Emergency

Question 1

Hvorfor er prognosen for kolik hos føl værre end hos voksne heste?

Answer 1

Føltarme har meget nemt ved at lave adhærencer, så prognosen for kolik er meget ringere

Question 2

Hvad er de 3 vigtigste forskringer i emergency-sammenhæng?

Answer 2

Livsforsikring (hvis hesten på aflives i hh til dyreværnsloven (håbløs prognose))
Uanvendelighedsforsikring (forsikres for hestens brug, fx ridehest)
Sygeforsikring (ejer får visse dyrlægeregninger dækket)

Question 3

Hvad kan bruges som et godt anxiolytikum under transport af sygt/tilskadekommet dyr? Hvilke ansvar har dyrlægen ifm. transporten?

Answer 3

Hønet er et godt anxiolyutikum. Dyrlægen har ansvaret for inden transporten at sikre, at transporten foregår på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde

Question 4

Hvornår skal heste med kolik henvises til et hospital?

Answer 4

Hvis de forventes at have en kirurgisk koliktilstand
Hvis de forventes at skulle have intensiv væsketerapi
Hvis de skal overvåges døgnet rundt

Question 5

Nævn eksempler på kirurgisk kolik (9 i alt)

Answer 5

Volvulus, foramen epiploicum hernie, strangulerende lipom (og andre), tyndtarmsopstipation, dorsal dislokation til højre af colon, infarcerende tilstande, intusussception, incarcererede hernier, sjældne tilstande (enterolith tricho- og phytobezoar, diafragmahernie)

Question 6

Nævn fund i den kliniske undersøgelse af kolik, der kræver henvisning til hospital

Answer 6

Svære smerter, vedvarende smerter, smerter der ikke svarer på behandling, positiv ventrikelskylning, dilaterede tyndtarmsslynger, vedvarende høj (eller stigende) hjertefrekvens, tiltagende bugomfang, specifik diagnose af kirurgisk tilstand, tilstand der kræver intensiv behandling, tegn på shock, vedvarende ophørt tarmperistaltik og ingen afgang af fæces i >24 t, ejer bekymret med ønske om second opinion

Question 7

Hvilke praktiske og medicinske procedure skal foretages, inden hesten henvises til hospital med kolik?

Answer 7

Ilæg næsesvælgsonde til transport (heste kan ikke kaste op, sonden gør at ventriklen ikke rumperer), giv en kvart dosis flunixin og evt. andre kortvirkende analgetika (opioid, alfa2-agonist), antibiose ved strangulationer og peritonitis, indled væsketerapi ved shock

Question 8

Hvad er de mest sandsynlige diagnoser hos den højgradigt halte hest (grad 4 eller 5 på AAEP-skalaen, meget lidt eller ingen støtte på benet)?

Answer 8

Hovbyld, kodeledsforvridning, septisk synovitis, fraktur, penetrerende fremmedlegeme i sålen

Question 9

Hvilken undersøgelse bør man aldrig udføre på en højgradig halt hest?

Answer 9

Mønstring

Question 10

Nævn tre diagnostiske hjælpemidler hos den højgradigt halte hest

Answer 10

Røntgen, ultralydsscanning, synoviocentese

Question 11

To tilstande hos en højgradig halt hest kræver ikke hospitalshenvisning. Hvilke, og hvilken terapi skal bruges?

Answer 11

Hovbyld: varm våd forbinding, udskæring
Kodeledsforvridning: NSAID, kold og varm hydroterapi, evt. ledbehandling, støttebandagering, arbejdsfri

Question 12

Hvilken førstehjælp ydes til den akut tilskadekomne, højgradigt halte hest?

Answer 12

Undgå at flytte hesten, få den beroliget. Infektionsprofylakse, evt. væsketerapi, smertebehandling, tetanusprofylakse

Question 13

Hvornår bør man immobilisere benet hos en højgradigt halt hest?

Answer 13

Hvis der er diagnosticeret en fraktur
Hvis der er diagnosticeret en senelaceration
Hvis diagnosen er inkonklusiv

Question 14

Hvilken immobilisering anvendes ved fraktur af zone 1?

Answer 14

Koden. Anlæggelse af dorsal (forben) eller plantar (bagben) skinne. Anvendelse af Kimzey-skinne eller monkey splint (giver ikke lateromedial stabilitet)

Question 15

Hvilken immobilisering anvendes ved fraktur af zone 2?

Answer 15

Metacarpus/-tarsus. Anlæg Robert Jones med skinne lateralt, samt kaudalt på forben og plantart på bagben

Question 16

Hvilken immobilisering anvendes ved fraktur af zone 3?

Answer 16

Benets muskler ligger primært på lateralfladen af benet og kommer ved en fraktur af radius/tibia til at virke som abduktorer. Immobiliseres som frakturer af zone 2, men med den laterale skinne forlænget i proksimal retning op over skulderen, for at modvirke abduktion. Svært at opnå stabilisering af bagbenet

Question 17

Hvilken immobilisering anvendes ved fraktur af zone 4?

Answer 17

Ofte vil immobilisering gøre mere skade end gavn, da muskulaturen i området holder frakturen fikseret. Humerus og scapula: Let skinnebandage til ekstension af carpus, hvis hesten ikke kan holde carpus ekstrenderet (fx nerveskade). Euthanasi til voksne heste
Femur og pelvis: ingen stabilisering mulig. Evt. bandagering af den distale del af benet for at modvirke ødem. Ofte ledsaget af meget hæmorrhagi - tjek shockparametre. Euthanasi af voksne heste

Question 18

Hvad er symptomerne på et indtrådt søm i hoven?

Answer 18

Akut, svær halthed, hævelse i benet, forstærket pulsation, systemiske tegn på infektion

Question 19

Hvordan udføres diagnostik ved indtrådt søm?

Answer 19

Efterlad fremmedlegemet i hoven hvis muligt (fastslå om vitale strukturer er involveret). Inspektion og visitation, udskæring og sondering, røntgen (evt kontrast), synoviocentese

Question 20

Hvad er behandling af indtrådt søm?

Answer 20

Tetanusprofylakse, AB, NSAID, fugtig forbinding/varme sæbebade. Udskæring og debridement af nekrotisk og inficeret væv (lokalanalgesi, Esmarchs slynge). Pakning med antiseptisk/-mikrobielt middel. Sko, kunstigt horn

Question 21

Hvordan behandles indtrådt søm i den farlige 1/3 af strålen?

Answer 21

Medicinsk: NSAID, antibiotika IV, intrasynovialt og regional perfusion
Kirurgisk: debridement, bursaskopi eller streetnail-procedure, lavage

Question 22

Hvad er prognosen ved indtrådt søm?

Answer 22

God hvis ingen vitale strukturer er involveret

Reserveret til slet hvis indstik i den farlige 1/3 (specialistopgave)

Question 23

Hvad er septisk synovitis, og hvilke to typer/patogeneser findes?

Answer 23

Infektion i synovialhule (led, seneskeder, bursaer)
Hæmatogen (især føl) og lokal penetration (traumatisk, iatrogent). Der er sjældent overgriben fra inficeret led til subchondralt knoglevæv, men ofte omvendt (føl)

Question 24

Hvad er de kliniske symptomer ved septisk synovitis?

Answer 24

Højgradig halthed, hævelse (effusion: ansamling af ledvæske i leddet, ødem), varme, ømhed ved palpation og fleksion, systemiske inflammationstegn (feber?)

Question 25

Hvordan stilles diagnosen septisk artritis?

Answer 25

Klinik, blodprøver (øget WBC, fibrinogen, SAA), synoviocentese (øget WBC, neutrofil %, total protein, makroskopiske forandringer i synovi), tryktest ved sårskader, UL (effusion, proliferation af synovialmembran, knoglelinjens regelmæssighed), røntgen (fremskredne tilfælde), artroskopi (direkte visualisering, kurativt: bruges til at skylle leddet, da artroskopet er 4 mm i diameter)

Question 26

Hvordan behandles septisk artritis?

Answer 26

Aggressivt og hurtigt. Ledskylning fjerner bakterier og skadelige inflammationsprodukter, stående through-and-through eller liggende artroskopisk. NSAID, AB (systemisk, regional perfusion, intrasynovialt)

Question 27

Hvad er prognosen for septisk artritis?

Answer 27

Omvendt proportional med varigheden mellem skadens opståen og start på effektiv behandling. Ca. 80% af voksne heste overlever, 50% vendte tilbage til atletisk karriere

Question 28

Hvilke tilstande kan give indre hæmorrhagi og hvad skyldes de?

Answer 28

Ruptur af a. uterina (foling), erosion af a. carotis interna (luftposemykose), miltlaceration (traumer), laceration af a. iliaca (pelvisfraktur)

Question 29

Hvad er de kliniske symptomer på hæmorrhagi?

Answer 29

Tachycardi og tachypnø, blege (25%) eller porcelænshvide (35%) slimhinder, svedudbrud, uro

Question 30

Hvad er de kliniske tegn på hæmoperitoneum?

Answer 30

Kolik, abdominal distension, ultralydsscanning viser blod og strømningsfigurer, bughulepunktat indeholder blod (NB miltindstik)

Question 31

Hvordan behandles hæmorrhagi generelt?

Answer 31

STOP BLØDNINGEN. Hvis hesten ikke står stille skal den sederes. Brug multimodal sedation for at mindske bivirkninger, ikke acepromazin. NSAID mod smerter (flunixin, phenylbutazon). Ilt intranasalt, tjek shockparametre, andre væv eller organer kan være involveret. Husk at tage røntgenbillede af piben da arterien ligger lige ved siden af griffelbenene

Question 32

Hvordan behandles ydre hæmorrhagi?

Answer 32

Kompression fx en stram bandage eller udtamponering (fx fylde scrotum op ved blødning fra sædstrengsstumpen), tourniquet, ligering, knusning (fx sædstrengsstump), medikamentelt

Question 33

Hvordan behandles indre hæmorrhagi?

Answer 33

Udløs ikke det opbyggede tryk! Koagulationsfremmende midler: plasma- og blodtransfusion, tranexamsyre, aminocapronsyre, konjugeret østrogen.
Luftposemykose: underbinding af a. carotis midt på halsen kan forsøges

Question 34

Hvad er indikationerne for blodtransfusion?

Answer 34

Når hæmatokrit kommer under 20%, hvis det estimeres hesten har tabt > 30% af sit blodvolumen, fortsat høj laktatkoncentrtion i blod efter væsketerapi

Question 35

Hvad er indikationen for plasmatransplantation?

Answer 35

Når totalprotein i plasma akut kommer under 40 g/L

Question 36

Hvilke ting undersøges i den indledende undersøgelse af hest med muligt traume i hovedet?

Answer 36

Mental status og adfærd (bevidsthed), hovedholdning, koordinering, åbenlyse asymmetrier i hovedet, epistaxis eller blødning fra øregang. Evaluering af hjernenerver (øjne: nystagmus, pupilstørrelse og -symmetri, respons på lys, øjets position, blindhed. N. facialis parese, synkebesvær).

Question 37

Hvad er prognosen og den post-operative behandling af mandibel- og maxilfrakturer?

Answer 37

God prognose. Post-op: NSAID, tandrasp, efterspænding af wire, skylning af mund, seponering efter 6-8 uger

Question 38

Nævn 3 symptomer på øjensmerter

Answer 38

Blepharospamse: blinker
Epiphora: tåreflåd
Photofobi: bryder sig ikke om lys

Question 39

Hvad er de kliniske symptomer på uveitis?

Answer 39

Øjensmerter, corneaødem, farveændring (grøn) af pupil, pupilkonstriktion

Question 40

Hvordan behandles uveitis?

Answer 40

Glucokortikoider (topikalt, subkonjunktivalt), NSAID (systemisk, topikalt), atropin (topikalt), på den lange bane: cyklosporinimplantat (ikke godkendt i DK) eller enukleation (fjernelse af øje)

Question 41

Hvordan behandles øjenlågslacerationer?

Answer 41

Øjenundersøgelse, ALTID suturering, fuld anæstesi ofte nødvendig, rekonstruktion ved plastikirurgi ved store defekter (30-40% af øjenlågets rand)

Question 42

Nævn de vigtigste bedøvelser i hovedet for øjet, cornea og rostrale maxil og mandibel

Answer 42

Øjet: supraorbital (sensorisk), auriculopalpebral (motorisk)
Cornea: topikal amethokain eller proparakain
Rostrale maxil og mandibel: infraorbital og mental

Question 43

Hvad er primær og sekundær spiserørsforstoppelse?

Answer 43

Primær: har spist noget

Sekundær: forudgående tilstand, hvor foderet pakker sig sammen (oftest)

Question 44

Nævn de 4 prædilektionssteder for spiserørsforstoppelse

Answer 44

Pharynx, indgang til thorax, hjertebasis og diafragma

Question 45

Hvilke ting kan være årsag til Tying Up?

Answer 45

Overbelastning (elektrolytforstyrrelser), vitamin E og selenmangel, foder med stort indhold af kulhydrat (evt. i kombi med arbejdsfrihed)

Question 46

Hvad er de kliniske symptomer på tying up?

Answer 46

Svedudbrud, nervøsitet, tachypnø, tachycardi, stivgang, uvillig til at bevæge sig, liggende, hævede muskler, hårde og ømme ved palpation, myoglobinuri, serumbiokemi (CK og ASAT)

Question 47

Hvordan behandles tying up?

Answer 47

Tving ikke hesten til at gå, væske og elektrolytter, NSAID, opioider, acepromazin omdiskuteret (giver perifer vasodilation, som man mener kan fjerne myoglobin), støtteterapi (hesten holdes varm, blødt leje, beskyt øjnene)

Question 48

Hvorfor kræver dystoki hos hest særdeles hurtig indgriben, modsat kvæg hvor man har mere tid?

Answer 48

Fordi hest får meget hurtig separation af placenta. Hvis man har forsøgt at trække uden held skal hesten henvises

Question 49

Hvilke konsekvenser har forædning for dyret?

Answer 49

Indtag af store mængder kulhydrater: laktatproducerende mikroflora, acidose og gasproduktion i caecum, henfald af normalflora -> frigivelse af endotoxin, osmotisk tryk fra laktat.
Resultat: ileus, endotoksæmi, diarré, GI inflammation, dehydrering. Kan udvikle laminitis

Question 50

Hvad er de kliniske symptomer på akut laminitis?

Answer 50

Smerter (undgår vægtbæring), tachycardi, tachypnø, svedudbrud, varme hove, forøget digital pulsation, “tagrende” langs kronrand

Question 51

Hvad er behandlingen af forædning?

Answer 51

Ventrikelskylning, paraffinolie, aktivt kul, IV og PO væske, NSAID

Question 52

Hvilke diagnostiske midler kan bruges til at undersøge en hest med kollaps?

Answer 52

Hæmatologi, serum biokemi, hæmatokrit, EKG, evt. hjertescanning, endoskopi af indførende luftveje, UL af abdomen, bughulepunktat, røntgen, videoovervågning

Question 53

Hvad består den akutte behandling af kollaps af?

Answer 53

Sikre frie luftveje (intubering, tracheostomi), kontrollér evt. hæmorrhagi, kontrollér evt. kramper, væsketerapi, sørg for at hesten ligger komfortabelt, NSAID, overvej nødvendigheden af AB, ilt via nasaltubus, glukocorticoid ved anafylaktiske og farmakainduceret kollaps

Question 54

Hvad er symptomerne på shock?

Answer 54

Nedstemthed, svækkelse, koma, tachycardi, svag/trådagtig puls, tachypnø, karinjicerede smudsige cyanotiske slimhinder, forlænget kapillærfyldningstid, kolde ekstremiteter, afvigelser i rektaltemperatur, indsunkne øjne, forøget hudelasticitet, oliguri eller anuri

Question 55

Hvordan behandles shock overordnet?

Answer 55

Øge det cirkulerende volumen (erstat det tabte)
Erstat tabte elektrolytter
Korriger syre-base ubalancer
Tilfør energi
Ved sepsis skal AB-behandling indledes straks