M2 (an1, an2) ANS, anæstesi og inhalationsanæstesi Flashcards

Question

🌸Carvediol

Answer 1

Carvediol er en non selektiv β-antagonist + anden effekt end beta blokade (3 gen) og binder både til beta 1 og beta 2 adrenoceptorer. Carvediol har antiproliferative og membranstabiliserende egenskaber. Absorberes hurtigt ved p.o. adm. og metaboliseres meget. Effekt: Carvedilol blokerer beta-adrenerge receptorer i hjertet, hvilket resulterer i en nedsat hjertefrekvens og mindre kontraktionskraft. Dette kan være nyttigt ved behandling af hjertesvigt og hypertension, da det mindsker hjertets belastning og iltbehov. Beskyttende effekt på hjertet: Carvedilol har vist sig at have antioxidative egenskaber og evnen til at forhindre remodeling af hjertet. Dette kan være særligt gunstigt ved behandling af hjertesvigt, da det kan bremse progressionen af sygdommen og forbedre hjertets funktion over tid. Beta 1 (hjerte/nyre) ↓ Kontraktion, ↓ Inotorp, ↓HR, ↓Ledningshast, ↓Renin release, ↓lipolyse Beta 2 (lunge/blodkar/blære) Bronkokonstriktion, Vasodilation, ↓Glukoneogenese, ↓lipolyse, tis, ↓peristaltik

Answer 2

Atenolol er en selektiv β1 antagonist (BART gen. 2). Den har ingen intrinsic sympatomimetisk aktivitet, lang halveringstid, stort Vd og lille hepatisk metabolisme. Effekt: Reducerer blodtrykket: Atenolol kan reducere både det systoliske (øverste) og diastoliske (nederste) blodtryk ved at nedsætte hjertefrekvensen og reducere hjertets output. Atenolol kan hjælpe med at kontrollere uregelmæssig hjertefrekvens og rytmeforstyrrelser, såsom supraventrikulær takykardi eller atrial fibrillation. Reducerer belastningen på hjertet: Ved at nedsætte hjertefrekvensen og blodtrykket reducerer atenolol den belastning, der pålægges hjertet, hvilket kan være gavnligt for personer med visse hjertekarsygdomme. ↓kontraktionshastiged ↓inotrop effekt ↓HR, da pacemakerceller ikke depolariseres. ↓ledningshastighed ↓renin release fra juxtaglomerulære celler ↓ lipolyse

Answer 3

Parasympatomimetika er lægemidler som stimulerer det parasympatiske nervesystem ved at mimikere Acetylcholin enten direkte eller indirekte virkende. * Direkte parasympatomimetika virker på cholinerge receptorer på effektorceller. De kan enten være estre af cholin eller naturligt forekommende kolin-mimetriske alkaloider. Øget tarmmotilitet, øget sekretion af fordøjelsesvæsker (spyt og mavesyre), pupilkontraktion og nedsat HR. Kolin-estre som Ach og syntetiske estere og cholin-mimetiske alkaloider som Pilokarpin. Typisk muskarin eller pilokarpin. Efterligner Ach og aktiverer muskarine receptor på effektorceller. Direkte (muskarin / nikotinerg agonist): Karbakolin, Metakolin, Pilokarpin * Indirekte (kolinesterase hæmmere) parasympatomimetika påvirker metabolisme / frigivelse af Ach acetylcholin. Ex. vil cholinesterase inhibitorer medføre øget Ach akkumulation, hvilket forlænger og intensiverer den sedative effekt. Øget afslapning, øget fordøjelse. Ach-esterase hæmmerer inhiberer ach esterace så der ikke nedbrydes lige så meget Ach i synapsespalten hvilket øger koncentrationen af Ach. Øget Ach i synapsespalten = øget muskarin aktivering på effektorcelle. Fysostigmin, Neostigmin, Organofosfater

Answer 4

Nikotinerg ach-r: muskel, autonomt ggl, cns Muscarin ach-r: kirtelvæv, glat muskel i organ, hjertet . . Øjnenes muskel papillaris til at afslappe hvilket formindske pupillen (miosis) Hjertet HR og kontraktionskraft nedsættes markant Bronkodilatation GITs øget mobilitet, øget sekretion og relaxation af sphincter Reducerer blodflow til skeletmuskel

Answer 5

Pilokarpin er et cholin mimetisk alkaloid (parasympatomimetika) som efterligner Achs virkning. Det er en muskarin-receptor agonist der effektivt forårsager miosis (indsnævring ved afslapning af m. pupil dilator) og vi bruger tit pilokarpin som øjendråber. Den aktiverer direkte muskarine receptorer og stimulerer sekretionen af exokrine kirtler, såsom spytkirtler, slimhinder, mavesaft og bugspytkirtel sekretioner. Desuden forårsager det kontraktion af glatte muskler i tarmene, hvilket øger tonusen og peristaltiske bevægelser. Anvendelse Tidligere brugt til behandling af glaukom, men giver irritation topikalt. Behandler neurogen keratoconjunctivitis i hunde. Oral administration øger risiko for toksiske virkninger og død i små patienter. Antidot: Atropin

Answer 6

Acetylcholin er en kolinerg agonist som virker som ligand til ligandgatede ionkanaler i postsynaptiske nerveterminaler. Acetylkolin og kolinestere: Acetylkolin: Anvendes ikke terapeutisk da: 1. Manglende selektivt effekt (effekt på flere væv) 2. Kortvirkningstid (nedbrydes hurtigt af kolinesteraser) Derivater af acetylkolin (kolin-estere): Ofte større selektivitet i forhold til virkningsmekanismer. Mindre sensitive for nedbrydning af kolin-esteraser. Flere 100 er syntetiseret, herunder karbakolin og metakolin. Begrænset veterinær anvendelse (ofte meget potente). Acetylkolin og syntetiske derivater af acetylkolin: Binder sig direkte til cholinerge receptorer (muskarine og nikotine receptorer). Begrænset veterinær anvendelse (primært forskning):

Answer 7

Cholinesterase-hæmmere er lægemidler, der hæmmer eller inaktiverer acetylcholinesterase (AChE), hvilket resulterer i ophobning af acetylcholin i synapserne. Fysostigmin, Neostigmin, Edrophonium kan ophæve inhibition af cholinesterase, mens organofosfater danner en irreversibel hæmning. Effekt: Nedsat hydrolyse af frigivet acetylcholin + forstærning af dets virkning på cholinerge receptorer. Fysostigmin virker parasympathomimetiske og stimulerer postganglionære parasympatiske nerver. . Klinisk: Fysostigmin, Neostigmin, Edrophonium ophæver effekt af non depolariserende neuromuskulære lægemidler. ACE-inhibitorer bruges til hundeterapi for myasthenia gravis, men ikke katte. De tre midler øger GI-aktivitet, forårsager pupillær indsnævring (miosis) og kan give muskelsammentrækninger ved høje doser. Anvendelsesområderne inkluderer glaukom, modgift til neuromuskulære blokkerende midler og behandling af visse muskulære lidelser som rumen atoni, selvom det er kontraindiceret ved obstruktion, og det er også blevet diskuteret vedrørende effektiviteten ved behandling af myasthenia gravis hos hunde. . Toxikologisk kan store doser af fysostigmin stimulere og depressere centralnervesystemet, mens små doser har minimal effekt. Neostigmin trænger ikke gennem blod-hjerne-barrieren, men toksiske doser kan forårsage muskelsvaghed, kvalme, opkastning, kolik og diarré. Typiske symptomer inkluderer også indsnævring og fiksering af pupiller samt åndedrætsbesvær på grund af sammentrækning af bronkiole muskulaturen. . Atropin er den mest effektive farmakologiske modgift mod toksicitet forårsaget af fysostigmin/neostigmin.

Answer 8

Organofosfater er en type pesticider, herunder antiparasitære midler, der virker ved at hæmme et enzym kaldet acetylcholinesterase (AChE), så der ophobes Ach. Symptomer: øget spytsekretion, opkast, diarre, øget peristaltik, bradykardi, urinering, lavt blodtryk og i svære tilfælde bronkokonstriktion. Symptomer skyldes aktivering af muskarine receptorer på postganglionære parasympatiske effektor-junctions. Organofosfater kan også forårsage muskelkramper. Atropin er en kendt modgift, da den konkurrerer med acetylcholin om at binde til receptorerne og dermed reducerer virkningen af organofosfaterne. Derudover anvendes 2-PAM (pralidoxim) også som en modgift. Organofosfater, herunder nervegasser som sarin, er reversible hæmmere af acetylcholinesterase. De kan anvendes som antiparasitære midler, men de kan også være potentielt farlige og forårsage forgiftning ved at hæmme acetylcholinesterase, hvilket resulterer i symptomer som overdreven spytsekretion, diarré og andre akutte reaktioner. Atropin kan være livreddende i disse tilfælde ved at modvirke virkningen af organofosfaterne.

Answer 9

Parasympatolytika - Antagonister: Atropin, Scopolamin, Glycopyrron Parasympatolytika / antagonister blokerer de muskarine receptorer på effektorceller. Parasympatolytika er lægemidler der blokerer virkningen af acetylkolin og hæmmer aktiviteten af det parasympatiske nervesystem. Parasympatolytika er typisk hæmmere af muskarine receptorer og er enten 1) naturligt forekommende som Atropin eller 2) syntetiske som Glycopyrronium. Begge typer blokerer muskarine receptorer (blokere Achs virkning) og nedsætter det parasympatiske signal ved kompetitiv antagonisme. Direkte: Reduktion af fordøjelses-motilitet og sekretion, pupiludvidelse og øget HR. Indirekte: Øget HR, nedsat fordøjelse, tørhed i slimhinder

Answer 10

Atropin Atropin er et parasympatolytika og blokerer virkningen af acetylcholin ved at blokere muskarine receptorer i glat muskulatur, hjerte og kirtler. Lægemidlerne er non-specifikke for forskellige muskarine receptortyper. Atropin er naturligt forekommende alkaloid ekstraheret af Atropa Belladonna. I små mængder påvirker atropin kirtler, men i større doser kan de blokere effekten af vagusnerven på hjertet. GIT og urinvejenes glatte muskulatur er mindre sensitive for atropin. Kardiovaskulært: øger HR. Fordi atropin blokere transmission af vagal impulser til hjertet vil dyr med allerede høj vagustonus vise mere tachykardi end andre. CO øges med atropin pga øget HR. GIT: Atropin forårsage relaxation i GIT inhiberer kontraktile effekter. Sekretion af GIT hæmmes også. Bronkioler: Blokerer og nedsætter selektion og øger luminal diameter af bronkioler. Øjne: Blokerer kolinerge innerverede sphinkter muskel af iris og ciliaris muskel = mydriasis. Atropin blokerer kolinerg effekt, der ellers innerveres af en adrenerge nerve og pupillen dilatere. Urinvej: afslapper glat muskel Svedkirtler: Atropin har en definitiv anhydrotisk aktion i mennesker der har kolinerge mekanismer som kontrollere svedsekretion. Atropin har ikke samme effekt i dyr, eks heste har ikke har kolinerg sweating som termoregulering. Klinisk bruges Atropin til Antispasmer, nedsætter GIT hypermobility, øger bradykardi. Typisk sideeffekt: Opkast, salvation pga bitter smag. Okulære virkninger af parasympatomimetika og parasympatolytika Mydriasis Miose Vigtigste effekter: Spytsekretion Sekretion fra luftveje Bronkodilatation Gi motilitet hæmmes HR øges MV (min.vol) øges sfa. hjertefrekvens øges Mydriasis CNS: Ophidselse/uro ved høje doser Klinisk anvendelse: Spytsekretion og sekretion i luftveje sænkes ved inhalationsanæstesi - hvor man har ønske om mydriasis. Modvirke GI hypermotilitet (spasmer). Virker som antidot for kolinesterase-hæmmer overdosis eller forgiftning. Atropin er en muskarin receptor antagonist.

Answer 11

Glykopyrronium: Syntetisk muskarin antagonist Flere fordele i forhold til atropin ved anæstesi effektiv kontrol af spytsekretion, mindre grad af takykardi samt mindre påvirkning af CNS

Answer 12

Mydriasis (forsnævring af kammervinklen) opnås ved Stimulation af den sympatisk innerverede m. dilatator pupillae eller Afslapning af den parasympatisk innerverede m. sphincter pupillae . Miosis opnås ved Afslapning af den sympatisk innerverede m. dilatator pupillae eller Stimulation af den parasympatisk innerverede m. sphincter pupillae Forårsager en åbning af kammervinklen bedre afløb for kammervæske. . Akkomodationsstimuli ved parasympatisk stimuli af M. Ciliaris: Forårsager bedre afløb for kammervækse. Muskarine agonister foråsager kontrkation af M. Sphincter Pupillae og M. Ciliaris anvendes til loakl behandling af glaukom ex. Pilokarpin.

Answer 13

Adrenalin er et endogent katekolamin sympatomimetika (agonist) og binder nonspecifikt til α/β-adrenerge receptorer. Dvs. adrenalin efterligner sympatisk stimuli ved direkte at stimulere α- og β-adrenoreceptorer. ADME Administration: % p.o, da det nedbrydes hurtigt i GIT og lever af MAO og COMT. Ved s.c sker langsomt absorption end i.v. intramuskulært i.m kan forårsage lokal nekrose pga vasokonstriktion og hvis ikke andre muligheder bruges denne ex. intrakardialt. Intravenøst i.v. sker med forsigtighed pga risiko for hjertearytmi. Foretrækker i.v. da dyr er under anæstesi. Intratracheal er muligt hvis intubering. Spray kan anvendes som hæmostatika kortvarigt = hurtig effekt. Distribution: Passerer ikke BBB men passere placenta. Metabolisme: Metaboliseres hurtigt af MAO samt COMT Elimination: Inaktive metabolitter som udskilles i urinen. *Oxideres ved lys og/eller varme misfarves (lyserødt/brunt), Inaktivt, bør smides ud*!

Answer 14

Blodkar: Binding af adrenalin til α1-receptorer i den vaskulære glatte muskulatur perifert medfører at disse kontraherer. Derved fås perifer vasokonstriktion, som medfører systemisk hypertension (øget blodtryk). Binding af adrenalin til β2-receptorer i den vaskulære glatte muskulatur i tværstribet muskulatur medfører at disse dilaterer. Derved fås vasodilatation i den tværstribede muskulatur. Ved høje adrenalindoser kan det medføre systemisk hypotension. Hjerte Binding af adrenalin til β1-receptorer på myokardiecellerne medfører øget kontraktilitet (positiv inotrop effekt). Binding af adrenalin til β1-receptorer på sinusknudens pacemakeceller medfører hurtigere spontan depolarisering og dermed en øget hjertefrekvens (positiv chronotrop effekt). Baroreceptorerne vil registrere øget stræk pga. det øgede blodtryk, og baroreceptorrefleksen vil få blodtrykket til at falde - i nogle tilfælde kan denne refleks medføre baroreceptormedieret bradykardi i stedet for øget hjertefrekvens. Binding af adrenalin til β1-receptorer på celler i atrioventrikulærknuden medfører øget overledningshastighed (positiv dromotrop effekt). Binding af adrenalin til β1-receptorer på ektopiske pacemakerceller i myocardiet medfører øget irritabilitet, dvs. flere ekstrasystoler/præmature kontraktioner pga. øget aktivitet af de ektopiske pacemakerceller. Respiration Binding af adrenalin til β2-receptorer i bronkiernes glatte muskulatur medfører bronchodilatation. GIT Binding af adrenalin til α-receptorer medfører nedsat sekretion (kun α2-receptorer) og nedsat peristaltik i gastrointestinalkanalen. Binding af adrenalin til β-receptorer medfører nedsat peristaltik i gastrointestinalkanalen. Øjne Binding af adrenalin til α1-receptorer i m. dilator pupillae medfører mydriasis (pupildilatation). Bivirkning Hjertearytmier, særligt takyarytmier, ventrikelflimren. Visse inhalationsanæstetika og digoxin øger risikoen. Systemisk hypertension. Lokal iskæmi ved ex. myokardie el. ekskrementer.

Answer 15

Klinisk brug: Lokalt + lokal analgetika: vasokonstriktion på injektionsstedet, nedsæt blodgennemstrømning og forlæng virkning af administret lokalanalgetikum. Lokal hæmostatikum: anvendes topikalt (spray/vædet gaze) og stopper subkutane/mukosa blødninger. Anafylaktiske og allergiske reaktioner: Livsreddende, minitorere hypotension og forårsager stigning i systemtisk blodtryk, bronkodilatino og øger hjertekontraktilitet. Hjertestop: (ikke stødbar rytme): Kan være livsreddende. Kan gives i.v. eller intra-trakealt (hvis dyret er intuberet). Kan gives intra-kardielt, hvis ingen anden mulighed. NB! Kortvarig effekt (indgives ca. hver 5. min). Gives samtidig med mekanisk hjertemassag Katakolaminer bør ikke anvendes ved anden akut hjertesvigt end hjertestop eller ved kronisk hjertesvigt, da lægemidlerne øger myokardiets iltbehov, som sandsynligvis ikke kan dækkes. ”Adrenalin reversal”: Fald i systemisk blodtryk (hypotensiv effekt) i stedet for den forventede blodtryksstigning (hypertensiv effekt), hvis adrenalin anvendes sammen med α-adrenerge antagonister (=-blokkere).

Answer 16

Selektive adrenerge agonister har specifik affinitet til enten α- eller β-adrenerge receptorer. For eksempel kan selektive β2-adrenerge agonister som clenbuterol stimulere bronkial udvidelse og forbedre luftvejs funktionen hos dyr med astma eller COPD. Disse agonister har en mere målrettet virkning og har tendens til at have færre bivirkninger sammenlignet med non-selektive agonister. * α1 adrenerge receptor agonister (vasokonstriktion): Phenylephrin * α2 adrenerge receptor agonister (hæmmer NA frigivelse): Clonidin (p.o.) (ikke reg. til dyr), Xylazin, detomidin, medetomidin og dexmedetomidin:, CNS effekt (sedation og analgesi) * β2 adrenerge receptor agonister (bronkodilatatorer, uteruskontraktioner): Clenbuterol (anvendes til behandling af luftvejslidelse hos heste). Manglende effekt af clenbuterol kan forekomme ved gentagende behandling (=toleranceudvikling). Formodes at skyldes nedregulering af β2 adrenerge receptor og/eller agonist-induceret tab af receptorer. Terbutalin og Salbutamol

Answer 17

Non-selektive adrenerge agonister påvirker både α- og β-adrenerge receptorer. Et eksempel er adrenalin, der har bredspektrede effekter på hjerte, blodkar og luftveje. adrenalin bruges til at behandle anafylaktisk shock hos dyr ved at stimulere hjertefrekvensen og forårsage perifer vasokonstriktion. Disse agonister kan have mere udtalte bivirkninger og kræver ofte nøje dosering og overvågning.

Answer 18

Selektive adrenerge antagonister binder sig specifikt til enten α- eller β-adrenerge receptorer og blokerer deres virkning. Et eksempel er selektive β1-adrenerge antagonister som atenolol, der hæmmer virkningen af katekolaminer på hjertet og reducerer hjertefrekvensen. Disse antagonister kan være nyttige i behandling af hjertesygdomme hos dyr uden at forårsage uønskede effekter på luftveje eller blodkar. * Selektive alfa 1 antagonister: *Kun eksempler, ikke læringsmål* Prazosin: kompetitiv α1 antagonist. Behandler hypertension, nedsætter modstand i urine flow i den proximale urethra i hunde med urethral obstruktion. Virker ikke til katte, da deres nedre urethra har skeletmuskulatur i stedet for glat. Terazosin, Doxazosin, Alfuzosin er reversible α1 antagonister der minder om prazosin. Tamsulosin og Silodosin er α1 antagonister der udviser selektivitet. Tamsulosin er 2. generation, nedsætter ortostatisk hypotension. Den har kun specificitet for ex. A1A, A1D etc. Disse findes primært i urethra og prostata i mennesker og hunde. Silodosin er også en højt selektiv Alfa 1A receptor antagonist

Answer 19

binder sig til både α- og β-adrenerge receptorer og blokerer deres virkning. Et eksempel er propranolol, der hæmmer både β1- og β2-adrenerge receptorer og reducerer hjertefrekvensen og blodtrykket. Disse antagonister kan have en bredere spektrum af virkninger og kan være nyttige i behandling af en række tilstande, men kræver omhyggelig dosering og overvågning for at undgå bivirkninger. Non-selektive adrenerge antagonister: Phenoxybenzamine og phentolamin er gode eksempler på alfa-adrenerge antagonister der har effekt på α1/2-receptorer. Mange farmakologisek effekter inkl. inhibering reuptake af NA i den præsynaptiske nerveterminal og acting til varius degree som antagonist for histamin, acetylcholine og serotoninreceptorer. Formål: Fentolamin bruges også til at behandle symptomer på katekolamin-overdreven aktivitet, især i behandlingen af patienter med pheochromocytoma, ligesom phenoxybenzamin.

Answer 20

Ved langvarig brug af beta-antagonister kan tolerance udvikles, hvor kroppen gradvist kræver højere doser for at opretholde den ønskede effekt. Dette skyldes nedregulering eller desensibilisering af beta-receptorerne, hvilket kan nedsætte lægemidlets effektivitet. Justering af doseringen eller skifte til en anden behandling kan være nødvendig for at imødegå dette. β2 adrenerge receptor agonister (bronkodilatatore, uteruskontraktioner): Clenbuterol (anvendes til behandling af luftvejslidelse hos heste), Terbutalin, Salbutamol Manglende effekt af clenbuterol kan forekomme ved gentagende behandling (=toleranceudvikling). Formodes at skyldes nedregulering af β2 adrenerge receptor og/eller agonist-induceret tab af receptorer.

Answer 21

α- og β-adrenerge-receptorer antagonister hører under sympatolytika. Sympatolytika er adrenerge receptor antagonister og blokere effekt af NA og A og nedsætter koncentrationen i synapsespalten. Kardiovaskulærer effekter: Systemisk adm. af α1 AR-antagonister = dilation = lavere blodtryk og nedsat perifer resistance. Direkte: Sænkning af HR, reduktion af blodtryk, bronkokonstriktion Nonkardiovaskulærer effekter Indirekte: Afslapning, nedsat angst, beroligende effekt ved at hæmme sympatisk NS Normalt innervere sympatikus urethra og giver kontraktion af blærens glatte muskulatur ved at aktiverer α1-AR. Sympatolytika vil nedsætte modstanden i urint flow - afslapning og protusion af det tredje øjenlåg + miose De adrenerge receptoer inddeles i undertyper afhængigt af hvilken binding Adrenalin, Noradrenalin og Isoprenalin har. α- adrenoceptorer binder først til: Noradrenalin>Adrenalin>isoprenalin. α2-antagonister (atipamezol og yohimbin) anvendes som antidot til α2-agonister: xylazin, Detomidin, Medetomidin, Dexmedetomidin. β-adrenoceptorer binder først til: Isoprenalin>Adrenalin>Noradrenalin. β - adrenerge antagonister anvendes ved hjertesygdomme for at begrænse vedvarende sympatisk innervation af hjertet og opnå nedsat inotrop effekt ved hypertrofiske obstruktive hjertelidelser, antiarytmisk effekt og nedsat chronotrop effekt. Der findes flere receptor undertyper, herunder α1, α2, β1, og β2. Alle er G-protein koblede. De fleste adrenerge lægemidler påvirker både α- og β-adrenoceptorer. Alle væv indeholder ikke alle receptorer. A: Adrenalin, Alle adrenoceptorer (α=β) NA: Noradrenalin, α og β1>β2 Isoprenalin: Primært β (α<<<β)

Answer 22

Ved aktivering af CNS ses en reduceret sympatisk efferent aktivitet hvilket forårsager nedsat vasokonstriktion og øget sedativ effekt. Ved aktivering af alfa2 receptor inhiberes frigivelse af NA hvilket medfører vasokonstriktion. Aktivering af endotelceller = frigivelse af NO = vasodilation ”Adrenalin reversal”: Fald i systemisk blodtryk (hypotensiv effekt) i stedet for den forventede blodtryksstigning (hypertensiv effekt), hvis adrenalin anvendes sammen med α-adrenerge antagonister (=-blokkere).

Answer 23

🌸Atipamezol Atipamezol er en alfa-2 adrenerg receptorantagonist, der anvendes primært som en reverserende middel til at modvirke virkningerne af alfa-2 adrenerge agonister, såsom medetomidin og dexmedetomidin, der ofte bruges som sedativer eller anæstetika hos dyr. Virkningsmekanisme Atipamezol er en α2-antagonist, med imidazolstruktur og bindingsaffinitet for α1/α2 selektivitets ratio langt højere end Yohimbine. Den ophæver sedation og bradykadisk effekt induceret af α2 adrenoceptor agonister i en 1:10 dosering ift. Yohimbin. . Farmakodynamik Klinisk relevant har dets doser meget få kardiovaskulære effekter trods potentiel øgning i NA koncentration, samt blokade af præsynaptiske α2 adrenerge receptorer. Bruges til at behandle forgiftninger af Imidazoline lægemidler og evt. forgiftning af insektcider. Atipamezol blokere α2-adrenoceptorer hvilket modvirker virkningen af α2 agonister og giver: Vasodilation Øget / normal sekretion i GIT Ingen mydriasis Nedsat / normal aggregation Almen trombrocyt aggregation Normal NA frigivelse, ingen inhibering Normal peristaltik Andre effekter kan være Reversering af sedation og analgesi: ved at hinde α2-agonist som medetomidin og dexmedetomidin som ellers giver sedation og analgesi. Øgning i hjerteaktivitet: Når alfa 2 agonister reducerer frigivelse af NA noradrenalin sænkes sympatisk aktivitet. Atipamezol øger frigivelse af NA = højere HR og BP. . . Indikationer + bivirkning Typiske bivirkninger af atipamezol kan være: Hypertension: forhøjet blodtryk hos dyr på grund af dets antagonistiske virkning på alfa-2 adrenerge receptorer. Specielt hos dyr, der allerede lider af hypertension eller andre kardiovaskulære lidelser. Øget HR: Atipamezol kan forårsage takykardi, eller en forhøjet hjertefrekvens, hos nogle dyr. Dette skyldes også dets virkning på det sympatiske nervesystem. Exccitation: Nogle dyr kan opleve excitatoriske effekter efter administration af atipamezol, herunder rastløshed, agitation eller endda aggressiv adfærd. Dette skyldes sandsynligvis frigivelsen af catecholaminer som følge af atipamezols virkning på alfa-2 adrenerge receptorer. Luftvejsproblemer: Hos visse dyr kan atipamezol forårsage respirationsbesvær, især hvis de allerede lider af luftvejssygdomme.

Answer 24

Klinisk brug af α-adrenerge receptorer: Typisk i smådyrspraksis at dyr udvikler urethral obstruktion. Fjernes ofte ved urethralt kateter, men recurrence af urethral obstruktion efter fjernelse af kateteret sker ofte. Aktivering af symp. nerver til blæren facilitere afslapning af blærens glatte muskelceller ved aktivering af beta2/3 adrenerge receptorer og øger kontraktion af glat muskel i den proximale urethra ved aktivering af alfa 1 receptorer. Urehtral spasmer menes at spille stor rolle i urehtral obstruktion tilbagevendende og glat muskulatur kan afslappes ved alfa 1 adrenerg receptor blokade. Bruges tit postop. Typiske lægemidler til dette: Phenoxybenzamine og Prazosin. Prazosin: gar hæherer alfa 1 adrenerg receptor affinitet og administration af prazosin i hunde resultere i større reduktion af urethralt tryk i hunde end phenozybenzamine. Der er selvfølgelig begrænsninger for brug af alfa1adrenerge receptorantagonister for urehtral relaxation pga cardiovaskulær påvirkning. Vaskulæ glat muskel tonus reduceres med alfa1adreners receptorblokade og ændre signifikant det systoliske og diastole og gennemsnitlige blodtryk. Nyere selektive alfa 1 adrenerge receptor antagonister som silodosin har mindre effekt på blodtrykket en non selektive antagonister som prazosin.

Answer 25

Gamma-amino-smørsyre er den vigtigste inhibitoriske neurotransmitter i CNS. Den dannes udfra GAD glutaminsyre decarboxylase. GABA-A-receptoren: GABA binder til GABA-A receptoren, en inotrof receptor bestående af 5 enheder der danner en kloridkanaler. Receptoren aktiveres ved ligandbinding og åbner chloridkanalen (chlorid-influx) hvilket medfører hyperpolarisering af membranen. De fem enheder af GABA-A-receptoren kaldes: gamma, gamma, beta, beta og alfa. GABAa bindes til en beta subunit, mens anæstetika som efterligner GABA og aktiverer receptoren er: ☁Benzodiazepin: binder til alfa subunit i GABA-A-receptoren. ☁Barbiturater bindes til gamma subunit i GABA-A-receptoren. ☁Propofol: bindes til beta subunit i GABA-A-receptoren ligesom GABA og forlænger altså den sedative virkning. ☁Alfaxalon: bindes til den transmembrane del af GABA-A-receptoren. GABA-B-receptoren: GABA-B-recptoen er en g-protein koblet receptor, der åbner for kalium og lukker calcium kanaler, hvilket også forårsager hyperpolarisering af membranen. Denne har en vigtig præsynaptisk funktion, idet den hæmmer yderligere frisætning af GABA, da Ca-influx begrænses. PROBLEMER med GABA: findes i fantacy go mange stoffer hvilket giver CNS depression og bedøvende virkning - drugrapes, vanskeligt at doserer og bruges ikke længere i veterinær praksis.

Answer 26

Glutamat er den mest udbredte excitatoriske neurotransmitter i CNS. Det er en non essentiel aminosyre men den krydser ikke BBB men syntetiseres i neuronerne. Den findes i over 50% af hjernens synapser. Glutamat receptorene / glutamin receptorer inddeles efter om de er inotrofe eller metabotrofe 3 familier ionotrofe receptorer: NMDA-receptorer, AMPA-receptorer Kainat (=kainsyre)-receptorer 3 klasser metabotrofe receptorer: Klasse I: mGluR 1 og 5 Klasse II: mGluR 2-3 Klasse III: mGluR 4 og 6-8 Reuptake af glutamat fra synapsespalten sker via EAAT excitatory amino acid transporters. De typiske veterinære lægemidler der bruges ifbm. glutatmat er typisk dem der blokerer glutamats effekt eller blokere antagonister til NMDA og AMPA receptorene. ☁NMDA antagonister: Ketamin, Tiletamin ☁AMPA-antagonister: Barbiturater ex. pentobarbital som bruges til eutanasi.

Answer 27

Glycin er også en vigtig inhibitorisk CNS neurotransmitter men bruges ikke så tit veterinært. Glycinreceptoren minder som GABA-A-receptoren der er en ligandgated chlorid kanal. Receptoren påvirkes af giftstoffet stryknin, som er en antagonist og altså blokerer den inhiberende effekt, hvilket giver kramper på grund af konstante excitatoriske nervesignaler.

Answer 28

Acetylkolin: Bindes primært til muskarine og nikotinerge receptorer i CNS (excitatoriske, stimulerende). Receptorerne er excitatoriske (uspecifikke ionkanaler). Høj koncentration af kolinesterase i CNS. Forgiftning med Organofosfater hæmmer kolinesterase i CNS = kramper, koma og død.

Answer 29

Dopamin er et endogent katekolamin der binder til katekolamin receptor D1 og D2. ☁Phenothiaziner (primært D2 antagonister): Sedation, til heste. dopaminreceptor 2 antagonister, blokere man disse i CNS opstår sedation. ☁Metoclopramid (primært D2 antagonist): Antiemetika, er sat PÅ lægemiddellisten da den lige er markedsførst til dyr i DK. LIgesom phenothizin men bruges til antaimesis - hindre opkast - eks postoperativ eller ifbm forgiftninger. ☁Apomorfin og ropinirol (øjndråbe) (D2-agonister) fremkalder emesis, agonist = stimulerer D2 receptorer. Kort tid efter øjndråbe kaster dyret op. ☁Cabergolin (primært D2 og D3 agonister): nedsætter frigivelsen af prolaktin. Anvendes til behandling af pseudograviditet/indbildt drægtighed hos hund. , undertrykker også mælkeproduktion pga nedsættelse af prolaktin - ifbm dødfødte killinger(hundehvalpe i moderdyr der skal nedsætte mælkeproduktion.

Answer 30

Blod-hjerne-barrieren (BBB) er en kompleks struktur, der består af flere komponenter, herunder tight junctions mellem endotelceller, pericytter, basalmembran og astrocytter. Endotelcellerne i BBB har et højt indhold af mitochondrier, mangler fenestrationer og viser minimal pinocytotisk aktivitet. Selvom visse områder af BBB, som f.eks. plexus choroideus, er lidt mere "leaky", udgør de kun en lille del af BBB, kun 1/1000. Passage gennem BBB: Let passage: Vand, CO2, O2, lipofile stoffer. Vanskelig passage: Store molekyler, Ioniserede molekyler, Hydrofile stoffer (bl.a. mange antibiotika) BBB har forskellige transportsystemer. Livsnødvendige stoffer som glukose og aminosyrer har deres eget transportsystem. Der er også stofspecifikke transportsystemer som f.eks. for insulin. Desuden er der et P-glykoprotein transport system, der forhindrer visse stoffer i at passere BBB. Dette system koder for P-glykoprotein, som er produceret af MDR-1 genet, også kendt som ABCB1-genet. P-glykoproteinet er vigtigt da det er et vigtigt protein i cellemembranen som hjælper med at pumpe fremmede molekyler og affaldstoffer ud af cellerne. En defekt i dette transportprotein, som ses hos visse hunderacer som følge af en deletion i multidrug resistance genet (MDR-1), kan resultere i forgiftninger ved brug af visse lægemidler. En defekt P-glykoprotein kan ændre koncentrationen af flere lægemidler i centralnervesystemet (CNS), hvilket resulterer i forgiftninger ved ellers normale doser, da P-glykoproteinpumpen ikke filtrerer stoffer korrekt. Typiske hunderacer med MDR1 deletion: Australian shepherd, border collie, english shepherd, collie, german shepherd, longhaired whippet, mcNab, old english sheepdog, Shetland SHeepdog, silken windhound, Wäller, White Swiss shepherd.

Answer 31

Generel anæstesi (= universel anæstesi): Reversibel tilstand med ophævet smertefølelse og bevidsthed uden livsvigtige funktioner er væsentlige påvirket. *taget fra Dansk human farmakologi bog. * Analgesi: Tilstand med smertelindring * Sedation: Mild CNS depression (miste bevidsthed) som forårsager en beroligende/sløvende tilstand. Bevidstheden og smerteopfattelsen er dæmpet. Dæmper både motoriske og psykisk aktivitet * Amnesi = hukommelsestab * Hypnotika = ”sovemidler”. Inducerer søvn * Psykosedativa tranquillizers anxiolytika (angstdæmpende). Dæmper psykisk aktivitet Præ-medicinering (=”præ”): Ofte 15-45 min før indgreb, nogle lægemidler er beroligende, gives ‘præ’ og derefter giver man lægemidler der inducere generel anæstesi. Generel anæstesi (=universel anæstesi) er enten injektions anæstesi eller inhalationsanæstesi. * Injektionsanæstesi ex. I.v. anæstesi (TIVA=total intravenøs anæstesi, bedøver uden gas (propofol) * Inhalationsanæstesi Analgesi opdeles i lokal eller systemetisk: * Lokal analgesi (= lokal anæstesi) kan være Overfladeanalgesi (topikal) Infiltrations analgesi Lednings analgesi Regional analgesi Spinal og epidural analgesi * Universal/systemiske analgesi

Answer 32

Teknikker for generel anæstesi: ”Single-agent” anæstesi: Ældste metode, begrænset anvendelse. Simpel, men kan være mere risikofyldt i forhold til balanceret anæstesi. Visse anæstetika har lavt terapeutisk vindue (LD50/ED50 ofte <2-4). Ex. Pentobarbital og thiopental. Dog er propofol ret sikkert Balanceret anæstesi: Kombination af flere lægemidler i lav dosis med påvirkning af CNS, Vurderes at være mere sikker, Mest anvendt i dag Målet er: Smertelindring, immobilisering og ofte reduktion af angst. Tl=LD50/ED50=2 mg/kg1 mg/kg=2, eks terapeutisk index kan være svært at ramme.

Answer 33

Generel anæstesi er en kontrolleret reversibel CNS depression der opretholdes af et dosisafhænigt kontinuum af en serie af tilstand der kan overlappe, herunder tab af kortikal CNS funktion, efterfulgt af hjernestammen funktioner der nedsættes: 1. Vågen, 2. sløv, 3. døsig/sedation, 4. tab af bevidsthed/Responderer ikke på somatiske/viscerale stimuli - kattes ørehår kan kildes, 5. Koma, 6. Død idet respirationsmuskler stopper + hjertestop. Sådan brugse anæstetika til eutanasi. Virkningsmekanismer af gen. anæstesi: Påvirkning af specifikke membranproteiner som ændrer ionstrømninger. Dog er virkningsmekanismer stadig omdiskuteret. GABAA-receptorer påvirkes af de fleste anæstetika, men ikke alle. Tidligere mente man det primært var en påvirkning af cellemembraner, da jo mere lipidopløselig desto mere potent. Grundregler: Begynd med en god plan. Ikke alle anæstesi protokoller er gode til samme indgreb. Vigtigt at tage højde for: 1. Dyr (art, race og fysisk tilstand) 2. Anæstesiologens erfaring 3. kirurgens erfaring 4. Lægemidlets tilgængelighed 5. Klientens ønsker Det anæstetikum man har mest erfaring med kan nogle gange være det sikreste valg Vigtigt at dyret: 1) er uden bevidsthed under det kirurgiske indgreb, 2) er smertedækket, 3) har så skånsom induktion og opvågning som muligt, samt personalet ikke kommer til skade.

Answer 34

☁ Præmedicinering: * Gives ofte 15-45 min før. Ofte synergi af flere lægemidler. Evt. parasymatolytika, hvis der opstår bradykadi under anæstesi. ☁ Generel anæstesi: Inhalationsanæstesi eller injektionsanæesti. KLiniske tegn til vurdering: * Stadium I: Analgesistadiet. Dyret mister gradvis bevidstheden * Stadium II: Excitationsstadiet. Spontane bevægelser kan forekomme. Støj kan udløse excitation. Forsøges undgået * Stadium III: Det kirurgiske stadium. Opdeles i 4 planer * Stadium IV: Kollapsstadiet. Her stopper respiration og hjertet pga hæmning af respirations og det kardiovaskulære center i medulla oblongata ☁ Vurdering af anæstesidybde: Sker via konstant monitorering ved BIS index. * Øjet Cilie (palpebral) refleks: Blinker ved berøring af øjenvipper Cornea refleks: Blinker ved direkte berøring af cornea (forsigtighed!) Position og bevægelse af øjeæblet Pupilstørrelse/reaktion på lys (NB! ikke ved parasympatolytika) * Respiration Respirationsfrekvensen Respirationstype (thorakal/abdominal) * Muskulatur: Muskeltonus aftager med anæstesidybden ☁ Opvågning og recovery period: Målet for opvågning er en hurtig tilbagevendenn til bevidsthed og normal respiration, samt stabile kardiovaskulæer parametre og koordinerede bevægelser. Komplikationer kan opstå i opvågningfasen: Kardiovaskulære (systemisk hypo-eller hypertension; arytmier) Pulmunære (hypoxi og hypercapni) Smerte eller fysisk skade som følge af ataksi/urolig opvågning Hypertermi eller hypotermi Vomitus Lang opvågningsperiode OBS: studier viser at BIS ikke kan overføres fra menneske til dyr.

Answer 35

Præmedicinering indgives ofte 15-45 min før indgrebet. Oftest vælges 2-3 lægemidler. Kombination af sedativa i lav dosis samt parasympatolytika, Formålet er at: dyret slapper af hvilket faciliterer håndtering lindre præoperativ smerte påbegynde smertebehandling inden smerten opstår minimere effekter som følge af ANS aktivitet (ex. spyt) mindske dosis af generel anæstesi Ulemper ved præmedicinering: Kan forårsage nedsat funktion af vitale organer og kræve forlænget opvågning. Ex. præmedicinering til heste Xylazin, Acepromazin, Atropin. Parasympatolytika blokerer muskarine receptorer ex. Atropin/Glycopyrronium. Formålet er at reducere sekretion fra spytkirtler og øvre luftveje. De modvirker bradykadi ved brug af alfa2agonister. Idag bruger man nyere inhalationsanæstetika som reducere sekretion af luftveje. Dog kan parasympatolytika stadig være relevant til at modvirke bradykardi. Ulemper ved parasympatolytika er typisk risiko for takykardi, nedsat GIT motilitet (forstoppelse og stase), samt mydriasis (risiko for retina beskadigelse) - kan forebygges ved øjensalve.

Answer 36

Molekylære virkningsmekanismer: er ukendte. Specifikke receptorbindinger er ikke beskrevet, men en vis aktivering af GABAA-receptorer formodes. Flere teorier: Lipid Teorien (Overton og Meyer 1899-1901): En vis koncentration i cellemembranen medfører strukturelle og funktionelle ændringer i nerveceller Hydrat Teorien (Pauling og Miller, 1961): Anæstetika påvirker vandmolekyler placering ved cellemembraner, og dermed påvirker funktionen af membranproteiner Protein Teorien: Anæstetika påvirker celleproteiner og dermed påvirker permeabiliteten af nerveceller Lipid teorien anses for mest sandsynlig. Inhalationsanæstetika: Vigtige halogenerede inhalation anæstetika til dyr: isofluran, sevofluran. Forhandles på væskeform ved stuetemperatur, som kan fordampe i et anæstesisystem. Chloroform har været anvendt bl.a. til heste, men levertoksisk Halotan har været meget anvendt, men er erstattet af nyere midler Næsten kun isofluran og sevofluran som anvendes til dyr i dag Desfluran er et nyere middel, men kræver særligt anæstesi udstyr, derfor ikke så brugt veterinært, kan give respirationsproblemer!

Answer 37

Det perfekte inhalationsanæstetika beskrives som: Have god holdbarhed Ikke krav om særligt anæstesi apparatur Ikke dyrt Ikke eksplosivt Let at fordampe i anæstesisystemet Lav opløselighed i blod hurtig ændring i anæstesidybde er muligt Potent (lipofilt) lav inspirationskoncentration, muligt at justere O2 Ingen kardiovaskulær depression Ingen irritation af luftveje Kan anvendes med katekolaminer uden forekomst af arytmier God muskelafslapning Ingen metabolisme Ikke lever eller nyretoksisk Det perfekte er ikke fundet endnu.., der er altid begrænsninger!

Answer 38

Henry’s Lov: Koncentrationen af en gasart er proportional med den pågældende gasarts partial tryk. Partial tryk: Deltryk for en luftart i en luftblanding dvs det tryk gassen ville udøve hvis den var alene i beholderen.

Answer 39

☁ Blod/gas fordelingskoefficienten: INDUKTION OG OPVÅGNING Blodgas koefficienten beskriver ratio af mængde blod i forhold til gas ved ligevægt og standardbetingelser. En høj blod/gas koefficient giver en langsommere induktion idet blodet vil holde på gassen i større grad, således at det langsommere frigives til CNS. Halotan har en større blod/gas koefficient og må have en langsommere induktion og opvågning end Isofluran. ↑ BG = langsom induktion og opvågning. ↓BG = hurtig induktion og opvågning ☁ Olie/gas fordelingskoefficienten: ANÆSTESIDYBDE beskriver rationen af mængden i olivenolie ift. gas ved ligevægt. Den beskriver altså lipidopløseligheden. ↑ OG =potent inhalationsanæstetikum. ↓OG = mindre potent inhalationsanæstetikum. Olie/gas-koefficienten beskriver lipidopløseligheden, jo højere koefficient, jo mere lipidopløseligt og jo bedre kan stoffet passere BBB (og er derfor mere potent). Der er en lineær sammenhæng mellem olie/gas-koefficienten og MAC-værdien - når olie/gas-koefficienten stiger, falder MAC-værdien. MAC-værdien er et mål for den nødvendige mængde anæstesi (minimal alveolar concentration) for at hindre et respons på et standard smertefuldt stimuli i 50% af patienterne. Meget potente inhalationsanæstetikum har en lav MAC-værdi samt en høj olie/gas fordelingskoefficient.

Answer 40

Fordamper: Fordamper gassen fra væskeform. Koncentrationen kan reguleres. Passende mængde gas og ilt tilføres systemet: Ilt som tilføres svarer til den mængde CO2 som bindes i absorberen. Absorber: Beholder med kemikalier som fjerner CO2 fra ekspirationsluften (soda lime (primært Ca(OH)2)). Gas ledes ind i systemet, dyret indånder, udånder, absorberer CO2, føres rundt i systemet. I starten har man gerne en induktionsdosis, skruet mere godt op for at kickstarte ligevægtssystemet. Når ligevægt er opstået, skruer man ned til vedligeholdelsesdosis

Answer 41

Minimal alveolær koncentration (MAC): MAC er et mål for den mængde anæstesimiddel som er nødvendig for at forhindre et respons til en standard smertefuld stimulus i 50% af patienter. Jo højere olie/gas fordelingskoefficient, desto lavere MAC og desto mere potent. MAC = ED50. ED95 svarer ca. til 20-40% højere MAC. 2xMAC giver dyb anæstesi evt overdosis. Potent inhalationsanæstetikum: lav MAC og høj olie/gas fordelingskoefficient ex. metoxyfluran Mindre potent inhalationsanæstetikum: høj MAC og lav olie/gas fordelingskoefficient ex. N2O Der er store artsforskelle på MAC-værdier. MAC er generelt lavere hos mennesker i forhold til dyr, så der skal mindre for at bedøve mennesker vs dyr. Men også store individuelle forskelle mellem arter.

Answer 42

Bevægelse af anæstesigasser: Gas bevæger sig fra områder med høj gastension til områder med mindre gastension til der opstår en ligevægt. Typisk opstår der en hurtig ligevægt mellem blod og CNS gastension idet BBB er velvaskulariseret og 80% af cardiac output går til CNS, hjerte, lever og nyre. Formel til at beregne optagelse fra alveoler til blod: S x CO (PA-Pv/Pbar) (regnes ikke til eksamen men vigtig), hvor S= Blod/gas fordelingskoefficienten CO=minutvolumen PA= partialtryk i alveole Pv =partialtryk i vene Pbar =barometertryk Ligevægten herover opstår hurtigt pga velvaskulariseret alveoler. Faktorer med betydning for anæstesidybde ved inhalationsanæstetika: FA: Konc. af af anæstetikum i alveoler FI: Konc. af anæstetikum i inspirationsluft FA0: Konc. af af anæstetikum i alveoler ved anæstesien afslutning FA/FI stiger langsommere ved anæstetika med høj blod/gas-fordelingskoefficient (”fanges” i blodet) langsom induktion FA/FA0 falder langsommere ved anæstetika med høj blod/gas-fordelingskoefficient = alveole koncentrationen høj i relativ lang tid = langsom opvågning Induktion: Højere koncentration af anæstesigas kan anvendes indtil ligevægt er opnået. Herefter vedligeholdelsesdosis. Opvågning: Gas kobles fra: →PA↓→ Pa↓→ PCNS↓

Answer 43

Effekten af inhalationsanæstetika på systemisk blodtryk og respiration kan beskrives som følger: Fald i blodtryk: Inhalationsanæstetika har en dosisafhængig effekt på det gennemsnitlige arterielle blodtryk, hvilket betyder, at de kan forårsage et fald i blodtrykket. Dette fald i blodtrykket skyldes primært anæstetikas evne til at påvirke kredsløbssystemet og mindske vaskulær tone. Respirationsdepression: Inhalationsanæstetika har også en respirationshæmmende effekt, hvilket betyder, at de kan hæmme respirationsfrekvensen og dybden af vejrtrækningen. Dette kan resultere i en dosisafhængig stigning i blodets arterielle indhold af CO2. Det er vigtigt at bemærke, at graden af respirationsdepression kan variere mellem forskellige arter og individer.

Answer 44

Nyere inhalationsanæstetika elimineres ved ekspiration. Både Sevofluran og Isoflurans metabolitter er svære at finde da inhalations anæstesi primært udåndes igen. Nogle metaboliseres dog, særligt Methoxyfluran som kan være nyretoxisk.

Answer 45

Isofluran Syntetiseret i 65. Anvendes til mange dyrearter. Hurtig induktion og opvågning, let at styre anæstesi. BG 1.4 Større BG giver langsommere induktion og opvågning da blodet hgolder på gassen og langsommere frigiver den til CNS. Kan måske være en fordel ved større operationer. OG 90.8 Des højere OG des mere potent inhalationsanæstetikum, langt mere potent end sevofluran = mindre mængde er nødvendig for at opnå anæstetisk effekt MAC 1.3 (hunde) Både Isofluran og Sevofluran har nogenlunde ens effekter på det kardiovaskulære system og respiration. Begge virker depressive på respiration og kredsløb, og der kan forekomme en stigning i blodets CO2 indhold. EEG silence, men katte får skarpe ‘bølger’ på EEG, ses dog også for Halotan, Enflurane og Methoxyfluran. For begge inhalationsanæstetika kan der ses systemisk hypotension, nedsat myokardiekontraktilitet, nedsat minutvolumen og sænket respirationsrate. Ex. Isoflo Vet (isofluran): Den hurtige ændring af bedøvelsens dybde og stoffets lave metabolsime er en fordel i gamle / unge dyr + pateinter med svækket lever-, nyre-, og hjertefunktion. Sænker respirationsrate, øger PaCO2. Respirationsdepression er dose- og tidsrelateret, mere end halotan. I dyr som heste under mild anæstesi vil respiration karakteriseres ved stort tidalvolumen og lav vejrtræknings rate. Lever: minimale forbigående forandringer. Nyre: nedsat blodgennemstrømning + nedsat diurese Muskler: Kan forårsage malign hypertermi

Answer 46

Syntetiseret i 70. Lav blod/gas-fordelingskoefficient = kort induktion og opvågning, pga lavere blod/gas koefficient, samt let at regulere. BG 0.69 mindre opløselighed end andre anæstesika men mere opløselig end desflurane (0.42) og Nitrooxide (0.47) Lille BG kan være en fordel da den giver hurtig induktion og opvågning, fordelagtigt til mindre operationer. OG47.2 Mindre potent OG end Isofluran. MAC2.3 (hunde) Sevofluran kan fravælges grundet dets MAC-værdi (2,3), der ligger i intervallet for hvilket der kan forekomme apnø, som kan være problematisk i patienter med nedsat respirationsfunktion. Nedsætter cerebral vaskulær modstand og øger intrakranialt tryk. Mindre vasodilaterende end Isofluran og Desfluran. Isofluran og Desfluran associeres med epileptisk EEG, men Sevofluran inducerer ikke krampeanfald i hunde. For begge inhalationsanæstetika kan der ses systemisk hypotension, nedsat myokardiekontraktilitet, nedsat minutvolumen og sænket respirationsrate. Virker depressivt på respiration og kredsløb: - stigning i blodets CO2 indhold - Apnø kan forekomme ved 2.3-2.5 MAC - systemisk hypotension - nedsat myokadiekontraktilitet - nedsat minutvolumen - øgning af følsomheden over for adrenalin-inducerede hjertearytmier Sænker respirationsrate, øger PaCO2. Respirationsdepression er dose- og tidsrelateret, mere end halotan. I dyr som heste under mild anæstesi vil respiration karakteriseres ved stort tidalvolumen og lav vejtrækningsrate. Ingen luftvejsirritation, hoste, holdning af vejret, I heste vil sevoflurane nedsætte ventilation mere end isofluran eller halotane, Lever og nyrer: Forandringer er ikke beskrevet. Compound A er beskrevet nyretoksisk, derfor rådes forsigtighed ved patienter med nyresygdom Muskler: Kan forårsage malign hypertermi

Answer 47

BG: 2.4 Halotan har en større blod/gas koefficient end isoflurane (1.4) og sevofluran (0.69) og må have en langsommere induktion og opvågning end Isofluran. Olie/gas-koefficienten: 224 MAC: 0.74-1.04 (afhængigt af dyrets art) Halotan har en langt større olie/gas koefficient end Isofluran, og dermed også en lavere MAC-værdi, hvilket gør det mere lipidopløseligt og derfor et mere potent inhalationsanæstetikum. Halothan, et inhalationsanæstetikum, opretholder respirationsraten bedre end andre æteranæstetika under spontan vejrtrækning. Det forårsager ikke luftvejsirritation, men har ulemper, herunder en højere blodgasfordelingskoefficient og metabolisering til trifluoroacetisk syre. Desuden kan det nedsætte hjertets kontraktilitet og blodtrykket samt øge risikoen for ventrikulære ekstrasystoler. Halothan kan også påvirke leverfunktionen ved at nedsætte blodgennemstrømningen og øge aktiviteten af hepatiske enzymer. Disse faktorer skal overvåges nøje under anæstesi. Halotan kan påvirke leverfunktion ved at nedsætte blodgennemstrømning. Nedsætter hjertekontraktilitet og blodtryk. Halothan nedsætter thermoregulering idet blodet redistribueres perifert og der kan opstå hypothermi i patienter efter behandling. Hypovolæmiske patienter bør som udgangspunkt ikke bedøves med Halothan medmindre blodvolumen justeres for at undgå iltmangel til vitale organer.

Answer 48

BG er mindre end sevofluran, isofluran, halotan og diethylester. Dinitrogenoxid, også kendt som lattergas, har hurtige kinetikker og biotransformation. Det metaboliseres af intestinale anaerobe bakterier til molekylært nitrogen (N2) og frie radikaler, uden direkte metabolisme i vævet. I centralnervesystemet virker det som et potent anæstetikum, men for at undgå hypoxæmi skal mindst 75% af den inspirerede luft indeholde oxygen. Dets potentiale som anæstetikum er vigtigt, men begrænses af dets tendens til at forårsage depression af vitale organer som hjerte, lunger og nyrer, hvilket fører til forsigtig anvendelse. Det kan også forårsage ændringer i cerebral blodgennemstrømning, men har kun lille til ingen effekt på lever og nyrer.

Answer 49

Brugt humant. BG er støre end isoflurane = mindre ønkslige farmakokinetiks CNS: forårsage epileptiskt aktivitet og seizures.

Answer 50

Desfluran, også kendt som I653, er en polyfluoreret methylether, der kræver specielt udstyr til administration. Det er et racemisk mix, først udviklet i 1960'erne, men det var svært at producere og havde et kogepunkt lidt over stuetemperatur. Desfluran har en vis modstand mod nedbrydning i kroppen sammenlignet med nogle andre anæstetika. Det er mindre potent, med en MAC på henholdsvis 7.2, 8.1 og 10.0 i hunde, heste og svin. Ved administration forårsager desfluran en dosisrelateret depression af EEG (elektroencefalogram), hvilket indikerer en effekt på hjernens elektriske aktivitet. I forhold til kardiovaskulære virkninger nedsætter desfluran blodtrykket og slagvolumen, men opretholder cardiac output (CO) bedre sammenlignet med andre anæstetika. Desuden øges hjertefrekvensen (HR), og perifer modstand mindskes. Desfluran forårsager også dose-relateret respirationsdepression.

Answer 51

Methoxyfluran, udviklet i 1958, adskiller sig fra moderne haloethere ved at være analgesisk selv ved subanæstetiske doser, modsat at forårsage hyperalgesi ved lave koncentrationer. Ulemperne ved methoxyfluran inkluderer: Høj blodgasfordelingskoefficient: Methoxyfluran har en meget høj blodgasfordelingskoefficient, hvilket betyder, at det absorberes hurtigt og kan føre til lav generel anæstesi og forlænget opvågningstid. Biotransformation: Cirka 70-80% af methoxyfluran metaboliseres, hvilket kan påvirke dets virkning og eliminering. Renal påvirkning: Metabolitterne af methoxyfluran kan forårsage vasopressinresistent polyurisk nyresvigt, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for nyrefunktionen.