Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Neuro > Gennemgå ikke (Neuro - blandet pensum) > Flashcards

Gennemgå ikke (Neuro - blandet pensum) Flashcards

1
Q

Hvad består nervesystemet af?

A

1) Det perifere nervesystem
2) Det centrale nervesystem

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad består det centrale nervesystem af?

A

Encephalon
Medulla spinalis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad består encephalon af?

A

1) Telencephaon
2) Diencephalon
3) Cerebellum
4) Hjernestammen
5) Ventrikelsystemet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad består telencephalon (cerebrum, storehjernen) af?

A

1)Grå substans (cortex cerebri + basalganglier)
2) Hvid substans

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad består diencephalon af (mellemhjernen)?

A

1) Thalamus
2) Hypothalamus
3) Hypofysen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad består hjernestammen af?

A

1) Mesencephalon (midbrain)
2) Pons
3) Medulla oblongata

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hjernens (2) vigtigste arterier og deres forsyning

A

1) A. carotis interna => forreste, øvre del af hjernen
2) A. vertebralis => a. basilaris => nedre, bagerste del af hjernen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Vigtigste vene fra hjernen

A

V. jugularis interna

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Circle of Willis
- Består af?
- Omgiver?
- Afgreninger?

A

Består af: Anastomose mellem de to aa. carotis internat + a. basilaris
Omgiver: chiasma optimum + hypofysen
Herfra udgår: A. cerebri ant. + a. cerebri media + a. cerebri post.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Synsfeltspåvirkninger: Hvor er læsionen?
- Blind på et øje?
- Bitemporalt synstab (tunnelsyn)?
- Hemianopsi?

A
  • Efter chiasma optimum (samme side som påvirket øje)
  • Chiasma optimum læsion
  • Før chiasma opticum (modsatte side)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Pupilreaktion - begge pupiller kontraherer sig mindre, ved belysning i det syge øje - hvad er galt?

A

RAPD (relativ afferent pupildefekt), påvirkning af n. opticus. Ved belysning af det syge øje vil signalet som sendes til hjernen være svagt, og begge øjne kontraherer sig mindre.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Symptomer som kan adskille supra- og infranukleære læsioner

A

Supranukleær:
- Reflekser (hyperrefleksi, Barbinski positiv)
- Atrofi - ikke så udtalt
- Altid unilateralt påvirkning af ekstremiteter/krop
- Facialis-parese: Involverer ikke panden
Infranukleær:
- Reflekser (hyporefleksi, Barbinski normal)
- Udtalt atrofi
- Føleforstyrrelser følger dermatomer, kan være dobbeltsidig
- Facialis-parese: Ensidig, hele ansigtet inkl. pande

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Afasi?

A

Manglende evne til at forstå og udtrykke sig

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Aleksi?

A

Manglende evne til at læse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Agnosi?

A

Manglende evne til at genkende og identificere stimuli

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Agrafi?

A

Manglende evne til at skrive

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Apraksi?

A

Manglende evne til at udføre viljestyrede målrettede handlinger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Dysartri?

A

Motorisk taleforstyrrelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Ataksi?

A

Manglende koordinering

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Anosognosi?

A

Manglende evne til at erkende egen sygdom/vanskeligheder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Arefleksi?

A

Ingen reflekser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Påvirkning af basalganglier giver symptomer som? (2)
Ses ved hvilke sygdomme?

A
  • Motorisk og emotionel karakter
  • Påvirket ved Parkinsons, Huntingtons Chorea og Tourettes
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Påvirkning af frontallap giver symptomer som? (5)

A
  • Frontal release sign: primitive reflekser
  • Personligheds- og adfærdsændringer
  • Eksekutiv dysfunktion
  • Ikke-flydende afasi (nedsat taletempo)
  • Kontralateral hemiparese
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Påvirkning af parietallap giver symptomer som? (6)

A
  • Flydende afasi (normal talehastighed, nedsat forståelse)
  • Rum-retningsforstyrrelser
  • Apraksi og agnosi
  • Neglekt
  • Synsfeltudfald (nedre homonym kvadrantanopsi)
  • Kontralaterale føleforstyrrelser
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Påvirkning af temporallap giver symptomer som? (4)

A
  • Flydende afasi
  • Amnesi
  • Synsfeltsudfald (kontralateral øvre kvadrantanopsi)
  • Døvhed
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Påvirkning af occipitallap giver symptomer som? (2)

A
  • Homonym hemianopso
  • Blindhed
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Påvirkning af cerebellum giver symptomer som? (5)

A
  • Koordinationsforstyrrelser
  • Gang- og balancebesvær
  • Svimmelhed
  • Tremor
  • Ipsilateral dysdiadokinese, ataksi, finger-næse og knæ-hæl-forsøg
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Påvirkning af hjernestammen giver symptomer som?(fire)

A
  • Dysartri (nedsat evne til at tale tydeligt, motorisk) og savlen
  • Ipsilaterale kranienerveudfald
  • Svimmelhed og nystagmus
  • Bevidsthedspåvirkning og respirationsstop (formation reticularis)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Påvirket blodforsyning af a. cerebri ant. giver symptomer i hvilk(e) hjernelap(per)?
Vigtigste symptom?

A
  • Frontallap
  • Pariettallap
  • KL hemiparese af ben og fødder
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Påvirket blodforsyning af a. cerebri media giver symptomer i hvilk(e) hjernelap(per)?
Vigtigste symptom?

A
  • Alle 4 lapper
  • KL hemiparese + hemisensoriske udfald i arme, hænder og ansigt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Påvirket blodforsyning af a. cerebri post. giver symptomer i hvilk(e) hjernelap(per)?
Vigtigste symptom?

A
  • Occipitallap
  • Temporallap
  • KL homonym hemianopsi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Påvirket blodforsyning af a. basilaris giver symptomer i hvilken del af hjernen?
Vigtigste symptom?

A
  • Posteriore gebet
  • Pons
  • Cerebellum
  • Svimmelhed + kranienerveudfald, herunder syn og hørelse påvirket
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Læsioner i cerebellum vil give udfald på hvilken side? Og hvorfor?
Hvilken del af kroppen påvirkes?

A
  • Baner er dobbeltkrydsede => Udfald på ipsilaterale side
  • Læsion i vermix (midtlinje) giver trunkale symptomer, mens læsioner i hemisfærer giver ekstremitetsproblemer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Cauda equina:
- Hyppigste årsag?
- Vigtigste symptomer?

A
  • Diskusprolaps og/eller spinalstenose
  • Nedsat eller ophævet sensibilitet i ridebukseområdet bilateralt
  • Kraftnedsættelse i UE
  • Nedsat sfinkterfunktion og slap anokutan refleks
  • Blæreparese og urinretention, obs overløbsinkontinens
  • Rygsmerter
35
Q

Komplet medullært tværsnitssyndrom - symptomer?

A

Fra læsionens niveau samt kaudalt herfor:
- Bilateral slap parese
- Bilateral arefleksi
- Blæreparalyse

36
Q

ABCDE - A?

A
  • Se efter synlige hævelser + evt. fremmedlegemer
  • Lyt efter stridor + snorken
  • Kip eller kæbeløft
  • Fjern fremmedlegemer
  • Giv ilt
37
Q

ABCDE - B?

A

Se om thorax hæver sig egalt
Lyt efter egalt luftskifte
Mål sat
Overvej lejring
Dekomprimær med stort venflon

38
Q

ABCDE - C?

A

Se efter blødning og vurder hudfarve
Mål kapillærrespons (ikke >2sek)
Mål BT og puls
Anlæg 2 store venflons

39
Q

ABCDE - D?

A

Vurder bevidsthedsniveau (GCS el. AVPU)
Vurder pupilrespons
Mål blodsukker

40
Q

ABCDE - E?

A

Mål temperatur
Vurder diurese
Beskyt pt. mod omgivelser

41
Q

GCS - hvad indebærer det og hvor mange point giver de forskellige parametre?

A

Øjenåbning:
- Spontan (4)
- Ved tiltale (3)
- Ved smertestimulation (2)
- Ingen (1)

Verbal respons:
- Orienteret (5)
- Desorienteret (4)
- Usammenhængende ord (3)
- Uforståelige lyde (2)
- Intet respons (1)

Motorisk:
- Følger opfordringer (6)
- Lokaliserer smertestimulation (5)
- Afværger/normal fleksion (4)
- Abnorm fleksionsbevægelse (3)
- Eksentionsbevægelse (2)
- Ingen reaktion (1)

42
Q

GCS: Hvor mange point og hvor slem hovedskade? Hvad skal du gøre?

A

3-8 point: Svær hovedskade (indlægges på neurokirurgisk afdeling)
9-13 point: Moderat hovedskade (kone. med neurokirurgisk bagvagt)
14-15 point: Let hovedskade (observeres lokalt)

43
Q

Ved hovedtraume - hvad observeres under indlæggelse?

A
  • Bevidsthedsniveau, GCS
  • Pupilforhold
  • Ekstremitetsmotorik
  • BT, puls, respiration
  • Hovedpine, kvalme, opkastninger (forhøjet ICP symp)
44
Q

Ved hovedtraume - observationsfrekvens?

A
  • Første 2 timer: hvert 15. minut
  • 2-6 timer: hvert 30. minut
  • 6-12 timer: hver time
45
Q

CT - kendetegn og farver?

A

Blod er hvidt
Væske er sort
Knogler er hvide

46
Q

MR - kendetegn og farver? (T1 + T2)

A

T1: Vand er sort (ventrikelsystem sort=
T2: Vand er hvidt

47
Q

CT eller MR?

A
  • CT hurtigere
  • Forkalkninger vises bedre på CT
  • MR viser ikke knogledetaljer
  • MR mere følsom ved patienturo
48
Q

Normalt ICP?

A

5-15 mmHg

49
Q

Hvad er CPP?

A

Cerebral perfusion pressure, CPP = MAP - ICP

50
Q

MAP - hvad er det, og hvad bør det være?

A

MAP = mean arterial pressure
Skal være min. 75 mmHg, for at opretholde ordentlig perfusion af hjernen

51
Q

Behandling af forhøjet ICP - uden neurokirurg?

A
  • Intubation og sedation (nedsætter hjernens iltbehov)
  • Let hyperventilation (PCO2 4-4,5 => intrakranielle arterier kontraherer sig pga. lav pCO2)
  • Hyperton NaCl (trækker osmotisk vand ind i blodkar, væk fra hjernevæv)
  • Optimal lejring, neutral hovedstilling, let eleveret hovedgærde
52
Q

Behandling af forhøjet ICP - neurokirurg kan gøre hvad?

A
  • Kraniotomi + udsugning af blod
  • Ekstern ventrikeldrænage
  • ICP/CPP monitorering
  • Hypotermi
  • Kraniektomi
53
Q

Hydrocephalus - hvorfor opstår det? Klassiske symptomer? Udredning? Behandling?

A

Opstår:
- Hos børn: medfødte misdannelser, infektioner
- Hos voksne: Traume, SAH, ICH, tumor, infektion
Symptomer: Klassisk ICP symptomer.
Udredning:
- Børn: UL
- Voksne: CT + MR
Behandling:
- Behandling af udløsende årsag, evt. ventilreguleret drænsystem
- Steroid kan nedsætte tumorødem, virker efter 6 timer

54
Q

NPH, normaltryks hydrocephalus - Hvad er det? Symptomer? Behandling?

A
  • Hydrocephalus med forstørrelse af hjernens ventrikler, ses typisk hos ptt. over 60
  • Klassisk triade: Progredierende demens, gangataksi, urininkontinens
  • Evt. ventrikulo-peritoneal shunt
55
Q

Idiopatisk intrakranial hypertension (IHH) - hvad er det og hvordan stilles diagnosen? Symptomer? Behandling?

A
  • Tilstand med forhøjet ICP, lumbalpunktur/scanning kan ikke påvise anden årsag
  • Diagnose: 1) Stasepapil 2) Påvist forhøjet ICP 3) Udelukkelse af anden årsag til intrakraniel hypertension
  • Symptomer: Hovedpine, synspåvirkning, tinnitus
  • Behandling: Vægttab, acetazolamid (nedsætter produktion af hjernevæske), evt. VP shunt
56
Q

Nogle orienteringspunkter ift. dermatomer - hvad påvirker flg.:
De cervikale?
Th4?
L1-L5?
Sakrale?

A

De cervikale: Hals, kraveben, næsten alt på OE
Th4: Papilniveau
L1-L5: Fra lænden og ned, næsten alt på UE
Sakrale: Genitalier, ridebukseområdet på UE

57
Q

Årsager til bevidsthedssvækkelse eller bevidstløshed?

A
  • Påvirkning af formation reticularis i hjernestammen (tryk, apopleksi)
  • Påvirkning af begge cortex cerebri
    — Systemisk/medicinske årsager (forgiftning, farmaka, metaboliske tilstande, schocktilstande)
    — Cerebrale årsager (infektion, vaskulære årsager, forhøjet ICP)
  • Påvirkning af ledningsbaner mellem formation reticularis og de to hemisfærer (ses ved overrivning af axonerne, accelerations/decelerationstraume)
58
Q

Opdelingen af hovedpine?

A

Primær hovedpine: Migræne, spændingshovedpine, klyngehovedpine
Sekundær hovedpine: MOH, postlumbalpunkturhovedpine, hovedpine sekundært til anden sygdom (vaskulær sygdom, infektion, traume, tumor=

59
Q

Hvornår skal man tænke primær hovedpine?

A
  • Varighed over 2 år
  • Ingen væsentlig ændring i hovedpinen
  • Ingen ledsagesymptomer
  • Normal klinisk og neurologisk US
60
Q

Hvornår skal man tænke sekundær hovedpine?

A
  • (Hyper)akut opstået og intens hovedpine
  • Påvirket bevidsthedsniveau
  • Sen debut af hovedpine (>40 år)
  • Crescendo (tiltagende) over tid (rumopfyldende proces)
  • Ændret hovedpinemønster
  • Morgenhovedpine (ICP)
  • Neurologiske udfald
  • Tidl. hovedtraume
  • Feber (Infektion)
  • Forværring ved bugpresse (ICP)
61
Q

Spændingshovedpine - Symptomer? Diagnose? Behandling?

A

Symptomer:
- Anfald med bilateral let til moderat hovedpine af pressende/strammende karakter, sidder som et bånd omkring hovedet
- Udløses ofte af overbelastning, eller opspænding i ansigts- og nakkemuskler
Diagnose: Kriterier
- Anfald af 30 min-7 dages varighed
- Min 2 af flg: Bilateral lok., pressende/strammen/trykkende karakter, let-moderat intensitet, ingen forværring ved fysisk aktivitet
- Begge: 1) Ingen kvalme eller opkast. 2) Højst 1 af flg.: foto- eller fonofobi
- Hovedpine skyldes ikke anden sygdom
- (Ofte palpationsøm i nakke/ansigtsmuskler)
Behandling:
- Fjerne udløsende faktorer (uhensigtsmæssige arbejdspositioner)
- Fysioterapi og hjemmetræning
- Simple analgetika: paracetamol, NSAID, ASA (max 14 dage pr. måned)

62
Q

Migræne - hvem rammes? Symptomer? Behandling?

A
  • Kvinder rammes oftere end mænd (forb.m. mens)
    Symptomer:
  • Unilateral til mod-svær hoved af 4-72 timers varighed, ofte puls. karakter, forværring ved fysisk aktivitet, kan være ledsaget af aura (syns- føle- eller taleforstyrrelser)
    Behandling:
  • Anfald: paracetamol, ASA, NSAID, triptaner
  • Profylakse: Betablokkere, botox, CPGR-antistoffer
63
Q

Klyngehovedpine (Hortons hovedpine) - Hvem rammes? Symptomer? Behandling?

A
  • Eneste hovedpine som rammer mænd hyppigst
    Symptomer:
  • Unilateral akut indsættende hovedpine lokaliseret bag det ene øje
  • Kommer i klynger af ca. en måned. Anfald varer 15-180 min varighed 1-8 x dag
  • Kommer typisk om natten (REM-søvn)
  • Autonome symptomer (motorisk urolig, rastløs, øjenpåvirkning)
    Behandling:
  • Anfald: Ilt på maske, sumatriptan
  • Profylakse: Verapamil (ca2+-antagonist)
64
Q

Sekundære årsager til hovedpine - angiv 8 overordnede årsager, evt. underindelt

A

1) Traumer
2) Vaskulære intrakranielle tilstande
- Iskæmiske: Apopleksi, TCI, kronisk subduralt hæmatomer, intrakraniel hæmoragi (ICH)
- SAH
- Sinustrombe
- Arteritis temporalis
3) Intrakranielle infektioner
- Meningitis, encefalitis, hjerneabsces, borrealia
4) Intrakranielle tumorer
5) CSF trykpåvirkning
- Hydrocephalus, IIH, postlumbalpunkturhovedpine, idiopatisk lavtrykshovedpine
6) Systemisk sygdom eller infektion
- Influenza, højdesyge, Cushings, hypothyroidisme m.m.
7) Lidelser i øjne, tænder, bihuler eller mund
- Mellemørebetændelse, bihulebetændelse, sinuitis, forkølelse, glaukom m.m.
8) MOH

65
Q

MOH - hvorfor opstår det? Diagnose? Behandling?

A
  • Opstår næsten altid sekundært til anden hovedpinetype
  • Hovedpinedagbog
  • Patientedukation, komplet seponering af al smertestillende medicin i 2 måneder (evt. med tillæggelse af antiemetika eller sløvende medicin de første dage-uger)
66
Q

Trigeminusneuralgi - Primær/sekundær? symptomer? Behandling?

A
  • Primær ofte udvidet blodkar som trykker på nerven, sekundær f.eks. tumor eller skleroseplaque
  • Korte jag/stæd af unilateral højintens smerte sv.t. 2. eller 3. gren, trigges af normalt harmløse stimuli
  • Farmakologisk: profylaktisk med antiepileptika
  • Kirugisk: Mikrovaskulær dekompression (blodkar presser på nerven flyttes) eller læsions/dekonstruktionsbehandling (nogle cellelegemer destrueres, så oversensibilisering mindskes)
67
Q

Hvad dækker ordet “epilepsi” over? Hvordan stilles diagnosen?

A
  • Epilepsi er en samlebetegnelse for forskellige typer anfald, som er betinget af NEURONAL HYPERSYNKRONISERING og NEURONAL HYPEREXCITABILITET
  • Diagnose, ét af flg. kriterier:
    – Mindst 2 uprovokerede epileptiske anfald med min. 24 timer imellem hvert anfald
    – Ét epileptisk anfald med en høj sandsynlighed, (>60%) for at få et igen indenfor 10 år (sandsynlighedsvurdering tager udgangspunkt i kliniske og parakliniske data)
68
Q

Udredning af epilepsi?

A

1) Diagnose:
- Anamnese: Opfylder pt. kriterier for epilepsi?

2) Anfaldstype:
- EEG: Hvilken type anfald har pt?

3) Syndrom og ætiologi:
- Billeddiagnostik + blodprøver: Hvilken type epilepsisyndrom har pt.? Hvad kan være årsag til pt.s epilepsi?

69
Q

Epilepsi - anfaldstyper?

A

Fokale, herunder:
- Simple
- Komplekse

Generaliserede, herunder:
- Non-motoriske
- Abscencer
- Motoriske
- Myokliniske
- Toniske, kloniske eller GTK-anfald
- Atoniske anfald

70
Q

Epilepsi - fokale anfald kendetegnes ved?

A

Abnorm hjerneaktivitet involverer kun lille område i hjerne

Simple
- Bevaret bevidsthed
- Ryk i enkelt muskelgruppe/kropsdel

Komplekse
- Bevidsthed påvirket
- Evt. præiktal aura
- Evt. kort reorienteringsfase og amnesi

71
Q

Epilepsi - generaliserede anfald kendetegnes ved?

A
  • Hjerneaktivitet i begge hemisfærer
  • Bevidsthedspåvirkning
  • Postiktal fase med dyb søvn, koma, konfusion eller amnesi
  • Kan starte fokalt, hvorefter det har spredt sig til den anden hemisfære, eller være generaliseret fra start
72
Q

Epilepsi - non-motoriske anfald kendetegnes ved?

A

Abscencer - pt. sidder nærmest som i en frosset tilstand. Overses og misfortolkes ofte. Pt. vågner brat, og har amnesi for episoden. Ses især hus børn, forsvinder ofte i puberteten

73
Q

Epilepsi - motoriske anfald kendetegnes ved? (6 undertyper)

A

Myoklonier
- Ultrakorte shock-lign. bevægelser eller spjæt

Generaliserede toniske anfald
- Isoleret tonusøgning, pt. bliver “stiv som et bræt” med ekstenderede ben, bagoverbøjet hoved, opaddrejning af øjnene og hævede arme
- Evt. lille skrig

Generaliserede kloniske anfald
- Rytmiske kontraktioner i kroppen (krametilstand)

GTK (generaliserede tonisk-kloniske anfald)
- hyppigste type
- Først gen. tonisk anfald, herefter gen. klonisk anfald
- Dyb søvn efter anfald

Astatiske aller atomiske anfald
- Akut, forbigående muskeltonustab => pt. falder
- Må evt. gå med hjelm

Epileptiske infantile spasmer
- Tilstand hos børn under 2 år

74
Q

Årsager til epilepsi?

A

20% arvelige
40% idiopatisk
30% strukturel
- Børn
- Vaskulære malformationer

75
Q

Årsager til epilepsi?

A

20% arvelige
40% idiopatisk
30% strukturel
- Børn
- Vaskulære malformationer
- Encefalitis/meningitis
- Blødning
- Voksne
- Apopleksi
- Traume
- Hjernetumor
- Cerebral infektion (meningit, encefalit)

76
Q

Behandling epilepsi?

A

Førstegangsanfald:
- Anfaldsbehandling: Benzodiazepiner
- Forebyggende: Undgå udløsende faktorer + ketogen og lavkulhydratdiæt

Ellers: Formål => hæmme excitatorisk eller øge inhibitorisk aktivitet
- Levetiracem

Evt. kirurgi, men først efter 2-3 præparater er afprøvet

77
Q

Epilepsi - diff. diagnoser?

A
  • PNES
  • Hypoglykæmi
  • Hyperkalcæmi
  • Hjertesygdomme og rytmeforstyrrelser
  • Vertigo
  • Synkope
  • TCI
  • Migræne
  • Narkolepsi
  • Abstinenstilstand
  • Psykiske tilstande (panikanfald, psykoser)
78
Q

Status epilepticus - hvad er det? Inddeling? Årsager? Behandling

A

Hvad er det?
- Epileptisk anfaldsaktivitet af abnorm lang varighed (er pt. bevidstløs mellem anfald, er det ikke st. epilep)

Inddeling:
- KONVULSIV status epilepticus
- Langvarige (>5 min) gentagne tonisk-kloniske anfald
- Akut livstruende
- NON-KONVULSIV status epileptics
- længerevarende epileptisk tilstand (>10min), komplekse fokale anfald
- FOKAL status epilepticus
- Fokale kramper over 30 min, fuld bevidsthed

Årsager:
- Infektion, forgiftning, pludselig medicinsep., CNS-læsion

Behandling:
- Benzodiazepiner (stesolid) => hvis ingen effekt efter 5 min: ABCDE
- fortsat anfald efter 10 min: fosfenytoin
- fortsat anfald efter 30 min: Fuld anæstesi

79
Q

Epilepsi - PNES (psykogene non-epileptiske anfald) - Hvad er det/symptomer? Hvem får det? Behandling?

A

Symptomer:
- Psykisk eller funktionelt betingede anfald: asynkroniske rytmiske muskelsammentrækninger, men ingen unormal elektrisk aktivitet i hjernen

Hvem får det?
- Ofte ptt. der også har genuine anfald, hyppigst hos kvinder

Behandling:
- Pt. info + psykoterapi

80
Q

Epilepsi - febrile anfald. Hvem får det? Symptomer? Behandling?

A

Hvem får det?
- Børn op til 5 år pga. feberstigning

Symptomer:
- Krampeanfald, ofte GTK-anfald (ofte 30 sek. varighed)

Behandling:
- Selvlimiterende
- Diazepam ved varighed > 3-5 min

81
Q

Epilepsi - søvnforstyrrelser: Inddeling (4 med underinddeling)?

A

1) Dyssomnier
- Hypersomnier (Narkolepsi, idiopatisk hypersomni)
- Insomnier (Situationsbetinget insomni, kronisk insomni)

2) Parasomnier
- Mareridt
- Søvngængeri
- Pavor nocturnus

3) Søvnapnø
- Obstruktiv søvnapnø
- Central søvnapnø

4) Andre, f.eks. søvnforstyrrelser i forb. med psykatrisk sygdom

82
Q

Narkolepsi - hvad er det? Symptomer? Udredning? Behandling?

A

Hvad er det?
- For tidligt indsættende REM-søvn evt. ledsaget af katapleksi (muskellammelse)
- Kan være invaliderende, falder i søvn på alle tidspunkter af døgnet
- Skyldes tab af hypocretinproducerende neuroner i hypothalamus

Symptomer: Den narkoleptiske tetrade
- Pludselige søvnanfald (5-15 min. varighed)
- Katapleksi
- Hallucinationer
- Søvnparalyse

Udredning:
- Polysomnografi
- Multipel søvnlatenstest (hvornår og hvor hurtigt REM indtræder)
- Lumbalpunkter (hypocretin-indhold i CSF)

Behandling:
- Mod søvnanfald: Ritalin
- Mod katapleksi: Antidepressiva (TCA)

83
Q

Insomni - hvad er det? Symptomer? Behandling?

A

Hvad er det?
- Søvnløshed
- Kan være enten kronisk (>6 uger) eller situationsbetinget

Symptomer:
- Om natten: Indsovningsbesvær, gennemsovningsbesvær, tidlig opvågning, oplevelse af ikke at være udhvilet
- Om dagen: Træthed, uoplagthed, koncentrationsbesvær m.m.

Behandling:
- Søvnhygiejne: Faste sengetider, ingen skærmtid inden sengetid m.m.
- Hypnotika med kort halveringstid

Neuro (15 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions