M2 (an3, an4, an5) Injektionsanæstesi, eutanasi, opioid-analgetika, sedativa, antikonvulsiva og neuromuskulærer blokerende midler Flashcards
Injektionsanæstesi, eutanasi, opioid-analgetika, sedativa, antikonvulsiva og neuromuskulærer blokerende midler
Q1: Hvilke lægemidler indgår i produktet med handelsnavnet Zoletil,
som ofte anvendes som injektionsanæstesi af hund og kat:
1. Ketamin og diazepam
2. Tiletamin og zolazepam
3. Propofol
4. Alfaxalon
- Tiletamin og zolazepam
Q2: Hvilket lægemiddel anvendes til eutanasi af dyr?
1. Ketamin
2. Thiopental
3. Pentobarbital
4. Phenobarbital
- Ketamin
- Thiopental
- Pentobarbital, markedsført til eutanasi af dyr.
- Phenobarbital (=fenobarbital) Phenobarbital rbuges til behandling af hunde med epilepsi, kan også dræbe men kun ved meget høje doser.
🌸Kunne redegøre for fordele og ulemper ved brug af injektionsanæstesi
Administration af injektionsanæstesi sker oftest i.v. eller i.m. Alternativ kan man bruge TIVA (total i.v. anæstesi)
Injektionsanæstesi har de samme anæstesistadier (l-lV) som inhalationsanæstetika (isofluran / sevofluran).
I praksis anvendes det typisk til kastning af hest med evt efterfølgende inhalationsanæstetika.
Fordele:
Hurtig indsættende bedøvelse med lav risiko for ekscitation
I.m. anvendes med fordel til vilde dyr
Fordel ved operation af mundhulen eller øvre luftveje
Mindre ressourcekrævende i forhold til inhalationsanæstesi
Ulemper:
Kan være vanskelig at regulere da stort fordelingsvolumen
Risiko for overdosering
Ofte lang opvågning
Elimineres via lever og nyrer (langsomt)
Passerer ofte placenta
Ideel injektionsanæstetikum
Det ideelle injektionsanæstetikum opfylder følgende krav - realiteten er dog at ingen opfylder alle krav.
Forårsager hurtigt bevidsthedstab, analgesi og muskelafslapning
Ingen GI, CV, CNS eller endokrine bivirkninger
Højt terapeutisk indeks
Kortvarig effekt og hurtig opvågning
Hurtig metabolisme og ekskretion, bedst via flere ruter
Antidot til rådighed
Lang holdbarhed og billigt
Tidligere har man brugt neuroleptisk analgesi - kombinere stærkt smertestillende potent analgetikum (fentanyl, stærkt opioid) med et eller flere sedativer, der kan man stadig gøre i dag. Man skelner altså mellem:
Analgesi = med bevidsthed
Anæstesi = uden bevidsthed
🌸Kunne redegøre for definition af dissociative anæstetika samt begrebet katalepsi
Historisk set var phencyclidin (PCP), også kendt som “englestøv”, det første lægemiddel i denne stofklasse, men det blev begrænset af alvorlige bivirkninger og misbrugsrisici. Phencyclidin-derivater som ketamin og tiletamin er andre kendte stoffer i denne klasse. Ketamin anvendes bredt som et anæstetikum, især til akutte smertetilstande og i nødsituationer, mens tiletamin ofte anvendes i veterinærmedicin, for eksempel i produktet Zoletil®vet.
Dissociations anæstesi: Begrebet stammer fra humant brug, hvor patienten følte sig ”adskilt” fra omverdenen
(kataleptisk; ”zombie-lignende”). Senere blev det kendt at stofgruppen funktionelt og elektrofysiologisk adskiller områder af CNS (det limbiske system og thalamus). Katalepsis (gr) griben, anfald. Stivnen af bevægelser = Ofte i groteske stillinger (”voksagtige”).
🌸Barbiturater struktur og virkning
Barbiturater er CNS depressorer som forlænger GABAs inhibitoriske virkning på CNS neurotransmission og inducerer altså anæstesi og er krampestillende. Effekten er typisk dosis-afhængig: sedation, hypnose, anæstesi, koma, død.
Man opdeler det primært i 1) Oxybarbiturater og 2) Thiobarbiturater, og skelner samtidig med virkningstid (lang, mellem, kort, ultrakort).
Struktur:
Strukturen af barbiturater er typisk en carbonring med en alkyl- el. aryl-gruppe på pos. 5, som øger CNS depression.
Barbiturater har en generel struktur, hvor der er en alkyl- eller aryl-gruppe på position 5. Hvis denne gruppe er en alkylgruppe som CH3 eller en aromatisk ring (aryl), vil centralnervesystemets depression øges, og lægemidlets potentiale for virkning øges. Når metabolisering finder sted, kan følgende ændringer forekomme:
Sulfur(thio)gruppe på position 2 i stedet for O → lipidopløslighed øges.
Antal sidekæder på position 5 → lipidopløselighed øges.
Lange sidekæder på position 5 → antikonvulsiv effekt øges.
Virkningsmekanisme:
Barbiturater forstærker CNS inhibitoriske og inhiberer CNS excitatoriske effekter. Generelt er alle barbiturater GABAA-receptor agonister, som øger inhibitorisk neurotransmission. De øger GABAs binding ved at nedsætte raten for dissociation med receptoren. Selve aktiveringen af GABA-A-receptoren øger transmembrant chlorid-konduktans og der opstår et chlorid influx, hvilket medfører lokal hyperpolarisering af den postsynaptiske cellemembran.
Desuden nedsætter barbiturater det retikulære aktiveringssystem RAS som kontrollerer ophidselse og inhibering, altså udvikling og spredning af epileptisk aktivitet.
Barbiturat - CNS depression på flere måder
Måden barbiturater fremkalder CNS depression kan ske på følgende måder:
1) Nedsætter hastigheden hvormed GABA frigøres fra GABAA receptoren → Øget aktivering af GABAA receptorer →Øget chlorid transport ind i det postsynaptiske neuron →Hyperpolarisering →Inhibition af det postsynaptiske neuron
2) Blokerer glutamats binding til AMPA receptoren → CNS depression
3) Ved høj dosis: Nedsat transmission af nerveimpulser ved nikotinreceptorer ved neuromuskulære endeplader → muskelafslapning.
Vigtigste vet.med. anæstestika som påvirker GABA-A-receptoren:
Benzodiazepiner: Separat bindingssted på GABAA-receptorer.
Barbiturater: Separat bindingssted på GABAA -receptorerne.
Propofol: Forlænger GABAs virkning på GABAA receptor ved lav konc. og aktiverer receptoren direkte ved højere konc.
Alfazalon: Binder til den transmembrane del af GABAA-receptoren
Fælles for alle: Forstærker GABAs effekt, åbner Cl-kanalen = hyperpolarisering af postsynaptisk membran.
Farmakodynamik af barbiturater
Farmakodynamik:
☁ CNS: Barbiturater forårsager dosisafhængig CNS depression og bruges til anæstesi. Dette giver nedsat cerebral iltoptag i de kortikale områder med op til 55%. CNS depressionen sænker det intrakranielle tryk og ex. Thiopental kan bruges til patienter med CNS sygdomme eller hovedtraume.
Barbiturater giver ingen analgesi og hyperalgesi (øget smerte) kan forekomme ved subanæstetiske doser.
☁ Kardiovaskulære system: Barbiturater sænker myokardiekontraktilitet og slagvolumen. Raske individer (uden hjerteproblemer) kompenserer med ændret HR og systemisk vaskulær modstand. En mild systemisk hypotension kan forekomme men ved hjertesvigt kan tilstanden forværres!!
Sidst kan der opstå milt-vene kongestion, blodophobning og ventrikulær begemini (hvert 2. kompleks er ventrikulært udløst dvs. brede hjerteartyrmier uden p-tak.)
☁ Respiration: Central respirationsdepression opstår ved injektion af barbiturater og man inhiberer den refleks som ellers mediere en øget respiraiton ved hypercapni og hypoxi.
☁ Muskulatur: Afslapning.
☁ GIT: Ingen.
☁ Nyre: GFR og diurese sandsynligvis som følge af hypotension
☁ Fostre: Passerer placenta og giver respirationsdepression hos fostre (mest pentobarbital; kontraindiceret ved kejsersnit).
☁ Metabolisme: Hypotermi. Glukose kan nedsætte mikrosomal metabolismen af barbiturate. Microsomal metabolisme er cytochrom p450 metabolisme. Særligt ved barbiturater er at de metaboliseres i leveren af enzymsystemet og glukose hæmmer leverens metabolisme, VIGTIGT hvis man under operation giver dyret væsketerapi med glukose!
Barbiturater ADME PK/PD og hvad har betydningen af injektionshastigheden for anæstesiforløbet?
☁ Absorption: God p.o. absorption
☁ Distribution: De fleste udtalt redistribution (hurtig til CNS men fordeles hurtigt derefter til andet væv). Slanke dyr har lav fedt/muskel-ratio lidt længere tids påvirkning af CNS (plasmakonc. høj i længere tid). Det fordeles hurtigt til CNS og hjernen = hurtig CNS effekt og anæstesi, derefter fordeler det sig til fedtvævet. Det er en 2-compartment model. Pga fordeling til fedtvæv har det også betydning om dyret er slankt eller overvægtigt, i slanke dyr er plasmakoncentrationen højere i længere tid pga mindre fordeling til fedt.
☁ Metabolisme: Nedbrydes i leveren. Primært af cytochrom P450-enzymer.
Længere virkningstid ved: Leversygdom og brug af andre lægemidler som nedbrydes af/ inhiberer P450- enzymsystemet eks. ketoconazol og kloramfenikol (Svampemiddel til at behandle svampeinfektioner).
Metabolisme af lægemidler - cytokrom P450 (CYP450) enzymsystemet: har betydning for artsvariationer ved lægemiddelmetabolisme, ofte ansvarlig for lægemiddelinteraktioner.
☁ Ekskretion: Primært nyrerne
Betydning af injektionshastighed:
Injektionshastigheden af thiopental har betydning for anæstesiforløbet:
Hurtig (10 sek) øget risiko for respirationsstop. Ex. ved Thiopentan, injicere man hurtigt er der øget risiko for respirationsstop mens for langsomt er excitation/stimulation af cns. Helst skal man injicere over 20 sekunder.
Langsom (40 sek) øget risiko for excitation
Barbituraters bivirkninger og lægemiddel interaktioner:
☁ Barbiturater har generetl et lavt terapeutisk index og derved en lav letal dosis. Ved overdosering skal man behandle med kunstig ventilation, inotrop terapi, væsketerapi og man giver lægemidler for at stimuelre myokardiekontraktionen!
☁ Perivaskulær injektion kan desuden være stærkt vævsirriterende pga høj pH, forårsage vævsnekrose og skal behandldes med fysiologisk saltvand med lidokain.
☁ Intraarteriel injektion: Hvis man rammer direkte i a. carotis eller en sidegren, kan der nu opstå CNS skade som følge af vævsirritation (udløser arterie spasmer,og dermed hypoxi). Respirationsstop. Hest: Oftest død hvis >1/4 af kastningsdosis intraartrielt.
Forsigtighed ved lever- og nyreinsufficiens: Hvis dyret har leversygdom, vil der ses forlænget virkningstid, da metabolisering tid forlænges markant ved sygdom/insufficiens. Forlænget virkning da nedsat metabolisme og ekskretion
Interaktioner med andre lægemidler:
Forstærket effekt ved brug af andre CNS depressiva
Andre CNS depressiva potentierer effekten af barbiturater
Hvormed dosis kan reduceres f.eks. opioider, alfa2-agonister og phenothiaziner
Øget metabolisme af visse andre lægemidler:
Langtidsvirkende barbiturater (phenobarbital) inducerer hepatiske mikrosomale enzymsystemer (P450) → øget metabolisering → mindre effekt af lægemidler som metaboliseres af samme enzymsystemer f.eks. glukokortikoider.
Vigtige artsforskelle ved anæstesi m. Barbiturater
Hunde:
Slanke hunderacer: Længere anæstesi men normal opvågning, mindre fedtdeponering. Dyret kan være slinger, ataxi hvis lægemidlet frigives langsomt fra fedt. Greyhounds: Thiopental er kontraindiceret da defekt i de oksidative enzymsystemer nødvendige for metabolisme ekstrem effekt. Denne hunderace har defekt i CYTp450 enzymsystemer og de har emget lange anæstesisystemer.
Heste:
Anbefales ikke uden anvendelse af sedation da risiko for voldsomme bevægelser (excitation og inkoordination).
Vigtigt at beskytte hesten mod skader
Ruminanter:
Kan anvendes med risiko for regurgitation, at de drøvtygger og gylper noget op.
Får og geder metaboliserer barbiturater 8 x hurtigere end hunde.
Svin:
Mange har forlænget opvågning (sandsynligvis pga fedtdepoter)
Forårsager ikke malign hypertermi
Fugle: har været anvendt intraosseøst, direkte i knogler, men høj mortalitet. Anvendes ikke
Krybdyr: Metaboliseres langsomt. Anvendes ikke
🌸Thiopental (thiobarbiturat)
Thiopental ligner pentobarbital men har meget lang holdbarhed og effekt aftage med tid. pH (9-10).
Efter inj. distribueres lægemidlet hurtigt til væv og CNS men redistribueres hurtigt til fedtvæv hvormed dyret genopnår bevidsthed. Thiopental penetrere BBB hurtigt men er ikke velegnet til længervarende anæstetika pga akkumulation og forgiftning i fedtvæv.
Virkningstid: 20 min.
Reg. i DK: Nej - må ikke anvendes alene til hest pga urolig opvågning og risiko for voldsomme bevægelser.
Adm.: Kun i.v.
Har tidligere været anvendt i vet. praksisk til kastning af hest og kortvarig anæstesi. Idag bruges alternativer med færre bivirkninger. Thiopental og pentobarbital er kun forskellige på position 2 af barbitursyre-ringen.
Kun lidt vandopløselige svage syrer. Danner vandopløselige salte med Na → pH 9-10 → vævsirriterende evt vævsnekrose hvis perivaskulært. Thiopental har kortest virkningstid
🌸Phenobarbital (oxybarbiturat)
Oxybarbiturat. Virkningstid 12 timer (langtidsvirkende).
Bruges til behandling af epilepsi i hunde (krampestillende) og langtidsvirkende.
Ikke så lipidopløseligt som Thiopentalt og pentobarbital, og har derfor en mindre og langsommere indsættende effekt på CNS. Behandler også stryknin-forgiftning og tetanus.
Indikationer: Primært mod kramper (lav dosis). Registreret til behandling af epilepsi hos hunde
🌸Pentobarbital (oxybarbiturat)
Oxybarbiturat. Virkningstid 1-2 timer (korttidsvirkende). Eutanasi.
Anvendes typisk i.v. (i.p. og intrakardielt hvis forudgående sedation og analgesi).
Excitation kan forekomme under induktion og opvågning.
Bruges også til eutanasi og sedation af gnavere. Undergår mest hepatisk metabolisme.
Under eutanasi tilsættes ofte Lidokain go Phenytoin for at øge cardiovaskulær depression.
Thiopental og pentobarbital er kun forskellige på position 2 af barbitursyre-ringen. Kun lidt vandopløselige svage syrer. Danner vandopløselige salte med Na → pH 9-10 → vævsirriterende evt vævsnekrose hvis perivaskulært.
KOMPLIKATION: Dyr der spiser kød fra dyr efter eutanasi med pentobarbital kan forgiftes og dø. Opvarmning nedbryder ikke barbiturater.
🌸Propofol
Propofol minder meget om barbiturater (MEN ER ALTSÅ IKKE ET).
Virkningsmekanisme
Ekstremt lipofilt
Forlænger GABAs bindingstid og virkning af GABAA-receptorer og aktiverer receptoren direkte ved højere konc.
Forstærker GABAs effekt, åbner Cl kanalen = hyperpolarisering af postsynaptisk membran.
☁ ADME (2 kompartments model)
A: i.v. injektion
D: Høj koncentration i CNS. Redistribuering til andre væv
M: Hurtig (konjugering og glukoronidering). Den samlede clearance overstiger leverens blodgennemstrømning = Extrahepatisk metabolisme er uafklaret (lungemetabolisme formodes). Metaboliseres til inaktive metabolitter (artsvariationer)
E: Renal, Udskilles primært som inaktive metabolitter.
Propofol - hvad er den primære effekt i CNS, CV; respiration, analgesi, muskualtur og dertil den kliniske indikation:
☁ Effekt
CNS: Velegnet til CNS kirugi da den sænker intrakranialt tryk og giver CNS depression. Kloniske (hurtige rykvise) kramper kan forekomme, men bruges effektivt til behandling af epilepsi. Typsik opstår eufori og good-feel i opvågningsfasen.
Analgesi: Ingen smertestillende effekt! Ikke hyperalgasi som beskrevet ved barbiturater
CV: Systemisk hypotension og negativ inotrop (nedsat myokardie kontraktilitet) effekt.
Vasodilatation (primær årsag til systemisk hypotension).
HR (øges) men ikke refleksmedieret takykardi som ses ved barbiturater. Kan øge forekomsten af arytmier ved samtidig brug af adrenalin, men ikke arytmogen.
Respiration: Apnø kan forekomme efter administration af propofol bolus for at opnå startkoncentration. Jo hurtigere injektion desto større risiko for apnø. Intubering og ventilation hvis skønnes nødvendigt. Forsigtighed, hvis ikke frie luftveje. Let at intubere men risiko for at indhold ryger ned i lungerne - lungebetændelse. Aspiration.
Muskulatur: Meget god muskelafslapning. Dog kan spontane kontraktioner forekomme. Let at intubere, men risiko for aspiration
Placenta: Passerer placenta men minimal effekt på fostre/nyfødte
Neuroendokrin: Histaminfrigørelse ikke beskrevet.
☁ Indikation:
Bruges til intravenøs anæstesi, sedation, induktion + vedligeholdelse af anæstesi ved konstant rate infusion.
Propofol angives som to væskefaser opløst i hinanden (emulsion) og skal rystes inden brug. Det er et hurtigt virkende injektionsanæstetikum, meget fedtopløseligt. Gives KUN i.v.
Stabilt ved stuetemperatur. Ikke lysfølsomt. Nogle produkter uden konserveringsmiddel (risiko for bakterie vækst).
Skal anvendes efter åbning af hætteglas, rester smides ud efter 24 timer.
Generel anæstesi (ofte CRI) pga hurtig induktion, kort effekt, mild opvågning.
Hvad er vigtigt at vide om propofil og induktion af inhalationsanæstesi
☁ Dosering:
50% gives over 10 sekunder, resten langsomt efter effekt.
☁ Induktion til inhalationsanæstesi:
bevidsthedstab i ca. 2-8 min. Propofol kan bruges til sedation eller til behandling af status epilepticus (længerevarende krampe anfald).
Kan kombineres med: * Alle sedativa, * Analgetika, * Inhalationsanæstetika:
Propofol - bivirkning og artsvariation
- Nedsat sårheling: 4 x større risiko for postanæstetisk infektion ved brug af propofol. Vigtigt at kassere propofol-rester efter 24 timer (retrospektivt studie)
- Smerte ved injektion i små perifer vener er beskrevet hos mennesker. Oftest vælges større vener, evt injektion af 2% lidokain for propofol. Ikke problemer med vævsirritation/nekrose ved perivaskulær injektion
- Postanæstetisk pancreatitis er sjældent beskrevet hos mennesker. Ikke beskrevet veterinært
- ”Propofol syndrom”: Sjælden men ofte dødelig komplikation efter længerevarende propofol infusion. Der forekommer: metabolisk acidose, rabdomyolyse (pludselig nedbrydning af tværstribet muskulatur, ligner påskesyge i heste, myoglobin frigives = nyresvigt), nyresvigt, hjertearytmi og hjertesvigt. Ændret mitokondrie metabolisme formodes at være en del af patofysiologien. Størst risiko hos neonatale og sepsis patienter
Artsvariationer: - Hunde: kan anvendes til kort og langtidsanæstesi, induktion til inhalationsanastæsi og CRI. Dosis til greyhounds er den samme som andre hunderacer, men længere opvågning
- Katte: Katte bør højst være i propofolanæstesi 3-4 gange, (forsigtighed ved længerevarende infusioner). Kan inducere oxidative skader på erytrocytter ved gentagende anæstesi over flere dage Heinz bodies (udfældet HEME)i erytrocytter, anoreksi, diarre og ubehag. 5 ud af 6 katte får diarre, anorexi mm
- Heste: Anvendes sjældent da dyrt.
- Grise: Forårsager ikke malign hypertermi. Respirations- depression og apnø er beskrevet. Bruges kun til forsøgsgrise, ikke lovligt til fødevareproducerende dyr.
- Fugle: Respirationsdepression (vigtigt med ventilation
🌸Dissociative anæstetika
Phencyclidin (PCP; ”englestøv”) var det første i stofgruppen men bivirkninger.
Phencyclidin-derivater: Ketamin og Tiletamin (indgår i Zoletil®vet med zolazepam). Anvendes ofte til dyr.
Dissociations anæstesi:
Begrebet stammer fra humant brug, hvor patienten følte sig ”adskilt” fra omverdenen (kataleptisk; ”zombie-lignende”). Senere blev det kendt at stofgruppen funktionelt og elektrofysiologisk adskiller områder af CNS (det limbiske system og thalamus). Katalepsi (gr) griben, anfald. Stivnen af bevægelser = Ofte i groteske stillinger (”voksagtige”).
Virkningsmekanisme - dissociativt anæstetika
DA virker som nonkompetetive NMDA antagonister. De hindre altså binding af den excitatoriske neurotransmitter glutamat hvilket = nedsat CNS aktivitet i det thalamokortikale limbiske og retikulo aktiverende system. DA har dog også effekt på: Opioid-receptorer, Monoaminerge-receptorer, Muskarine-receptorer, Spændingsregulerede Ca-kanaler (hvorfra de forårsage rcebtral medieret øgning i sympatisk tonus samtidig med nedsat NA reuptake. De har dog ikke effekt på GABA receptorer).
🌸Dissociative anæstetika - PK/PD, effekt og indikation
Farmakokinetik:
A: Administreres i.v. eller i.m. (svie ved i.m. da pH ned til 3.5 KAN svide!). Også god absorbtion ved p.o. eller rektal administration. Høj fedtopløselighed (Max. hjerne konc. 1 min efter i.v.; Cmax (blod) 10 min efter i.m.)
D: Redistribution, Passerer placenta barrieren
M: Metaboliseres hurtigt i leveren. Ketamin metaboliseres til norketamin (aktiv metabolit): Cytochrom P450N-demethylering (norketamin) hydroxylering af norketaminvandopløselig glukoronid derivat (NB! artsvariationer). Der er tale om en aktiv metabolit der kan stå for 10-30% effekt der stadig udøver farmakologsk effekt trods metabolisme.
E: Renal
Effekt
Forårsager generelt ændring i sympatisk tonus og 1) ændret bevidsthed (katalepsi - vågen men reagere ikke på stimuli), og 2) analgesi/smertedækkende(via opioid-receptorer ( og -receptorer) og NMDA- receptorer (involveret i CNS smertemodulation).
CNS: katalepsi. Sj. Kirurgisk anæstesi hvis anvendes alene. Beskytter mod cerebral iskæmi (vasodilation i CNS). Bør ikke anvendes til patienter med øget intracranialt tryk. Epileptiform EEG er beskrevet men anses generelt for antikonvulsivt (krampedæmpende). Forsigtighed ved CNS sygdom herunder kramper. Central adrenerg stimulering samt nedsat ”reuptake” af NA → øget sympatisk tonus
Analgesi: God
CV: Direkte myokardiedepression men ofte øget CO, HR og BT da øget sympatisk tonus
Muskulatur: Let øget muskeltonus, Larynx og pharynx reflekser bevaret
GI: Stimulerer salivation
Respiration: Mild effekt. Bronkodilatation, Stimulerer bronchial sekretion
Øjne: Ofte åbne
Indikationer - hurtig induktion til generel anæstesi
* Gives ofte i kombination med andre sedativa og analgetika
* Kan supplere med vedligeholdelses dosis, men forlænger opvågning
* Stor sikkerhedsmargin
* Kan anvendes til mange arter Ex. Zoletil®vet: Kombination af tiletamin og zolazepam (benzodiazepin). Anvendes ofte til anæstesi af hunde, katte og grise.
🌸Dissociative anæstetika - bivirkninger og kontraindikationer
Bivirkninger og kontraindikationer
* Systemisk hypertension og let takykardi
* Svier ved perivenøs og i.m. injektion (pH ned til 3.5)
* Øget spytsekretion (kan modvirkes med antikolinerge lægemidler)
* Udtørring af øjne (modvirkes med salve)
* ”Emergency delirium”: Urolige/muskelkontraktioner, Farligt for personale og dyret selv, Modvirkes ved samtidig brug af sedativa
Bør ikke anvendes som eneste lægemiddel, herunder heste: manglede muskelafslappende effekt og urolig opvågning
Forsigtighed ved brug til:
Hjertepatienter (sympatisk tonus)
Patienter med forhøjet intrakranialt tryk
Patienter med øget sympatisk tonus (eks. hyperthyriodisme)
🌸Ketamin
Meget sikkert brugt anæstesi middel til heste.
Virkningsmekanisme: Blokerer NMDA-receptorer i CNS, resulterer i dissociativ anæstesi og analgesi.
Farmakokinetik:
Hurtig absorption og metabolisering i leveren med en relativt lang eliminationshalveringstid.
Farmakodynamik: Producerer analgesi, sedation og amnesi uden fuldstændig bevidstløshed.
Virkningstid: Typisk op til 20-30 minutter.
Analgetisk effekt: Har stærke analgetiske egenskaber.
Interaktioner: Kan interagere med andre anæstetika og sedativer.
Beroligelse: 5-10 mg/kg i.m.
Immobilisering: 10-20 mg/kg i.m.
Anæstesi: 20-40 mg/kg i.m eller 5-10 mg/kg i.v (kortere anæstesi).
Patienten bør være fastende før operationen
Bivirkninger:
Salivation og vomitus, respirationsdepression, øget muskeltonus og postoperativ forvirring er meget sjældent rapporteret i spontane bivirkningsindberetninger.
Spontan motorisk ekscitation, som kan forekomme især i begyndelsen af anæstesi og under opvågning, er meget sjældent rapporteret i spontane bivirkningsindberetninger.
🌸Tiletamin
Virkningsmekanismer:
Administreres ofte med zolazepam som Zoletil, blokerer NMDA-receptorer, producerer dissociativ anæstesi og analgesi.
Farmakokinetik: Hurtig absorption og metabolisering i leveren med en lignende eliminationshalveringstid som ketamin.
Farmakodynamik:
Producerer analgesi, sedation og amnesi uden fuldstændig bevidstløshed.
Virkningstid:
Typisk op til 20-30 minutter.
Analgetisk effekt:
Har stærke analgetiske egenskaber.
Interaktioner:
Kan interagere med andre anæstetika og sedativer.
🌸Steroid anæstetika 🌸Alfaxalon
opløsningen vandopløslig og efter i.v. vil sukkermoelykelt metaboliseres og alfaxalonen frigives til blodbanen!
Alfaxalon: Binder til den transmembrane del af GABAA-receptoren.
Fælles for alle: Forstærker GABAs effekt, Åbning af Cl-kanalen = hyperpolarisering af den postsynaptiske membran.
Lægemiddelgruppe: Injektions anæstetikum
Vigtigste virknings mekanismer: Påvirker GABAA-receptorer og dermed ændre chlorid-transporten i CNS.
Vigtig indikation: Generel anæstesi af hund og kat. Kan anvendes ved kejsersnit
Vigtig bivirkning:
Apnø efter induktion (hunde 100 sek, katte 60 sek). Risiko minimeres ved langsom injektion. Endotracheal intubering og iltsupplering bør anvendes.
NB! Må ikke anvendes med andre injektionsanæstetika,
men kan kombineres med forskellige grupper af sedativa
NB! Begrænset analgetisk effekt, bør kombineres med analgetika. NB! Mindre fald i systemisk blodtryk, som kan medføre HR. Dog klinisk relevant systemisk hypotension beskrevet ved kombination med inhalationsanæstes.
Velegnet til kejhsersnit pga bedre overlevelse af fostre ved kejsersnit.
Begrænset analgetisk effekt - husk at smertedække.
🌸Kunne redegøre for brug af pentobarbital til eutanasi af dyr herunder administrationsruter
Pentobarbital er det eneste lægemiddel registreret til kemisk aflivning af dyr i DK.
Anbefalinger fra EU m.fl.: Eutanasi af dyr må:
1. Forårsage sikker død hver gang
2. Forårsage hurtig tab af bevidsthed
3. Kræve minimal fastholdelse af dyret
4. Forårsage minimal smerte og stress
5. Ikke være til fare for personale
Pentobarbital: Må ikke gives i.m. da vævsirriterende
I.v.: Maks. Effekt efter 2-3 min (passerer BBB efter 45-90 sek)
i.p: Passerer BBB efter 45-90 sek
EMA produktinformation Exagon Vet 2016:
Intravenøs injektion bør foretrækkes, og tilstrækkelig sedation bør anvendes, hvis det vurderes det nødvendigt.
Præmedicinering skal anvendes til heste og kvæg, og en alternativ eutanasimetode bør være tilgængelig.
Intraperitoneal, intrakardial og intrapulmonær injektion må kun anvendes til dyr, der er tilstrækkeligt sederede, bevidstløse eller under anæstesi.
Intraperitoneal injektion anvendes kun til smådyr.
Intrapulmonær administration må kun anvendes som en sidste udvej til fjerkræ, due, fugl, slange, skildpadde, firben/øgle og frø.
Ved injektion i marginal ørevene hos svin bør lægemidlet fortyndes 1:1 med steril, isotonisk saltvand (0,9 %):
Hvor potent er fentanyl i forhold til morfin?
1. De har samme analgetiske effekt
2. 1-7 gange
3. 25 gange
4. 100 gange
Hvilket opioid administeres som et plaster?
1. Morfin
2. Metadon
3. Etorfin
4. Fentanyl
4) 100 gange
4) fentanyl
🌷Kunne redegøre for klasseinddeling af analgetika, herunder virkningsmekanismer for de enkelte klasser
Generel analgetika opdeles i følgende grupper
* Opioid analgetika (target my-, delta-, kappa-receptorer): Morfin, butorphanol
* NMDA-antagonister (hæmmer Glutaminerge receptorer): Ketamin, tiletamin, virker også på my-receptoren.
* Lokalanalgetika (infiltrere analgetikum i muskultur/nær nerve): Lidocain, mepivacain
* α2-adrenerge agonister (stimulere centrale α2-receptorer i CNS og imidazolin-receptorer): Xylazin, detomidin, sedativer + analgetisk effekt
* Non-steroide antiinflammatoriske analgetika (NSAID, cyklooxgenase 1- og 2 hæmmere (cox-1 og -2 hæmmere)): Meloxicam, firocoxib, hæmmer prostaglandrin syntese - smerte!
* Monoklonalt antistof mod NGF (hæmmer NFGF medieret cellesignalering): Bedinvetmab - antistof rettet mod nervegrowth factor, modulere signalveje og har derfor smertestillende effekt ifm. behandling af osteoarthritis (slidgigt) injiceres kun 1 gang mdr subkutant.
Generel anæstetika med og uden analgetisk effekt:
* Uden analgetisk effekt: Isofluran, Sevofluran, Barbiturater, Propofol, Alfaxalon (ingen/begrænset analgetisk effekt)
* Med analgetisk effekt: NMDA-antagonister (ketamin og tiletamin)
🌷Kunne redegøre for forskelle på opioider og opiater, herunder naturligt forekommende, semisyntetiske og syntetiske opioider
Generelle opioider isoleres fra valmueplanten Papaver Somniferum. Opium indeholder 24 alkaloider (både atrpin og stryknin er alkaloider). Der skelnes mellem opioider og opiater.
Opioider: typisk analgetika der udøver effekt på opioidreceptorer. Dækker hele gruppen.
Opiater: opioider udvundet af opiumvalmuen med klinisk relevans, ex. Morfin og Codein.
Opioider kan skelnes efter:
.
Oprindelse:
Naturligt forekommende i valmueplanten: Morfin, Codein
Semisyntetiske: Codein, Buprenorfin, Etorfin (Etorfin er ofte meget potent men ikke markedsført til dyr. Bruges kun til zoo dyr via kaskadereglen)
Syntetiske: Metadon, Fentanyl, Butorphanol
.
Agonisttype:
Agonist: Rene agonister virker primært på my-opioid-receptorer
Partiel agonist: Binder sig til receptoren men forårsager kun et submaksimalt respons (plateau); virker ofte både på my- og andre opioid-receptorer)
Antagonist: blokerer receptoren
.
Receptorbinding:
Forskelle i receptoraffinitet
Morfin er primært en my-opioid receptor agonist
Andre opioider sammenlignes ofte med morfin
Rene к- og δ-opioid agonister anvendes ikke som lægemidler
🌷Kunne redegøre for forskel i analgetisk effekt af opioide agonister og partielle opioide agonister
☁ Opioider skelnes også efter agonistype:
Agonist: Rene agonister virker primært på my-opioid-receptorer
Partiel agonist: Binder sig til receptoren men forårsager kun et submaksimalt respons (plateau); virker ofte både på my- og andre opioid-receptorer)
Antagonist: blokerer receptoren
☁ Opioidagonister:
Opioidagonister som morfin og fentanyl anvendes ofte til kontrol af moderat til svær smerte hos dyr. Disse stoffer har en kraftig analgetisk effekt, der gør dem velegnede til at lindre smerte efter operationer eller i tilfælde af alvorlig skade. Der er også risiko for bivirkninger som sedation, respirationsdepression og gastrointestinale problemer, der skal overvåges omhyggeligt.
☁ Partielle opioid agonist:
Buprenorphin er en partiel opioidagonist, der anvendes til smertelindring hos dyr. Det har vist sig at være særligt nyttigt til langsigtet smertebehandling, da det har en længerevarende virkning sammenlignet med fulde agonister som f.eks. morfin.Fordelen ved buprenorphin er dens delvise agonistaktivitet, hvilket betyder, at den har et lavere potentiale for at forårsage respirationsdepression og andre alvorlige bivirkninger, hvilket gør den mere sikker at bruge hos dyr.
🌷Kunne redegøre for farmakologiske effekter ved stimulation af hhv. μ (my), κ (kappa) og δ (delta), opioidreceptorer, herunder effekt på smerteopfattelse, respiration, GI motilitet, appetit samt forekomst af vomitus og eufori
Opioidreceptorer er G-protein koblede. Aktivering medfører at cAMP dannelse nedsættes, hvilket inhiberer et Ca2+-influx og deraf nedsat frigivelse af neurotransmittere som Glutamat, som kan overføre smertesignaler i CNS.
I stedet påvirkes receptor koblede k-kanaler til at medføre en hyperpolarisering og altså reducering af transmission af smertesignaler fra perifere receptorer til hjernen.
Tre klasser opiod-receptorer
μ (my) - Opioidreceptorer: Analgesi, respirationsdepression, nedsat GIT motilitet, øget appetit, sedation, eufori, anti-diurese, kvalme, opkast, immunomodulation. I CNS er μ-receptorer koncentreret i rygmarven og hjernestammen, hvor smerteopfattelse processeres. .
κ (kappa) - Opioidreceptorer: Analgesi, nedsat GIT motilitet, øget appetit, sedation, diurese pga. nedsat ADH frigivelse.
δ (delta) - Opioidreceptorer: Analgesi, øget appetit, immunomodulation. I CNS (limbiske system) og cortex hvor de modulere smerte (analgesi) men også perifert væv som tarme hvor de regulerer motilitet og smerteopfattelse
