Dermatologi

Question 1

Hvilke parasitter kan findes med børste/kam?

Answer 1

Lus og chorioptes skab

Question 2

Hvilke parasitter kan findes med skalpel eller skarp ske?

Answer 2

Sarcoptes- eller psoroptesskab, samt demodex

Question 3

Hvilke parasitter kan findes ved tapetest?

Answer 3

Oxuris equi (haleorm, æg påvises. Kom godt ind i folderne!)

Question 4

Hvad er fremgangsmåden for at diagnosticere en svampeinfektion?

Answer 4

Start med direkte mikroskopi af en tot hår (udtages STERILT med pean). Hvis negativ, dyrk på svampekultur (1-3 uger). Patologiske svampe lever langs hårrødderne, hvorimod normalflora findes på huden

Question 5

Hvordan diagnosticeres en bakterieinfektion?

Answer 5

Svaber direkte fra huden (ofte ses blandingsinfektion) - fjern skorpe og svaber herunder. Alternativt tages biopsi og dyrk fra den og svaber fra “biopsihul”. Aftryk af skorpe (Dermatophillus sp.) på objektglas, som mikroskoperes efter farvning. Eller knus en skorpe og bland med lidt saltvand, farv det.

Question 6

Hvordan ser Dermatophilosis congolensis ud i mikroskopet?

Answer 6

Togskinner

Question 7

Hvordan udtages hudbiopsier lege artis?

Answer 7

Undgå kroniske områder, tag fra randzoner. Vask huden forsigtigt, klip ikke. Undgå lokalanalgetika, brug hellere god sedation. Husk mærkning (udtagelsessted). Formalin er meget giftigt, også dampene. Er også bactericidt

Question 8

Hvad er de vigtigste hudlidelser hos får i Danmark?

Answer 8

Dermatofilose (lumpy wool), ektoparasitter, læbeskurv (orf) og interdigital dermatitis

Question 9

Hvad er de vigtigste hudlidelser hos hest i DK?

Answer 9

Muk, ringorm, ektoparasitter, sommereksem, foderbetinget allergi/atopisk dermatitis, eosinofil dermatitis, seborrhea, sarkoidosis, sarkoider, papillomer/vorter, melanomer, ulcerativ lymfangitis, eosinofile knopper, fotosensibilisering, urticarier, habronema, pemfigus folliaceus (sjældent), kronisk progressiv lymfødem på benene (tunge hesteracer)

Question 10

Hvad er agens for “muk”, hos hvilke arter ses det og hvad er risikofaktorer?

Answer 10

Ofte blandingsinfektioner: Dermatophilus congolensis (kun infektiv i fugtige omgivelser), Staph spp, Strep spp, evt. dermatofytoser og skabsmider

Forekomst: hest, kvæg, får (lumpy wool), især efterår og vinter

Risikofaktorer: fugtige omgivelser (regn og mudder), mindre hudlæsioner fx hos dyr på mudrede folde, får der lige er klippet osv

Question 11

Hvad er symptomerne på “muk”/hudbetændelse?

Answer 11

Udbredelse over dorsum og distalt på lemmer, papellignende prominenser med krustedannelser med hårtot (dette gælder primært for dermatofilus congolensis). Under skorpe findes blottet fugtigt granulationsvæv og evt. ekssudat, ingen kløe men ømhed (halthed hos hest)

Question 12

Hvad er terapi og prognose for “muk”?

Answer 12

Smitte kræver nedbrudt husbarriere og fugtigt miljø. Dermatophilus kan overleve i årevis.

Terapi: fjern skorper, vask i klorhexidin shampoo, hold området tørt (luk dyrene ind), lokal behandling med AB/steroidsalve), evt. systemisk AB (penicillin og streptocillin) især hos får og kvæg. Man kan også forbinde benene.

Prognose: reserveret, ofte residiv

Question 13

Leukocytoclastisk vasculitis: forekomst, symptomer, patogenese, histopatoligi og terapi?

Answer 13

Diff-diagnose til muk, hvis det virkelig ikke kan hele

Forekomst: heste, medialt eller lateralt på ikke-pigmenterede lemmer (piben)

Symptomer: tydelig demarkationslinje til normal hud. Nekrose, ulcerationer, krustedannelse

Patogenese: ukendt, sandsynligvis immunmedieret, evt. pga. sollys

Histopatologi: vaskulitis med nekrose og trombedannelser i superficielle blodkar i dermis (vaskulitis ses ikke ved almindelig kronisk dermatitis)

Terapi: systemisk prednisolonbehandling, undgå sollys

Question 14

Hvad er forekomst, patogenese og terapi for kronisk progressiv lymfødem (CPL)?

Answer 14

Forekomst: tunge racer (belgier, clydesdale, shire). Variant af kodeledsdermatitis (mug), hvor udbredt hævelse, hyperplasi og fibrose finder sted og komprimering af lymfedrænage.

Patogenese: delvist ukendt, abnorm elastin produktion i lymfekar, som medfører nedsat funktion af lymfekar. Måske arvelig. Starter ofte med en blød fold i kodeleddet. Ofte sekundære bakterielle infektioner, skab og dermatofytoser

Terapi: vask, fx i saltvand, tjæresæbem Sebacil. Motion er vigtigt, evt. støttebandager

Question 15

Hvad er forekomst, symptomer og diagnostik for lymfangitis (cellulitis)?

Answer 15

Alle dyr, oftest bagben

Symptomer: oftest akut opstået. Diffus hævelse, øm, halt, evt. feber, serumudsvedning fra benet. Evt. sår på benet

Diagnostik: skanning viser udvidede lymfekar. Dyrkning fra FNASP eller biopsi i det helt akutte stadie, men ofte skuffende. Forsøg alligevel for resistensproblemer kan være afgørende (MRSA). Kig på disse patienter med det samme, da det kan blive kronisk hvor det hele tiden blusser op

Question 16

Hvad er terapi og prognose for lymfangitis (cellulitis)?

Answer 16

Terapi: iværksæt behandling hurtigt. Kolde omslag flere gange dagligt (senere kolde omslag). NSAID i 7 dage. Penicillin i 7 dage kombineret med Gentamycin. OBS kræver positivt dyrkningssvar. Skridtture, støttebandage på modstående ben, check for laminitis. Når det akutte stadie er over: prednisolon i 2 uger, trappes ned over 4 uger

Prognose: reserveret hvis behandling ikke iværksættes tidligt

Question 17

Hvad er agens og forekomst for ringorm (dermatofytose)?

Answer 17

Agens: Trichophyton spp og Microsporum spp. Formerer sig i epidermis og gennemvokser hårskaftet, hvorved håret knækker og der opstår skældannelse og alopeci. Strikte aerobe, svampen dør ud under skorpedannelser centralt i læsionen. Muligvis aldersbetinget og erhvervet immunitet

Forekomst: ungdyr (især hest og kvæg, ses også hos får, ged og svin)

Question 18

Hvad er symptomerne på ringorm?

Answer 18

Inkubationstid 1-4 uger

Lille, rund proces, voksende i størrelse op til 5-10 cm, evt. konfluerende med andre. Centralt ses ofte skældannelse og hyperkeratose, væksten sker i randzone.

Kalve: hoved, hals, perineum

Heste: sadelleje, distakt på lemmer (evt. sammen med dermatofilose, bakterielle infektioner)

Får: hoved, sjældent på uldbeklædt hud

Oftest ingen kløe, kan dog klø ved sekundære bakterielle infektioner

Question 19

Hvad er diagnose, terapi og profylakse for ringorm?

Answer 19

Diagnose: symptomer, skrab m. mikroskopi, evt. ringorme dyrkning, trichogram

Terapi: ofte spontan heling om sommeren på græs. Vask: Imaverol, både dyr og omgivelser

Profylakse: hygiejne. Vaccination kun til kvæg, bruges i DK

Question 20

Hvad er de 3 agens der giver skab, og hvor forekommer de hver især?

Answer 20

Sarcoptes: benskab (asfaltbelægninger hos svin, hos hest især ved kontakt med ræve)

Chorioptes: haleskab (kvæg), skabmuk distalt på ben (hest), scrotum (vædder)

Psoroptes: ondartet fåreskab, krops- og øreskab (hest og kvæg)

Question 21

Hvad er symptomer, diagnose og terapi ved skab?

Answer 21

Symptomer: ofte vinter og indendørs, først ses papeldannelser, herefter: krustedannelser, hyperkeratose, alopeci, intens kløe, evt. vægttab og utrivelighed.

Diagnose: skrab (dybt ved sarkoptes og psoroptes)

Terapi: Flumetrin, Moxidectin, Frontline

Question 22

Lus: agens, forekomst, symptomer, diagnostik og terapi

Answer 22

Agens: blodsugende og pelslus

Forekomst: hos syge dyr og under dårlige forhold, primært vinter

Symptomer: kløe, alopeci, hyperkeratose, evt. vægttab og anæmi

Diagnostik: lus og æg kan erkendes i pels, evt. mikroskopi. Kravler ud af pelsen når dyret sveder

Terapi: som ved skab. Overvej behandling selvom lus ikke er identificeret

Question 23

Myiasis (maddiker): agens, forekomst og patogenese?

Answer 23

Agens: diverse spyfluer

Forekomst: får/lam, men også andre dyr. Drægtige fluer tiltrækkes af: fugtig og varm pels, diarre, urin, huslæsioner fx efter kastration eller halekupering

Patogenese: æg lægges i fugtig pels, larver invaderer hud, frigiver stoffer, der nedbryder vævet, som larverne efterfølgende ernærer sig af

Question 24

Hvad er symptomer, terapi og profylakse for myiasis (maddiker)?

Answer 24

Uro, kløe, feber, fugtig brunlig uld, evt. død

Terapi: oprensning: skyldning evt. kirurgisk debridement. Ivermectin

Profylakse: reduktion af flueantal (svært), hygiejne, klip ulden af i disponerede områder

Question 25

Hvad er agens, patogenese og symptomer ved sommersår?

Answer 25

Agens: Stephanofilaria (kvæg), Habronema (hest)

Patogenese: Stephanofilaria: L3 stadier af parasitten overføres med fluer, voksne orm lever i huden, hvor den lægger æg, der klækkes. Fluerne optager æggene når de æder på dyrene eller fra fæces, og L3 udvikles i fluerne.

Habronema: voksne parasit lever i ventriklen, æg udskilles i fæces. Fluer optager æg, L3 udvikles i fluen. Larverne penetrerer tyndhudede områder, fx mediale øjenkrog, pattebasis, ventralt midtlinje, lyskefold, hals, præputium.

Symptomer: eksudativ granulationsvæv. Grænseområde til normal hud ofte let fortykket, kløe

Question 26

Hvad er diagnostik, diff-diagnoser og terapi ved sommersår?

Answer 26

Diagnostik: symptomer eller skrab/smears. Larver er op til 3mm lange men meget tynde, kræver mikroskopi. Evt. biopsi

Diff-diagnoser: granulationsvæv, sarkoider

Terapi: skal ofte gentages flere gange. Heler ofte i løbet af vinteren (residiv tendens), Flumetrin, Moxidectin, Prednisolon, fluespray

Question 27

Beskriv agens, forekomst, patogenese og symptomer for sommereksem (culicoides hypersensitivitet)

Answer 27

Agens: Mitte Culicoides spp, Simulium spp

Forekomst: især islandske heste (ikke på Island) og andre ponyracer, men også store heste. Sommerperioden, sjældent heste under 2 år

Patogenese: allergisk reaktion type I og IV overfor mittens spyt

Symptomer: svær kløe (man, hale, ryg, evt. andre steder). Alopeci, hyperkeratose, evt. sekundære infektioner

Question 28

Hvad er diagnose, diff-diagnoser og terapi/profylakse for sommereksem?

Answer 28

Diagnose: symptomer. Ingen antigentest

Diff-diagnoser: haleskab, haleorm, lus, foderbetinget allergi, eosinofile knopper

Terapi/profylakse: undgå fold morgen og aften, Prednisolon, antihistamin, omega 3 og 6 i foder. Topikal behandling: tjære-, svovl-, eller salicylsyreshampoo.

Mitterne findes ikke alle steder, sommereksem kan derfor komme ved køb af rask hest. Mitterne elsker stille vejr og udklækker nær vand

Question 29

Beskriv forekomst, symptomer, diagnostik og terapi ved foderbetinget allergi

Answer 29

Forekomst: sjældent beskrevet og overvejende anekdoter. Svært at dokumentere. Fodermidler så som hvede, havre, glukose, kartofler, fiskemel, boghvede, alfalfa, kløver

Symptomer: generaliseret kløe, sekundære hudforandringer, alopeci, hyperkeratose, skæl, krustedannelse, løs gødning, luftvejssymptomer

Diagnostik: fodereliminering

Terapi: som for sommereksem

Question 30

Beskriv patogenese, symptomer, diagnostik og terapi ved atopisk dermatitis

Answer 30

Patogenese: muligvis arveligt i visse racer. Reagerer mod visse antistoffer fra fx skimmelsvampe, grasser, træer, støv med øget IgE produktion

Symptomer: som ved foderbetinget allergi

Diagnostik: anamnese. Udeluk andre årsager til hudkløe! Evt. intraermal test (ikke udbredt i DK)

Terapi: som for sommereksem

Question 31

Beskriv patogenese, symptomer, diagnose og terapi for urticaria

Answer 31

Patogenese: allergisk reaktion Type I på fx insektstik, giftige planter, fodermidler, medicin osv. Kan også ses sekundært til luftvejsinfektioner. Non-immunologiske årsager: motion, kulde stress før løb

Symptomer: øematøse hævelser (kvadler) evt. serumudsvidning. +/- kløe

Diagnose: symptomer

Terapi: evt. systemisk steroidbehandling, antihistaminer

Hos kvæg ses mælkeallergi pga. mælkeproteiner i blodbanen sfa. højt tryk i yveret

Question 32

Pemphigus folliaceus er den hyppigste autoimmune dermatologiske lidelse hos hest. Beskriv forekomst, patogenese, symptomer, diagnostik og terapi

Answer 32

Forekomst: heste i alle alder og racer

Patogenese: autoimmun lidelse, antistoffer mod bindingerne mellem keratinocytter i epidermis. Cellerne løsnes fra hinanden (acantholyse). Der ses intraepidermale pustler

Symptomer: skæl, skorper, alopeci, pustler, evt kløe. Lokalt eller udbredt

Diagnostik: hudbiopsi

Terapi: langvarig prednisolon. God prognose for unge heste

Question 33

Beskriv forekomst, symptomer og terapi for eosinofile granulomer

Answer 33

Forekomst: især sommer, evt. reaktion på insektbid

Symptomer: faste afgrænsede ret hårde hævelser, ikke ømme. Evt. forkalkninger. Især hals, skuldre, sadelleje

Terapi: lad dem være, eller dexametason

Overvej systemisk prednisolon hvis mange

Question 34

Beskriv patogenese, forekomst og diagnostik for equine sarkoider

Answer 34

Patogenese: sandsynligvis bovin papillomavirus type 1 eller 2. Måske overførsel via insekter eller kontakt ml heste. Udvikles evt. i område med tidligere traume, især tyndhudede steder. Måske genetisk disponering

Forekomst: hyppigste neoplasi hos hest, alle aldre, dog tendens til at yngre heste rammes hyppigere, alle racer

Diagnostik: hudbiopsi: fibroblast proliferation vinkelret på basalmembranen. Epidermis når ned i dermis som fingre. Traumer kan få dem til at vokse

Question 35

Hvad er occulte sarkoider, diagnostik?

Answer 35

Cirkulære, alopeci, ingen tydelige prominenser. Diff-diagnoser er slidmærker efter udstyr

Diagnostik er biopsi, men lad være

Question 36

Beskriv et fibroblastisk sarkoid

Answer 36

Flæsket udseende, kan være pendikulerende og stilket, eller bredbaset. Kan afsnøres eller afskæres. Svære at fjerne og kommer igen

Question 37

Beskriv diagnostik og diff-diagnoser for equine sarcoider

Answer 37

Diagnostik: hudbiopsi, men pas på! Det aktiverer tumorceller og spredes. Send hellere hele tumoren til histopatologi.

Diff-diagnoser: papillomer, fibromer, fibrosarkomer, granulationsvæv, pladecellecarcinom, sommersår, neurofibromer, mastcelletumor

Question 38

Beskriv terapi og prognose for sarkoider

Answer 38

De går over basalmembranen men metastaserer ikke.

Terapi: lad dem være, kortlæg dem. Op til 10% forsvinder spontant. NSAID eller prednisolon kan være en fordel. Immunterapi med injektioner til især tumorer ved øjnene, fås fra seruminstituttet. Kirurgi (laser), ligering (KUN ved stilkee, mindre tumorer)

Reserveret prognose

Bonus: papillomavirus er i huden på 90% af alle heste. Lad være med at føre skalpellen rundt eller stikke en kanyle i, fører virus rundt. Heling per sekundam har god effekt på manglende recidiv, dvs suturer ikke

Question 39

Papillomer (vorter): agens, forekomst, symptomer og terapi

Answer 39

Agens: bovin papillomavirus

Forekomst: heste: mule, hoved, øre, distalt på lemmer, genitalier

Kvæg: patter og yver, hoved, hals, ryg

Geder og får: sjældent

Generelt unge dyr, spontan helbredelse efter 3-4 mdr

Symptomer: afgrænsede, tørre og hyperkeratotiske prominenser. Ikke kløende

Terapi: som for sarcoider

Øreplak (aural plaques): hos hest i øre, forsvinder ikke

Question 40

Beskriv forekomst og diagnostik ved melanomer + behandling

Answer 40

Forekomst: især skimlede, ældre heste. Især haleregion og spytkirtler, også indre organer. Udgåt fra melanocytter i huden, kan være benigne/maligne

Diagnostik: FNASP eller biopsi

Behandling: ingen, de fleste lever fint. Fjernes straks ved tegn på vækst

Question 41

Beskriv patogenese, forekomst og symptomer for fotosensibilisering

Answer 41

Øget lysfølsomhed i huden sfa fotodynamiske stoffer. Absorberer langbølget lys og stofferne aktiveres -> vævsbeskadigelse

Forekomst: kvæg, får, hest på græs. Ikke-pigmenterede områder

Symptomer: initielt uro, hudkløe. Rødme og hævelse afløses af hudnekrose, huden falder af, ofte sekundære infektioner

Question 42

Beskriv sekundær fotosensibilisering

Answer 42

Hepatogen: leverlidelser kompromitterer galdeudskillensen og fotodynamiske stoffer udskilles ikke med galden, men cirkulerer via kredsløbet til huden

Question 43

Haletråd hos ungtyre: forekomst, patogenese, symptomer og terapi

Answer 43

Forekomst: ungtyre på spaltegulve ofte med høj belægningsgrad. Særlig høj forekomst om sommeren

Patogenese: traumatisk læsion af halen -> nekrose, suppuration, osteomyelitis, embolisk spredning. Langsom og snigende

Symptomer: hævelser og ømhed omkring trådstedet, feber, reduceret tilvækst, slingerhed, ledhævelser, liggesår

Terapi: AB evt. haleamputation