Kælvningsmanagement Flashcards
Hvilke kliniske symptomer ses 12-24 timer før kælvning?
Uro, rejser og lægger sig hyppigt, løfter halen, hyppigere urinering og gødningsafgang, løsning af bækkenbåndet
Hvilke kliniske symptomer ses få timer før kælvning?
Halepisken og skifter vægt på bagbenene
Hvor mange af dyrene viser ingen tegn før kælvning?
10-20%, især kvier
Hvorfor anbefaler man ikke fælles kælvningsbokse?
Større smitterisiko (kalven får diarré, para-TB, salmonella, koen får børbetændelse). Stresset kælvning (især kvier, dødfødte, efterbyrd), nedsat foderoptagelse og flere fordøjelses- og stofskiftesygdomme efter kælvning
Hvad består en fødselsundersøgelse af? Hvornår udføres den?
Udføres når vandkalven eller kalvens klove kommer til syne. Amnionhinder og indhold, kalvens størrelse, position og livstegn, graden af opblokning i fødselsvejen, skedeåbning, tørhed af ben/hoved, temperatur på amnion og kalvens ben
Hvornår anbefales det at gribe tidligt ind med fødselshjælp?
Ve-svækkelse i opblokningsfasen, og tvillingefødsel og lejefejl i uddrivningsfasen
Hvornår anbefales det at gribe sent ind med fødselshjælp?
Ved stor kalv og manglende opblokning i uddrivningsfasen
Hvornår tilkaldes dyrlægehjælp?
Vanskelig lejefejl, børslyngning, abnorm/misdannet foster, foster kollision. Når man ikke ha ´r kunnet rette en lejefejl efter 15-30 min forsøg. Når man efter 10-15 min træk ikke kan få en normal positioneret kalv længere end til “synlige øje”
90% af dødfødte kalve var i live ved fødslens begyndelse. Hvordan kan man forebygge?
God kælvningsmanagement, skab frie luftveje (slim fjernes med sug eller hæng kalven op med hovedet nedad), stimuler vejrtrækning (næserefleksm koldt vand, kunstig ventilation, ilt), placer kalven i brystleje, hold øje med reflekser, vejrtrækning og hjerterytme, forebyg afkøling, navledesinfektion, råmælkstildeling