhinder, Kolde ekstremiteter, Ascites (= væske i bughulen), Fyldte jugularvener, Hepatosplenomegali (=forstørret lever og milt) og pludselig død
Hjertemedicin.
Nævn eksempler på:
1) Inotrope LM, 2) RAS hæmmere, 3) Ca-kanal blokkere, 4) FD3 inhibitorer, 5) Nitrovasodilatorer
1) Inotrope lægemidler er lægemidler som øger hjertets kontrakilitet
Ex. Pimobendan, ofte anvendt til hunde med hjertesygdom.
Digoxin, farlig ved indtagelse af fingerbølplanten.
2)Renin angiogensisnsystemet RAS hæmmere:
Ex. Benazepril, ace-inhibtior, angiotensinkonverterende enzym inhibitor - specifikt enzym den hæmmer. Gruppen kaldes -priller fordi de ender på -pril.
Telmisartan hæmmer også RAS men er angiotensin 2-receptor inhibitor, hæmmer AT1 receptor (subtype), altså en AT1 antagonist.
3) Calcium kanal blokkere:
Ex. Amlodipin, behandler forhøjet systemisk blodtryk i katte.
4) Fosfor diesterase 5 (FD5) inhibitor
Sildenafil (viagra), bruges under kaskadereglen til at behandle forgøjes blodtryk i lungerne - giver vasodilation i lungerne. Bruges med forsigtighed i hunde.
5) Nitrovasodialtorer - begrænset brug til dyr
1) Hjerteglykosider
Generelt:
Struktur:
Fælles steroidkerne hvor antal OH grupepr har betydning for lipidopløselighed. Vigtigste glykosider er:
Digoxin (negativ kronotrop effekt, antiarytmika og positiv inotrop effekt)
Digitoxin, ikke så negativt kronotropt som digoxin.
Ouabain (G-strofantin), mere potent end digoxin men også mere toxisk. Anvendes kun ved svær hjertesvigt.
Virkningsmekanisme af hjerteglykosider:
Positiv inotrop = øget myokardiekontraktion
Antiarytmisk = hæmmer AV knudens overlednignshastighed (negativ dromotrop)
Negativ kronotrop = nedsat HR
Øget excitabilitet af myokardie samt øget pacemakercelle aktivitet ved større doser = øget risiko for hjertearytmi ved høj dosering.
Parasympatisk effekt på sinusknuden, AV knuden og atrievæv. Nedsætter sympatisk innervation af hjertet ved modulering af arteriel baroreceptor refleks.
Digoxin
☁Digoxin er et hjerteglykosid. God til atrieflimen pga. 1) Negativ kronotrop effekt/nedsat HR, 2) negativ dromotrop effekt/sænket overledningshastighed, 3) positiv inotrop effekt/øget kontraktion.
Digoxin er indiceret ved 1) takykardi ved hjerteinsufficiens (hvor standardterapi ikke reducerer hjertefrekvensen tilfredsstillende), eller 2) supraventrikulære arytmier (fx atrieflimren, atrieflagren).
Digoxin har lavt TI terapeutisk index: 1.5-2 (dobbelt dosis er altså TOXISK!) og man skal være forsigtig.
☁Virkningsmekanisme
* Nedsætter sympatisk innervation af hjertet ved at modulere/hæmme den arterielle baroreceptorrefleks. Ved hjertesvigt ser man nedsat minutvolumen, hvilket fører til nedsat blodtryk. Dette aktiverer de arterielle baroreceptorer, som via den arterielle baroreceptorrefleks kompenserer ved at øge den sympatiske innervation af hjertet. Det medfører en øget hjertefrekvens, hvilket øger minutvolumen (idet minutvolumen = hjertefrekvens · slagvolumen). Ved hjertesvigt ser man altså øget hjertefrekvens, hvilket ikke er godt for hjertet i længden - det har også brug for at slappe af. Hertil kan digoxin benyttes: Digoxin modulerer/hæmmer den arterielle baroreceptorrefleks, hvorved der kommer nedsat sympatisk innervation af hjertet. Behandling med digoxin medfører derfor en parasympatisk effekt på sinusknuden, AV-knuden og atrievævet (principielt også ventrikelvævet, men det ses ikke, da det opvejes af en samtidig positiv inotrop virkning af digoxin). Digoxin medfører derfor:
* Negativ chronotrop virkning (nedsat hjertefrekvens).
* Negativ dromotrop virkning (nedsat overledningshastighed i AV-knuden). Dette medfører at digoxin virker antiarytmisk, dvs. kan betegnes som et antiarytmika, og kan benyttes til behandling af hjertearytmier. OBS: Der er risiko for arytmier, hvis digoxin benyttes i høje doser..
* Positiv inotrop virkning (øger hjertets kontraktilitet) idet den inhiberer Na+/K+-ATPASE. Na+/K+-pumpen virker ved at pumpe 2K+ ind i cellen og 3Na+ ud af cellen. Når pumpen hæmmes, bliver der mere Na+ intracellulært, hvilket medfører at Na+ i højere grad bliver “exchanged” med Ca2+, så Ca2+ transporteres ind i cellen. Den øgede Ca2+-koncentration øger myokardiekontraktiliteten.
☁VED HØJE DOSER/FORGIFTNINGER: Digoxin øger excitabiliteten af myokardiet (→ektopiske hjerteslag) samt øget aktivitet af pacemakerceller. Det skyldes at når Na+/K+-pumpen inhiberes, stiger cellens hvilemembranpotential, hvormed det er tættere på tærskelværdien og derfor nemmere at excitere til udløsning af et aktionspotential. Der er derfor øget risiko for arytmier, hvis høje doser/forgiftninger af digoxin benyttes. Det er vigtigt at være opmærksom på, at digoxin har et lavt terapeutisk index (ca. 1,5-2).
* Effekten af digoxin påvirkes af plasmakoncentrationerne af K+ og Ca2+. En høj K+-plasmakoncentration mindsker effekten af digoxin, idet digoxin og K+ binder samme sted på Na+/K+-pumpen, så der er konkurrence om bindingen. En høj Ca2+-plasmakoncentration øger effekten af digoxin, idet der er mere Ca2+ som kan “exchanges” med Na+.
☁Digoxin - indikationer: Begrænset anvendelse til hjerteinsufficiens - erstatt med mere sikre inotrope farmaka som Pimobendan.
* Takykardi ved hjerteinsufficiens, hvis standard terapi ikke reducerer hjertefrekvensen tilfredsstillende
* Supraventrikulære arytmier (f.eks. atrieflimren og atrieflagren)
☁Forsigtigheden med positive inotrope lægemidler!!
* Hypertrofisk kardiomyopati, altså lille vnetrikelvolumen, øges kontraktiltiet kan hjerte for endnu sværre ved at fyldes med blod - man behandler katte med pimodenan selvom den er inotrop da pimobendan har andre gavnlige effekter!
* Hjertelidelser med obstruktion af udgående kar fra hjertet: Subaortalstenose, Pulmonal stenose
* Bør ikke bruges ved AV blok og VT
☁Længerevarende inotrop terapi mistænkes for at øge risiko for død hos mennesker med hjertesvigt
2) Fosfodiesterase hæmmere
ACVIM klassifikation:
Pimobendan forlænger overlevelses i hunde og den prækliniske fase af MMVD (AVCIMB2)
ACVIM: klassifikation af hjertesygdom hos dyr:
A: at risk, altid king charles spaniel
B1: murmur and no enlargement
B2: Murmur and enlargement - her anbefalder man at behandle med Pimobendan.
C1: Failure or history of failure: hospitalized, hoste og åndenød
C2: Failure or history: at home
D1: Refractory: Hospitalized, ikke optimal behandling = ikke responder epå behandling og hoster stadig
D2: Refractory: at home
Hjertesvigt som følge af MMVD hos hunde:
Anbefales som en del af en standard dobbel/trippel/firdobbel terapi (ACVIM guidelines).
1. Pimobendan
2. ACE-inhibitor
3. Furosemid (vanddrivende)
4. Spironolakton
Pimobendan
Pimobendan er en fosfodiesterase-3-hæmmer, som er et positivt inotropisk lægemiddel, hvilket betyder at det øger myokardiekontraktiliteten.
Pimobendan øger hjertets kontraktilitet primært som følge af øget Ca2+-sensibilisering.
Fosfodiesterase III (PDE-III) inhibition øger myokardiekontraktion samt øger diastolisk reuptake af Ca2+, hvilket giver en lusiotropisk effekt. I myokardiet omdanner PDE-III, cAMP til AMP. cAMP medfører kontraktion i hjertet, da den aktiverer pKA protein kinase A, der fosforylerer calciumkanaler (ryanodin-receptor- / RyR-kanaler) placeret i det sarcoplasmatiske retikulum. Aktivering af RyR-kanaler medfører øget udskillelse af Ca2+ til sarcoplasmaet. Øgede koncentrationer af Ca2+ioner øger hjertemuskelfibrenes kontraktion.
Det vil sige at hvis PDE-III hæmmes, vil der være mere cAMP end AMP og det vil føre til øget myokardie-kontraktilitet.
Da pimobendan er en fosfodiesterasehæmmer, som inhiberer fosfodiesterase III, men også lidt fosfodiesterase V.
Pimobendans andre effekter er bl.a. vasodilatation, især pulmonal arterie dilatation. SMC (smooth muscle cells) indeholder PDE-III og PDE-V. PDE-III inhibition medfører balanceret vasodilatation, som både virker på arteriel og venøs vasodilatation. I endothelet findes L-arginin, som omdannes til nitrogenoxid, NO. NO diffunderer til SMC (smooth muscle cells), hvor det påvirker GC (guanylyl cyclase) til at omdanne GTP til cGMP, hvilket giver vasodilatation. PDE-III omdanner cGMP til GMP som er inaktivt. Lungearterier har en høj koncentration af PDE-V. Pimobendan har også en PDE-V-inhibitorisk effekt som modvirker pulmonal hypertension, altså forhøjet blodtryk i lungerne. Det har også en antitrombotisk effekt, da det hæmmer blodpladeaggregation hos hunde (ex vivo, eksperiment af organisk materiale uden for kroppen).
Pimobendan kontraindikation
Bivirkninger - pimobendan - Kontraindikationer:
1. Hypertrofisk kardiomyopati
2. Hjertelidelser med obstruktion af udgående kar fra hjertet: Subaortalstenose / Pulmonalstenose.
Sildenafil (viagra)
Sildenafil (Viagra) er en fosfodiesterase-V-inhibitor. Fosfodiesterase-V findes i relativt høje koncentrationer i lungevæv, hvor det er forhøjet ved pulmonal hypertension, og i erektilt væv. Det har mindre effekt på anden vaskulatur. Det anvendes til at modvirke pulmonal hypertension, ellers mangler der veterinære kliniske studier, der vurderer klinisk effekt. Det anvendes til dyr under kaskadereglen, da det primært anvendes til mennesker mod erektil dysfunktion. Sildenafil hæmmer nedbrydningen af cGMP, som normalt nedbrydes af fosfodiesterase-V. Når enzymet hæmmes, øges mængden af cGMP, hvilket også fører til at SMC slapper af, og dermed øger vasodilatationen.
Forskelle på Pimobendan og Sildenafil
Pimobendan er et positivt inotropisk vasodilaterende lægemiddel og har primært effekt på myokardiet. Sildenafil anvendes primært som behandling mod pulmonal hypertension og i erektilt væv.
Virkningsmekanismerne adskiller sig ved at pimobendan øger myokardiekontraktilitet og vasodilatation i hjertet, ved primært at hæmme fosfodiesterase-III, mens sildenafil øger blodgennemstrømningen til lungekar og erektilt væv, da den hæmmer fosfordiesterase-V.
Indikationerne og anvendelsesområderne er forskellige, idet de er målrettet forskelligt væv.
Ligheder på Pimobendan og Sildenafil
Begge lægemidler er vasodilaterende, selvom de primært har effekt forskellige steder.
De bruges begge til behandling af kardiovaskulære tilstande.
Andre fosfodiesterasehæmmere - indgår ikke i lægemiddellisten
Levosimendan: inodilator som pimobendan, men ikke reg. i DK. Anvendes til alvorlig hjertesvigt i mennesker.
Inamrinon og Milrinon:
Bipyridin derivater. Non-glykosid, non-katekolamin inotrope lægemidler
PDE-III inhibitorer: Nedsat metabolisme af cAMP intracellulær cAMP → inotrop virkning og vasodilatation
Anvendelse: Ikke registeret til dyr, men kan anvendes ved svær hjertesvigt, hvor anden terapi ikke er effektiv. Kun få kliniske studier.
Anvendes humant ved svær hjertesvigt på hospitaler, men tvivlsom langtidseffekt (mange bivirkninger
3) Calcium kanal blokkere
Ca2+-kanal blokkere blokerer influx af Ca2+ i kardiomyocytter og vaskulær glat muskulatur → intracellulært Ca2+ sænkes → muskelafslapning → negativ inotrop effekt (nedsat kontraktilitet) + vasodilation af koronarkar og perifer blodkar + nedsat ledningshastighed (negativ dromotrop effekt).
Indikationer:
Hjertearytmier
HCM i kat/hund
Hypertension i kat
Bivirkninger: Myokardie depression (nedsat minutvolumen), Hypotension (for lavt blodtryk), Bradykardi.
Eksempler på Ca++-blokkere:
Diltiazem (ikke reg. til dyr i DK)
Amlodipin (reg. til kat mod systemisk hypertension
Amlodipin
Amlodipin er en calciumkanalblokker, der bruges til at behandle systemisk hypertension hos katte. Dens virkningsmekanisme er som følger:
Binding til Ca2+-kanaler: Amlodipin binder til L-type calciumkanaler i blodkar og hjerte.
Blokering af calciumindstrømning: Dette hæmmer calciumioners indstrømning i cellerne.
Reduktion af intracellulært Ca2+: Mindre calcium i cellerne fører til mindre muskelkontraktion.
Negativ inotrop effekt: I hjertet reduceres sammentrækningskraften, hvilket mindsker hjertets arbejdsbyrde.
Vasodilatation: Blodkar udvider sig, hvilket sænker blodtrykket.
Amlodipin sænker blodtrykket hos katte ved at afslappe blodkar og reducere hjertets belastning, hvilket forhindrer komplikationer af hypertension.
4) Nitrovasodilatatorer
4) Nitrovasodilatatorer
Nitrovasodilatorer dækker over Nitroglycering (topikalt) og Natrium nitroprussid (i.v).
Begge indikeres til 1) akut hjertesvigt med svært lungeødem, 2) laminitis i hest.
Giver vasodilation, humaant er det koronarkar-vasodilaterende.
OBS: tolerance udvikles af ukendt årsag.
I endotelceller omdannes L-arginin til NO som diffunderer ud af cellen til omrkingliggende SMC hvor NO indgår i omdannelsen af GTP til cGMP hvilket fremmer vasodilation!
Derfor kan det bruges til hovbetændelse/forfangenhed i heste der fodres med for kulhdyratholdigt foder - dette giver nemlig en ændring i hovstrukturen - men kan ændres ved at give nitrovasodilatorer.
Nitroglycerin
Natriumnitroprussid
Alt over..
Nitroglycering adm. topikalt og omdannes til NO - akt. enzym GC guanylyl cyclase som omdanner GTP til cGMP = fremmer vasodilation!
5) ACE-inhibitorer
Eksempler på ACE-i: Benazepril, markedsført til dyr, Enalapril, Ramipril, Captopril - + 20 forskellige.
AT receptorer: AT1R og AT2R. Findes også AT receptor- blokkere. Et nyt veterinært produkt til katte: Telmisartan.
ACE er en vigtig komponent i renin-angiotensin-systemet (RAS). RAS er en mekanisme til regulation af blodtrykket - ved nedsat renal perfusion/nedsat blodflow i glomeruli (forårsaget af lavt blodtryk), vil det juxtaglomerulære apparat i glomerulus’ afferente arteriole registrere det nedsatte blodflow, og som resultat frigives renin. Renin interagerer med angiotensinogen, som dannes i leveren, og omdanner det til angiotensin I. ACE-enzymet omdanner angiotensin I til angiotensin II.
Angiotensin II har en række effekter som bidrager til at opretholde blodtrykket:
1) Påvirker binyrebarkens adrenale cortex til at øge frigivelsen af aldosteron. I nyrernes distale tubulus påvirker aldosteron reabsorption af Na+og secernering af K+. Det sker ved, at aldosteron diffunderer ind i tubulus-cellerne, hvor den stimulerer transskription af gener, der koder for dannelse af nye ion-kanaler og pumper. Disse transportere rekrutteres på den apikale side af tubulus, og bidrager til øget K+-sekretion samt øget Na+-reabsorption. Aldosteron påvirker yderligere dannelse af proteiner, der modulerer og aktiverer allerede-eksisterende ion-kanaler og pumper, samt aktiverer den ATP-drevne Na+-/K+-pumpe på den basolaterale side af epitelet. Na+-/K+-pumpen sørger for at 3 Na+ transporteres til fra tubulus-epitelcellen til blodbanen, hvor det virker osmotisk aktivt og tiltrækker vand (så blodvolumen øges → blodtryk øges), mens 2 K+ transporteres fra blodbanen til tubulus-epitelcellen, hvorfra det kan føres ud til tubuluslumen.
2) Medfører perifer vasokonstriktion (af arterioler) → øget blodtryk.
3) Stimulerer det kardiovaskulære kontrolcenter i medulla oblongata til at initiere et sympatisk respons → øger minutvolumen og hjertefrekvens → øger blodtryk.
4) Får hypothalamus til at frigive ADH i neurohypofysen, så der reabsorberes vand fra samlerørene i nyrerne → blodvolumen stiger → blodtryk stiger.
5) Får hypothalamus til at give tørstfølelse, så dyret drikker → blodvolumen stiger → blodtryk stiger.
Det øgede blodtryk giver et øget afterload (dvs. det tryk, som hjertet skal “pumpe imod”), og det øgede blodvolumen giver et øget preload (dvs. større fyldning af hjertet). Det øgede afterload og preload øger belastningen på hjertet, hvilket kan forværre hjerteinsufficiensen. Den øgede preload kan desuden medføre kongestion og ødemer, fordi hjertet har en øvre grænse for hvor meget det kan fyldes.
ACE inhibitorer medfører derfor: 1) Nedsat afterload, 2) nedsat preload, 3) nedsat hypertrofi af hjertet
Bivirkninger af ACE-i:
Hypotension hvis blodtryk falder
Risiko for nyresvigt - perifer vasokonstriktion → renal hypoperfusion → nedsat blodgennemstrømning → nyresvigt.
Hoste og angioødem i mennesker, ikke i dyr.
Interaktioner med andre lægemidler: ACE-i forstærker effekt af diuretika (risiko for hypovolæmi) da hæmning af RAS → øget diurese når ANGll og ALDO sænkes.
Indikationer:
Hjertesvigt med kliniske tegn
Kronisk hjertesvigt (MMVD)
Livsforlængende i kombinationsterapi med diuretika
Kronisk hjertesvigt af DCM (hund) og HCM (kat)
Benazepril
Benazepril er, som tidligere nævnt, en ACE-inhibitor, dvs. benazepril hæmmer at angiotensin I kan omdannes til angiotensin II. Eftersom det er angiotensin II, der stimulerer mekanismerne til øget blodvolumen og øget blodtryk, vil benazepril via hæmning af ACE dermed hæmme effekterne af renin-angiotensin-systemet. De farmakologiske effekter af benazepril bliver således:
Nedsat afterload fordi der er mindre vasokonstriktion og dermed mindre modstand i kredsløbet. Dermed øges minutvolumen, da hjertet skal bruge mindre kraft til at pumpe blodet rundt i kroppen.
Nedsat preload fordi der udskilles mere salt og vand i nyrerne pga. mindre angiotensin II og aldosteron. Behandling med benazepril sammen med et diuretikum, kan derfor nedsætte den nødvendige dosis af diuretikummet. Nedsat preload afhjælper kongestion og ødem.
Nedsat hypertrofi af hjertet fordi angiotensin II virker som vækstfaktor for hjertet.
Man vil generelt se en bedre livskvalitet, fordi minutvolumen stiger og dermed stiger motionstolerancen.
Enalapril
Enalapril: SVEP studie viser ingen forskel på længden af præklinsk fase af MMVD hos CKCS behandlet med enalapril og placebo/kalktabletter.
Telmisartan (NYT!)
Telmisartan er også en ACE-i.
Et nyt veterinært produkt til katte.
Blokerer subtype AT1 og blokerer ANG 2 receptor.
Specifikt angiotensin-ll-receptor (subtype-AT1)-antagonist.
Forårsager dosisafhængigt fald i middel arteriel blodtrykket.
Også vist reduktion i proteinuri.
Indikation: Behandler systemisk hypertension i katte.
Reduktion af proteinuri associeret med kronisk nyresygdom
(CKD) hos katte
6) Betablokkere (β-adrenoceptor antagonister (BART))
Foruden α-adrenoceptor antagonister opdeles sympatolytika i β-adrenoceptor antagonister (BART). BART inddeles i ter hovedgrupper alt efter effekt:
Non selektive BART (1 generation) - propranolol
Selektive BART (2 generation) - Metoprolol, atenolol, esmolol
Nonselektive og subtype selektive BART med øvrige kardiovaskulære effekter urelateret til beta-adrenoceptor blokade (3 generation) - carvediol
BARTS generelle effekt:
Kardiovaskulært: BART sænker atrioventrikulær transmission = negativ inotrofisk og kronotrofisk effekt = nedsat CO. Bruges til hypertensive patienter. Hurtig opnår man akut perifer vaskulær modstand.
Respiration: Nonselektive BART blokere beta2 adrenoceptorer i bronkers glatte muskulatur = bronkokonstriktion og øget luftvejsmodstand. I raske dyr er effekten minimal men i dyr med astma / COPD er det livstruende!
Øje: Topikal adm. af beta adrenerge receptorantagonister reducerer intraokulært tryk ved at blokere NA frigivet fra symp. nerver på ciliært epitel.
Metaboliske og endokrine effekter: BART inhiberer aktivering af lipolyse og glukoneogenese der ellers stimuleres af katekolaminer og sympatomimetiske lægemidler. Non selektive BARTs forsinker hypoglycemia for type 1 diabetes mellitus.
Effekt af hhv selektiv b1,nonselektiv og selektiv b2 antagonist
Selektiv β1 antagonist : Atenolol
(BART gen. 2)
↓kontraktionshastiged
↓inotrop effekt
↓HR, da pacemakerceller ikke depolariseres.
↓ledningshastighed
↓renin release fra juxtaglomerulære celler
↓ lipolyse
Beta 1 findes i hjerte og nyre = ↑ CO og renin
Nonselektiv β-antagonist
(BART gen. 1): Propranolol
Carvediol
Beta 1: Hjerte/nyre
Beta 2: Lunge, blodkat, GIT, blærer, uterus, lever
Huskeregel: 1 hjerte, 2 lunger.
K.L.I.R.H.L
Kontraktion, Inotorp, HR, Ledningshast, Renin release, lipolyse
B.V.G.G.A.P
Bronkokonstriktion, Vasodilation, Gliukloneogenese, glukogenolyse, afslappet, peristaltik
Selektiv β2 antagonist
(BART gen. 2)
Bronkokonstriktion
Vasodilation
Glukoneogenese
↓ glukogenolyse
Afslappet uterin muskel = tisser!
↓ peristaltik
Beta2 findes i blære, lever, bronkier, uterus, glat muskulatur
Carvediol
Nonselektiv beta blokker, alfa1 antagonist. sænker kontraktilitet og HR og perifer vaskulær modstand.
Klasse 2 antiarytmikum.
Carvediol er en non selektiv β-antagonist + anden effekt end beta blokade (3 gen) og binder både til beta 1 og beta 2 adrenoceptorer.
Carvediol har antiproliferative og membranstabiliserende egenskaber. Absorberes hurtigt ved p.o. adm. og metaboliseres meget.
Effekt: Carvedilol blokerer beta-adrenerge receptorer i hjertet, hvilket resulterer i en nedsat hjertefrekvens og mindre kontraktionskraft. Dette kan være nyttigt ved behandling af hjertesvigt og hypertension, da det mindsker hjertets belastning og iltbehov.
Beskyttende effekt på hjertet: Carvedilol har vist sig at have antioxidative egenskaber og evnen til at forhindre remodeling af hjertet. Dette kan være særligt gunstigt ved behandling af hjertesvigt, da det kan bremse progressionen af sygdommen og forbedre hjertets funktion over tid.
Antiarytmisk virkning: Carvedilol kan hjælpe med at forhindre visse former for uregelmæssig hjerterytme ved at modulere det autonome nervesystem og reducere excitabiliteten af hjertemusklen.
Atenolol
Atenolol er en selektiv β1 antagonist (BART gen. 2). Den har ingen intrinsic sympatomimetisk aktivitet, lang halveringstid, stort Vd og lille hepatisk metabolisme. Effekt:
Reducerer blodtrykket: Atenolol kan reducere både det systoliske (øverste) og diastoliske (nederste) blodtryk ved at nedsætte hjertefrekvensen og reducere hjertets output.
Atenolol kan hjælpe med at kontrollere uregelmæssig hjertefrekvens og rytmeforstyrrelser, såsom supraventrikulær takykardi eller atrial fibrillation.
Reducerer belastningen på hjertet: Ved at nedsætte hjertefrekvensen og blodtrykket reducerer atenolol den belastning, der pålægges hjertet, hvilket kan være gavnligt for personer med visse hjertekarsygdomme.
Selektiv beta 1 adrenerg blokker, sænker kontraktilitet og HR.
Indikation: HCM hos kat (modvirker SAM (=systolic anterior motion af MV)
Ikke vist at kunne forlænger kattens levetid / ingen effekt mht overlevelsestid i katte med HCM.
