Equine Orthopaedic Diseases

Question 1

Physitis: definition og etologi

Answer 1

Mest almindelige DOD. Forstyrrelse i den endochondrale ossifikation. Etologi: genetisk hurtigt-voksende heste, overvægtige føl, højt kulhydratindtag, dårlig mineralbalance, hård motion på hård bund

Question 2

Hvad er symptomerne og diagnostik på physitis?

Answer 2

Fast hævelse, måske varm og øm, hævelsen er ofte medial. Halthed. Kan give deformiteter hvis vækstlinjen lukker for tidligt

Kliniske tegn og røntgen: når physis er forstørret, ses både metaphysis og epiphysis som værende konkave

Question 3

Hvordan behandles physitis? Hvad er prognosen ved tidlig behandling?

Answer 3

Hos føl især fokus på ernæring: Kobber og zink, mindre energi til hurtigtvoksende dyr. NSAID hvis smerter. Boksro. God prognose

Question 4

Definer osteochondrosis, samt osteochondritis og osteochondrosis dissecans

Answer 4

OC: DOD med manglende eller defekt osteochondral ossifikation, kan give bruskflapper, osteochondrale fragmenter eller knoglecyster

Osteochondritis: synovial inflammation pga OC

OC dissecans: når man opdager en bruskflap pga OC

Question 5

Hvad er etoligien bag osteochondrosis?

Answer 5

Blodkarerne til brusken undergår nekrose, hvilket giver fokale iskæmiske områder i ledbrusken. Da disse områder ikke kan ernæres eller mineraliseres, kan områderne ikke undergå ossifikation, når denne proces når frem til områderne. OC-skaden sker altså i et lille vindue, nemlig i perioden hvor den epiphyseale brusk ernæres af skrøbelige blodkar.

Question 6

Hvad er de kliniske tegn og diagnostik ved osteochondrose? Hvilke heste får det typisk?

Answer 6

Ofte heste der er startet i ridning, 6 mdr - 3-4 år, varmblodsheste, ledeffusioner, med eller uden halthed, ofte mild halthed.

Klinisk undersøgelse, halthedsundersøgelse (med intraartikulær bedøvelse), samt røntgen (husk kontralateralt), ultralyd og artroskopi

Question 7

Hvad er behandling og prognose for osteochondrose?

Answer 7

Boksro, kontrolleret motion, evaluering af ernæring, NSAIDs. Kirurgisk giver bedste behandling, fjerner bruskflager og debridement. De fleste heste kan leve med OCD, men de kan ikke konkurrere på højt plan, operation ofte ikke nødvendig, men forhindrer senere problemer. Prognose afhænger af læsioner og alder. Kan hele op efter 1 år

Question 8

Flexurale limb deformiteter kan skyldes flere forskellige ting. Hvilke?

Answer 8

Kongenitale: intrauterin position, genetik, teratogene agens.

Erhvervede: ernæring, traume, polyarthritis.

Question 9

Hvordan stiller man diagnosen ved flexurale limb deformiteter?

Answer 9

Inspektion, palpation, manipulation, røntgen og ultralyd

Question 10

Hvordan behandles kongenital flexural deformitet i det distale interphalangeale led?

Answer 10

Oxytetracyklin (ødelægger calcium, så det ikke hæmmer senen og kan dermed strække sig mere ud), ortopædisk sko (tåekstrension), NSAID, let motion

Question 11

Hvordan behandles erhvervet flexural deformitet i det distale interphalangeale led?

Answer 11

Det er erhvervet pga. ubalance, knoglerne er vokset længere end senerne, som er helt udstrukkede. Ændre kosten så de bedre kan følges ad. Derudover ortopædisk sko, cast, NSAID og let motion. Kirurgi er ogsp mulighed her, overskæring af assecoriske ligament til dybe bøjesene

Question 12

Hvordan behandles flexural deformitet af carpus, konservativt/kirurgisk?

Answer 12

Konservativt: IV oxytetracyklin, cast, NSAID, let motion, fysioterapi.

Kirurgisk: tenotomi (ulnaris lateralis, flexor carpi ulnaris). Desmotomi af det palmare carpalligament

Question 13

Hvordan behandles digital hyperekstension?

Answer 13

Vigtigt med motion, musklerne er ikke stærke nok til at flektere leddet. Motion/svømning, ortopædisk sko

Question 14

Den digitale ekstensorsene rupteres ofte under fødsel eller efter 1 uge. Hvordan behandles det?

Answer 14

Boksro, cast, ortopædisk sko. Kirurgi er ikke anbefalet

Question 15

Hvad er ofte komplikationer som følge af behandling af flexurale limb deformiteter?

Answer 15

Sårdannelse og mærker efer splint/cast. Ved kirurgi er det infektioner og let/ingen forbedring af sygdommen.

Question 16

Nævn eksempler på angulære bendeformiteter hos føl

Answer 16

Carpus/tarsus/kode valgus og varus, diafyse/metafyse deviation

Question 17

Hvad gør subchondral knogle anderledes end andet knoglevæv?

Answer 17

Ens i henhold til biokemi og histologi.

Men det er organiseret anderledes, er tyndere og er særligt udviklet til at fordele trykket på vævet

Question 18

Hvad er definitionen af osteoarthritis?

Answer 18

Non-inflammatorisk lidelse i bevægelige led, degeneration og tab af ledbrusk, og nydannelse af knogle på ledflader og marginer. OA er ikke en enkelt sygdom, men en ledreaktion på flere årsager.

Question 19

Hvad er de kliniske tegn ved osteoarthritis?

Answer 19

Ledsmerter, halthed (dårlig korrelation ml smertemængde og læsionens sværhed), begrænset bevægelses range (synovialødem + proliferation, smerte, fibrose) og ledeffusion (øget kolloidosmotisk tryk og øget synovialvæskemængde)

Question 20

Hvad kan bruges til at behandle osteoarthritis?

Answer 20

NSAIDs, hjælper på smerten og hæmmer en eller flere reaktioner, der danner PG (PG2 er med til at danne brusk- og knogleerosioner).

Corticosteroider (hæmmer kapillærdilation, akkumulation af inflammationsceller, frigivelse af enzymer, cytokiner og andre inflammatoriske mediatorer)

Hyaluronan (glykoasminoglykan, smørrelse til synovialstrukturer)

Diverse fodertilskud

Kirurgi (debridement, fjernelse af osteochondrale fragmenter, vurdere omfang af skaden på røntgen-negative heste)

Question 21

Hvad kan forårsage septisk artritis?

Answer 21

Periartikulært sårinfektion, der breder sig, traumatisk inoculation, iatrogen inoculation, hematogen inoculation (spetikæmi hos føl), idiopatisk/post-kirurgisk

Question 22

Septisk artritis og osteomyelitis er emergency sygdomme. Hvad bruges til behandling?

Answer 22

Systemisk antibiose (bred spektrum), lokal ledlavage (fjerne debris, fibrin), artroskopi, lokal antibiotika (intraartikulært, regional IV, intraosseøst), smertestillende

Question 23

Nævn den mest gængse teori bag navicular disease (palmar foot pain)

Answer 23

Degenerative ændringer i hovbenet sfa. abnormal kraft mod knoglen og dens støttende ligamenter. Ofte kompression af hovbenet fra DDFT. Kan skyldes dårlig konformation og hovbalance -> abnormal høj vægt på bagerste del af hoven

Question 24

Hvilke symptomer og kliniske tegn ses ved navicular disease?

Answer 24

Ofte bagtilbrudt tåakse, atrofi af strålen, digital puls, positiv tang-prøve på hoven, stiv, forkortet gang, øget halthed efter tang-test på strålen, underbens-bøjeprøve kan være positiv

Question 25

Hvilken billeddiagnostisk tilgang er bedst til navicular disease, og hvilke behandlingsmuligheder findes der?

Answer 25

MRI er klart bedre end andre. Behandling kan være boksro, terapeutisk beskæring og skoning, NSAID, intraartikulær terapi og systemisk OA-modulerende lægemiddel. Derudover kirurgi (palmar digital neurectomi, kræver at lidelsen forbedres over 90% ved lokalanalgesi)

Question 26

Hvad er definitionen på laminitis?

Answer 26

Inflammation af laminae, giver degeneration, nekrose og inflammation i dermale og epidermale lamina i hovvæggen

Question 27

Hvad er etiopatogenesen for laminitis?

Answer 27

De epidermale laminae støtter hovbenet og dermed kropsvægten. Nedbrydning af lamina får kropsvægten til at skubbe hovbenet ventralt (smertefuld halthed). Ofte forsaget af gram-negativ sepsis og endotoksæmi (colontorsion, proximal enteritis, colitis, for meget korn, pleuropneumoni, septisk metritis..). Andre årsager: foderændringer, koldt vand efter hård motion, græsning rig på kulhydrater, corticosteroider (digital vasokonstriktion og mikrotromber)

Question 28

Beskriv patofysiologien bag kulhydrat-medieret laminitis

Answer 28

For mange kulhydrater -> bakteriel overvækst i colon -> mælkesyre acidose og sænket pH i colon -> colonbakterier dør og frigiver endotoxin -> portalcorkulationen

Question 29

Hvad er de kliniske tegn på akut laminitis?

Answer 29

Halthed, nedstemt, anoreksi, vil ikke bevæge sig, vil ikke løfte ben (slemt). Øget puls i digitalarterie, positiv tangtest, følsom ved slag på sål, i slemme tilfælde ses depression langs kronranden. Ved hovbensrotation ses bule mellem tå og stråle. Øget puls og RR.

Question 30

Hvad er de kliniske tegn på kronisk laminitis?

Answer 30

Halthed, bølgede vækstlinjer på hoven, abnormal fodkonformation, flad eller dropped sål, bred hvid linje (-> infektioner)

Question 31

Hvilke behandlingsmuligheder findes for laminitis?

Answer 31

Laxativ eller emetika hvis kulhydratinduceret. IV væsketerapi ved dehydrering og hypovolæmi. NSAID (phenylbutazon, flunixin meglumin ved endotoksæmi). Flyt vægtbæring til stråle og sål, mindre hovvæg. Bandagering, elevation af hæl (for at mindske DDFT-træk), ekstra strøelse i boksen. Forøg hovcirkulationen ved at trække ture (hvis ingen halthed). Heparin til at undgå evt. mikrotromber, Acepromazine til at øge den digitale cirkulation

Question 32

Hvad er prognosen for laminitis?

Answer 32

Hvis hesten er rask inden for 2 døgn er prognosen god.

Reserveret prognose op til 6 uger.

Er hovbenet drejet 10-15 grader er prognosen dårlig.

Er hovbenet drejet 15-20 grader er prognosen meget dårlig.

Question 33

Hvad er white line disease, og hvilke komplikationer kan det medføre?

Answer 33

Separation af hovvægen fra dens laminære fasthold. Ofte en kronisk sygdom. En åbning i white line kan føre til indvækst af bakterier og svampe -> infektion, evt. hovbyld

Question 34

Hvad er kliniske tegn, og hvordan stilles diagnosen for white line disease?

Answer 34

Ofte ingen eller meget lidt halthed, ikke meget smerte. Diagnosen stilles ved inspektion: tør kavitet med nekrotisk debris. Man kan se luft på røntgen.

Question 35

Hvad er behandling og prognose for white line disease?

Answer 35

Fjern den separerede ydre hovvæg, inklusiv spalter. Nye sko skal redistribuere vægten (heart bar shoe). Desinficer blottede lamina med iod til det er tørt. Hold hoven tør, brug evt. acryl patch.

Prognosen er god hvis bedring. Reserveret prognose hvis sygdommen gentager sig (dårlig hovkvalitet)

Question 36

Hvad er sur stråle, og hvad er etologien?

Answer 36

Bakteriel infektion med akkumulation af nekrotisk materiale i kolaterale eller centrale fure i strålen. Kan sprede sig til dybere strukturer.

Etologi: mange keratolytiske bakterier (Fusobacterium necrophorum), samt dårligt miljø med fugt, dybt mudder, våde folde

Question 37

Hvad er kliniske tegn, behandling og prognose for sur stråle?

Answer 37

1: med/uden halthed, sort flåd i strålefurer, kaudal hælsmerte
2: fjern prædisponerende årsag, tørt og rent miljø. daglig fodrensning, debridement af nekrotisk materiale, lokal desinfektion, hovbandage og antibiose hvis slemt
3: god prognose hvis det behandles i tide

Question 38

Hvilke ændringer kan ses på røntgen ved navicular disease?

Answer 38

Cystier i hovsenebenet, enthesophytter ved CSL-ligament, erotion af flexor cortex, tab af corticomedullære distinction, calcifisering af flexor surface og distale DDFT, knoglefragmenter. Røntgen er ikke lige så godt som MRI

Question 39

Hvordan kan navicular disease behandles med beskæring og sko?

Answer 39

Beskæring: afkort tåen for at få tidligere overrulning, trim hælen.

Sko: hjælp tåens rulning, stæt hælene med fx 2 graders elevation (pad, wedge) for at mindske trækket i DDFT og hovsenebenet, fx eggbar sko

Question 40

Hvilke faktorer prædisponerre for white line disease?

Answer 40

For meget fugt (våde folde)

Tørke

Dårlig hovkvalitet -> sprækker

Kronisk laminitis (tyk eller strukket WL)

Question 41

Hvilke strukturer kan blive inficerede, hvis hesten har et penetrerende sår i sålen?

Answer 41

Distale phalanx, chorion

DDFT, navicular bursa, hovseneben, DIPJ, digitale seneskede, elastiske ballepude, dragtbruskene

Question 42

Hvordan behandles overfladiske sår/abscesser i sålen?

Answer 42

Udføres ofte på stående, sederet hest med lokal analgesi.

Drænage: beskæring og fjernelse af nekrotisk væv (hvis der skæres langt ind kan hesten få en boot/orthopædisk sko på udenpå bandagen)

Varm forbinding.

Desinfektion (klorhexidin, jod)

Anti-tetanus!, NSAIDs, (AB)