Kastration og kryptorkisme hos hest

Question 1

Hvad er forskellen på et hernie og et prolaps?

Answer 1

Et hernie har en hinde omkring

Question 2

Hvilken anatomisk lokalitet har betydning for, om hesten kan få tarmprolaps efter en kastration?

Answer 2

Lyskekanalens indre åbning (størrelse)

Question 3

Hvad er fordele og ulemper ved den danske måde at kastrere på?

Answer 3

Fordele: undgår fuld anæstesi, ingen transport, nemt for ejer, billigt
Ulemper: dårlig arbejdsstilling, højere komplikationsrate, aseptisk operation ikke muligt -> heling per secundam, risiko for sædstrengsfibrose

Question 4

Hvad kræves for at kunne udføre en stående kastration?

Answer 4

Yngre hingst (< 3 år), ikke for bred lyskekanal, ikke for veludviklet sædstreng, fuldstændig descensus, ingen patologi (brok eller tumor), ingen anamnese om patologi, erfaren medhjælp (brems osv), godt temperament

Question 5

Giv kort beskrivelse af Sands teknik til kastration

Answer 5

Sedation og evt. kastning, brems eller udbinding, rengøring og afspritning af operationsområdet, lokalanalgesi (også selvom den er fuldbedøvet) af sædstreng, subkutant på skrotum og intratestikulært. Benyt Sands tang og Hausmanns emaskulator. Såret efterlades til heling per secundam

Question 6

Hvad er fordelene ved de hospitalsbaserede kastrationer?

Answer 6

Omgivelser, tillader optimal positionering af hesten, tillader overholdelse af kirurgiske principper, tillader optimal sårhelingsstrategi

Question 7

Hvad skal gøres post-op efter en kastration?

Answer 7

Dyrlægen bliver, til hesten er oppe at stå. Boksro i 24 timer post-op, herefter motion (trækture/fold). NSAID, evt. AB, tetanusprofylakse. Ejer: observer patienten mhp. postoperative komplikationer

Question 8

Hvad er ufuldstændig kryptorkisme?

Answer 8

Abdomino-inguinal (bitestikel i inguinalkanalen)

Question 9

Hvad kan være årsager til kryptorkisme?

Answer 9

Genetisk, arvelig -> hingsten bør kastreres. Hormonelle, mekaniske (testiklen er patologisk forandret så den ikke kan passere lyskekanalen)

Question 10

Hvad er de kliniske symptomer på kryptorkisme?

Answer 10

Anamnese, scrotum er asymmetrisk, lejring af testikel ved palpation af lyskekanalens ydre åbning (størrelse, tilstedeværelse af testikel)

Question 11

Hvilke slags kryptorkismer kan den inguinale approach løse, og hvilke er invasive og non-invasive?

Answer 11

Non-invasiv: inguinalt og abdomino-inguinalt kryptorkisme

Invasivt: abdominalt kryptorkide

Question 12

Hvilke krirugiske metoder kan bruges til abdominalt kryptorkide?

Answer 12

Parainguinal, suprapubisk, flankesnit, laparpskopisk

Question 13

Hvad er gået galt ved en såkaldt inkomplet kastration?

Answer 13

Epididymis kan ved ufuldstændig abdominal kryptorkisme ligge i proc. vaginalis i ingunialkanalen. Kan misfortolkes som hypoplastisk testikel.

Question 14

Hvilke komplikationer kan ses efter kastration?

Answer 14

Peritonitis, sårinfektion, prolaps/brok (invasiv inguinal metode), anæstesirisiko, hæmorrhagi, vedvarende hingsteadfærd, penisproblemer, ødem og inflammation (aseptisk og septisk), iatrogene problemer, strengdannelser

Question 15

Hvordan håndteres ødem og aseptisk inflammation efter kastration?

Answer 15

Motion, åbne kastrationssåret (sterilt!), evt. forlænge NSAID behandlingen. Dræn det og giv masser af motion

Question 16

Hvordan håndteres ødem og septisk inflammation efter kastration?

Answer 16

Ligner aseptisk inflammation. Der ses flegmone, og funikulitis: Ligaturer øger risiko, usterile forhold, “champignon-dannelse” (streptokokker), sædstrengssvulst og -fistel (hyppigst i DK), kræver operativ behandling. Giv AB (ikke altid nok ved sædstrengsfistel), ætsning, udskrabning med skarp ske, kirurgi

Question 17

Hvordan behandles hæmorrhagi efter kastration?

Answer 17

Påsæt Sands tang igen, boksro og acepromazin (ikke ved stort blodtab), kompression af sædstrengsstumpen med korntang, ligering, udtamponering af skrotum, (ætsning med formalin)

Question 18

Hvad er forskellen i prognose ved prolaps af hhv. tarm og oment efter kastration?

Answer 18

Oment: god prognose
Tarm: slet prognose

Question 19

Hvilke heste er i særlig risiko for prolaps efter kastration?

Answer 19

Unge heste + føl, da de har en meget bred lyskekanal; alle føl har en eller anden form for lyskebrok, som går væk med alderen.
Rammer især heste under 3-6 måneder, af racerne amerikansk traver, tunge koldblodsracer (trækheste), andalusere, TWH og amerikansk saddlebred

Question 20

Forud for anlæggelse af Sands tang kan man anlægge dobbelt gennemstukken ligatur, i hvilke tilfælde?

Answer 20

Ved fx anamnese om lyskebrok, vid lyskekanal, neoplasi eller excessiv hæmorrhagi, ældre hingste (> 3 år)

Question 21

Hvordan behandles omentprolaps?

Answer 21

Trækkes lidt frem og afklippes med emaskulator. Tjek lyskekanaler ved rektalundersøgelse. Efterbehandling er boksro i 48 timer, kortvarig suturering af skrotum (fjern efter 24-48 timer), AB, laxantia (så den ikke bruger bugpresse)

Question 22

Hvordan behandles tarmprolaps?

Answer 22

Hospitalskrævende! Beskyt prolaberede tarmafsnit under transport (suturering af skrotum, indpakning).
På hospital: hesten kastes, prolaberede tarmafsnit renses og inspiceres, evt. resektion og reposition. Ligering, suturering af lyskekanalens ydre åbning

Question 23

Tetanus er et iatrogent problem. Hvad er et typisk klinisk tegn på begyndende tetanus?

Answer 23

Blinkhindefremfald

Question 24

Hvad kan være årsager til penisproblemer (sjældent)?

Answer 24

Ødem, trauma og hæmatomer, penislammelse, phenothiazin derivater (acepromazin)

Question 25

I hvilken alder skal man ikke længere regne med, at testiklerne når at descendere?

Answer 25

1,5 år

Dog op til 4 år for nogle ponyracer

Question 26

Hvilke to hormonmålinger kan foretages for at sikre, at hesten er renskåren?

Answer 26

Hingste <3 år: testosteron i serum før/efter hCG.

Hingste >3 år: østronsulfat