Dermatologi Flashcards
Hvilke parasitter kan findes med børste/kam?
Lus og chorioptes skab
Hvilke parasitter kan findes med skalpel eller skarp ske?
Sarcoptes- eller psoroptesskab, samt demodex
Hvilke parasitter kan findes ved tapetest?
Oxuris equi (haleorm, æg påvises. Kom godt ind i folderne!)
Hvad er fremgangsmåden for at diagnosticere en svampeinfektion?
Start med direkte mikroskopi af en tot hår (udtages STERILT med pean). Hvis negativ, dyrk på svampekultur (1-3 uger). Patologiske svampe lever langs hårrødderne, hvorimod normalflora findes på huden
Hvordan diagnosticeres en bakterieinfektion?
Svaber direkte fra huden (ofte ses blandingsinfektion) - fjern skorpe og svaber herunder. Alternativt tages biopsi og dyrk fra den og svaber fra “biopsihul”. Aftryk af skorpe (Dermatophillus sp.) på objektglas, som mikroskoperes efter farvning. Eller knus en skorpe og bland med lidt saltvand, farv det.
Hvordan ser Dermatophilosis congolensis ud i mikroskopet?
Togskinner
Hvordan udtages hudbiopsier lege artis?
Undgå kroniske områder, tag fra randzoner. Vask huden forsigtigt, klip ikke. Undgå lokalanalgetika, brug hellere god sedation. Husk mærkning (udtagelsessted). Formalin er meget giftigt, også dampene. Er også bactericidt
Hvad er de vigtigste hudlidelser hos får i Danmark?
Dermatofilose (lumpy wool), ektoparasitter, læbeskurv (orf) og interdigital dermatitis
Hvad er de vigtigste hudlidelser hos hest i DK?
Muk, ringorm, ektoparasitter, sommereksem, foderbetinget allergi/atopisk dermatitis, eosinofil dermatitis, seborrhea, sarkoidosis, sarkoider, papillomer/vorter, melanomer, ulcerativ lymfangitis, eosinofile knopper, fotosensibilisering, urticarier, habronema, pemfigus folliaceus (sjældent), kronisk progressiv lymfødem på benene (tunge hesteracer)
Hvad er agens for “muk”, hos hvilke arter ses det og hvad er risikofaktorer?
Ofte blandingsinfektioner: Dermatophilus congolensis (kun infektiv i fugtige omgivelser), Staph spp, Strep spp, evt. dermatofytoser og skabsmider
Forekomst: hest, kvæg, får (lumpy wool), især efterår og vinter
Risikofaktorer: fugtige omgivelser (regn og mudder), mindre hudlæsioner fx hos dyr på mudrede folde, får der lige er klippet osv
Hvad er symptomerne på “muk”/hudbetændelse?
Udbredelse over dorsum og distalt på lemmer, papellignende prominenser med krustedannelser med hårtot (dette gælder primært for dermatofilus congolensis). Under skorpe findes blottet fugtigt granulationsvæv og evt. ekssudat, ingen kløe men ømhed (halthed hos hest)
Hvad er terapi og prognose for “muk”?
Smitte kræver nedbrudt husbarriere og fugtigt miljø. Dermatophilus kan overleve i årevis.
Terapi: fjern skorper, vask i klorhexidin shampoo, hold området tørt (luk dyrene ind), lokal behandling med AB/steroidsalve), evt. systemisk AB (penicillin og streptocillin) især hos får og kvæg. Man kan også forbinde benene.
Prognose: reserveret, ofte residiv
Leukocytoclastisk vasculitis: forekomst, symptomer, patogenese, histopatoligi og terapi?
Diff-diagnose til muk, hvis det virkelig ikke kan hele
Forekomst: heste, medialt eller lateralt på ikke-pigmenterede lemmer (piben)
Symptomer: tydelig demarkationslinje til normal hud. Nekrose, ulcerationer, krustedannelse
Patogenese: ukendt, sandsynligvis immunmedieret, evt. pga. sollys
Histopatologi: vaskulitis med nekrose og trombedannelser i superficielle blodkar i dermis (vaskulitis ses ikke ved almindelig kronisk dermatitis)
Terapi: systemisk prednisolonbehandling, undgå sollys
Hvad er forekomst, patogenese og terapi for kronisk progressiv lymfødem (CPL)?
Forekomst: tunge racer (belgier, clydesdale, shire). Variant af kodeledsdermatitis (mug), hvor udbredt hævelse, hyperplasi og fibrose finder sted og komprimering af lymfedrænage.
Patogenese: delvist ukendt, abnorm elastin produktion i lymfekar, som medfører nedsat funktion af lymfekar. Måske arvelig. Starter ofte med en blød fold i kodeleddet. Ofte sekundære bakterielle infektioner, skab og dermatofytoser
Terapi: vask, fx i saltvand, tjæresæbem Sebacil. Motion er vigtigt, evt. støttebandager
Hvad er forekomst, symptomer og diagnostik for lymfangitis (cellulitis)?
Alle dyr, oftest bagben
Symptomer: oftest akut opstået. Diffus hævelse, øm, halt, evt. feber, serumudsvedning fra benet. Evt. sår på benet
Diagnostik: skanning viser udvidede lymfekar. Dyrkning fra FNASP eller biopsi i det helt akutte stadie, men ofte skuffende. Forsøg alligevel for resistensproblemer kan være afgørende (MRSA). Kig på disse patienter med det samme, da det kan blive kronisk hvor det hele tiden blusser op
Hvad er terapi og prognose for lymfangitis (cellulitis)?
Terapi: iværksæt behandling hurtigt. Kolde omslag flere gange dagligt (senere kolde omslag). NSAID i 7 dage. Penicillin i 7 dage kombineret med Gentamycin. OBS kræver positivt dyrkningssvar. Skridtture, støttebandage på modstående ben, check for laminitis. Når det akutte stadie er over: prednisolon i 2 uger, trappes ned over 4 uger
Prognose: reserveret hvis behandling ikke iværksættes tidligt
Hvad er agens og forekomst for ringorm (dermatofytose)?
Agens: Trichophyton spp og Microsporum spp. Formerer sig i epidermis og gennemvokser hårskaftet, hvorved håret knækker og der opstår skældannelse og alopeci. Strikte aerobe, svampen dør ud under skorpedannelser centralt i læsionen. Muligvis aldersbetinget og erhvervet immunitet
Forekomst: ungdyr (især hest og kvæg, ses også hos får, ged og svin)
Hvad er symptomerne på ringorm?
Inkubationstid 1-4 uger
Lille, rund proces, voksende i størrelse op til 5-10 cm, evt. konfluerende med andre. Centralt ses ofte skældannelse og hyperkeratose, væksten sker i randzone.
Kalve: hoved, hals, perineum
Heste: sadelleje, distakt på lemmer (evt. sammen med dermatofilose, bakterielle infektioner)
Får: hoved, sjældent på uldbeklædt hud
Oftest ingen kløe, kan dog klø ved sekundære bakterielle infektioner
Hvad er diagnose, terapi og profylakse for ringorm?
Diagnose: symptomer, skrab m. mikroskopi, evt. ringorme dyrkning, trichogram
Terapi: ofte spontan heling om sommeren på græs. Vask: Imaverol, både dyr og omgivelser
Profylakse: hygiejne. Vaccination kun til kvæg, bruges i DK
Hvad er de 3 agens der giver skab, og hvor forekommer de hver især?
Sarcoptes: benskab (asfaltbelægninger hos svin, hos hest især ved kontakt med ræve)
Chorioptes: haleskab (kvæg), skabmuk distalt på ben (hest), scrotum (vædder)
Psoroptes: ondartet fåreskab, krops- og øreskab (hest og kvæg)
Hvad er symptomer, diagnose og terapi ved skab?
Symptomer: ofte vinter og indendørs, først ses papeldannelser, herefter: krustedannelser, hyperkeratose, alopeci, intens kløe, evt. vægttab og utrivelighed.
Diagnose: skrab (dybt ved sarkoptes og psoroptes)
Terapi: Flumetrin, Moxidectin, Frontline
Lus: agens, forekomst, symptomer, diagnostik og terapi
Agens: blodsugende og pelslus
Forekomst: hos syge dyr og under dårlige forhold, primært vinter
Symptomer: kløe, alopeci, hyperkeratose, evt. vægttab og anæmi
Diagnostik: lus og æg kan erkendes i pels, evt. mikroskopi. Kravler ud af pelsen når dyret sveder
Terapi: som ved skab. Overvej behandling selvom lus ikke er identificeret
Myiasis (maddiker): agens, forekomst og patogenese?
Agens: diverse spyfluer
Forekomst: får/lam, men også andre dyr. Drægtige fluer tiltrækkes af: fugtig og varm pels, diarre, urin, huslæsioner fx efter kastration eller halekupering
Patogenese: æg lægges i fugtig pels, larver invaderer hud, frigiver stoffer, der nedbryder vævet, som larverne efterfølgende ernærer sig af
Hvad er symptomer, terapi og profylakse for myiasis (maddiker)?
Uro, kløe, feber, fugtig brunlig uld, evt. død
Terapi: oprensning: skyldning evt. kirurgisk debridement. Ivermectin
Profylakse: reduktion af flueantal (svært), hygiejne, klip ulden af i disponerede områder
Hvad er agens, patogenese og symptomer ved sommersår?
Agens: Stephanofilaria (kvæg), Habronema (hest)
Patogenese: Stephanofilaria: L3 stadier af parasitten overføres med fluer, voksne orm lever i huden, hvor den lægger æg, der klækkes. Fluerne optager æggene når de æder på dyrene eller fra fæces, og L3 udvikles i fluerne.
Habronema: voksne parasit lever i ventriklen, æg udskilles i fæces. Fluer optager æg, L3 udvikles i fluen. Larverne penetrerer tyndhudede områder, fx mediale øjenkrog, pattebasis, ventralt midtlinje, lyskefold, hals, præputium.
Symptomer: eksudativ granulationsvæv. Grænseområde til normal hud ofte let fortykket, kløe
Hvad er diagnostik, diff-diagnoser og terapi ved sommersår?
Diagnostik: symptomer eller skrab/smears. Larver er op til 3mm lange men meget tynde, kræver mikroskopi. Evt. biopsi
Diff-diagnoser: granulationsvæv, sarkoider
Terapi: skal ofte gentages flere gange. Heler ofte i løbet af vinteren (residiv tendens), Flumetrin, Moxidectin, Prednisolon, fluespray
Beskriv agens, forekomst, patogenese og symptomer for sommereksem (culicoides hypersensitivitet)
Agens: Mitte Culicoides spp, Simulium spp
Forekomst: især islandske heste (ikke på Island) og andre ponyracer, men også store heste. Sommerperioden, sjældent heste under 2 år
Patogenese: allergisk reaktion type I og IV overfor mittens spyt
Symptomer: svær kløe (man, hale, ryg, evt. andre steder). Alopeci, hyperkeratose, evt. sekundære infektioner
Hvad er diagnose, diff-diagnoser og terapi/profylakse for sommereksem?
Diagnose: symptomer. Ingen antigentest
Diff-diagnoser: haleskab, haleorm, lus, foderbetinget allergi, eosinofile knopper
Terapi/profylakse: undgå fold morgen og aften, Prednisolon, antihistamin, omega 3 og 6 i foder. Topikal behandling: tjære-, svovl-, eller salicylsyreshampoo.
Mitterne findes ikke alle steder, sommereksem kan derfor komme ved køb af rask hest. Mitterne elsker stille vejr og udklækker nær vand
Beskriv forekomst, symptomer, diagnostik og terapi ved foderbetinget allergi
Forekomst: sjældent beskrevet og overvejende anekdoter. Svært at dokumentere. Fodermidler så som hvede, havre, glukose, kartofler, fiskemel, boghvede, alfalfa, kløver
Symptomer: generaliseret kløe, sekundære hudforandringer, alopeci, hyperkeratose, skæl, krustedannelse, løs gødning, luftvejssymptomer
Diagnostik: fodereliminering
Terapi: som for sommereksem
Beskriv patogenese, symptomer, diagnostik og terapi ved atopisk dermatitis
Patogenese: muligvis arveligt i visse racer. Reagerer mod visse antistoffer fra fx skimmelsvampe, grasser, træer, støv med øget IgE produktion
Symptomer: som ved foderbetinget allergi
Diagnostik: anamnese. Udeluk andre årsager til hudkløe! Evt. intraermal test (ikke udbredt i DK)
Terapi: som for sommereksem
Beskriv patogenese, symptomer, diagnose og terapi for urticaria
Patogenese: allergisk reaktion Type I på fx insektstik, giftige planter, fodermidler, medicin osv. Kan også ses sekundært til luftvejsinfektioner. Non-immunologiske årsager: motion, kulde stress før løb
Symptomer: øematøse hævelser (kvadler) evt. serumudsvidning. +/- kløe
Diagnose: symptomer
Terapi: evt. systemisk steroidbehandling, antihistaminer
Hos kvæg ses mælkeallergi pga. mælkeproteiner i blodbanen sfa. højt tryk i yveret
Pemphigus folliaceus er den hyppigste autoimmune dermatologiske lidelse hos hest. Beskriv forekomst, patogenese, symptomer, diagnostik og terapi
Forekomst: heste i alle alder og racer
Patogenese: autoimmun lidelse, antistoffer mod bindingerne mellem keratinocytter i epidermis. Cellerne løsnes fra hinanden (acantholyse). Der ses intraepidermale pustler
Symptomer: skæl, skorper, alopeci, pustler, evt kløe. Lokalt eller udbredt
Diagnostik: hudbiopsi
Terapi: langvarig prednisolon. God prognose for unge heste
Beskriv forekomst, symptomer og terapi for eosinofile granulomer
Forekomst: især sommer, evt. reaktion på insektbid
Symptomer: faste afgrænsede ret hårde hævelser, ikke ømme. Evt. forkalkninger. Især hals, skuldre, sadelleje
Terapi: lad dem være, eller dexametason
Overvej systemisk prednisolon hvis mange
Beskriv patogenese, forekomst og diagnostik for equine sarkoider
Patogenese: sandsynligvis bovin papillomavirus type 1 eller 2. Måske overførsel via insekter eller kontakt ml heste. Udvikles evt. i område med tidligere traume, især tyndhudede steder. Måske genetisk disponering
Forekomst: hyppigste neoplasi hos hest, alle aldre, dog tendens til at yngre heste rammes hyppigere, alle racer
Diagnostik: hudbiopsi: fibroblast proliferation vinkelret på basalmembranen. Epidermis når ned i dermis som fingre. Traumer kan få dem til at vokse
Hvad er occulte sarkoider, diagnostik?
Cirkulære, alopeci, ingen tydelige prominenser. Diff-diagnoser er slidmærker efter udstyr
Diagnostik er biopsi, men lad være
Beskriv et fibroblastisk sarkoid
Flæsket udseende, kan være pendikulerende og stilket, eller bredbaset. Kan afsnøres eller afskæres. Svære at fjerne og kommer igen
Beskriv diagnostik og diff-diagnoser for equine sarcoider
Diagnostik: hudbiopsi, men pas på! Det aktiverer tumorceller og spredes. Send hellere hele tumoren til histopatologi.
Diff-diagnoser: papillomer, fibromer, fibrosarkomer, granulationsvæv, pladecellecarcinom, sommersår, neurofibromer, mastcelletumor
Beskriv terapi og prognose for sarkoider
De går over basalmembranen men metastaserer ikke.
Terapi: lad dem være, kortlæg dem. Op til 10% forsvinder spontant. NSAID eller prednisolon kan være en fordel. Immunterapi med injektioner til især tumorer ved øjnene, fås fra seruminstituttet. Kirurgi (laser), ligering (KUN ved stilkee, mindre tumorer)
Reserveret prognose
Bonus: papillomavirus er i huden på 90% af alle heste. Lad være med at føre skalpellen rundt eller stikke en kanyle i, fører virus rundt. Heling per sekundam har god effekt på manglende recidiv, dvs suturer ikke
Papillomer (vorter): agens, forekomst, symptomer og terapi
Agens: bovin papillomavirus
Forekomst: heste: mule, hoved, øre, distalt på lemmer, genitalier
Kvæg: patter og yver, hoved, hals, ryg
Geder og får: sjældent
Generelt unge dyr, spontan helbredelse efter 3-4 mdr
Symptomer: afgrænsede, tørre og hyperkeratotiske prominenser. Ikke kløende
Terapi: som for sarcoider
Øreplak (aural plaques): hos hest i øre, forsvinder ikke
Beskriv forekomst og diagnostik ved melanomer + behandling
Forekomst: især skimlede, ældre heste. Især haleregion og spytkirtler, også indre organer. Udgåt fra melanocytter i huden, kan være benigne/maligne
Diagnostik: FNASP eller biopsi
Behandling: ingen, de fleste lever fint. Fjernes straks ved tegn på vækst
Beskriv patogenese, forekomst og symptomer for fotosensibilisering
Øget lysfølsomhed i huden sfa fotodynamiske stoffer. Absorberer langbølget lys og stofferne aktiveres -> vævsbeskadigelse
Forekomst: kvæg, får, hest på græs. Ikke-pigmenterede områder
Symptomer: initielt uro, hudkløe. Rødme og hævelse afløses af hudnekrose, huden falder af, ofte sekundære infektioner
Beskriv sekundær fotosensibilisering
Hepatogen: leverlidelser kompromitterer galdeudskillensen og fotodynamiske stoffer udskilles ikke med galden, men cirkulerer via kredsløbet til huden
Haletråd hos ungtyre: forekomst, patogenese, symptomer og terapi
Forekomst: ungtyre på spaltegulve ofte med høj belægningsgrad. Særlig høj forekomst om sommeren
Patogenese: traumatisk læsion af halen -> nekrose, suppuration, osteomyelitis, embolisk spredning. Langsom og snigende
Symptomer: hævelser og ømhed omkring trådstedet, feber, reduceret tilvækst, slingerhed, ledhævelser, liggesår
Terapi: AB evt. haleamputation
